Ascension
Tv mini-serie, USA 2014
3 episoder
Skabt af Philip Levens og Adrian Cruz; skrevet og instrueret af diverse
Medv.: Gil Bellows, Tricia Helfer, Brandon P. Bell, Lauren Lee Smith, Brian Van Holt, m.fl.
Syfy Channels sci-fi-serier og tv-film er desværre sjældent særlig gode, men med Ascension har de for en gangs skyld virkelig gjort sig umage, både med historien og produktionsværdierne. Det er en original produktion, ikke baseret på noget bogligt forlæg. Serien skulle oprindelig have været på seks episoder på ca. 45 min. hver, men de er i stedet blevet bundet sammen til tre afsnit på lidt over en time hver.
Mini-seriens genre omfatter både secret history og space opera. En række geniale videnskabsmænd forsvandt i 1960’-erne og viser sig at være blevet en del af et storslået projekt: et generationsskib ved navn Ascension, opsendt af John F. Kennedy, som på 100 år skal flyve til Proxima Centauri, 4 lysår væk – altså med en 25.-del af lysets hastighed. Nu, i 2014, er de 51 år ude, dvs. ca. halvvejs.
Der er 600 mennesker ombord, og der fokuseres en del på hvordan deres lille samfund er opbygget, stadig med mange sociokulturelle regler og konventioner fra begyndelsen af 60’erne, men også nye elementer. Da besætningens miljø og ressourcer er strengt kontrolleret, er der naturligvis ikke penge ombord, men magthierarkiet er stærkt influeret af en anden valuta: sex.
Kaptajnens kone, Viondra (Tricia Helfer), er forkvinde for ‘stewardesserne’, bestående af skibets smukkeste unge kvinder, hvis reelle funktion er at ‘påvirke’ det lokale politiske råd til at støtte Viondras mand, William Denninger (Brian Van Holt), som kaptajn. Skibet er også klassedelt, med kaptajnen og politikerne øverst, en bred middelklasse af videnskabsfolk, og så et ‘lower deck’ af teknikere og utilpassede udskud, hvor også børn der er født udenfor ægteskabet (hvor pinligt!!) bliver gemt væk. Om dette ‘lower deck’ har været der lige fra opsendelsen eller har udviklet sig undervejs, hører man ikke.
Der begås for første gang et mord ombord på Ascension, og sikkerhedschefen Aaron Gault (Brandon P. Bell) sættes til at undersøge det. Mordet er tilsyneladende sket med et skydevåben, men der blev aldrig bragt nogle skydevåben ombord. Samtidig foregår der forskellige andre mystiske ting, såsom at en lille pige er ved at udvikle mentale kræfter. Det viser sig desuden at bagmændene nede på Jorden har forskellige hemmelige planer for rejsen, nogle af hvilke muligvis drejer sig om et ormehul – og mysterierne stopper bestemt ikke dér. Udover nogle, ahem, markante plot-elementer som ikke skal afsløres her, er der f.eks. en fyr ombord som laver bomber og skriver “No future” rundt om i korridorerne, og vi finder i disse tre afsnit ikke ud af hvem han er. Denne mini-serie er nemlig også ment som en pilot-serie til en længere tv-serie, og jeg vil absolut krydse fingre for at der kommer en sådan opfølger, for det her er spændende og vellavet tv-science fiction af sjælden kvalitet, befolket af interessante og attraktive personer. På mange måder er denne historie netop den type fortælling, jeg havde forventet mig af Interstellar, men ikke fik i dén film.
Ascension er imidlertid ikke uden fejl og mangler; især irriterer det mig at der drikkes alkohol i stor stil på skibet, hvilket man f.eks. også gjorde i Battlestar Galactica; det er ufatbart for mig hvordan fornuftige rumrejsende kan have sådanne kæmpelagre af alkohol – en non-essentiel vare hvis største effekt er at smadre folks dømmeevne – til trods for at civilisationen og dens industri er brudt sammen, eller som i Ascension, fraværende. Og ligeså ufatbart hvorfor disse forfattere åbenbart mener, at der må og skal være rigeligt med alkohol til alle tider i alle verdener. Der er også flere andre detaljer man kan stille spørgsmålstegn ved, og der bruges her og der også for meget tid på nogle af de mindre spændende personer, men spændingen og de basale ideer er der med eftertrykkelighed ikke ret meget galt med, og serien må blankt erklæres for værende guf for sci-fi-fans!
Karakter: 8 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 43
