Kaspar Colling Nielsen – Den danske borgerkrig 2018-24

Udgivet den september 26, 2014 af Admin

Den danske borgerkrig 2018-24Den danske borgerkrig 2018-24
Roman af Kaspar Colling Nielsen
Gyldendal, 2013, 224 sider

Vi er nogle hundrede år ude i fremtiden, og den danske borgerkrig er for længst overstået. Der er dog udviklet en teknologi så dem der har penge nok, kan betale sig til en stamcellebehandling som både forlænger   livet og ungdommen. Bogens hovedperson kan således her mange år efter stadig berette om sine erindringer fra krigen, samt krydre sin fortælling med erindringer og anekdoter fra sine mange leveår.

Selve krigens udbrud sker på baggrund af en folkelig opstand på baggrund af den finansielle krise. De der har lidt, bebrejder dem som har meget, at samfundet bryder sammen i den finansielle krise. Hovedpersonen hører til på oprørernes side, da han har forelsket sig i en kvinde som er meget aktiv i kampene. Hun er en del er en terrorgruppe som torterer og dræber de rige for at skabe frygt. Problemet er at han faktisk er en af de rige, da han har en stor arv stående; han tør blot ikke fortælle hende det, da han frygter for hendes reaktion. Han ender med at forlade hende, noget han har fortrudt mange gange igennem årene.

Krigen er blodig, men da den slutter, finder livet tilbage, omend krigen har efterladt så dybe indtryk, at han 450 år senere kan fortælle sin historie, som var det sidste år krigen fandt sted.

Bogens stærke side er ikke historien om krigen, den er blot en småpolitisk kommentar på tingenes tilstand i dagens Danmark. Bogens force er de mange anekdoter som den er krydret med. På samme måde som at Kaspar Colling Nielsens prisvindende debut Mount København egent­ig var en novellesamling der var flettet sammen omkring bjerget, så er denne bog en samling fortællinger der mere eller mindre er knyttet til borgerkrigen. Der er historien om den sadistiske eneboer som ender med at vokse i ét med sin gård og naturen og bliver husket som en pioner, hvor han blot var ondskabsfuld. Der er præsten som vil have et nyt skib til at hænge og udsmykke sin kirke. Han får meget mere end han betaler for, hvilket gør at kirken får et imponerende skib, men kirken er ikke længere brugbar.

I den gennemgående historie om rigmanden er det mest interessante hans samtaler med sin hund. Hunden har også fået stamcellebehandling og er nu 350 år gammel, og igennem de mange år har den lært at tale. Samtidig med at hunden har fået evnen til at tale, har den også udviklet intelligens, men den er stadig underlagt sine instinkter som at snuse andre hunde bagi og æde afføring. Nu skammer den sig blot ved at gøre det.

De mange spøjse ideer som de små historier i bogen bygger på, gør at bogen tager læseren godt rundt i et forunderligt fortælle­univers. Bogen skal således ikke læses for sin fremstilling af en evt. fremtidig borgerkrig i Danmark, men den skal læses for at man kan blive underholdt af en række små, mærkelige fortæl­linger.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 41

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | 2 kommentarer

A. Silvestri – Ambrosia / Live

Udgivet den september 25, 2014 af Admin

AmbrosiaAmbrosia / Live
Dobbeltroman af A. Silvestri
Valeta, 2014, 120+96 sider

Denne bog indeholder to kortromaner, og ved at begge omslagssider er forsider, så er det ikke bestemt hvilken man skal læse først. De to historier har heller ikke direkte noget med hinanden at gøre, ud over  at de omhandler begivenheder der er så omfattende at de har indflydelse på alle mennesker på jorden. Ambrosia: Et arkæologisk fund, der overgår alle tidligere fund, gøres i en dansk gravhøj. Kroppen af en over 40 meter høj og halvandet tons tung kvinde findes og udgraves. Det forunderlige ved denne kæmpe stopper dog ikke her, for hun er stadig i live på trods af at hun har været begravet i jorden i tusinder af år, og yderligere så er hun gravid. Hun overlever dog ikke fødslen, men det gør hendes 26 børn.

Videnskaben går straks i gang med at prøve at granske hvad det er, der er sket, samtidig med at man observerer de mange børn som hastigt vokser. Børnene har en indflydelse på alle omkring dem der gør at deres plejere hurtigt glemmer deres egne familier og helt helliger sig disse børns ve og vel.

Videnskaben kommer hurtigt til kort over for de forunderlige fænomener de står over for, og de må søge til mytologier og gamle overleveringer for at prøve at finde ud af hvordan de skal tolke det de står over for, og de må også sande at de ikke har den store indflydelse på det der sker.

I bogens anden kortroman, Live, står menneskeheden på randen af udryddelse. En uundgåelig, altødelæggende katastrofe er på vej, og det eneste mennesket har kunnet gøre, er at forberede sig på den sidste afsked. En lille gruppe mennesker er på en fødeafdeling på et hos­pital og klar til at filme den sidste fødsel i Jordens historie, og dermed er al deres fokus på at lave en tv-optagelse som ikke vil blive set. Imens de venter på at fødslen går i gang, reflekterer de over deres liv og de valg der har bragt dem til at de nu tilbringer den sidste stund sammen.

Vi får ikke at vide hvilken trussel det er jorden står over for, men dette er heller ikke vigtigt for historien, da personerne alligevel ikke kan gøre noget ved det, men kun kan forholde sig til deres egen situation. Man savner som læser heller ikke en afklaring af hvad det er for en trussel der hænger over dem, for det er egentligt ikke vigtigt.

Live har meget fokus på de enkelte personer, uden at man helt kommer under huden på dem, mens Ambrosia står stærkt ved ikke at fokusere særligt meget på de enkelte, selvom der dog er nogle personer som der er noget fokus på.

Det er begge gode historier, men specielt Ambrosia faldt rigtigt godt i min smag med sine mytologiske elementer, der trækker strenge til en række forskellige mytologier.

Det er primært noveller vi har set fra Silvestris hånd, og disse historier ligger da også på grænsen imellem langnoveller og kort­romaner, men han arbejder sig dog imod det at skrive i romanlængde. Det skal selvfølgelig nævnes at Silvestri har udgivet murstensromanen Pandaemonium.

Ambrosia / Live læses hver for sig, men står stærkt sammen, og giver samlet en rigtig god bogudgivelse.
Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 41

Ambrosia_Live (1)

Udgivet i Bøger, Novellesamling | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

De andres blod

Udgivet den september 24, 2014 af Admin

De_andres_blodDe andres blod
Antologi, 278 sider
Forlaget Valeta, 2014

I 2013 udskrev forlaget Kandor en novellekonkurrence til en vampyrantologi. Kravet var at novellerne skulle gøre op med den vampyrfigur som vi ser i Twilight og Vampire diaries. Med andre ord: vampyren skulle tages ud af den romantiserede teen­agepige-forestilling og tilbage til det dyriske væsen der følger sine drifter og ikke er styret af følelser. Det kom der en rigtigt god antologi ud af (anmeldt i Himmelskibet nr. 36).

Der var mange der sendte ind til konkurrencen, og naturligt nok var der ikke plads til at alle kunne komme med i udgivelsen. Dette betød dog ikke at der var flere af de fravalgte noveller som havde en kvalitet der gjorde at de fortjente at blive udgivet. Det har nu ført til udgivelsen De andres blod som er udkommet på forlaget Valeta (uden jeg skal kunne sige om alle novellerne i denne samling er fra Kandors oprindelige konkurrence).

Lige som i antologien Vampyr, så er dette en samling af historier der alle har en anden vampyr end den klassiske Bram Stoker Dracula-vampyr eller Anne Rices melankolske vampyr, og der er heller ikke spor af den   paranormale romance-vampyr, som den kendes fra Twillight eller True Blood.

Vampyrerne i De andres blod er væsner der enten suger blod eller energi ud af folk; der er fremmede væsner der skal bruge blod til at nære deres yngel under graviditeten, og så er der de som svælger i de energier som død og ødelæggelser udlader. I nogle har vampyren skikkelse af en person, i andre er det en parasit, og endeligt så er der historier hvor der er tale om væsner der blot har forklædt sig som mennesker, men som nærmest er kæmpeinsekter der nærer sig ved blod.

I nogle af historierne er det kun enkelte vampyrer der er på spil, mens det i andre er tale om hele vampyrplager der har ramt verden, og i en af novellerne er det nærmest en decideret krig imellem mennesket og de blodtørstige skabninger. I Manfred Christiansens “I en kælder” er man meget bevidst om at der findes vampyrer, og myndighederne har sat et beredskab op for hvad man skal gøre hvis man finder en. I historien har en mand fået fanget en vampyr i sin kælder, og myndighederne er kommet ud som en anden form for skadedyrsbekæmper og har taget sig af problemet. Mandens kone har dog været i kontakt med vampyren, og hun er nu ved at udvikle sig til vampyr, hvilket manden ikke kan få sig selv til at indberette, for han kan ikke få sig selv til at tro at hans kone kan gå hen og bliver farlig for ham og deres barn.

Plagen er af en helt anden karakter i “Vartegn” af Stig W. Jørgensen. Her kommer vampyrerne snigende ind på folk fra alle sider. Lige pludselig optræder der blodtørstige vampyrer i ugeblade og romantisk kiosklitteratur. De begynder at optræde i tv-udsendelser, og bøger skrevet for mange år siden har lige pludseligt ændret indhold så de blodtørstige væsner optræder. Selv billeder på væggene ændrer motiv, og lige så langsom begynder transformationen også at ramme mennesker. Dette er en af mine favoritter i bogen, da den er en god kommentar til hvordan vampyr-figuren har gjort sit indtog overalt, og ikke kun er at finde i gotisk litteratur og horror.

Den nærmeste vi kommer den klassiske vampyr, er i Freddy E. Silvas “Min modstanders dagbog”, hvor en nærmest Jack the Ripper-lignende vampyr er på spil. Det er vampyrjægeren vi følger, men dog i løbet af historien finder han frem til overraskende erkendelser den person han jager.

Også i Lars Kramhøfts novelle “Sic Transit” er det vampyrjægeren vi følger. Her er der dog tale om en kirkens mand, som drages ind i sager hvor der skal en mere håndfast tilgang end bønner i forhold til dæmoner og djævelskab. Han bliver inddraget i en sag med en ung kvinde som langsomt virker til at bliver drænet for energi og livsmod.

Bogen er prydet af et virkeligt fedt forside illustration lavet af Patrick Leis, og han har da også en novelle med i bogen. Det er novellen “Natligt forhør” hvor et par civilbetjente afhører en forhutlet vagabond om en lille piges forsvinden. Vagabonden bærer dog på andre hemmeligheder end blot sin viden om den lille piges skæbne, men så igen, det gør betjentene også. Denne novelle vil jeg mene godt kan læses som en fortsættelse til Leis’ novelle “Tunnelen” (i samlingen af samme navn, Tellus 2003).

Noget af det jeg var meget glad for ved Kandors samling, var at hver forfatter havde fået en side inden deres novelle hvor de kunne lave en introduktion eller refleksion til deres bidrag. Dette fungerede rigtigt godt, og det er noget som jeg kun kan håbe flere antologier vil tage op. Noget sådan er ikke at finde i De andres blod, og her er forfatterne endnu mere anonymiseret ved at deres navn ikke står i indholdsfortegnelsen, men først ved de enkelte noveller. Bogen har dog et rigtigt godt forord skrevet af Christian Reslow.

Selvom man som læser ved at det er en vampyr der er på spil i alle historierne, så gør den store variation i tilgangen til vampyrismen i de 11 noveller at bogen aldrig bliver kedelig at læse.

De der fandt glæde (eller gru) ved at læse antologien Vampyr, skal bestemt ikke snyde sig selv for at læse flere udsugende og fængende historier i De andres blod.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 41

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror | Tagget , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Paul McAuley – Evening’s Empires

Udgivet den september 23, 2014 af Admin

eveningEvening’s Empires
Roman af Paul McAuley
Gollanz, 2014
384 sider

Jeg var så heldig at få et eksemplar af Paul McAuleys Evening’s Empires i forbindelse med Fantasticon 2014. Det er bind tre i en serie (af tre), men den kan sagtens læses uafhængigt af resten – også i følge forfatteren.

Vi er ude i solsystems yderste kroge, og det er ny space opera af den klassiske slags, og der er både AI’er og alskens genmanipulerede væsener og fantastiske steder i rummet.

En gribende start fik mig fanget ind fra begyndelsen, og så går det ellers over stok og sten. Forfatteren får kastet om sig med handling ude i den yderste fremtid, men sjovt nok minder historien mig om i høj grad om Greven af Monte Christo, og det ikke på en dårlig dårlig måde. Af nyere science fiction, så synes jeg der er en slags parallel i Gwynneth Jones’ Spirit, der er en gendigtning af netop Dumas’ klassiker. Paul McAuley har selv sammenlignet den med Kidnappet af Robert L Stevensson.

Historien starter med at vores hovedperson, Gajananvihari Pilot, der er ung og uskyldig og flygter fra de, som har slået hans familie ihjel, måske for at få fat i det hoved af en videnskabsmand, vores helt nu har i en fryseboks. Han ender på en asteroide og må opbyde al sin kunnen for at slippe væk derfra i live. Den eneste hjælp han har, er hans rumdragts persona og sin trang til hævn. Selvfølgelig slipper han væk, og så går det over stok og sten i solsystemet.

Det er en roman, der kan læses på mange niveauer. På overfladen er den som nævnt en ramasjang historie, hvor læseren bliver præsenteret for en hæsblæsende forfølgelse, hvor vi ikke altid ved, hvem der forfølger hvem, eller hvem der er på samme side.

Under overfladen lurer der en række diskussioner om samfund, ret og vrang, og McAuley forvalter det på en ganske udmærket måde. Som titlen antyder, er temaet i bogen bl.a. imperiernes forfald og hvordan disse kan forvaltes. Hvad er meningen med livet, og hvordan skal vi leve vores liv? Er jagten på hævn en tilstrækkelig motivation? Det hele er pakket ind i en gedigen actionindpakning, og jeg synes ikke, han bliver prædikende, eller at historien forsvinder i tom handling. Så herfra en anbefaling af bogen, og jeg vil selv støve de to andre bind op, snarest.

Anmeldt af Jesper Rugård i Himmelskibet 41

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Billy O’Shea – Kingdom of Clockwork

Udgivet den september 22, 2014 af Admin

ClockworkKingdom of Clockwork
Roman af Billy O’Shea
Black Swan, 2014, € 27.00

Kingdom of Clockworker en ny engelsk roman i steampunk-genren. Forfatteren er bosat i Danmark, men skriver på engelsk. Her er efter sigende tale om den første skandinavisk placerede steampunk-roman – eller rettere, der er ikke megen damp, og heller ikke så megen punk over det. Men der er stramt optrukne urværker og en gedigen historie.

Det er historien om en ung mand, der kommer i lære som urmager i et Danmark i en fjern fremtid efter en ikke helt klar katastrofe, som har efterladt verden uden elektronik og uden olie/energi. Ved et snedigt greb får O’Shea det gjort tabu at undersøge undergrunden, og derfor kan man ikke f.eks. grave efter olie eller bruge fortidens tog og skinner, hvilket er en integreret del af plottet.

Vi følger hovedpersonen gennem hans barndom og ungdom, hvor han læser på universitetet, og mens han er i lære hos den kongelige urmager.

Vores helt får til opgave af den unge konge at bygge et urværkstog, og bliver derefter involveret i kongens kamp for at genvinde sin trone efter at et kup har frataget ham magten.

Han kommer med kongen på en farefuld tur op gennem Skandinavien i både urværkstog og luftskibe med optrækkelige motorer.

Det er grundlæggende en god fortælling og skulle jeg ønske noget, er det at der bliver sluppet mere damp løs. På nogen punkter er romanen for pæn og realistisk. Forfatteren kunne med held slippe mere af sin ikke lille fantasi løs. Der er plads til både magi og mærkelige væsener (som vi ikke ser så meget til), men der kunne være meget mere.

Her er tale om en coming of age-historie, der er veltfortalt og har en sympatisk – men ikke alt for handlekraftig hovedperson. Denne rolle overtages dog undervejs delvist af den unge konge, der bliver en mere afrundet karakter undervejs, og vores hovedperson forsvinder en smule ud af fokus.

Anmeldt af Jesper Rugård i Himmelskibet 41

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

H. Nissen – Urmunden

Udgivet den september 21, 2014 af Admin

urmundenUrmunden og andre SF noveller
Novellesamling af H. Nissen
Science Fiction Cirklen, 2011

Helle Nissens samling af science fiction-noveller er et interessant bekendtskab. Der er tale om klassiske temaer som genetik, det fremmede og menneskehedens undergang. Der er fire noveller, hvoraf den ene er på omkring 100 sider, og næsten må betragtes som en roman.

Den første, og længste er “Urmunden”. I den mødes Daniel og Laura igen efter mange år. Daniels bedste ven var Clara, Lauras datter, og det at Clara døde da de var små, har påvirket både Laura og Daniel. Daniels ser syner og bliver totalt besat af tanken om Claras mor og forfølger hende. Både Clara og Daniel er blandt de sidste børn i verden, som er blevet ramt af et eller andet, der gør menneske ufrugtbare, og måske er Claras død ikke det uheld, Daniel troede det var.

Historien lægger spændende ud, men taber i tempo, og de anslag, der i starten er til at gøre den til en generel fortælling om liv og død og meningen med livet, når vores forudsætninger for liv og forplantning ændres, forsvinder efterhånden i action og ender ud i en (for mig) lidt for naturromantisk morale.

“Den ukendte ø” er en kortere fortælling om Freja, der er om bord på et forskningsskib i den Botniske Bugt og ved et tilfælde falder over en mystisk skabning på en ukendt  ø i bugten. Igen er der tale om en historie om forsøg med at skabe liv og om magthavernes kyniske forhold til de liv, de skaber. Historien er igen godt fundet på, og lægger lovende ud, men slutningen med dens fokus på Frejas intuition får mig til at føle mig en smule snydt.

“Drømme om solen” er en katastrofehistorie. Jorden er blevet ramt af en meteor, og det har udløst en omfattende katastrofe, der har gjort at Sebastian er vokset op uden at have set solen i sit korte liv. Han trodser sin fars advarsler og går alligevel udenfor. Denne her er en klassisk fortælling om, hvor galt det kan gå, hvis man overtræder grænser.

“Nux” er en historie om mødet med det fremmede. Jakob er blevet sendt til Nux for at arbejde på de kornmarker, der skal forsyne Jorden med mad. Han møder de indfødte og bliver blandet ind i kampen mellem dem og jordboerne om herretdømmet over Nux. Udover den noget søgte økonomiske model – det er nok usandsynligt, at det ville kunne betale sig at transportere korn fra en anden planet til Jorden – så er det spændende historie – omend jeg havde en smule svært ved helt at fange den allersidste slutpointe.

Jeg synes generelt, at det var en spændende, men også noget ujævn samling noveller. De er bygget op med en fin intro, men falder så noget sammen undervejs. Enten fordi der ikke er helt nok kød på slutningerne, der nok mangler et lille twist, eller måske fordi de taber deres indre sammenhængskraft.

Anmeldt af Jesper Rugård i Himmelskibet 41

Udgivet i Bøger, Novellesamling, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Benjamin Rosenbaum – Start Uret

Udgivet den september 20, 2014 af Admin

starturetStart Uret
Novellesamling af Benjamin Rosenbaum
Oversat af Lise Andreasen
Science Fiction Cirklen, 2010

Science Fiction Cirklen udgav for snart et stykke tid siden en samling af den schweiziske forfatter Benjamin Rosenbaums noveller. Han er en relativ ny forfatter, og en af de mange der i det sidste årti er piblet frem af folk, der skriver på engelsk, selvom det ikke er deres modersmål og som har succes med det. I hvert fald set ud fra et anmeldelsessynspunkt. Science Fiction Cirklen har udvalgt 14 noveller og oversat dem – ganske udmærket af Lise Andreasen.

“Start uret” er en fortælling om, hvordan verden kunne blive, hvis vi kan via teknologi kunne styre vores kroppe i en sådan grad, at vi selv bestemmer, hvornår vi vil vokse op. Og hvordan det så stadig alligevel vil være svært at blive voksen.

“At falde” er en meget kort historie om netop dette, at falde. At give sig hen. “Biografiske noter” er en steampunk-agtig historie med lidt ekstra magi og mysterier.

“Slaget” er en detektivfortælling på et par sider, og er ikke særlig lineær. “Myrekongen” var min yndlingshistorie i samlingen, en mystisk blanding af superskurke/helte og en kærlighedshistorie og et rigtigt eventyr om økonomi og it.

“Andre byer” er en beskrivelse af tre byer, der alle på hver deres måde er uden for virkeligheden. “Favne-det-nye” er en rigtig alien historie om Vru, der er en fattig stenskærer, hvis mester er døende. Han lever i en verden hvor erindringer kan arves, og han er ikke kun fattig materielt men også på netop minder, og han har fået besked på at skære en ny gud. En meget spændende og godt fortalt historie.

“Vågen i natten” er en kort historie om Rachel, der vågner i natten og er bange for at der kommer en løve. Det gør der ikke, men måske er hendes frygt ikke ubegrundet. Hvordan taler vi med vores børn om døden? “Strejfer” er om den udødelige Ivan, der tom og træt efter en langt liv, møder Muriel og gifter sig med hende, og måske finder ud af, at livet og de dødelige stadig kan overraske.

“Ni alternative alternative historier” er netop det; om historier og det frie valg på et par sider. Doktor Nefarios dødsfælde om en psykiater, der behandler en superhelt – måske Batmans Robin – for hans mindreværdskompleks over telefonen, mens superhelten er ved at forsøge at undslippe titlens dødsfælde. Men hvem har de største problemer, superhelten eller psykologen?

I “Lille dråbe” er de måske to sidste levende intelligente væsener på vej mod galaksens kerne for at finde deres skaber, eller er de på vej hen for at dø efter at have levet for længe? Det er ren space opera og en fortrinlig historie som jeg ikke skal røbe for meget af.

Jeg syntes det var en fortrinlig samling, og efter at have læst den anden gang, så tænker jeg at det er en fornøjelse at se noget af den alternative science fiction, der er i Europa, komme til Danmark. Samtidig er det en tankevækkende blanding af klassisk science fiction og eksperimenterende skriverier, der hele vejen igennem holder tempo og interessen fanget hos læseren.

Anmeldt af Jesper Rugård i Himmelskibet 41

Udgivet i Bøger, Novellesamling, Science Fiction | Tagget , , , | 2 kommentarer

Tage Eskestad – Flygtninge fra himlen

Udgivet den september 19, 2014 af Admin

eskestadFlygtninge fra himlen
Roman af Tage Eskestad
Oprindeligt udgivet 1973 af Stig Vendelkærs Forlag
Genudgivet 2013 af Science fiction Cirklen med efterord af Niels Dalgaard
220 sider, 249 kr.

Romanen er en gendigtning af begivenhederne i det gammel­tes­tamentelige pseudepigraf “Enoks Bog” – eller, man kan sige det er en fortælling, som bruger tropen: “Guderne var i virkeligheden rumvæsener”.

200 ‘englemænd’ flygter fra Mars for at undgå at blive udrenset i en eugenisk kampagne. De kommer til Jorden på et tidspunkt før syndfloden og møder der en primitiv menneskeart, som de lærer videnskab til, men også får monstrøse børn med.

Bogen starter med et kapitel hvor fortælleren beskriver hvordan fascinationen eller ideen startede: Med en religionslærer der udlægger Enoks Bog på sin egen måde. Jeg blev nysgerrig efter at vide, om det også er forfatterens egen barndoms­erindring, der blev beskrevet.

Mod slutningen udvikler de liderlige han-engle sig til et nyt stade: først får de en glorie som gør dem telepatiske og siden bliver de rent virtuelle eksistenser. Med forfatterens ord: “… Logos-programmet – rumskibsvæsenernes epoke, hvor vi ikke længere er henvist til en begrænset biologisk tilværelse…” Her synes jeg forfatteren er imponerende tidligt ude med ideer, som jeg ellers troede først William Gibson kom først med i sin Neuromancer fra 1984. (Jeg har researchet lidt efterfølgende på, hvem der kom først med ideen, og der er stof her til en hel artikel om emnet, men deadline for denne anmeldelse er i dag).

Som der står i efterordet, er det et værk, der er tydeligt præget af sin tid. Der er meget snak om matriarkatet, og hele handlingen sættes i gang af en interplanetarisk kønsstrid. Det er en skam at rumvæsenerne (eller forfatteren?) ikke kan forestille sig andet, end at udfaldet af en kønskamp ikke kan blive andet end det ene eller det andet køns herredømme (eller fruedømme). Heldigvis fylder angsten for matriarkatets komme ikke så meget i bogen. Forfatteren skriver hellere om, hvor dejlige og uimodståelige kvinder er, både når de er herskerinder og når de er slavinder.

Eskestads sprog er letflydende og sanseligt, og fortællingen har hele tiden god fart på; der spildes ikke ord på transportscener og mellemspil. Karaktértegningen er lidt flad, især fordi der springes mellem mange forskellige personer. Fortællingen er underholdende og bevæger sig ud og ind af kendt stof og overraskende fantasi – jeg kunne rigtig godt lide den.

Anmeldt af Majbrit Høyrup i Himmelskibet 41

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

The Maze Runner

Udgivet den september 18, 2014 af Admin

mazerunnerposterThe Maze Runner
Film, USA 2014, 114 min.
Instr.: Wes Ball
Medv.: Dylan O’Brien, Thomas Brodie-Sangster, Ki Hong Lee, Kaya Scodelario, Patricia Clarkson, m.fl.

Big-budget filmatiseringer af Young Adult bestsellers indenfor de fantastiske genrer er i de senere år nærmest eksploderet. Det var nok Harry Potter-serien der startede trenden, som så blev forstærket af Twilight-serien og Hunger Games-serien. Senest har også første afsnit i Divergent-serien fået succes. Der har også været et flop, nemlig film-udgaven af Stephenie Meyers The Host (2013), men adskillige andre er lige rundt om hjørnet. De to nyeste er The Giver og så The Maze Runner.

The Maze Runner er en filmatisering af James Dashners Young Adult bestseller-roman af samme navn fra 2009. Den foregår i en uspecificeret fremtid, hvor nogle ukendte bagmænd er i gang med at eksperimentere på en gruppe teenage-drenge. Drengene er lukket inde i en “Lysning” (eng.: Glade) som befinder sig i midten af en enorm labyrint. Porten til labyrinten er åben om dagen, og lukker sig om natten. Hvis man er ude i labyrinten når porten lukkes, så bliver man offer for de mystiske og glubske “straffere” (eng.: grievers) som fungerer som vagthunde derude.

Der er ca. 35 drenge i Lysningen; en ny er kommet til hver måned i de sidste tre år. Ingen af dem kan huske andet fra tiden før de kom end deres navne. De har (lidt overraskende) organiseret sig i en harmonisk gruppering, hvor de følger de fælles regler og indtager hver deres plads i det lille samfund (der skal dyrkes mad, bygges udkigsposter, m.m.). De sejeste fyre er “løbere”, som hver dag tager ud i labyrinten for at forsøge at kortlægge den og finde en vej ud.

Historien følger den nyankomne Thomas, som ikke rigtig gider følge de andres regler, men alligevel (ret forudsigeligt) opnår den høje status af “løber”, og begynder at gøre opdagelser som ryster det lille samfunds fundament. Bl.a. fordi han lader til at have en form for insider viden.

Forfatter James Dashner har udtalt at, ja, der er lidt Lord of the Flies over konceptet, men han mener at teenage-drenge godt ville kunne indrette sig stabilt og venskabeligt, uden de helt store interne konflikter. Så vidt, så sympatisk. Desværre giver det overordnede koncept ikke meget mening, men strutter af selvmodsigelser. Ville næsten alle 35 drenge (eller 34, hvis vi ser bort fra Thomas) virkelig være så slaviske regelryttere som vi ser her? De fleste af mine større kritikpunkter omhandler den manglende logik i det præmis som man delvist får afsløret til sidst, så dem kan jeg ikke diskutere uden at spoile. Men der er f.eks. problemer med skildringen af det teknologiske niveau, og mængden af ressourcer der bruges på dette eksperiment. Slutningen er meget utilfredsstillende, fordi man ikke engang får halvdelen af svarene, og de svar man får, er ekstremt vage. Selvfølgelig fortsætter historien i næste kapitel, men man sidder tilbage uden at kunne se historiens budskab, hvis den overhovedet har et. Derudover kan siges at figurerne ikke er særlig dybe, selvom de spilles af gode skuespillere. Ligesom Divergent og Hunger Games lader The Maze Runner til at være skrevet af samme slags Young Adult som den er skrevet til, og altså ikke af en erfaren forfatter som forstår sig på litterære plot-teknikker.

Filmens eneste styrker er dens special effects, skuespil og action-scener, som er elementært spændende, hvilket man nok kan takke instruktøren for. Meget andet er der ikke at komme efter her, men undertegnede er i en alder af 43 år jo heller ikke i målgruppen. Young Adult-publikummet kan tænkes at se anderledes positivt på filmen, omend min fornemmelse er at jeg heller ikke havde været tilfreds hvis jeg havde set den som 17-årig.

Karakter: 4 stjerner ud af 10.

Tue Sørensen

Udgivet i Film | Tagget , | 1 kommentar

Arthur Conan Doyle – Fare!

Udgivet den september 18, 2014 af Admin

fareFare! og andre science fiction-noveller
Novellesamling af Arthur Conan Doyle
Efterord af Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen, 2013,  298 sider, 298 kr.

De ældre science fiction-værker tilbyder en dobbelt bonus: dels er det science fiction, som jeg har været vild med siden jeg var gammel nok til at nå op til genre-hylderne på kommunebibliotekerne, dels får jeg en ekstra verden med i købet – verden af i går, som er forunderligt anderledes. I Conan Doyles noveller trisser piberygende peber­svende rundt i tweed og oplever grufulde og sindsoprivende ting, og altid inden det grufulde og sindsoprivende sker, er det forvarslet med at nu sker der noget grufuldt og sindsoprivende.

Conan Doyle er en billedskabende forfatter – han tager os ned i dybe huler og op i de allerøverste luftlag og langt bort til de vildeste jungler, og han viger ikke tilbage for at beskrive de rædsler og monstre folk kommer ud for. Og han er god til at beskrive fra uventede synsvinkler: Titelnovellen “Fare” handler om hvor let England kan undertvinges i krig af en fjende som har ubåde og som er parat til gå efter civile fragtskibe. Novellen er skrevet fra en fjendtlig admirals synspunkt. Jeg var forbløffet over hvor realistisk og profetisk den virkede; novellen er fra 1914, men den fik mig til at tænke på Slaget om Atlanten (1939-1945).

Til sidste nr. af Himmelskibet anmeldte jeg En Verdensomsejling under havet af Jules Verne, og det er tankevækkende at se, hvordan teksterne har nogle træk tilfælles, der skyldes den tid de er skrevet i: Det stort set kvindeløse univers, det antropocentriske livssyn (den første tanke, når den tuberkuløse helt opdager et monster med menneskelige træk – at det vil han da slå ihjel.) Den samme glæde ved havets mikrofauna – men her er Conan Doyle behageligt behersket og bremser sig selv i at opremse alle slægter og familier, i modsætning til Jules Verne.

Handlingen i novellerne og kortromanen er ikke så overraskende: En mand opdager eller opfinder noget og kaster sig ud i yderligere udforskning som så leder til den naturligt dramatiske afslutning. Kortromanen virker lidt uredigeret, fordi den mest underholdende del af historien er tilføjet som en art appendix til dens naturlige forløb.

Min favoritnovelle er “Rædslen fra højderne” fordi den overraskede mig mest med sit novum og fordi den var meget poetisk skrevet.

Novellerne er lette at læse og underholdende. Conan Doyle er en fin portrætkunstner der på novellernes korte plads hurtigt får tegnet nogle troværdige figurer som varierer fra historie til historie. Der er den selvglade admiral, den nysgerrige peber­svend, de distræte videnskabsmænd og den overmodige pilot. Men det får mig til at savne det fortrolige univers omkring Sherlock Holmes, Dr Watson og London.

Forsiden er lidt noller. Science fiction Cirklen har valgt at hele deres klassiker-serie skal have en ramme omkring et motiv og nogle besynderlige farver udenom.

Oversættelserne holder Niels Dalgaards sædvanlige høje niveau. Han har valgt at gøre sproget nutidigt, bortset fra nogle enkelte ord og begreber, samt dialogen, hvor han lader 1800-tallets høflighedsfraser hjælpe med at skabe en stemning af i går.

Anmeldt af Majbrit Høyrup i Himmelskibet 41

Udgivet i Bøger, Novellesamling | Tagget , , , | Skriv en kommentar