Mistelten87?
Roman af Anders Jørgen Mogensen
Escho, 2017, 203 sider
En mand har kidnappet sit barn og skjuler sig nu hos sine forældre, uden at de dog ved at barnets mor ikke er indforstået med opholdet. Manden er psykisk ustabil og bevæger sig ned i en galskab, og bevæger sig ud og ind af forskellige virkelighedsplaner.
Oftest vil galskaben udvikle sig i løbet af en bog, men allerede fra starten af denne bog får den fuld gas med vanvidsbeskrivelser af hvordan manden opfatter tingene omkring sig, og man skal som læser prøve at holde styr på myriader af grafiske beskrivelser af hans sindstilstand.
Dette er ikke en bog for alle, og selv de der er til denne type fortælling, slipper ikke let igennem bogen, da den kræver en indsats og en koncentration fra læseren.
Jeg skal ærligt indrømme at jeg måtte bruge flere forsøg for at komme i gang med bogen, da jeg hele tiden blev tabt og gik i stå. Jeg blev dog ved med at vende tilbage til den, også fordi forfatterens tidligere bog Virkeligheden er ikke virkelig, heller ikke var helt let tilgængelig, men den havde alligevel fanget min interesse og virkeligt været indsatsen værd.
Selvom jeg gerne så flere bøger der udfordrer læserne, så må jeg erkende at Mistelten87? ikke er en bog for mig. Ofte når jeg sidder med bøger som ikke rigtigt fanger og som jeg derfor har svært ved at læse færdigt, så vælger jeg ikke at skrive en anmeldelse af dem, simpelthen fordi jeg hellere vil bruge tiden på at læse andre bøger og skrive om dem. I lang tid havde jeg egentligt besluttet mig til at opgive både at læse bogen og at anmelde den, men der var alligevel et eller anden ved den der gjorde at jeg ikke slap den og vendte tilbage til den. På samme måde var der også et eller andet ved den der gjorde at jeg følte et behov for at omtale den (for en anmeldelse kan dette næppe kaldes), da den fortjener at blive omtalt så den kan finde sit publikum; et publikum der nok skal være derude.
For lige at få et indtryk af om det bare var mig der gav for let op, så søgte jeg efter andre anmeldelser. Jeg vil derfor gøre noget uvant, og ikke selv prøve at anmelde bogen yderligere, men derimod anbefale at man går ind på bloggen Fra Sort Sand og læser anmeldelser derinde, da den kommer bedre omkring bogen end jeg ville kunne.
Et afsluttende ord til forfatteren: Bliv endeligt ved med at udfordre os som læsere.
Anmeldereksemplaret er venligt stillet til rådighed af forlaget.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 55
