Himmelskibet

I skyggen af Deimos
Roman af Jane Killick
Character Publishing, 2021

I skyggen af Deimos er en techno-thriller, som udspiller sig på Mars trehundrede år ude i fremtiden, hvor terraformingen af Mars er begyndt, historien er baseret på brætspillet Terraforming Mars.

De seneste år har brætspil haft en kraftig fremvækst, og spilforlagene har søgt at brede spillenes universer ud på flere platforme.
Det har været set før med for eksempel filmatiseringerne af Clue og Sænke slagskibe, og udviklingen af rollespil baseret på brætspil fra RuneQuest til Legend of the Five Rings, og i disse år forsøges i stigende grad også med romaner og tegneserier. Et forlag, som fokuserer på dette er Aconyte Books, som står bag den engelske udgave af denne bog.

Brætspillet Terraforming Mars fra det svenske spilforlag Fryxx (og deres amerikanske samarbejdspartner Stronghold Games) var en succes fra det øjeblik, det udkom i 2016, og det er siden blevet suppleret af flere udvidelser og en spinoff, samt en dansk oversættelse (hvilket langt fra er normen for et spil, hvor samtlige kort er unikke og derfor kræver sin egen oversættelse frem for at udgiver nøjes med at vedlægge en regelbog på fire sprog).
Det var med nogen skepsis, jeg derfor gav mig i lag med bogen, fordi man i brætspillet følger ansigtsløse megacorporations gennem adskillige generationer, mens de gør Mars beboelig for menneskeheden, for hvem skulle man følge i bogen, og over hvilken tidsperiode?

Bogen åbner med den tyske migrant Luka, der sammen med mange andre har ladet sig lokke til Mars i håbet om et bedre liv, og ved hans ankomst bevidner han en ulykke. Ved siden af ham følger vi Julie, der er chef for United Nations Mars Initiative, og som bliver pålagt at undersøge ulykken nærmere.

Ulykken, som begynder historien, er en løssluppen asteroide, som er blevet slynget mod Mars’ overflade, som et led i terraformingen eller beboeliggørelsen af Mars, og kendere af brætspillet ved hvilket kort, der er tale om og genkender straks den krog, som forfatteren har valgt at forbinde bog og spil med. Undervejs vil brætspilleren genkende flere andre teknologikort, som historien skrider frem og verdensbygningen etableres. Derfra forløber historien over stok og sten, der forvarsles på behørig vis, men bogens forsøg på at moralisere over at vi som mennesker bringer vores dårlige sider med til andre verdener er kun halvhjertet udført.

Historien er fortalt gennem to point of view karakterer, der har trukket flere af deres træk i moderne Hollywood science fiction film. Den ene er den unge kvinde, der har valgt karrieren over familie og til sin ærgelse må se sine forældre favorisere søsteren og dennes børn, mens den anden er den unge mand, der bærer på et traume ubevidst forårsaget af en af bogens semi-skurke, som gør at de to karakterer har deres obligatoriske klimaks mod slutningen af bogen, så den traumatiske fortid kan skrinlægges.

Bogens Hollywood-skabelon forstærkes af at bortset fra nogle enkelte beskrivelser af at livet på jorden grundet klimakatastrofer er blevet værre, så er der grundliggende ikke sket noget i de tre hundrede år, som er mellem læserens nutid og bogens fremtid. Jorden er i et udefinerbart nu – blandt andet eksemplificeret ved Julies forældres kejtede evne til at bruge ækvivalensen til Zoom, som gennem tre hundrede år er uforandret til trods for at det er verden, hvor man har brugt det i generationer – og fremtiden er således kun på Mars. Det er et kunstgreb, hvor forfatteren springer over at kere sig om, hvad tre hundrede år betyder for livet på Jorden, og kun skal fokusere på, hvad det betyder for kolonier på Mars med sparsomme ressourcer. Med andre ord er det en bog, som udspiller sig på Mars, hvis vi i dag var i gang med at terraforme den. De få referencer til for eksempel en verdensregering gør det ikke ud for verdensbygning, og det fungerer fint for et brætspil men for en bog bliver det en utilfredsstillende oplevelse.
Oversætteren har gjort et godt stykke arbejde med teksten, og som læser er der ikke sætninger, man snubler åbenlyst over, og de tekniske forklaringer er ikke forsøgt oversat af en oversætter for hvem science fiction er fremmed, heldigvis, og det gør at sproget flyder let og naturligt.
I skyggen af Deimos er en triviel og lidt middelmådig techno-thriller skrevet med intention om at blive filmatiseret påduttet en brætspilslicens for at trække på brætspillets fanskare som læsere. Den er hurtig læst og giver en eftermiddags underholdning.

Anmeldt af Morten Greis