I’ll Follow You Down
Film, Canada 2013, 93 min.
Instr.: Richie Mehta
Medv.: Haley Joel Osment, Gillian Anderson, Susanna Fournier, Victor Garber, Rufus Sewell
Så er der tidsrejse på programmet! Haley Joel Osment – drengen fra The Sixth Sense (1999) og Artificial Intelligence: A.I. (2001) – spiller Erol, en genial fysikstuderende hvis endnu mere geniale far (spillet af Rufus Sewell) opfandt en tidsmaskine da Erol var lille. Han rejste tilbage i tiden for at møde Einstein, men noget gik galt, og han vendte aldrig tilbage (måske var det Einstein, der dræbte ham for at forhindre rod i tidslinjen?! Nej, jeg pjatter bare!). Sammen med sin bedstefar får den voksne Erol, efter diverse genvordigheder med familien – den selvmorderiske mor og den gravide kæreste – mulighed for at genskabe tidsmaskinen og tage ud for at redde sin far.
Det er på mange måder en flot og velspillet film. Skuespillerne er sympatiske og lidt mere ‘almindelige’ end i en typisk Hollywood-film, og instruktøren håndterer det beskedne budget godt. Som enhver god tidsrejsefilm sætter den en del tanker og ideer i gang, men fortællestilen er lidt snæver i sin iver efter at avancere et meget bestemt plot. Ideen er at farens fravær er en abnormalitet som har gjort hele denne tidslinje ‘forkert’, så hans efterladte familie er ulykkelig og får deres liv ødelagt. Faren må forhindres i at forlade familien og således tilskyndes til at sætte sin familie før sit videnskabelige arbejde.
Filmens tema er altså ‘commitment’; budskabet er at en mand først og fremmest skal være der for sin familie og komme hjem til børn og kone til aftensmadstid hver dag. Altså drømmen om den harmoniske (borgerlige) kernefamilie ophøjet til den største menneskelige værdi, som det er værd at ofre hvad som helst for. Således anser denne film kun videnskaben som allerhøjst af sekundær vigtighed og hævder at man ikke kan vælge både videnskaben og kærligheden på en gang, men kun kan være primært loyal overfor den ene af dem. Som sci-fi betragtet er dette tema efter min mening ikke videre progressivt, men det er stadig en fin lille film som er effektivt engagerende undervejs og som frem for alt italesætter sin tidsrejseproblematik på en intelligent måde.
Karakter: 7 stjerner ud af 10.
Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 43