Himmelskibet

The Man From the Future
(Originaltitel: O Homem do Futuro)
Film, Brasilien 2011, 105 min.
Instr.: Claudio Torres
Medv.: Wagner Moura, Alinne Moraes, Maria Luisa Mendonca, m.fl.

En 40-årig videnskabsmand – Joao, med øgenavnet “Zero” – arbejder på at skabe en ny energiform via en partikelaccelerator på et universitet. Han er også generelt bitter over sit liv, bl.a. fordi han tyve år i forvejen blev ydmyget og forladt af sit livs kærlighed, Helena. Da den nye energiform første gang slås til, viser det sig at Joao har skabt en tidsmaskine. Han sendes ufrivilligt tilbage til 1991, hvor han forsøger at udrede situationen med Helena, så hans liv i stedet drejes i en anden retning. Midtvejs gennem filmen lader han til at have løst sit problem, men han vågner op i en alternativ nutid hvor det hele er endnu værre – og så må han rejse tilbage til 1991 endnu en gang. De tre udgaver af ham i 1991 må så skændes om hvad der skal gøres, og det er allerede da begyndt at blive ganske kompliceret.

Den underholdende handling indeholder en del komiske situationer, heraf også nogle inspireret af tidsrejse-klassikeren over dem alle, Tilbage til Fremtiden. The Man From the Future giver også visse mindelser om den imponerende spanske film Timecrimes (2007), som ligeledes handler om at hovedpersonen forsøger at få styr på noget tidsrod som han selv har skabt (og også ruller bandager om sit ansigt, så han ikke vil blive genkendt af sit andet og tredje jeg). Figurerne er interessante og velspillede, men hvor Timecrimes er skarp og kompromisløs hvad angår måden tid og tidsrejser virker på, er The Man From the Future lidt mere løs. Der er mere end én tidslinje, men den ene af disse virker som om der har foregået ændringer internt i den, uden at dét har ført til en ny tidslinje – så distinktionen mellem en fastfrosset tidslinje og en tidslinje der godt kan ændres, virker lidt sløret her.

Alligevel er det en rigtig god og sjov film med noget på hjerte; Joao og Helena er begge eksperter i kvante-mekanik, og deres kærlighed er flettet sammen med projektet om at skabe en ny energiform: Helena gennemskuer at Joao samtidig forsøger at finde en fysisk forklaring på hvad kærlighed er, og i at med at han via sin manipulation af tiden sikrer sig Helenas kærlighed, skal det helt klart forestille, på det symbolske plan, at dét også lykkes for ham.

Vil man købe denne fine film (som er udgivet på Blu-ray med engelske undertekster), kan det i skrivende stund ikke lade sig gøre via Amazon; man må, som jeg, ind på eBay og købe den fra en brasiliansk forhandler. Det kan jeg kun opfordre til at man gør, for der kan ikke være den store tvivl om at dette er den bedste brasilianske sci-fi film, der hidtil er lavet!

Karakter: 9 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 41

The Returned
Film, Spanien/Canada 2013
99 min.
Instr.: Manuel Carballo
Medv.: Emily Hampshire, Kris Holden-Reid, Shawn Doyle, m.fl.

Da jeg gik i gang med at se denne film var jeg under indtryk af, at det var en genindspilning af den franske zombie-agtige tv-serie (2004) og efterfølgende film (2012), Les revenants, som også har den engelske titel The Returned. Men det viste sig ikke at være tilfældet; denne spansk-canadiske produktion er et uafhængigt zombiedrama, som tilfældigvis også hedder The Returned. Hvor den franske serie handler om at de døde på mystisk vis vender tilbage og forsøger at genoptage deres tidligere tilværelse, er denne film ret anderledes. Jeg kalder den et zombie­drama hellere end en zombie­film, for det er en moden og hårdtslående velspillet historie om en AIDS-lignende epidemi, som gør folk til menneskeædende zombier, hvis ikke de får en indsprøjtning med et bestemt protein en gang om ugen – men gør de det, kan de også leve et normalt liv. Epidemien spredte sig første gang i 1980, og er brudt ud igen flere gange siden. Folk som er inficeret med virusset kaldes ”the returned”, og lægges for had af diverse grupper, fordi deres blod er meget smitsomt.

Desværre begynder myndighederne at løbe tør for det kurerende protein, og så begynder panikken langsomt at brede sig. Dette koncept kunne man sagtens lave en actionfyldt, big-budget World War Z-agtig film ud af, men det rakte pengene ikke til, og derfor besluttede de i stedet at fokusere snævert på et enkelt par, og hvordan de og deres omgangskreds oplever forløbet. Kate og Alex har været sammen et stykke tid. Kate er læge og Alex er musiklærer. Alex er desuden inficeret med virusset og er således en ”returned”, men det er lykkedes ham og Kate at hemmeligholde det. Via en forbindelse på hospitalet får de gradvist opbygget et lager af proteinet, så der foreløbig er nok til at holde Alex forsynet. Da Alex’ bedste ven, Jacob, pludselig stjæler alle forsyningerne, begynder Kate og Alex’s tilværelse at falde fra hinanden. Alex lænker sig fast til væggen i forventning om hvad der vil ske, og trygler Kate om at skyde ham. Kate holder næsten ikke til det, for da hun var lille blev hun bedt om at gøre det samme for sine forældre (hvilket man ser i åbningssekvensen) – og det var nok bl.a. for at forsøge at gøre bod for dette at hun forelskede sig i en ”returned” mand …

