Indiana Jones og krystalkraniets kongerige
Film.USA, 2008, 123 min.
Instr: Steven Spielberg
Medvrk: Harrison Ford, Cate Blancett, Karen Allen, Shia LaBouef, Ray Winston og John Hurt.
Selvom det er 19 år siden, at vi sidst så Dr. Henry Jones (Harrison Ford), afholder det ham ikke fra at være i fin form. Og der er gang i den lige fra starten, hvor den kidnappede Indiana Jones er havnet i kløerne på de onde. Vi er i 50ernes mccarthyisme, og nazisterne er nu erstattet af sindssyge sovjetter. Men Jones er ikke helt for ingenting og flygter fra den farlige videnskabskvinde Irina Spalko (Cate Blanchett) og hendes kumpaner efter utallige nærkampe og en atomprøvesprængning. Russerne er dog ikke så lette at ryste af, og da Jones pludselig bliver opsøgt af den unge ’læderjakke’ Mud (Shia LaBouef), giver det anledning til endnu et hæsblæsende eventyr for vor arkæolog. Muds mor, den temperamentsfulde Marion (Karen Allen), som var Indys kvindelige sidekick i den første film, er blevet bortført. Denne gang må han en tur til Sydamerika og på jagt efter det sagnomspundne Eldorado. Her skal et meget specielt krystalkranium sættes på plads, og den bedrift vil Irina Spalko gerne tegne sig for, så hun er lige i hælene på Indy. Den der sætter kraniet på plads får nemlig en skat.
Underholdningsværdien er der intet at udsætte på, og tiden flyver fra man sætter sig i sædet til tæppefald. Humor, action, effekter og stunts er på plads, og der leveres glimrende præstationer af skuespillerne. Selvom Harrison Ford har passeret de 65 år, uddeler han fortsat smæk i verdensklasse for skillingerne. Cate Blancett er overbevisende som den karikerede videnskabskvinde, og Karen Allen er ikke blevet mindre bidsk med årene.
Krystalkraniets kongerige kan dog ikke helt stå mål med de tre foregående: Jagten på den forsvundne skat (1981), Templets forbandelse (1984) og Det sidste korstog (1989). Nok er kriterierne for et Indiana Jones actionbrag opfyldt, men der er lidt for mange sproglige udpenslinger af handlingen, og så er Ray Winstons karakter, som Indianas makker, der måske/måske ikke er dobbeltagent, ret uopfindsom med sine radikale krumspring, der må forekomme fornærmende på ethvert tænkende publikum. Men charmerende, det er den, og den er afgjort en biografbillet værd.
Karakter: 8 ud af 10
Anmeldt af Maria Kohinoor Larsen i Himmelskibet nr.17
