Skybrud

Udgivet den juli 28, 2014 af Admin

Skybrud1Skybrud
Novelleantolgi
HUF 2014, 132 sider
Forord af Benni Bødker

Håbefulde Unge Forfattere har begået en samling af dystopier. Så det håbefulde går her mere på forfatterkarrieren end på teksternes indhold. Men mange af foreningens medlemmer er da allerede blevet etablerede forfattere og rigtig mange flere viser her at de virkelig har talent for at skrive.

Af de 11 noveller er det kun nogle få som er egentlige dystopier, dvs. beskriver et totalitært samfund, som vores samfund måske vil udvikle sig til en gang i fremtiden. Flere af dem foregår i stedet i et samfund som på nogle måder er godt, men på andre måder er dårligere end vores, hvor læseren i stedet for at blive skræmt af en mulig fremtid, skal tage overveje både de gode og de dårlige sider ved en teknologi eller en styreform. Et par stykker beskriver en verden som ikke har et totalitært system, men blot er for kedeligt: De udtykker angst for at ende i et behageligt, men ensformigt liv. Andre igen er mere postapokalyptiske end dystopiske, dvs. de beskriver en verden i forfald, snarere end en verden hvor onde mennesker regerer.

“Anja B214” foregår i et gennemautomatiseret samfund, hvor selv mennesker er blevet et produkt. Vi følger Anja B214 i sin fremmedgjorte tilværelse, som hun til sidst prøver at bryde ud af.

I “Nedre verden” er vi i en verden af småborgerlig idyl, som også bliver for meget for hovedpersonen. Hun finder – eller drømmer om – en nedre verden, som hun overvejer at flygte til.

“Fluer og koldbrand” er starten på hvad der ligner en zombie-apokalyptisk fortælling. Ganske stemningsfuld, men desværre en lidt for påklistret slutning.

I “Corpus Callosum”’s totalitære samfund er brug af den højre hjernehalvdel gjort mere eller mindre forbudt. Vores ho-vedperson er en ung mand på vej op i hierarkiet. Han får til opgave at myrde en lille pige, som er så domineret af sin højre hjernehalvdel at hun ikke kan “helbredes”. Novellen tager det at vi i vores samfund værdsætter den venstre hjernehalvdel mere end den højre til et ekstrem, og er samtidig er en velfortalt historie med en troværdig hovedperson. Meget sort og dystopisk.

“Stjernerne i deres øjne” har så vidt jeg kan se ikke noget at gøre med sangen af samme navn fra Klichés “Supertanker”. Der er tale om en meget underlig tekst, som mere er en række billeder end en historie. “Valget” af samme forfatter er mere struktureret og handler om at vælge mellem et kaotisk voldeligt samfund og et ordnet totalitært samfund.
“Afkoblet” beskriver en verden hvor det har været teknologisk muligt at sammenkoble alle menneskers hjerner, så de ikke bare kan udveksle beskeder og billeder, men også tanker. Alle er blevet en del af et fællesskab hvor ufred og nød er afskaffet. Men nogle vælger at stå udenfor eller blive afkoblet. Vi følger en af sidstnævnte på en mission, hvis mål først bliver klart hen mod slutningen af novellen. Velskrevet og tankevækkende science fiction.

Titelnovellen “Skybrud” foregår i et København som er ved at regne væk. Personernes sindsstemning afspejler vejret. Vores vægelsindede hovedperson prøver at tage sig sammen til at gøre noget.

“Min fars farvel” handler om faderen som dør, men alligevel må arbejde sin gæld af som en slags zombie. Sønnen er utilfreds og vil give ham en mere værdig død.

“I ørnens klør” foregår i et unavngivet land, hvor et brutalt militær holder en befolkning under kontrol. Det kunne sagtens foregå i dag, måske et sted i Mellemøsten. Vi følger en ung pige på en skæbnesvanger dag. Meget rørende historie.

“1000 klager” beskriver et samfund hvor magthaverne har hittet på et nyt system til at holde folk under kontrol: Man kan klage over andre mennesker og hvis nogen får over 1000 klager på et år, bliver de øjeblikkeligt henrettet. Men systemet har hverken afskaffet ulighed for loven eller snyd.