Filmen starter lidt svagt og halv-kedeligt, men bliver glædeligvis bedre og bedre efterhånden som den skrider frem. Medrivende skuespil, realistiske personer og et virkelig stramt og veldrejet manuskript, hvor pregnante problemstillinger og personskildringer hvirvler og vrider sig rundt og rundt, ender med at gøre filmen til lidt af en wow-oplevelse. Nogle siger at filmen ikke er rigtig horror, men det vil jeg nu bestemt sige at den er – og sci-fi er den også. Samtidig er den dog også et voksent drama. I forhold til sit budget har filmen på eksemplarisk vis formået at vende sine svagheder til styrker, og må derfor udråbes som en imponerende succes. Det eneste der blev ved med at irritere mig undervejs var baggrunds-musikken, som bestod af en konstant sørgmodig dronen med enkelte ”effektfulde” klaver-anslag – desværre en på alle måder billig type musik som går igen i utrolig mange lav-budgetsfilm. Men den spolerede heldigvis ikke helhedsindtrykket.

Karakter: 8 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 41

Transcendence
Film, Instr.: Wally Pfister
USA/UK/Kina 2014, 119 min.
Medv.: Johnny Depp, Rebecca Hall, Paul Bettany, Morgen Freeman, Cillian Murphy, Kate Mara, m.fl.

I Transcendence spiller Johnny Depp AI-forskeren Dr. Will Caster, som skydes af nogle anti-AI-terrorister, og kun kan overleve ved at få sin bevidsthed kopieret over i det neurale netværk, han har opfundet. Det er et “fysisk uafhængigt” netværk, hvilket jeg tolker som at det er ren software, der kan eksistere på enhver platform med tilstrækkelig hukommelse. Han uploades til internettet, og inficerer dermed hele det globale informationsvejnet. Ved at komme på Wall Street sikrer han sig hurtigt en kæmpeformue, alt sammen i sin kone, Evelyns, navn. De to går nu i gang med at bygge et enormt solcelle-drevet datacenter ude i ørkenen, tæt på en faldefærdig og næsten forladt soveby, hvor den kunstige Will Caster kan opfinde ting og sager, som f.eks. nanobotter der kan gøre stort set alt. Da hans chef-ingeniør bliver banket halvt ihjel af nogle lokale bøller, kan nanitterne hele ham, og da omverdenen hører om det, kommer alle mulige handicappede valfartende for at blive helbredt. Det bliver de, og bliver samtidigt koblet op til Wills bevidsthed; en slags “hive mind”. Men så begynder regeringen at ane uråd, og ankommer til datacenteret med det tunge skyts …

Transcendence er faktisk en rigtig god film, som ufortjent har fået meget lunke anmeldelser. Ikke alene giver den et tankevækkende indblik i hvad der realistisk kunne ske når den første maskin-intelligens (baseret på en kopi af et menneskes bevidsthed) slippes løs; det er også en idé-drevet og forbilledligt enkelt fortalt historie, som alligevel viser sig at være person-drevet på et dybere plan.

Det er ikke småting denne film går i clinch med af store temaer; er den kunstige Will Caster f.eks. en (tekno)messias? Måske, og han har bestemt både vilje og evne til at hjælpe hele menneskeheden med at transcendere til et højere plan. Via teknologi kan han helbrede miljøet og bringe alle mennesker sammen. Menneskeheden – eller i hvert fald dens ledere – er selvfølgelig ikke parat til dette, så dette maskin-eventyr må jo ende på en eller anden måde. Logikken i hvordan de stopper ham hænger ikke så godt sammen, men det gør ikke så meget, for hans hovedprojekt er faktisk at gøre sin kone, som altid gerne har villet ændre verden, en kæmpetjeneste. På det symbolske plan er han videnskaben, mens hun er menneskets samvittighed og vilje til godhed, og sammen kan de gøre underværker. Også selvom det kræver ofre. Det er efter min mening netop sådan noget, science fic­tion skal demonstrere.

Teknisk set er der et par kritikpunkter, man kan nævne. Nu og da skabes der en kunstig konflikt ved at figurer som bør stole på hinanden ikke gør det, og metoden til at få has på den kunstige intelligens er rimelig utroværdig (han kan jo selv omskrive sin kildekode – det er faktisk det første, han gør, da de tænder for ham). Men filmen skal jo afrundes, og det bliver den meget fint, ved at man får dybere indblik i kærligheden mellem Will og Evelyn. Et andet (mindre) kritikpunkt er dog aldersforskellen mellem Johnny Depp og Rebecca Hall. Han er ca. 50, hun er ca. 30. Men i filmen skal det forestille at de mødtes da de var på college, og har været sammen hele livet siden. Men selv hvis det var tilfældet at hun var studerende og han var lærer, kan det ikke have været mere end ti år siden, og det er jo mildest talt ikke hele hans liv. Men, sådan noget må man vel bare se gennem fingre med.

Det er under alle omstændigheder en film som på en gang klarer at være emotionelt smuk og intellektuelt stimulerede, og det er absolut science fiction delen – idé-delen – der gives mest opmærksomhed, så man ender med en velovervejet SF-film, der både har et kunstnerisk element, men som også har noget særdeles konkret at sige om mulighederne i, og implikationerne ved, stærk kunstig intelligens. Anbefales!

Karakter: 8 – måske endda 9 – stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 41