Christian Engkilde – Mørke kræfter

Mørke kræfter af Christian Engkilde
Forlaget Silhuet, 2018. 192 sider
Omslag: Nathascha Friis

Underholdende afslutning på en vellykket gysertrilogi for børn og unge

I 2016 udkom første bind i Christian Engkildes gysertrilogi for børn og unge: Skygger i mørket. Her fik fodbolddrengen Sebastian som opgave at hjælpe den blinde Thomas til rette i klassen. En opgave han langt fra var tilfreds med. Men de to blev alligevel venner, ikke mindst fordi Thomas trods sin blindhed kunne se nogle skræmmende skygger, der nærmest forfulgte Sebastian og fik det til at se ud, som om han lavede en masse ulykker. Skyggerne dukkede op efter et besøg på det lokale museum, og første bind sluttede med et voldsomt opgør med den lokale museumsdirektør Botved, der skruppelløst prøvede at fremmane en dæmon for at bevise sin tese om, at den gamle munkeorden Fakkelbrødrene kunne fremmane dæmoner.

Under opgøret kom Sebastian slemt til skade og blev midlertidig blind, og bind to: En cirkel af blod starter umiddelbart efter. Der dukker skygger op på hospitalet, hvor Sebastian er indlagt, og denne gang besætter en af skyggerne en ung pige, der også er patient. Botved har heller ikke opgivet sine planer om at fremmane et væsen fra den anden side, og han har ingen intentioner om at  lytte til de unges advarsler.

Nu er så tredje bind Mørke kræfter udkommet, og det er absolut en værdig afslutning.  Det er så fedt at læse en serie, hvor hvert nyt bind er endnu bedre end de foregående, og det har været tilfældet for mig med Christian Engkildes vellykkede trilogi.

Sebastian, Caroline og Thomas er blevet en fasttømret enhed, selvom ingen andre forstår, hvad Caroline vil med sådan et par tabere. En aften i ungdomsklubben dukker et nyt skræmmende væsen op, som kun Thomas og Sebastian kan se. Det er lykkes Botved at fremmane en dæmon. I forsøget på at komme væk fra dæmonen brænder ungdomsklubben ned, og kort efter fortæller Thomas, at han flytter tilbage til sin mor.

Nu er der kun Sebastian til at tage kampen op mod dæmonen, som er stærkere end noget andet, de har været oppe imod. Men Sebastian vil gøre alt for at redde Caroline fra dæmonen.

Som sagt er jeg ganske enkelt begejstret for Engkildes serie, og læste Mørke kræfter i et hug under en lettere forlænget togtur. Det lykkes rigtig godt at fortælle en uhyggelig historie om dæmoner og ondskab, samtidig med at de unge hovedpersoner beskrives troværdigt og levende. Jeg føler med Sebastian, når han bliver jaloux på præstesønnen Robert, der tilsyneladende altid kan få Caroline til at grine. Samtidig er de voksne figurer også blevet mere troværdige, og portrættet af præsten Lars-Peter, som på første hånd ser dæmonen og alligevel efterfølgende taler sig selv ud af troen på den, er lige på kornet.

Mørke kræfter byder både på dæmoner, ondskab, venskab og spirende kærlighed. Jeg er solgt og kan kun anbefale trilogien til alle +10, som holder af en god gyser.

Anmeldereksemplaret er stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet nr. 54

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Roman og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *