James Farr: Xombie: Dead on Arrival

Xombie: Dead on Arrival
Farr, James
Xombie inc. 2006
Illustreret novelle, 155 s

Da jeg ved udgangen af Xombieserien på flash-animationsparadiset Newgrounds fandt ud af at slutningen ikke ville blive animeret, men udsendt som bog, var jeg ikke én af dem der syntes at det var en billig måde at lokke penge ud af folk på. Trods alt var vi alle sammen blevet underholdt af serien i flere år, uden at James Farr havde fået andet end en beskeden præmiesum for de 13 millioner (!) downloads. Filmene udmærker sig ved en dyster, karikeret tegnestil, flydende animation, og mest af alt: stemmerne. Naturligvis regnede jeg ikke med at noget af dette kunne overføres til bogform, og jeg frygtede den slags underlødige kvalitet som ‘novelizations’ er præget af. Men bogen er trykt på skinnende, glittet papir som skal forestille pergament, og der er blændende flotte stills fra tegnefilmene – som i øvrigt er meget velvalgte. Og derudover følger bonusmateriale som kort og skitser, så man kan roligt sige at håndværket er i top.

Kort fortalt handler det om postapokalyptisk fremtid hvor zombierne hersker, og de få overlevende mennesker har forskanset sig. En intelligent zombie (en ‘xombie’, åbenbart) med kaldenavnet Dirge kæmper for at forblive menneskelig – og selvfølgelig finde ud af, hvorfor han stadig kan tænke. Han har dårlig samvittighed, hvilket enten skyldes at han er bange for at han endda vil ‘komme til’ at æde nogen. Måske har han endda gjort det. Hans indre kamp er ikke med i tegnefilmene, så dette er en klar forbedring. Temaet i tegnefilmene var nogle svage hentydninger om sammenhold, her handler det om fænomenet ‘menneskelighed’. Det er nu ikke en dyb bog, det er den gode stemning og den fede action det handler om. Men det er interessant at læse en zombie-historie som hverken er rendyrket splatter eller en tyndt forklædt politisk kommentar med indlagt fryd over at se de rige vesterlændinge komme på røven. De kødædende udøde monstre lader ikke til at være metafor for noget, og menneskene fortjener at overleve. Den er som sådan ret unik. Selvfølgelig har man set film hvor zombierne kan kommunikere, men ikke ligesom her, hvor der både findes de traditionelle monstre og så nogle få undtagelser.

Dirge får chancen for at bevise at han stadig er menneskelig, da han skal redde den forulykkede, levende pige Zoe. I bogen opfører hun sig faktisk som den 6-årige pige hun skal forestille at være, hvilket er endnu en klar forbedring. Derudover er der en masse løse ender og sjuskefejl der forklares, blandt andet hvorfor Dirges udøde ulvehund, Cerberus, ikke angriber de levende. Handlingen er simpelt skåret, hvilket er godt: Dirge skal få Zoe i sikkerhed, og undervejs er der monstre der skal bekæmpes. Der løftes også en smule af fligen for hvor zombie-pesten kommer fra.

Jeg er dog ked af at så meget er blevet ændret uden grund, for jeg kunne jo lide det som det var! Den måde hvorpå nogle af cirkus-zombierne dør på virker fjoget i forhold til forlægget (selv om lige dét tydeligvis er for at gøre Zoes evner mere realistiske), og jeg elskede ellers den scene hvor den supersexede mumie Nephtys kørte nogle af zombierne over. I det hele taget gør actionsekvenserne ikke det samme indtryk på skrift, men stemningen holder, og forbedringerne i personskildringen kompenserer for det.

Xombie: DoA har det hele og lidt til – sjælekval, action, galgenhumor og (endnu uløste) mysterier. Det er fremragende underholdning for alle, ikke kun for fans af zombiegenren (undertegnede har aldrig brudt sig om den). Disse fans vil til gengæld kunne finde en masse humoristiske hentydninger til genrens koryfæer.

Det her er kun første del af en saga, og næste del bliver udgivet som tegneserie. Blandt andet kan jeg se at der er flere intelligente ‘xombier’ i vente, som tydeligvis ikke har samme svage punkt over for ‘truede arter’ (læs: de levende), som de par stykker der blev introduceret i bogen.

Se filmene og meget andet på www.xombiefied.com.

Anmeldt af Rasmus Wichmann i Himmelskibet nr.14

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror, Roman og tagget , , . Bogmærk permalinket.