“Skybrud” er en rigtig fin samling af meget forskellige, men velskrevne noveller. Jeg kunne især godt lide “Corpus Callosum” og “Afkoblet” som begge har både en godt gennemarbejdet ide og en god historie. Men alle novellerne har noget at byde på.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet 40

Udgivet i Antologi, Bøger | Tagget , , , | 1 kommentar

Christina Bonde – Nattens sanger

Udgivet den juli 27, 2014 af Admin

nattenssanger1_webNattens sanger
– del 1: Besat
Roman af Christina Bonde
Mellemgaard 2014
318 sider

Nattens sanger er en vampyr-romance om en forsigtig og forsagt ung pige der møder den vidunderligt dragende, smukke vampyr, som ser ud til at være et par år ældre end hende selv, men i virkeligheden …

Jeg kan godt lide romancer og kærlighedsfortællinger; jeg kan godt lide historier om fabelvæsener og monstre og også vampyrhistorier. Men når det gælder kærlighedsfortællinger, så vil jeg have det utrolige, fantastiske og helt specielle ved netop denne forelskelse beskrevet; jeg vil ikke have “verden til at gå i stå” eller høre om heltens brune øjne i detaljer. Handlingen her går helt i stå i lange passager, hvor heltindens mindste følelser er beskrevet i et skabelonagtigt sprog.

Forfatteren har sakset vam-pyrernes adfærd og organisering fra populære serier i stedet for at komme med et nyt bud på dem. Jeg savner at forfatteren bruger sin fantasi til at beskrive et anderledes miljø, et frisk plot og usædvanlige, uventede karakterer – det er dét, der gør en roman til fantasy …

Måske bogen egner sig til nogen, der enten ikke har læst Twilight-sagaen, eller en, som netop har, og vil have mere af præcis det samme; komplet med trekantsdrama og gamle godser med mærkelige navne. Det kan også være at en yngre og mindre blasert anmelder ikke bliver irriteret af ophobningen af klicheer i sproget som f.eks: “Græsset glitrede som et fyrværkeri af diamanter”.

Jeg har spurgt Himmelskibets 15-årige gæsteanmelder, Johanne, som er stor fan af Twilight-serien, hvad hun synes om Nattens sanger:

“Bogen er meget kopiagtig, som om hun har kogt det overordnede koncept fra de fire Twi-light-bøger ned til en bog.
Man bliver ikke så fortrolig med hovedpersonen, så den fanger mig ikke rigtig. Den er skrevet lidt for voksent i forhold til hvad jeg godt kan lide.
Det gode ved den er, at den handler om vampyrer. Men det er umuligt ikke at sammenligne med Twilight. Og hun skriver overdrevent i nogen situationer; hun kører det for meget op.
Den er langtrukken på grund af den måde, hun skriver på, f.eks. når hun skriver om hovedpersonen og hendes kæreste, så er det meget det samme og det samme.
Jeg giver den 3 stjerner ud af 6.” (Johanne, 15 år)

Bogen får 2 stjerner ud af 6 af mig, fordi den er sammenhængende og er udmærket stavet og desuden pænt sat og udstyret. Men gid den var elendigt stavet, grim og komplet usammenhængende og til gengæld var fyldt med utrolige væsener, og sære passioner og scener og temaer der ikke er set mange gange før i andre bøger.

Anmeldt af Majbrit Høyrup i Himmelskibet 40

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Jules Verne – En verdensomsejling under havet

Udgivet den juli 26, 2014 af Admin

verdensomsejlingEn verdensomsejling under havet
Roman af Jules Verne
Løvens forlag, 450 sider
Udgivet første gang 1869
Nyoversat fra fransk af Lone Teglskov

Som barn læste jeg en forkortet juniorudgave af En verdensomsejling under havet. Der var et par scener jeg huskede og glædede mig til at genlæse i den uforkortede, nye udgave fra i år. Især den scene, hvor de tre skibbrudne er blevet samlet op, og på alle de sprog, de kender, forsøger at gøre sig forståelige for ubådens tavse mandskab.

I mellem læsning af juniorudgave og den komplette har jeg besøgt den U434 ubåd, der ligger i Hamborg havn. Den er beskrevet som kæmpestor – alligevel virkede den meget trang. Trapperne var stejle og smalle, og korridorerne så lave at alle mennesker over 170 cm må bøje sig. De russiske soldater, der var tvunget til at sejle med den, var de mindste og spinkleste, man kunne finde til sessionerne. Kaptajnens luksus og særrettighed bestod i, at han havde en fast køje at sove i, som han kun delte med to andre officerer på skift. Resten af besætningen sov i hængekøjer mellem de larmende maskiner.

I kaptajn Nemos storslåede ubåd Nautilus er der et bibliotek – og en salon, intet mindre, hvor fortælleren, professor Aronnax får tilbudt en cigar (!). Der er hele to kahytter ledige og klar til de skibbrudne. Hr. professoren får selvfølgelig den ene, mens hans to mindre betydningsfulde ledsagere deler den anden. En verdensomsejling er fuld af den slags detaljer, som ikke bare fortæller om den forunderlige verden under havet, men også om den mærkværdige verden af i går, hvor tjenere var trofaste indtil det tåbelige, hvor undervandsbådens mandskab er navnløst og stort set ubeskrevet, trods det at de skibbrudne/tilfangetagne sejler med Nautilus i mange måneder. F.eks. står der: ”Man gav os dykkerdragter på”.

