JG Gylling – Endorfino

Endorfino
Roman af JG Gylling
Forlaget Brændpunkt, 2017, 179 sider

Endorfino er en roman af makkerparret (?) JG Gylling, som beskriver en nær fremtid i et næsten kendt miljø. Bogen er en skildring af et samfund der er gået fitness-amok. Den lægger op til en debat om vores samtid.

Vi følger moren i en lille familie med far, mor og fire børn. Far har fået et godt job, mor arbejder for kommunen og er ved at segne over også skulle være direktør og logistiker for familien og ansvarlig for det al emotionelle arbejde med børnene.

Helt ned i børnehaven skal de små træne og leve op til samfundets krav til konstant positiv attitude og et præsentabelt (instagram-egnet) liv og et BMI under 30. Hvis det kniber med at leve op til kravene, bliver man sendt til livstilscoach … som stjæler endnu mere af den tid, der skulle gå til familiens samvær og ægte kontakt.

De, som ikke kan leve op til de mange krav; de fede, de der ryger, de der er sindssyge; bliver sendt ud i et reservat for at dø. Bogens dramatiske højdepunkt er en dannelsestur, hvor moren og den ældste datter i familien besøger det uhyggelige reservat.

Sproget i bogen er i velskrevet og letlæst. Der er et par fejl i udgivelsen, stavefejl, grammatiske fejl, mystiske ord der ikke er fanget af redaktionen m.m. Der er valgt bindestreg til at angive direkte tale, hvilket flere gange gjorde at jeg måtte læse sætninger igen, for at finde ud af om de hørte med i den direkte tale eller ej.

Jeg var fint underholdt af romanen mens jeg læste den, og jeg vil anbefale den til mine læsevenner, så vi kan snakke om de tendenser i vores nutid, som den beskriver og overdriver.

Forlaget Brændpunkt har sponseret anmeldereksemplaret

Anmeldt af Majbrit Høyrup i Himmelskibet 53

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *