Det Magnetiske Guld – Finns og Oles sandfærdige beretninger bind 1
Roman af H.O. Østergaard
Tryfitten 2006, 432 sider
Børnelærdom siger at hvis man graver længe nok, kommer man ned til kineserne. Mange børn har sikkert også udstyret sig med spader og skovle og er begyndt at grave. For Finn og Ole er der nogen der har gravet det første stykke, da de efter at have betragtet en vejarbejder beslutter sig for at grave videre på hans hul. Ud over spader har de udstyret sig med madpakker og spejderuniform og går i gang. Efter at have gravet et stykke støder de på en børsteorm, et stort ormevæsen som leder dem på vej ind i jordens huler og tunneller. De når aldrig til Kina, men støder på Tryfitterne, en race der bor inden i jorden.
Senere støder de på et lille rumvæsen, som kan berette at jorden er i fare for at blive ramt af en meteorit, men ved hjælp af det Magnetiske Guld vil jorden kunne reddes, så nu går jagten ind på det. Jagten starter med en tur med Pygmæernes flyselskab til Afrika, men der er også nogle banditter efter dem.
Finn og Oles eventyr finder sted i halvtredserne, dengang der var sporvogne, og man ikke skulle købe en billet, men man skulle indløse gyldig rejsehjemmel.
Bogen starter godt og fantasifuldt ud, men taber hurtigt tempo, og det fantasifulde bliver ikke ved med at være spændende. Den bliver heller ikke rigtig på noget tidspunkt ”farlig”. Man vænner sig hurtigt til at der hele tiden kommer nogen og hjælper dem.
Det lader til at forfatteren gerne vil lære de læsende børn om samfundet, men da historien aldrig rigtig blev relevant for mig, var dette ikke noget der for mig lykkedes specielt godt.
Historien fortælles som en oplæsning, hvor en flok mødes og læser et kapitel om dagen af nogle gamle kladdehæfter. Det beskrives som om de er utroligt spændte på hvad der fremad sker i historien, omvendt læser de kun et kapitel om dagen. Samtidig er de bange for at PET lytter med, da hæfterne skulle indeholde store hemmeligheder. Denne del virker påklistret på historien og afsnit som jeg til sidst sprang over, da det trods alt var mere spændende at finde ud af hvad der skete i Finn og Oles historie.
Bogen skal dog nok kunne gøre sig som højtlæsningsbog for børn, men oplæseren skal nok indstille sig på at skulle forklare begreber som hønseringe, slangebøsser og mælkeflasker. Alt i alt en god røverhistorie der dog burde være blevet strammet op i tempo, målgruppen taget i betragtning.
Bind 2 i serien er udkommet med titlen Jagten på Mayabogen, og der skulle være yderligere bind på vej.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.23