Eksistensen af kvinder nævnes først på side 160, hvor en druknet mor og hendes spædbarn beskrives, før Nautilus sejler uanfægtet videre. Hundrede sider længere henne står der en sætning om vilde kvinder i bast­skørter, og senere igen nævner Ned kort, at hans hjertenskær forlovede sig med en anden. Bortset fra disse tre afsnit, er det en kvindeløs verden. Nemo har meldt sig ud af samfundet og agt­er åbenbart at uddø sammen med sin navnløse besætning. Professor Aronnax og hans tjener Conseil har alt nok i eget selskab.
Jeg forargedes over scenen hvor Ned, professoren og Conseil går på jagt efter havoddere, kort efter at professoren har beskrevet det som et dyr, der er udryddelsestruet. Senere gav det et jag i min økologiske bevidsthed, da de myrder en dugong for at spise den. På et tidspunkt skoser Kaptajn Nemo Ned Land for at ville drive jagt på grønlandshval­er for sportens skyld, og sætter straks efter en uhyggelig massakre i gang på en hel flok kaskelothvaler, fordi de er onde og vanskabte efter hans mening.

Når der står spejl i teksten, så ved læseren, at det spejl har en mindst ti cm bred, forsiret og forgyldt ramme om. Der er en tone af victoriana over omgangsformerne og omgivelserne; noget, som virker som steampunk, selvom det selvfølgelig ikke er det.
Der er en umådeholden glæde ved opremsning af dyre­arter i bogen. Min juniorudgave er 150 sider lang og denne nye udgave er 450 sider lang. De 300 sider der er mangler i juniorudgaven er lister over dyr, opremsninger af distancer, afstande, mål og beregninger. Det var trættende at kæmpe mig igennem det. Jeg var nødt til at lade mig synke ned i en meditativ stemning af samme slags som man får, når man efter en hård arbejdsuge betragter et dyreprogram i tv speaket af én med en søvndyssende og beroligende stemme.
Handlingen i bogen er som i Rasmus Klump: man spiser, går på opdagelse, sover og forfra igen. De færreste af de grundigt beskrevne undere i bogen har nogen indflydelse på handlingen. Oprindelig udkom En verdensomsejling … som føljeton og det er nok det, der er årsag til denne udramatiske fortælleform.

Det mest interessante ved bogen er Kaptajn Nemo. Hvorfor har han valgt at sejle anonymt under havet? Hvorfor har han taget navnet Nemo, som betyder ‘ingen’? Hvorfor er han blevet så misantropisk? Har han samlet de tre skibbrudne op, for at have fornøjelsen af at belære professoren om sine erfaringer? For at have et vidne? Han er en meget tvetydig person. På den ene side undgår han landjordens mennesker, på den anden side drager han en helt familiær og uselvisk omsorg for sit mandskab og for en perledykker i knibe

Fortælleren er besat af gåden Nemo og formidler sin ambivalente fascination fint. Jeg ville ønske, der var mere Nemo og mindre belæring i bogen.

Løvens forlag har udgivet En verdensomsejling … i serien “Glemte mesterværker”. Det er en fantastisk tankevækkende og inspirerende bog, men ikke et mesterværk, pga. af skrivestilen, det tynde plot og de omstændelige lister over fisk og hydrofytter. En verdensomsejling … har aldrig været glemt; det er et berømt værk som andre refererer til, og det er en kerne-bog for de fantastiske genrer, en den-skal-du-da-kende, så derfor hurra! for udgivelsen.

Det er første gang der er lavet en uforkortet udgave af Jules Vernes bog på dansk. Oversætteren, Lone Teglskov, har oversat tålmodigt og solidarisk. Der er en let, men ikke overdreven, “air” af den særlige franske litterære skrivestil. Det er rart at læse noget, som er oversat direkte fra et andet originalsprog end engelsk.

Vil jeg så helst genlæse juniorudgaven eller den komplette udgave? Ingen af delene, men nu har jeg fået lyst til at se, hvad der er kommet ud af de forskellige filmatiseringer.
Karakter: 3 stjerner ud af 6.

Anmeldt af Majbrit Høyrup i Himmelskibet 40

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Samuel R. Delany – Valley of the Nest of Spiders

Udgivet den juli 25, 2014 af Admin

Through-The-Valley-of-the-Nest-of-SpidersThrough the Valley of the Nest of Spiders
Roman af Samuel R. Delany
Magnus Books 2012, 804 sider

Det er en mærkeligt opløftende bog, Delany har skrevet denne gang. Mærkeligt at den er opløftende, mærkelig i det hele taget. Han har før skrevet særdeles eksplicit om sex. Intenst, malerisk beskrivende, udpenslet og detaljeret. Kvalmende og ulideligt for mange. Jeg har hængt på og har fulgt Delany gennem floder af urin i Mad Man og de ind imellem langt værre scener i Hogg.

I sit nyeste værk, Through the Valley of the Nest of Spiders, kombinerer han de seksuelle beskrivelser med en historie om to mænds forhold, fremskrevet til slutningen af dette århundrede (bogen ender et sted omkring 2080). Vi flytter os ikke meget – stort set kun fra Atlanta og til et fiskerleje ved Georgias kyst, Diamond Harbor, hvor de to mænd møder hinanden (og en række andre af bogens centrale personer) på et toilet på en tankstation. Eric er sytten år gammel og skal bo hos sin mor der er servitrice på et lokalt værtshus. Shit (ja, det hedder han) er et par år ældre og bor sammen med sin far i The Dump, som er et slags lokalt Christiania for bøsser, financieret af en sort, homoseksuel filantrop. Tiden går – langsomt i begyndelsen af bogen, langt hastigere mod slutningen, som den jo også gør i virkeligheden! Ind imellem laver Delany alvidende info-dumps om hvad der sker i det omgivende samfund: terrorangreb, udvikling i mobiltelefoner og virtual reality, osv. Ind imellem griber det ind i Eric og Shits liv, men egentlig ikke meget. Shit er på det nærmeste maskinstormer, og de ejer ikke et fjernsyn eller tilsvarende, før end de i en høj alder har en ung gerontofil studerende boende i nogle år, og Shit opdager pornografi på fremtidens version af internettet. De arbejder som skraldemænd i en årrække, bestyrer en lokal pornobiograf og ender som en slags altmuligmænd på en ø lige uden for kysten, hvor der opstår et overvejende lesbisk landsbysamfund. En mere renskuret version af The Dump. Shit bryder sig ikke om højder og vil ikke flyve, og de bruger deres tid på arbejde og på at have sex med hinanden og med en endeløs række andre mænd, inklusiv Shits far, som de en årrække deler hus og seng med.

Det er sådan set historien: Et intimt og nærgående blik i to mænds liv, ekstrapoleret ind i fremtiden. På sin vis en slags bøsseutopi. I al fald for bøsser der ikke holder sig til kun at udøve sex med en enkelt partner, som ikke tænder på renvaskede kroppe og velplejede negle, men for hvem udveksling af allehånde kropslige udsondringer har stor nydelsesværdi. Beskrevet med Delanys markante, visuelle sprog og registrerende blik.
Det opløftende: Det er en kærlig, optimistisk skildring af to menneskers forhold, og al den udpenslede sex giver en indsigt i deres forhold som ellers ikke ville være mulig. Langt de fleste af os vil ikke blive seksuelt opstemte af Delanys beskrivelser af, hvad to eller flere mænd seksuelt kan foretage sig sammen. Ind imellem bliver det også nærmest til et antropologisk studie: Denne særlige gruppe bøsser på Georgias kyst bliver til aliens, eller til et spejl for vores egen fremmedhed overfor det ukendte. Jeg, som læser, bliver dybt berørt af disse to mænds kærlighed, uanset hvor fremmed dens fysiske udtryk er i forhold til min egen seksualitet. Og det er fejende flot, at noget sådant kan lykkes i en roman, hvor der ikke lægges bånd på udskejelserne. Det er faktisk ikke løgn at jeg måtte knibe en lille tåre, da Shit dør, og det er ikke noget der ellers sker ofte.

Er det science fiction, Delany har skrevet? Ja da! Det er blot en meget anderledes form for science fiction, med de menneskelige relationer helt i centrum. Jeg kan ikke mindes at have læst en anden science fiction-roman, hvor beskrivelsen af et forhold mellem to mennesker, fremskrevet ind i vores fælles fremtid, er det centrale, bærende tema, og hvor den teknologiske udvikling betyder så lidt. Kunne bogen så have været skrevet uden science fiction elementet? Nej, det kunne den faktisk ikke: Den sociale ramme som Eric og Shit befinder sig i, er en videreudvikling af vores verden af i dag. Bogen kunne ikke begynde i 1923 og slutte i 2013. Vilkårene for os alle, og i særdeleshed for bøsser, ville fundamentalt have været nogle andre. Det frirum, science fiction giver, bruger Delany således til at sætte fokus på ikke blot to mænds helt særlige forhold, men på hvorledes dette forhold præges af det omgivende samfunds ekstrapolerede udvikling. Med fokus på det nære, på hvordan menneskers indbyrdes relationer, også de allermest intime, gradvist ændrer sig i et lille afgrænset samfund i det sydøstlige USA.

