Thale
Film, Norge 2012
Instruktør: Aleksander Nordaas
Medvirkende: Silje Reinåmo, Erlend Nervold, Jon Sigve Skard
Yesbox Productions, 76 min
Leo og Elvis arbejder med at rydde op efter mord og andre steder der er modbydeligt beskidte, når politiet er færdige med deres arbejde. De bliver hyret til at gøre rent i et hus ude i en skov hvor en mand er blevet fundet flået i stykker. I huset finder de en skjult kælder, der er fyldt med gammel konserves og mærkelige medicinbøger og leksikoner. Der er også en gammel båndoptager, og da de to rengøringsfolk tydeligt ikke har set Evil Dead, spoler de båndet lidt tilbage og trykker play. En stemme begynder at fortælle en historie, og pludseligt fra et badekar der er fyldt med en hvid væske, rejser der sig en kvinde. Hun er panisk, men uden sprog, og langsomt går det op for de to mænd at dette bestemt ikke er nogen normal kvinde, og bedre bliver det ikke da de finder en bortopereret hale.
Selvom hun falder til ro, så er der stadig ting der ikke er som de bør være, og det viser sig at der er andre der er interesseret i denne unge kvinde kaldet Thale. Pludseligt finder de sig selv spærret inden i kælderen med den mystiske kvinde, og det er tydeligt at hun er meget bange for hvad end det er som forsøger at komme ind til dem.
Ligesom med filmen Troldjægeren har nordmændene endnu engang formået at skabe en film byggende på folklore sat i en nutidig kulisse. Det meste af filmen finder sted i den trange kælder, da der er en ukendt trussel udenfor som de to mænd ikke har tænkt sig at tage kampen om imod.
Det er film som denne der viser at det er muligt at lave genrefilm med et skandinavisk islæt, uden at det er noget der skal laves på et meget lille budget, eller som skal være en ungdoms- eller børnefilm. Det er ikke fordi jeg nærmere kan forklare hvad jeg mener med det skandinaviske præg, for det er ikke blot et spørgsmål om sproget, men ligesom med Troldjægeren og Lad den rette komme ind, så er man ikke i tvivl om at den film ville have set noget anderledes ud hvis det var amerikanere der skulle fortælle historierne (hvilket vi kunne se med genindspilningen af Lad den rette komme ind).
Indtil dansk film begynder at lave film med et mytologisk islæt, så er det godt at vores norske naboer har fundet formlen og giver os gode, stemningsfyldte og spændende film som denne.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 43
