Birds of Prey
Film, USA 2020, 109 min.
Instr.: Cathy Yan
Medv.: Margot Robbie, Ewan McGregor, Ella Jay Basco, m.fl.
Anmeldereksemplar stillet til rådighed af PR Nordic.
The DCEU – the DC Extended Universe – er en franchise som der er er overraskende meget spræl i. Med dét mener jeg at franchisen i sig selv er kommercielt sejlivet, selv om mange af de tidligere film i serien har høstet dårlige anmeldelser. DCs filmiske universe startede i 2013 med Superman-filmen Man of Steel, som var en anstændig og visuelt flot, men efter manges mening lidt for mørk, film. Dens efterfølger i 2016 blev gentænkt fra at være Man of Steel 2 til at være Batman v Superman: Dawn of Justice; en set-up film for Justice League, som kom et år senere. I 2016 kom også Suicide Squad, hvor vi for første gange mødte Margot Robbies Harley Quinn. Den fik heller ikke gode anmeldelser – men siden da er der kommet tre DCEU-film som er mere vellykkede, nemlig Wonder Woman (2017), Aquaman (2018) og Shazam! (2019). Birds of Prey fra indeværende år er altså den ottende DCEU-film i rækken, og fortsætter Harleys historie fra Suicide Squad. Vi ser heller ikke det sidste til hende i denne film, for der er endnu en Suicide Squad-film på tapetet, instrueret af James Gunn, som efter planen skal komme i 2021, hvor hun også er med. Faktisk er Warner Bros. ifølge diverse medierapporter i gang med at planlægge ikke mindre end TREDIVE yderligere film i denne franchise over de næste ti år, om end det nok er næsten 100% sikkert at de ikke alle bliver til noget. Rapporter siger at Warners nye ejere, AT&T, er meget opsatte på at lave flere DC-film, men, de er ikke helt sikre på hvilken retning, de skal gå i. Nu har Zack Snyder jo efter tre år fået lov til at lave sin egen version af Justice League, denne gang som en 6-parts-serie til streamingtjenesten HBO Max. Rygter fortæller at HVIS hans udgave går hen og bliver super-populær, så vil de måske fortsætte i en Snyder-inspireret, mørkere retning, mens mange andre nylige rygter siger at de fremover hellere vil lave lysere DC-film i en mere upbeat og Marvel-agtig stil. F.eks. siges det at the DCEU vil få et ”soft reboot” i den kommende Flashpoint-film, hvorefter Superman og Batman vil være gode venner, ligesom i de fleste af tegneserierne, og endda få en World’s Finest team-up film! De arbejder efter sigende også på nye film med New Gods, Booster Gold, Supergirl, Deathstroke, Lobo, Plastic Man, m.fl., og et spin-off til Wonder Woman kaldet The Amazonians. Så planer er der nok af, men hvad der kommer til at ske afhænger selvfølgelig også af hvor mange billetter disse film sælger. Det sjove er at selv om en stor del af DCEU-filmene har fået dårlige anmeldelser, så har de faktisk solgt en hel del billetter, og det er derfor at de bliver ved med at lave dem. Birds of Prey er dog lidt omvendt. Den var ingen stor succes, men tjener sig kun hjem via streaming og disc-salg; til gengæld fik den anstændige anmeldelser, med 78% positive omtaler ifølge Rotten Tomatoes. Men hvad synes denne anmelder så om filmen?
Titlen ”Birds of Prey” refererer til en tegneserie med figurerne Black Canary og Oracle (Barbara Gordon, som sidder i kørestol). I de senere år kom også Huntress med i serien, og der gæsteoptrådte mange andre helte og heltinder. Harley Quinn, som er hovedpersonen i filmen, har dog mig bekendt så godt som intet at gøre med Birds of Prey-tegneserien, så allerede her undrer man sig over hvorfor filmen hedder som den gør (den burde have heddet Harley Quinn. Eller Gotham City Sirens havde også været mere passende). Godt nok er en anden version af Black Canary også med i den som en baggrundsfigur, der kun en enkelt gang bruger sine soniske skrigekræfter, og Huntress har også en rolle. Men derudover er der ikke meget fra tegneserierne som går igen i filmen. En anden væsentlig figur er Cassandra Cain, som i tegneserierne er en meget sej Batgirl i en periode (hun er stum, men blev opfostret af en lejemorder som lærte hende den vildeste kampsport); i denne film er hun bare en tilfældig gadetyv uden anden relation til tegneserieudgaven end at hun er asiatisk og har samme navn. I disse politisk korrekte tider kan man undre og ærgre sig over at en Birds of Prey-film med Cassandra Cain i en markant rolle hverken tænker på at få en figur i en rullestol (som Oracle/Barbara Gordon i tegneserien) eller en stum figur (som Cassandra i tegneserierne) med i filmen – til gengæld hører man i Blu-rayens ekstra-materiale at filmen primært er lavet af kvinder og for kvinder, uden det maskuline blik, og uden egentlige superhelte-kostumer, men blot med en (i Harley Quinns tilfælde ret outreret) tøjstil som de kvindelige figurer ville have det godt med. Og det kunne da være dejligt hvis sådan en film fungerede. Desværre er den alt for anderledes i forhold til tegneserierne, og balancen mellem den konstante komedie og så en to-tre alvorlige scener virker slet ikke. Huntress-figurens baggrund i filmen er faktisk næsten 100% tro mod tegneserien, MEN, i stedet for at respektere den sammenbidte intensitet som figuren har, bruger de den her kun til at gøre nar af og koge komediesuppe på.
At filmen vil være sin egen og opfinde helt nye designs, selv om der var SÅ meget ikonisk grafik de kunne have nuppet fra tegneserierne, er ikke den eneste grund til at Birds of Prey blev en dårlig film, men det er en af de ting som er nemmest og mest oplagt at kritisere ved den, når den nu ikke fungerer ret godt. Instruktionen virker uefaren og plottet er alt for tyndt; udover noget baggrund og noget intro af figurerne, går selve plottet først i gang 40 minutter inde i filmen, og handler om at Cassandra Cain sluger en diamant som de onde vil have fat på. Action. Og det er så dét. Selvfølgelig er der en masse person-relationer, men det er ikke rigtig noget der kan gøre det ud for historie. Visse visuelle detaljer er gode (f.eks. hyænen!), men langt de fleste faldt desværre ikke i min smag. Der var slet ikke kød nok på denne film, og den føltes ikke ret meget som en film i et superhelteunivers – eller en film som overhovedet betød noget eller ville noget. Det var en film som var gearet til et kvindeligt publikum, men der dukkede ikke store mængder kvinder op i biograferne, trods Margot Robbies popularitet. Jeg er fan af Robbie, men desværre lader det ikke til at hun har det store held med at vælge sine projekter – senest er det f.eks. meldt ud at hun, sammen med screenplay-forfatteren til Birds of Prey, Christine Hodson, skal genoplive Pirates of the Caribbian-franchisen for Disney. Slår dét nogen som en specielt spændende idé? Næppe. Men grunden til at Birds of Prey ikke kunne tiltrække noget massepublikum er sandsynligvis at filmens figurer slet ikke er lige så kendte som de andre store superhelte-figurer – og når filmen samtidig ikke mindede ret meget om de tegneserier, den ellers skulle forestille at være baseret på, så var der heller ikke meget begejstring at hente hos tegneseriefans’ene. Spot til skade tilføjer det nok også at filmen var R-rated, og derfor forbudt for de yngre publikummer. Det eneste vi kan gøre nu er at se frem til James Gunns The Suicide Squad næste år, og håbe at han kan bibringe the DCEU den samme magi som han bibragte Marvels cinematiske universe med The Guardians of the Galaxy.
Karakter: 4 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr. 59