Vil jeg anbefale bogen? Kun til de allermest interesserede – til de, der som jeg kan og vil følge Delany ind i et meget præcist og meget fysisk detaljeret beskrevet univers af seksuelle relationer. Hvor ens grænser bliver udfordret gang på gang, og hvor de udpenslede scenarier bryder med alle vante forestillinger om hvad der kan være seksuelt ophidsende. Til gengæld kan man, som jeg gjorde det, få en virkelig og helt reelt opløftende læseoplevelse, fordi Delany denne gang skriver med et kærligt glimt i øjet og en sansemættet detaljerigdom om sine hovedpersoner og om udviklingen i den lille flække, hvor historien foregår. Helt unik science fiction!

Anmeldt af Richard Ipsen i Himmelskibet 40

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

NOVOPULP 2013/2014

Udgivet den juli 24, 2014 af Admin

NovoPulp-cropNOVOPULP 2013/2014
Antologi
Hermit Studio 2013, 150 sider

NovoPulp er en ny professionel antologi-serie med Speculative Fiction noveller og kunst af engelsksprogede forfattere og kunstnere. Sjovt nok produceres den af et firma baseret i Hedehusene – dog uden at der er nogen danskere inde over. Der er ikke specifikt nævnt nogen redaktør, men noget tyder på at det er den herboende brite, Niamh Brown, som bedst passer på den beskrivelse.

Projektet er stablet på benene via det sociale netværk Google+, hvor alle de bidragende forfattere og kunstnere har mødt hinanden, hvilket jo er en dejlig måde at bruge dét værktøj på.

Der er elleve historier i antologien; de ti af dem mellem fem og femten sider, og en enkelt på over 25 sider. Tillige er der en håndfuld eksempler på SF/F-kunst.

H. David Blalock lægger ud med den fine “On the Edge”; en action-historie om en fjern koloni i udkanten af galaksen, som invaderes af ukendte aliens, der muligvis er fra en anden galakse. En historie med et godt læse-flow. Så er der f.eks. Rich Larsons “Every So Often”; en kort tidsrejsehistorie om at bevare tidslinjens integritet, selvom det måske er umuligt. Niamh Brown har begået “The Cancer”, om en verden hvor forureningen har givet næsten alle mennesker cancer, og håbet for menneskeheden er ved at rinde ud – medmindre …

I James Calbraiths finurlige og medrivende “The Twitching” har drager ødelagt civilisationen, men det forhindrer ikke folk i at tage ud i naturen og iagttage deres naturlige adfærd, ligesom birdwatchers plejede at gøre.

Micha Fires historie, “Jour-ney”, er en stream of consciousness fortælling holdt udelukkende i helt korte sætninger. Denne skrivestil virker ikke for mig; den punkterer hele tiden det læse-flow der gerne skulle opretholdes.

Den sjoveste historie er Charles Barouchs “Mad Scientist”, hvori et rumvæsen forsøger at genskabe kulissen til en gammel Frankenstein-film, de har fundet, som et led i en kulturel konkurrence. Der er passager som: “Despite extreme species differences, he [‘Igor’] was starting to fall in love with his master. Her complete disregard for his well-being stirred something in at least three of his hearts.”

Samlet set er NovoPulp et både spændende og lovende initiativ, sammensat af forfattere som for de flestes vedkommende virker øvede, men stadig er i stilmæssig udvikling.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 40

Udgivet i Antologi, Bøger | Tagget , | Skriv en kommentar

Malkøbing Museum

Udgivet den juli 23, 2014 af Admin

Malkøbing MuseumMalkøbing Museum
Fortællinger af: Jesper Ilum Petersen, Morten Carlsen og Chris D’Amato
Mojibake 2014, 112 sider.

Omdrejningspunktet for fortællingerne i denne udgivelse er Malkøbing Museum. I mellem hver af fortællingerne er der gengivet skrifter, fundet i arkiverne på museet, som binder fortællingerne sammen. Det kan være en beskrivelse af at elementer fra fortællingen har været udstillet på museet, eller om at folkemindesamlingen omtaler den begivenhed, der berettes om. På den måde fremstår bogen ikke som en antologi, men som en folkemindesamling for et område hvor der ikke blot fortælles om fortidens væsner som trolde, nisser og hekse, men hvor de stadig i det skjulte har indflydelse på området. Bogen er også med til at indramme de mystiske ting som er sket i området over de 100 år som museet har eksisteret.

Fra 1905 er der beretningen om en læge der gerne vil forsøge at forlænge livet via et stykke metal af ukendt beskaffenhed. Fra 1912 er det en beretning om en kunstfærdig, men gyselig, dør som giver adgang til en underverden hvor væsner fra en anden tid venter på at kunne trænge igennem til vores tid. Fra 1935 er det også en historie om væsner fra en anden tid. Disse bor dog stadig i blandt os, og de kan finde på både at være hjælpsomme, drillende eller direkte onde, alt efter hvor godt mennesket passer dem.

Fra andre tider er det beretninger om andre væsner, og skæbneberetninger fra lokalområdet.

Det er kun i bogens kolofon at det er nævnt hvem der har skrevet hvilke af novellerne, det er ikke nævnt inde i bogen ved novellerne. Dette gør at bogen ikke kommer til at fremstå som en antologi af noveller, men netop en folkemindesamling over et områdes fortællinger, som her er blevet samlet. Dette er med til at give en god ramme omkring bogen, og det virker bestemt til at man har gjort sig mange tanker omkring hvordan bogen skal fremstå for læseren; noget der ganske fortræffeligt er lykkedes.

Når man sidder med bogen får man en fornemmelse af at man sidder i et lokalhistorisk arkiv og læser gamle beretninger, hvilket også er det, der gør, at selvom det er tre forskellige forfattere der har skrevet historierne, så fremstår samlingen som en helhed. Mellemstykkerne der binder fortællingerne sammen er sat op som fotokopierede tekster, hvilket funger virkeligt godt. Alt i alt en virkeligt vellykket udgivelse af nogle velskrevne fortællinger.

Bogen kan både købes i en trykt udgave, eller downloades gratis som PDF fra forlagets hjemmeside.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 40

Udgivet i Antologi, Bøger | Tagget , , | Skriv en kommentar

Jonas Wilmann – Frygt-filerne II

Udgivet den juli 22, 2014 af Admin

Frygt Filerne IIFrygt-filerne II
Novellesamling af Jonas Wilmann
KAOS 2014, 202 sider

Frygt-filerne nummer et vandt prisen for årets danske horrorudgivelse 2012. Wilmann er nu klar med efterfølgeren, som er blevet navngivet Frygt-filerne II. Ud over titlen så er sammenhængen yderligere understreget via et omslag der har samme motiv som den første, men hvor baggrundsfarven blot denne gang er blodrød. Wilmann er dog ikke sprunget direkte fa den første bogs success til udgivelsen af bind II; i mellemtiden udgav han både fantasy-bogen Svovlild og den dystopiske Udkandtshistorier. Men nu er han tilbage ved horror-udgivelserne med den svære toer. Det der gør en toer svær er, at der både er forventninger til at den skal være i stil med den oprindelige, men den skal heller ikke blot være ”mere af det samme”, for så vil den skuffe læseren.

Den første af samlingens otte noveller har titlen “Gamle Fisseskæg” hvilket er øgenavnet for en ældre mand som altid sidder på diskoteket og overvåger de unge som fester. Langt de fleste griner blot eller ignorerer ham, men der er også de som vælger at sætte sig hos ham, oftest for at gøre yderligere grin med ham. Jeg spoiler næppe for meget ved at sige at det er den gamle mand der ender med at le sidst.

Frygten i novellen “Isidore” er flyttet ind i hjemmet hos et ungt par. På overvågningsbillederne fra deres børneværelse ses silhuetten af et menneske, og da de forsøger at komme i kontakt med skikkelsen finder de ud af at den lever af frygten, og den har ikke tænkt sig at fjerne sig. På samme måde som spøgelser kan være rester af personer og energier i huse og lokationer, så er der her tale om en opsamlet energi på internettet og andre netværk, og i vores moderne verden derfor ikke lige sådan at undslippe.
I andre af samlingens noveller er det ældre frygtindgydende væsner der er på spil. I en anden novelle er der tale om et væsen der giver mennesker muligheden for ustraffet at lade deres mørkeste lyster slippe fri. Det er selvfølgelig et spørgsmål om disse lyster kan styres når de først er sluppet løs.

Novellerne er således en blanding af historier om folk der møder frygtelige væsner og situationer, men også om nogen der mere eller mindre uforvarende opsøger dem selv. Dette giver en god blanding i novellesamlingen der gør at novellerne ikke blot bliver variationer af hinanden, men at de hver især skiller sig ud.

En rigtig god ting ved denne udgivelse er at forfatteren har brugt tid og plads på at skrive et efterord hvori han fortæller om sine overvejelser i forbindelse med udvælgelsen af de noveller som er medtaget i samlingen.

Wilmann er lykkedes med at skrive den svære toer, og han viser endnu en gang at han mestrer at skrive gode spændende horror-noveller hvor frygten kan forplante sig fra historiernes personer og til læseren.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 40

Udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Nick Clausen – Cirinos fortælling – Hellere død end slave

Udgivet den juli 21, 2014 af Admin

Cirinos fortælling – Hellere død end slave
Roman af Nick Clausen
Høst & Søn/Rosinante 2014
276 sider

Cirino blev taget som slave af pirater, der overfaldt ham og hans bror. Cirino tilbød at følge frivilligt med hvis hans bror fik lov at gå, hvilket piraterne gik med til af frygt for at han ville nå at tilkalde sit folks soldater, da han er ud af et folk af frygtede krigere. Nu er han slave hos en slaveejer som rejser igennem ørkenen fra by til by for at tilbyde sine slavers arbejdskraft.

