Downfall Redux / The Cat Lady / The Silent Age

Downfall Redux / The Cat Lady
Downfall Redux, 2016
The Cat Lady, 2012
Udviklet af Harvester Games
Til Windows (Steam og GOG) og Linux

Jeg har spillet disse to horrorspil mens det var koldt i vejret. De er adventure-spil som er styret ved hjælp af piletasterne. De er side-scrollere. The Cat Lady starter med at man spiller Susan Ash­worth, som er en 40-årig dame som en aften beslutter sig for at begå selvmord. Hun sluger en hel masse piller og siger farvel til verden. Derefter kommer hun til en anden verden, hvor hun møder Døden i form af en gammel dame.

Døden giver hende en ny chance for at leve, hvis hun kan slå fem menneskelige parasitter ihjel. Hun kommer tilbage til livet i en hospitals-seng.

Man kommer senere ud af hospitalet og hjem til Susans lejlighed. Her passede det godt i spillet med at det regnede. Det danske vejr var også sådan. Man spiser også en cheese-burger, drikker kaffe og ryger tobak som The Cat Lady. Det syntes jeg var ret sejt. Man får senere en veninde som er syg af kræft.

Downfall er et spil af samme firma i samme stil som The Cat Lady. Redux er en moderne version af spillet. Man spiller en karakter fra The Cat Lady som hedder Joe Davis. Han er taget på et hotel med sin kone for at prøve at redde deres ægteskab.

Her på hotellet sker mystiske horrible ting. Joe skal også slå fem parasitter ihjel ligesom The Cat Lady men for at redde sin kone.

Der kommer også et nyt spil i serien som hedder Lorelai, hvor man spiller Døden.

Parasitterne er blandt andet en kannibal med hans kone i The Cat Lady. Der er flere veje igennem spillene og mange hemmeligheder at finde. Der er mindst fire slutninger i The Cat Lady.

Spillene er groteske og uhyggelige. De er meget morbide. Jeg glæder mig til Lorelai kommer ud. The Cat Lady er bedre end Downfall Redux; The Cat Lady er mere fokuseret og struktureret. Spillene er ikke særligt svære men gysene er gode selv ved anden eller trejde gennemspilning. Spillene er ikke for børn. Jeg vil give spillene 9,5 ud af 10 stjerner.

 

The Silent Age
Udgivet 2015
Udviklet af House on Fire
Til iOS, Android, Kindle Fire, Mac, Windows (Steam)

The Silent Age er et tidsrejse-spil som er lavet af House On Fire fra Humlebæk i Nordsjælland. Det er en side-scroller. Spillet foregår i 70’erne og en post-apokalyptisk fremtid. Man spiller Joe som er en vicevært på et firma. Firmaet har netop fyret Joes kollega. Joe skal også passe sin kollegas arbejde fra nu af.

Man kommer ned i en kælder, hvor der er en videnskabsmand. Han er blevet skudt og i sine sidste øjeblikke siger han til Joe at han skal finde ham. Han giver Joe et tidsrejse-apparat. Joe bliver fanget af politiet og forhørt på politi-stationen. Han undslipper politiet ved at trykke på apparatet.

70’erne i spillet er lavet meget flot. Det er et godt handlingsunivers. Den post-apokalyptiske fremtid er også godt lavet. Typiskt skal man rejse mellem de to tider for at løse gåderne.

Der hvor spillet ikke er så godt, er på spillets historie. Historien er ikke godt fortalt og den hænger ikke godt sammen.

Jeg syntes også at spillet er for let at gennemføre. Der er flere hemmeligheder at finde i spillet. Der er omkring 15 kapitler i spillet. Man kan springe til et bestemt kapitel for at prøve at finde hemmelighederne. Spillet kan spilles af børn sammen med deres forældre. Det virker med controller men det er en lidt mærkelig måde at styre spillet på. Det er bedst med mus. Noget af spillet har indtalt dialog men ikke det hele. Jeg vil give spillet 6 ud af 10 stjerner.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet nr. 52

Dette indlæg blev udgivet i Spil og tagget , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *