The Lies of Locke Lamora
Roman af Scott Lynch
Del Rey, 2007, 736 sider
Byen Camorr er et fantasy-Venedig, komplet med kanaler, paladser, templer og adelsmænd og damer der træder dansen på tagene af de ufattelige tårne af glas, som de ældste forfædre efterlod. En by med rige handelsmænd, hvor sejlskibe anløber fra hundredvis af fremmede kyster. Camorr har også sin mørke side. Fattige kvarterer med dybt forarmede beboere, et arnested for tyve, overfaldsmænd og mordere. De adeliges interesser varetages af the Spider, chefen for byens hemmelige politi. Han har spundet sit net ud over hele byen, og han sørger for at samfundets orden opretholdes. Den kriminelle pøbel styres med jernhånd af Capa Barsavi. Han kom til byen for tyve år siden og myrdede og bestak sig til magten som underverdenens konge.
Der hersker altså en slags væbnet pagt, som få tør udfordre. En af de få er the Thorn: en galant gentlemantyv, som der går masser af historier om. Hvordan han, med anstand naturligvis, frarøver unge jomfruer både deres juveler og deres mødom. At tagene og de mørke gyder er hans domæne, som han som en kat lister rundt i, altid på jagt efter nye fantastiske eventyr. Hvordan han er de fattiges beskytter, og at han ikke stjæler til sig selv, men giver de fleste af sine tyvekoster til de fattige.
Der er bare den hale på historierne, at de er løgne alle sammen. The Thorn er en konstruktion, en løgn, der er bygget op af den unge svindler Locke Lamora. Locke er leder af en lille gruppe af svindlere, som kalder sig Gentlemen Bastards.
Der er Locke selv: Han blev som knægt solgt til tyvepræsten Chain af Capa Barsavi. Det var enten det eller skære halsen over på knægten og smide ham i kanalen. Drengen havde opskræmt en kro ved at lade som om han havde pest.
Så er der Jean, hans tro følgesvend og gruppens muskelmand, der er dødbrigende med hans to økser. Der er de to Sanza-tvillinger, der elsker practical jokes og løfter stemningen i den lille gruppe. Og så er der Bug, den yngste og nyeste tilkommende.
De fem unge mænd er ført sammen af tyvepræsten for at … ja det ved de faktisk ikke, for Chain døde før hans virkelige planer og motiver kom for dagen. I stedet føler gruppen sig frem og lægger planer, som de tror Chain gerne ville have haft dem til. Da romanen starter er de ved at starte på et temmelig indviklet nummer, der skal franarre adelsmanden Don Salvara en større formue.
Den slags planer kører sjældent efter bogen, og Gentlemen Bastardernes spil løber hurtigt af sporet. Ind på scenen træder nemlig the Grey King: en gangster der farer frem med uhørt indsigt og brutalitet og som truer ikke bare med at omstyrte tyvenes magtstrukturer, men hele Camorrs samfundsorden.
Lynch fortæller sin historie i små episoder, der tager os glimtvis tilbage i tiden og fortæller os baggrunden for Locke, Jean, og de andre. Bogen handler ikke så meget om kuppet, men mere om de personer vi møder, ikke mindst Locke og hans venner. De er en kilde til vid, mod, og grundlæggende anstændighed i et samfund, der ikke giver meget plads til den slags. Locke og hans venner bliver fanget i magtkampen. Allierede bliver fjender, fjenderne strammer grebet, og snart må gruppen kæmpe for deres liv.
Lynch’s verden er spændende, fulde af ideer og rig på detaljer. En yndet forlystelse er en slags gladiatorkampe ude i havnen, hvor krigere slås mod drabelige hajer ved at hoppe fra platform til platform, mens de sultne hajer springer op af vandet for at skubbe dem i vandet, hvor de vil være let bytte for rovdyrene. Der er mange af den slags friske indslag der giver byen liv. The Lies of Locke Lamora er en mættet fortælling, både med sjove og sørgelige episoder, fulde af håb og afmagt, til romanens effektive klimaks der viser videre til de næste to romaner i trilogien, Red Seas under Red Skies og The Republic of Thieves.
Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet 41