Cirino er ikke indstillet på at skulle være slave resten af sit liv, og inspirationen til hans første flugtforsøg kommer da han ser en smuk kvinde på gaden. Noget i ham byder ham at forsøge at flygte. Det lykkedes dog ikke, men i hans tilfangetagelse udviser han en kampkunst, som gør at slaveejerne ser andre indtjeningsmuligheder på Cirino. Han finder snart sig selv i arenaen, hvor han tvinges til at kæmpe og dræbe for publikums underholdning og sine ejeres indtjening. Cirino er stadig opsat på at flygte, og med hjælp fra den kvinde der i første omgang havde inspireret ham til flugt, gør han endnu et forsøg, og fra da af er hans liv en flugt fra slaveejeren og en søgen efter at finde hjem.

Nick Clausen har tidligere mest skrevet ungdomshorrorbøger for Tellerup, men han har nu skiftet forlag og genre. Bogen er en fantasyroman, men kunne lige så godt have haft en setting i Romerriget, da der kun er få fantasyelementer med. Bogen er dog kun den første i en serie, så det kan være vi får mere af Clausens fantasyverden at se i de kommende bind. Det er dog ikke fordi bogen mangler spændingselementer, for den lange flugt gør at der hele tiden sker meget i handlingen. Cirinos forfølgere er hele tiden lige bag ved ham, samtidig med at han løber ind i mange andre typer som ser en mulig indtægt i at fange en bortløben slave.

Der er masser af action og fart over handlingen i bogen, så man keder sig bestemt ikke, mens man følger Cirinos flugt fra en skæbne, som han bestemt ikke har tænkt sig at affinde sig med.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 40

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Carina Evytt – Dæmoner

Udgivet den juli 20, 2014 af Admin

Dæmoner - Carina EvyttDæmoner
Roman af Carina Evytt
Tellerup 2013, 394 sider

Det at folk kæmper med dæmoner er noget man både kan sige om nogen der kæmper imod ting i sig selv, eller om udefrakommende kræfter. Evytt-romanen Dæmoner starter med en kamp hvor dæmonen er meget virkelig, eller rettere prøver på at blive det. Teenageren Jannichs far er ved at udføre et ritual, hvori han prøver at åbne vejen for dæmonen Thalaktis ind i vor verden; et ritual som bl.a. involverer Jannichs søster. I forsøget på at redde sin søster, dræber Jannich sin far.

Jannich ender i forskellige behandlingsforløb for at behandle de vrangforestillinger som han går med, og som følge af episoden med sin far. Han bor stadig i samme område for han ser det nu som sin opgave at forhindre at Thalaktis kommer igennem til vor verden, og Jannich må så finde sig i at ingen tror ham, og at alle tror han er skør.

Izzy kæmper også imod sine dæmoner. Dette værende i sit valg af mænd, der ofte viser sig at være voldelige over for hende. I et forsøg på at komme væk fra sin seneste kæreste stikker hun af en dag han ikke er hjemme. Det der giver hende modet, er at veninden Rikke har arrangeret hele flugten, og taget sig af alt det praktiske. Flugten går til Rudstrup hvor Rikke bor, og hvor de har fundet et hus de kunne leje til Izzy.

Huset er selvfølgelig det hus hvori Jannics familiedrama udspillede sig, og han bliver noget nervøs ved at Izzy flytter ind, og forsøger bl.a. at skræmme hende væk.
Bogens primære hovedperson er Izzy der desperat prøver at få styr på sit liv, og prøver at komme videre med sit liv. Det var dog ikke kun kæresten der plagede hende, og hun går da også rundt med en mindre sindslidelse der gør at hun ikke altid helt tør tro på hvad hun observerer. På et tidspunkt ser hun bl.a. spøgelset af Jannichs mor.

Rikke er glad for at hun har fået sin veninde væk fra hendes plageånd, men er også bekymret for om hun blot har fået givet hende nye. Hun begynder at fornemme at Izzy ændrer sig, og begynder sågar på et tidspunkt at blive nervøs for om der er noget om Jannichs snak, og at der er en dæmonisk kraft som er ved at få indflydelse på Izzy og alle folk omkring hende.

Det er sjældent at vi får danske horrorbøger på et sideantal som denne, og de gange hvor vi har, har det ofte været action og splat der har fyldt de mange sider (hvilket på ingen måde er ment negativt). I Dæmoner bruges alle siderne til at fortælle om personer, der samtidig med at de kæmper imod udefrakommende dæmoniske kræfter, også har indre kampe som skal vindes, for at de kan bevarer styrken til at bekæmpe hvad der ellers kommer. Og det er meget der vælter ned over personerne, og efterhånden som tingene udvikler sig bliver deres situation mere og mere desperat. De har dog hele tiden muligheden for at give efter for de forskellige dæmoner de kæmper imod.

Carina Evytt har formået at komponere en god sammenhængende og spændende historie, hvor man nemt kan sætte sig ind i personernes motiver og handlinger. Ud over at være velkomponeret så er bogen også velskrevet og er en af de bedste danske horrorbøger længe, hvilket også blev tydeliggjort af at den blev indstillet til årets horrorpris; en nominering som den bestemt fortjente.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 40

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Lene D. Møller og Ronny Reffelt – Tristan og Chiaki – Virus

Udgivet den juli 19, 2014 af Admin

Tristan-og-Chiaki-VirusTristan og Chiaki – Virus
Roman af Lene D. Møller og Ronny Reffelt
Science Fiction Cirklen 2012
234 sider

Dette er en af de første bøger i Science Fiction Cirklens nye udgivelses-serie af ungdomsromaner under tilnavnet “Zap!”. I min ungdom (80’erne) var det primært Tellerup, der med Mizar-serien forsøgte sig med at udgive science fiction specielt rettet mod unge mennesker, og det er da glædeligt, at SFC nu har taget faklen op – lidt sent måske, men alligevel. Ligesom Mizar-serien, der nåede op på mindst 77 udgivelser og introducerede Douglas Adams, Helen M. Hoover, John Christopher, m.fl., stiler SFC både efter at udgive nye danske romaner og oversatte udenlandske romaner, så det kan da være, de er heldige med at ramme en, der bliver filmatiseret og de dermed får en sællert …

Nærværende roman er en smule atypisk, idet det er en historie skrevet af to forfattere, der har mødt hinanden på en on-line forfatterskole, og så besluttet at skrive en roman sammen. Det er så blevet til denne ungdoms­action-science-fiction-bog, hvor de to har skiftedes til at skrive kapitler, og så samlet det sammen til sidst.

To børn fra forskellige familier, på henholdsvis 6 og 11, overlever et attentat på deres forældre, der forsker i fremstillingen af en virus, der kan lægge jorden øde for mennesker. De får kolde fødder da det går op for dem, at det er meningen, at denne virus skal slippes løs, så jordens overbefolkning kan blive drastisk reduceret – mildt sagt. Jeg skal da gerne indrømme, at jeg personligt har en vis sympati for den tankegang, men det er så en heeelt anden snak og nok ikke en jeg deler med så mange andre … Anyways – de to børn tages til fange af den skruppelløse skurk, og bruges som forsøgsdyr i 8 år til test af en slags supersoldat DNA-modifikation, og test af en vaccine mod den nu undslupne virus, som selvfølgelig er muteret ud af skabernes kontrol. Her knækker filmen så, for en af romanens grundpiller er, at de to nu livsfarlige teen­age-dræbermaskiner slippes løs, med det formål at se om de vil overleve i verden uden for laboratoriet. Og så er det meningen, at de skal indfanges igen. Temmelig bizar plan, da det nok ville have været en del lettere at udsætte dem for smitten uden at slippe dem løs – men så ville vi jo ikke have haft en historie …
Ambitionsniveauet fejler så absolut ikke noget, idet det er hele verdens skæbne, der står på spil, selvom det nok havde tjent historien bedre at slå et lidt mindre brød op. Vi følger skiftevis de to hovedpersoners synsvinkel, og ind imellem får vi et kort indblik i skurkens tanker, der efter min opfattelse ofte giver mere mening end vores helte, der er noget forvirrede. Det er måske også meningen; de er jo trods alt blevet holdt indespærret i otte år med tortur og kamptræning, men det giver altså historien visse problemer.
Ellers går det derudaf over stok og sten, med voldsomme og ganske effektivt beskrevne slagsmålsscener, jagt, snigmord, og møde med oprørere, forrædere og andet godt. Det er lidt som en spøjs blanding af den engelske tv-serie “Survivors”, tv-serien “Dark Angel”, Michael Bay-filmen The Island og den nye Elysium, med den ene hovedperson modeleret over den katana-svingende helt i Neal Ste­phensons roman Snowcrash.

Sproget er sommetider lidt klodset og klichéfyldt, men jeg tror ikke, det er noget som målgruppen vil lægge specielt mærke til; det er nok bare mig, som er for gammel …
Så har vi det vanlige problem med at det ville have været rart med en korrekturlæser, der kan fange en del fejl og eventuelt gøre opmærksom på et par plothuller, men bogen får point for at prøve på at lave en spændende action-historie – det er så afgjort de sekvenser, hvor der er mest fart på, der fungerer bedst. Så kan man håbe at tingene hænger lidt bedre sammen i den næste roman, som det forlyder er på vej med disse to action-helte.

Anmeldt af Niels Gjerløff i Himmelskibet 40

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | 1 kommentar