Cold Fish

Cold Fish
(Tsumetai nettaigyo)
Film, Japan 2010, 140 min.
Instruktion: Sion Sono
Medv.: Mitsuru Fukikoshi, Denden, Megumi Kagurazaka, Asuka Kurosawa, Hikari Kajiwara m.fl.
På DVD fra Another World Entertainment, 2011.

De er skøre, de japanere. Det er i hvert fald ofte det indtryk, man får, når man ser genrefilm fra Japan, og Cold Fish er ingen undtagelse.

Suicide Clubs instruktør Sion Sono har i dette tilfælde mikset en cocktail sammen bestående af tropefisk, sex og spandevis af blod og indvolde, og det er bogstavelig talt en smagssag, om man kan sluge resultatet.

Inspirationen er en historie fra det virkelige liv om et seriemorder-par, der ejede en hundekennel, men her er handlingen omplantet til tropefisk-branchen, som tilsyneladende er fyldt med lyssky elementer.

Hovedpersonen er dog den omvandrende dørmåtte Shamoto, der hverken har succes med arbejdet eller familien. Han ejer en beskeden butik med akvariefisk, og familieidyllen belastes af, at hans teenagedatter ikke kan udstå hans nye kone, og at han ikke nyder den store respekt hos nogen af dem.

Alt det ændrer sig, da han møder den lokale tropefisk-konge Murata, som tager Shamoto under sine vinger. Med ét tegner fremtiden igen lys for den lille familie, men det varer kun indtil, det går op for Shamato, at hans nye ven har en bibeskæftigelse som seriemorder sammen med sin lige så vanvittige hustru.

Inden længe er den forsagte hovedperson kommet ud, hvor han ikke kan bunde, da han bliver tvunget til at hjælpe med at skaffe ligene af vejen, og Sion Sono viger ikke tilbage fra at vise i detaljer, hvordan den slags foregår.

Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om en i grunden så simpel historie virkelig bør tage to timer og tyve minutter at fortælle, men omvendt føles filmen aldrig kedelig, og man må endnu en gang undres over, hvad japanske skuespillere er villige til at udsætte sig selv for i kunstens navn.

Med på dvd’en fra Another World Entertainment følger en timelang dokumentar, der giver et interessant indblik i, hvordan filmen blev til. Utroligt nok tog selve optagelserne kun 17 dage, hvilket lod sig gøre ved hjælp af et rasende arbejdstempo og Sion Sonos metode med at lade kameraet køre uafbrudt under scenerne.

De er skøre, de japanere, men de er også dygtige og uhyre effektive.

Karakter: 7 ud af 10.

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.31

Dette indlæg blev udgivet i Film og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Cold Fish

  1. Pingback: Silvestri-nummeret « Lars Ahn Pedersen

  2. Pingback: Mere PIX « Lars Ahn Pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *