A. Silvestri – Kærlighedsfrugt

KærlighedsfrugtKærlighedsfrugt
– 14 Rædsler
Novellesamling af A. Silvestri
Kandor, 2015, 362 sider

Silvestri er en yderst produktiv forfatter, og hvis man følger med på hans blog, så har man her ved årsskiftet kunnet læse hvor mange noveller han har skrevet i løbet af 2015. Han har sat sig for at han skal skrive en vis mængde tekst hver dag, hvilket gør at han får skrevet mange noveller. Dette gør så også at når han udgiver en samling, så betyder det ikke at han nu blot har skrevet nok til at lave en samling, men derimod nærmere at han nu har skrevet nok til at han kan udvælge de bedste til samlingen, så en samling fra hans hånd vidner derfor altid om en høj gennemgående kvalitet i de trykte noveller.

Et par af hans tidligere samlinger har ikke været genrespecifikke, men har været en god blanding, således at hver gang man startede på en ny novelle, vidste man ikke hvor den ville pege hen ad. Det ved man denne gang, for med undertitlen “14 Rædsler”, så er vi her ude i horror-fortællinger.

I stedet for at løbe alle de 14 noveller igennem, så vil jeg prøve at belyse samlingen som et samlet værk. Og et samlet værk er det, for selvom de enkelte noveller ikke hænger sammen, så er det samme tone og stemning der er i dem.

På den ene side, så er de alle bygget over den klassiske horror-skabelon med personer der i deres dagligdag pludseligt stilles over for noget uforklarligt, som hurtigt tager en skræmmende drejning. Der er paintballspillet der viser sig at være meget mere seriøst og dødeligt end normalt, manden der i en bar synes han ser en anden mand der udviser symboler på at han vil begå et mord, til der hvor det er en bestemt lokation der er skyld i flere drab, og så er der de døde der vender tilbage med en sidste besked, og så også en novelle hvor døden selv er ude for at indkræve hovedpersonens liv. Alle novellerne har en grad af det overnaturlige over sig, om det blot er en fornemmelse eller at der direkte er dæmonisk aktivitet.

Det dæmoniske kan vise sig som vampyrlignende væsner, som væsner der må leve af andre enten via blodet, eller ved at suge hjerne og livsessens ud af ofrene, eller det kan være via impulser der får folk til at gøre ting, som f.eks. udarbejde et computerspil indeholdende en labyrint som er så godt som uløselig, men hvor man fornemmer at skulle det lykkedes at løse den, så åbnes er en port som ikke bør åbnes.

Det bliver selvfølgeligt hurtigt lidt rodet at prøve at beskrive en novellesamling som ét værk uden at dykke ned i de enkelte noveller, da man hurtigt får sagt for meget om de enkelte, så jeg vil hellere lade ovenstående stå som et forsøg på at beskrive de elementer der indgår i novellerne. Samlet kan det siges at novellerne holder et højt niveau, og de passer sammen i denne samling, da de alle har samme dystre tone.

Som med alle genresamlinger bør man altid overveje om man skal læse alle novellerne ud i ét lige efter hinanden, eller om man skal dele den op med andet læsestof ind imellem, da man risikerer at køre lidt træt i at læse for meget på hinanden følgende som følger samme genrekonventioner. Denne risiko er der selvfølgelig også her, men jeg læste den uden at køre træt, for selvom præmissen med den ‘skræmmende’ overraskelse holder op med at være overraskende, så er der så mange gode historier i denne samling, og et par af novellerne har lige det ekstra tvist der gør at overraskelsen bliver bibeholdt.

Med den store produktivitet som Silvestri har, så håber jeg snart at vi får endnu en samling fra hans hånd.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 47

Dette indlæg blev udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *