Helene Hindberg – Afkroge

Afkroge
Novellesamling af Helene Hindberg
H. Harksen Productions, 2018, 236 sider

Det er ved at være en del år siden Helene Hindberg første gang havde en novelle med i Himmelskibet. Det var i Himmelskibet nummer 8 tilbage i 2005. Inden da havde jeg haft trykt en af hendes noveller i mit Lovecraft Fanzine Nyarlathotep (nr. 2, 2005). Siden har hun haft noveller med i forskellige samlinger fra forlaget H. Harksen Productions, primært med Lovecraft relaterede noveller. Det er først nu vi får en novellesamling fra hendes hånd. Den indeholder bl.a. novellerne fra det tidligere har været trykt i Harksens antologier, men også 9 nye (ifølge indholdsfortegnelsen 8, da novellen ”Tog” ikke er nævnt i indholdsfortegnelsen, men den er at finde i samlingen), ikke Lovecraft relaterede noveller.

Fælles for flere af novellerne er at de beskæftiger sig med parallelverdner som ligger lige op af den normale, men hvor grænsefladerne giver skræmmende afvigelser. Allerede i samlingens første novelle ”Grænser” er det netop grænsen imellem den almindelige verden, og en anden verden som er blevet åbnet. Det er ikke en stor åbning, men noget er trængt igennem, som nu trækker i en ung pige, og lokker hende mod grænsen.

I gammel folklore og overleveringer fra overalt i verden, har der nogle gange været tale om at man i lukkede samfund, har lavet ofringer for at sikre freden og fremgangen. Men hvad hvis der stadig den dag i dag er samfund, hvor man er overbevist om at ofringer er det der sikre samfundet. Dette er vinklen i en af samlingens andre noveller. Manden der står for at udføre ofringerne, er dog ikke klar over sin rolle, da han lider af hukommelsestab

Der er også andre noveller der trækker på andre vinkler fra folklore og mødet med væsner fra skyggeverdnerne. Der er bl.a. rengøringsdamen der hader at gøre rent på bestemte værelser på hotellet hvor hun arbejder. Hun møder en dag en gæst der bestemt heller ikke er glad for værelset. I det hele taget er der noget helt galt på stedet, og hun tvinges til at måtte forholde sig til hvordan hun kan gøre noget ved det, også selvom det måtte være en drastisk løsning.

Samlingen har de snigende ubehageligheder, men også en del direkte brutalitet. Flere af historierne er egentligt ikke skræmmende, de bygger blot lige så stille et billede op af grænseflader til parallelverdner, uden at direkte beskrive hvad disse indeholder.

Jeg vil ikke gå så meget ind i de Lovecraftianske noveller i samlingen, da disse har været omtalt før, når jeg har anmeldt de samlinger der oprindeligt var i. Det kan dog siges at man godt kan se at Helene har prøvet at lave en hvis sammenhæng via tone og stemning i disse, til ligesom at lave en danske cthulhumythos sætting.

Det er en samling som har været længe under vej, men den har bestemt været ventetiden værd, og jeg kan kun håbe at der ikke kommer til at gå lige så lang tid inden vi ser den næste samling fra Helenes hånd.

Anmeldt af Thomas Winther

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *