Nicole Boyle Rødtnes – Medaljonen 1-3

Medaljonen 1-3
1 – Den sorte skarabæ
2 – Det Blødende sår
3 – Det halve hjerte
Trilogi af Nicole Boyle Rødtnes
Facet, 2011

Christian er 14 år og bor sammen med sine forældre og lillesøster Mille. Imens faderen er i Afrika modtager Christian en pakke som han tror er fra sin far. Indholdet er en medaljon formet som en skarabæ, og det går snart op for Christian at denne medaljon kan opfylde ønsker. Christian har masser af ønsker, for han er klassekameraternes mobbe offer nummer 1.

Sofie er grandkusine til Christian og Mille. Hendes forældre døde da hun var yngre, og hun har siden boet hos sin mormor. Mormoren kan dog ikke have hende boende længere, så det aftales at hun skal flytte over til Christians familie, noget der ikke falder i god jord hos Mille. Sofie er ikke ubekendt med det overnaturlige, da hun har det med at tegne folks død, en evne som skræmmer hende, specielt fordi hun kan vågne op og have tegnet i søvne.

Sofie bliver rodet ind i de problemer som det visers sig at den magiske medaljon giver. Det lyder jo altid godt at man kan få sine ønsker opfyldt. Det viser sig dog at hvert tredje ønske der går skævt, og at for hvert ønske der bruges graver medaljonen sig lidt længere ind i brystet på bæreren. Det trettende ønske er dødeligt. Den eneste måde såret kan hele på er ved at give medaljonen videre og få nogle andre til at ønske, for hvert af deres sår vil hele såret hos den tidligere bærer. Christian og Milles
problemer består også af nogle mænd fra en hemmelig orden der forsøger at få medaljonen fra dem, og disse mænd står ikke tilbage for at kidnappe og dræbe børn.

Nicole Boyle Rødtnes skiver godt og spændende, noget som man også kan læse i hendes serie Skeletter i skabet. Begge serier er skrevet til børn og unge, og de bygger over den kendte skabelon med børn der bliver sat i en farlig situation, som de så skal prøve at løse hvor ingen voksne tror på dem eller hjælper dem. Selvom det er en kendt og traditionel skabelon, så er bøgerne spændende og har mange gode ideer, der underholder læseren.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.28

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Mathias Clasen – Velkommen til dybet

Velkommen til dybet -13 gyserhistorier
Antologi. Red. Mathias Clasen
Tellerup 2011, 286 sider

Mathias Clasen redigerede i 2008 gyserantologien Horror.dk, og nu står han bag endnu en antologi fra forlaget Tellerup. Den nye antologi Velkommen til dybet er blevet til på baggrund af en novellekonkurrence som forlaget udskrev, og som det promoverede via en række hjemmesider.

13 noveller blev udvalgt til samlingen, eller rettere 14 noveller, da der også er trykt en bonus novelle af Michael Kamp. Antallet af gengangere blandt forfatterne i forhold til Horror.dk er begrænset, til gengæld er der en række af de produktive forfat-tere som vi for tiden ser i andre af de antologier og bogudgivelser som der heldigvis kommer mange af i disse år.

En af de forfattere som er med i en del samlinger, og som vi også ofte trykker her i Himmelskibet er Lars Ahn Pedersen. I denne samling har han novellen ”Langt ude i skoven” med. En mand har været ude for et færdselsuheld på en skovvej, og han forsøger nu at finde ud af skoven. Han følger efter en lille pige der hele tiden går og synger sangen om bjerget der ligger langt ude i skoven, men selvom hun virker til at være stedkendt så mister han mere og mere orienteringen.

Også i Thomas Strømsholts ”Jeg fremsætter en erklæring” bliver vi først ind i en skov som ikke just er fyldt med stille ro. I denne novelle er en flok kolleger på teambuilding, men der er noget i skoven, der ikke har tænkt sig at lade dem slippe væk. Begge noveller er fængende og stemningsfyldte. De går ikke efter den overraskende Bøh-effekt, men opbygger langsomt uhyggen.

Både Lars Ahn Pedersen og Thomas Strømsholt er forfattere vi har haft trykt i Himmelskibet. Af andre forfattere i denne samling som har været trykt i Himmelskibet er Nikolaj Højberg, Teddy Vork og Nicole Boyle Rødtnes.

Ester Rützou skriver normalt fantasy børnebøger, men har her kastet sig over gyset i novellen ”Kun edderkopper”. Man siger ofte at man ikke skal kvase en karkelak, da det blot vil tiltrække flere. I denne novelle er det en edderkop der må lade livet, hvilket dens artsfæller tager fortrydeligt op. En historie hvor naturen tager over.

Der er stor variation imellem bidragene, men de holder generelt et højt niveau, og indeholder såvel gyserhistorier af den mere klassiske opbygning, men også en række med mere varierede og alternative tilgange til en genren. Tellerup havde modtaget godt 150 bidrag til novellekonkurrencen, hvilket viser at genren bestemt lever blandt danske forfattere.

Ud over de 13 historier (+ bonus novellen) indeholder bogen også en kort men god guide til gysergenren, samt til gyset i sig selv. Dette afsnit er skrevet af bogens redaktør, Mathias Clasen, der forsker i horrorgenren ved Aarhus universitet.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.28

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror | Tagget , , , , , , , , , , , | 1 kommentar

Jonas Wilmann – Mutagen

Mutagen
Roman af Jonas Wilmann
Valeta, 2011, 200 sider

De moderne fremstillingsmetoder med brugen af vækstfremmere i fødevarer har nu indhentet menneskeheden, og har resulteret i at store dele af ungdommen udvikler mutationer i teenageårene. Disse er mutationer gør de unge både sindssyge, yderst voldelige og ikke mindst har de fået en smag for menneskekød. Det er i denne post-apokalyptisk verden at Max kører rundt i Danmark for at finde overlevede mennesker, der ikke er ramt af mutationer, samtidig med at han rydder ud i befolkningen af voldelige mutanter. Han har funder Minna der er højgravid, og skal nu forsøge at få hende bragt i sikkerhed på den koloni der er oprettet på Lolland. Minna er meget nervøs for sit barn, og frygter at hendes barn vil blive dræbt af dem der styrer kolonien, hvis barnet viser tegn på mutation. Denne frygt er ikke ubegrundet, da Max tidligere har dræbt Minnas mand pga. at han havde en mulig mutation. Hun er dog nødt til at følge Max for at komme i sikkerhed, samtidig med at hun ikke ved om der er sikkerhed for hendes barn, der hvor de drager hen.

Bogen skildrer både Minnas dilemma, og i tilbageblik får vi også fortalt Max’s historie, om hvordan han nu er blevet en mand der nådesløst dræber mutanter. Bogen er mere en skildring af disse personer end, det er en skildring af et nedbrudt samfund. Den kaotiske verden er blot rammen, omkring disse menneskers skæbne, men det er også den ramme der skal få dem til at tage stilling til om det er en verden de kan se sig selv, og det ufødte barn, leve videre i.

Der er masser af action og spænding i bogen, meget i stil med den man ville finde i en zombie bog, da disse mutanter udelukkende er styret af deres sult og drifter, men til forskel fra en zombiefortælling, rejser de levnede rester af de fortærede lig sig ikke igen.

Bogen er desværre lige lovlig kort i forhold til de muligheder der er i det univers den bygger op.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.28

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Kenneth Bøgh Andersen – Den store Djævlekrig

Den store Djævlekrig
Roman serie af Kenneth Bøgh Andersen
Høst, 2005-2010

Kenneth Bøgh Andersen har efterhånden vundet flere priser for sine ungdoms fantasybøger. Men det var først for nyligt da jeg var forbi hylderne med denne genre på biblioteket at jeg fik taget mig sammen til at få læst nogle af hans bøger. Valget faldt på hans serie Den store Djævlekrig.

Bind 1: Djævelens lærling

Hvad gør djævelen hvis han pludselig bliver dødeligt syg? Han går på jagt efter en afløser. Det lykkedes ham at finde den perfekte afløser i menneskernes verden; den modbydelige skole­dreng Søren. Han kaldes allerede for Djævle-Søren da han altid er efter de små, specielt det offer der er ”ugens fordømte”. I denne uge er det dydsmønstret Filip det går ud over. Filip er den stille dreng der altid har styr på sine ting, og har lavet lektierne forud, han er god mod dyr, og for at toppe det hele af, er han spejder, så alt i alt det komplet modsatte af Søren.

For at Søren kan rekrutteres er han nødt til at dø, men der sker dog en fejl, så det er Filip der dør i stedet og ender i helvede. Da der ikke er mulighed for at gøre dette om, må han indtage pladsen som Djævelens lærling. Dette falder ham noget svært, og det er heller ikke let for ham at gå rundt og se hvordan de forsømte bliver pint og plaget. Via list lykkedes det dog gradvist for djævelen at få gjort Filip til en lille drilsk dæmon.

Filip bliver venner med temptaneren (fristerdjævele) Satina. Sammen prøver de at finde ud af hvad det er, der har gjort djævelen syg, for både at redde ham, men også for at Filip ikke skal indtage tronen i helvede.

Kenneth Bøg Andersens helvedes univers er på den ene side beskrevet som et ondt sted hvor folk pines, bl.a. udføres Sisyfos’ arbejde hvor store sten slæbes rundt, og en mand der druknede sin kone, er nu for evigt selv fanget i vandet, mens hajer svømmer omkring ham. En anden god beskrivelse er hvordan hovedgaden består af hoveder af de folk der i livet trådte på andre, hvor der nu trædes på dem. Samtidig med denne dystre verden, beskrives også hjemstedet for dæmonerne, som hver især lever deres dæmon familie liv. Det er både et fantasifuldt, men også underholdende univers.

I bind 2 Dødens terning bliver Filip endnu engang hentet til helvede. Denne gang sørger Døden for at Filip bliver ramt af et lyn. Døden skal bruge Filips hjælp, da hans terning er blevet væk.

Når et menneske fødes spiller Gud og Djævelen terninger om hvor let det skal være for Djævelen at friste dette menneske. Ud over dette slår Døden også et terningslag, men dette er et slag der skal afgøre hvor
gammel personen skal blive. Det er den 100 sides terning som Døden bruger der er blevet stjålet, hvilket nu betyder at alle der fødes er udødelige. Filip syntes ikke det lyder som noget problem, men Døden forvisser ham om at udødelighed ikke er ønskværdigt. Det vil bl.a. betyde at folk der er kommet slemt til skade eller f.eks. begraves levende i forbindelse med et jordskælv, kommer til at leve i uendeligt smerte. Det, der dog endeligt overtaler Filip til at hjælpe Døden, med at finde terningen, er da han ser det timeglas der viser hans mors liv, og han kan se at sandet er ved at rinde ud. Døden lover Filip at han vil slå et ekstra slag med terningen for moderen hvis Filip finder terningen.

Djævelen har rejst en statue af Filip efter han havde reddet hans liv tidligere. Denne statue bliver dog ofte udsat for hærværk, da ikke alle dæmoner er lige glade for at have en statue af et menneske stående. Det er heller ikke alle der er lige tilfredse med den straf som djævlenes attentatmand fik. Bortset fra hos Djævelen og Satina er det generelt en kølig modtagelse Filip får på hans genbesøg.

Filip finder endnu engang sammen med Satina, og de gennemsøger sammen underverdenen i jagten på terningen. De støder således også ind i nogle af de sjæle der vandrer fortabte rundt, samt nogle af de der boder for deres synder i skærsilden.

Bog to gør sig godt ved at den beskriver yderligere dele af underverdenen, hvilket selvom Filip ikke bliver synderligt plaget af stedet, ikke bliver beskrevet som noget behageligt sted.  

Bind 3: Den forkerte død

Satina har tidligere givet Filip to piller som han kan bruge til at tage på besøg i helvede. Ved en fejl ender Søren (plageånden fra bog 1) dog med at spise den ene, og derved ryger han ind i efter-livet for tidligt. Filip skynder sig at tage den anden pille for at følge efter ham, og forsøge at få ham tilbage igen. Det viser sig yderligere at ved at Søren har taget denne pille, er der kommet et hul i skæbnen, så verden rent faktisk risikerer at gå under hvis der ikke rettes op på denne fejl. Søren er dog ikke lige til at
finde, for i stedet for at havne i helvede er han kommet til Hades, så nu må Filip drage dertil for at få ham fri. Da Hades ikke har fået nogle nye sjæle i hundreder af år er han dog langt fra villig til at opgive Sørens, heller ikke selv om Filip og Satina har et brev med fra Gud, der beder om dette.

I bog 3 kommer Filip således både igennem Paradisets have og Hades, men Helvede ser også anderledes ud. Der er ikke så mange pinsler, og flere af de forsømte ligger og slapper af rundt omkring. Dette skyldes at flere af djævlene er stukket af da de ikke længere respekterer Lucifer, og det er nu ved at samle sig til et oprør imod ham.

 I sidste bind, Ondskabens engel, ser det for alvor sort ud. Dæmonen Aziel der blev forvist fra helvede i bind 1 har nu samlet en hær, og er klar til at storme helvede for at indtage Djævelens trone. Efter Satinas bortførelse er Filip igen blevet til en fuldt ud djævel, og han drager nu ud for både at stoppe Aziel, men også for at finde Satina.

Kenneth Bøgh Andersen har et meget levende og medrivende sprog, og der er spændende at følge Filips færden i helvede. De to første bind i serien har da også vundet Orla priser for henholdsvis bedste børnebog (2006) og bedste Fantasybog (2009). Bøgerne er Fantasy bøger skrevet til børn og unge, men de er bestemt underholdende at læse for andre også.

Bøgerne er fyldt med referencer til bibelske personer, specielt de der er havnet i helvede.
Bøgerne medtager dog også elementer fra andre religioner, da der i dette univers ikke kun er en religion, men efterlivet bestemmes af hvilken religion man har bekendt sig til i livet.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.28

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Michael Kamp – Moln – Jorden husker

Moln – Jorden husker
Af Michael Kamp
Tellerup, 2011, 218 sider

Folkeskolen i Moln er bygget oven på jord der i fordumstid var den mose hvor menneskeofringer til guderne blev foretaget. Igennem tiden har pladsen været brugt til henrettelser, hekseafbrændinger, samt et sindssygehospital i den periode hvor det hvide snit var i den behagelige ende af behandlingsmetoderne. I vor tid er der nu en skole, men alt den blod som den gamle mosegrund er blevet vædet med i løbet af årene har fordærvet området.

Dette fordærv viser sig ved at nogle af fortidens ugerninger stadig spøger, hvilket nu går ud over de børn der går på skolen. I skolebibliotekets bogkælder er der er misfarvet plet på gulvet. Rygtet (som en lærer fortæller til de to bogopsætterpiger) vil at det var skolens tidligere pedel, der hængte sig selv i kælderen, men da det var lige inden en ferie blev han først fundet, da han var gået så meget i opløsning at kroppen var faldet til gulvet. Rygtet vil også sige at inden pedellen hængte sig selv var en pige forsvundet på skolen. De to piger sande at der nok er noget om rygtet og at hverken den forsvundne pige eller pedellen helt har forladt kælderen.

Igennem årene er flere børn ”flyttet” fra byen, eller det er i hvert fald den officielle forklaring for alle de der er forsvundet på mystisk vis. En ting der dog gør sig gældende for de der forsvinder i Moln, er at de aldrig bliver helt væk, men at de altid er til stede. Der er de der går igen for at skade de levende, men der er også de som ikke bliver oplevet af de levende, da de døde blot forsøger at suge lidt mere liv til sig fra de, der endnu ikke er forsvundet.

De familier der oprindeligt er fra Moln kender godt til forsvindingerne, og ved hvordan man skal beskytte sig. De ved at juleaften skal man passe godt på, og sørge for at barrikadere sig, for den julemand der måske kommer er ikke god og kommer med gaver. Den eneste grund til at han nogen gange ses i rødt er hvis han lige har spist.

De der er tilflyttere, eller de børn der ikke er blevet sat ind i Molns historie er dog ikke altid lige påpasselige, og kommer derfor til at fremkalde de spøgelser som byen rummer. Man kan selvfølgelig undre sig over hvordan det i et lille samfund som Moln kan gå ubemærket hen at mange børn forsvinder. Bogens sidste kapitel giver et svar på dette, da vi har følger et krisemøde på lærerværelset, der netop går ud på hvordan situationen skal håndteres.

Bogen er opbygget af en række noveller der hver fortæller om tilstanden i Moln lige nu og her. Michael Kamp betegner selv bogen som en føljeton, hvilket er en god betegnelse, da novellerne har tråde og personer flettet ind i hinanden, og fortæller samlet historien om Moln.

Michael Kamp har tidligere brugt sin baggrund som folkeskolelærer i bogen Fordærv, hvor eleverne endte som zombier. Moln er en meget anderledes bog, for hvor Fordærv havde en skæv humor og var en samfundskommentar, så er Moln rendyrket gys. På samme måde som i Fordærv holder han sig heller ikke i Moln fra at tage livet af skolebørnene, eller for den sags skyld fra at lade skole-børnene angribe deres lærer.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.28

Udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Mikala Rosenkilde – Legetøj

Legetøj
Novellesamling af Mikala Rosenkilde
Kandor, 2011, 172 sider

Forfatteren Nikolaj Højberg startede i 2010 forlaget Kandor i forbindelse med udgivelsen af sin novellesamling Lejlighed 42 (læs interview med Højberg andet sted i bladet). Anden udgivelse fra forlaget er Mikala Rosenkildes novellesamling Legetøj, der på forlagets hjemmeside beskrives som Sci-fi, spænding, overraskelse, humor, social-realisme. Bogen indeholder 13 noveller, hvoraf de 2 tidligere har været trykt i udgivelser fra SFC.

Flere af samlingens noveller omhandler jordens undergang, eller forestående undergang. I ”Det tynde forhæng” er det i form af en sygdom er er brudt ud samtidig med at menneskeædende varaner hærger, øglerne kan dog vises sig at have en sammenhæng med sygdommen. I ”Tusmørkefolket” er der kommet fremmede til jorden, og de lever i starten fredeligt sammen med menneskene, men de fremmedes skik med at spise deres egne børn udvikler sig til også at omfatte menneskebørn, hvilket er slutningen på den fredelige sameksistens.

En række noveller omhandler også livet efter døden og de der hjælper de døde med at komme videre. Det kan være ærke­englen der henter de døde og bringer dem videre, til præsten der sørger for at de døde erkender deres nye tilstand og sørger for at de træder over. Begge disse omhandler kristendomens tanke om at træde ind i det himmelske lys. Dette er også tilfældet i novellen ”Guds lys”. Her er dommedag indtruffet og jorden har slået revner. De udvalgte der skal have plads i guds rige bliver ramt af guds lys og ført til himmels. Vi følger Frk. Jakobsen som er en af dem, lyset ikke har ramt. Hun er ellers en stille gammel dame, der holder sig stille for sig selv, men efterhånden finder vi frem til en hemmelighed fra hendes ungdom der nu forhindrer hende i at fare til himmels.

En gammel dame møder vi også i ”Veras vaskedag”, hvor den 80-årige Vera bliver opsøgt af hjemmerøvere, men da hun tidligere har taget hånd om at stoppe sin voldelige mands mangeårige tyranni, har hun en plan der måske også kan klare de tre røvere.

Besøget fra universet går også igen i et par af novellerne bl.a. ”Meteoritten”, hvor en meteorit lander lige så blødt i Damhussøen, den unaturlige landing viser sig selvfølgelig ikke at være et tilfælde, og at meteoritten er andet end blot en sten fra rummet.

Flere af novellerne har fint indbyggede referencer til hinanden, uden der dog er nogen af dem der direkte bygger videre på andre. Det virker godt med disse referencer, da det er med til at binde novellerne sammen.

Bogen bygger på nogle rigtig gode ideer, som er indbygget i korte velskrevne noveller, som kan anbefales til folk der godt kan lide historier med skæve vinkler og mærkeligheder. De fem beskrivende ord som forlaget har koblet på bogen er efter min mening velvalgte, og specielt de to ord spændende og overraskelse vil jeg fremhæve. Såvel forfatteren som forlaget er nogle det bliver spændende at følge fremtidige udgivelser fra.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.28

Udgivet i Bøger, Fantasy, Horror, Novellesamling, Science Fiction | Tagget , , , , | 1 kommentar

Himmelskibet 28

Himmelskibet 28 udkom i slutningen af april, og det er nu blevet tid til at anmeldelserne derfra kommer her på bloggen.

Følgende anmeldelser er at finde i nr. 28:

Film:
Deadgirl
Hands of Steel
Jernets herre
Vexille
Legenden om Vogterne – Uglerne fra Ga’Hoole
Sweatshop
Strigoi – The Undead
Silent hill
Frozen
Nightmare on elm street
Monsters
Warehouse13
Blodsugerens rædselsnat
Dantes Inferno: An animated epic
Bøger:
Conan A. Doyle – Professor Challengers bedrifter
P.C. Hodgell – Bound in Blood
Kenneth Bøgh Andersen – Den store Djævlekrig
Jonas Wilmann – Mutagen
Velkommen til dybet – 13 gyserhistorier
Nicole Boyle Rødtnes – Medaljonen
A.Silvestri – Køtere dør om vinteren
Steen Langstrup – Intet er som du tror
Steen Langstrup – Porten til helvede
Mikala Rosenkilde – Legetøj
Michael Kamp – Moln
The Best Science Fiction and Fantasy of the Year Volume 5

Udgivet i Uncategorized | Tagget | Skriv en kommentar

Peter Grønlykke – Pradovslevs Pagt

Pradovslevs Pagt
Roman af Peter Grønlykke
267 sider
Forlaget Mellemgaard, 2010

I den belejrede by Pradovslev lever den unge tyveknægt og charmør Jeirec med sin far.

Pradovslev er ikke nogen smuk by, men en snusket havneby fyldt med knejper, moler, tran­ge gader og forfaldne paladser. Tiderne er ikke hvad de har været i Pradovslev. Landet omkring byen raseres af uvæsnerne, der gør al færdsel uden for byens høje mure til en hasarderet affære. Magtkampe mellem adelen har efterladt riget i borgerkrig og byen er belejret fra søsiden. Når tangfiskerne er færdige med dagens hårde arbejde, med at fiske den tang der bruges til snart sagt alt i byen, søger de glemsel i byens mange vandhuller eller i arenaen hvor de kan overvære gladiatorkampe. Det er en hård hverdag med mange farer. Træd ved siden af, og straffen er at blive kastet ud over bymuren – slår faldet dig ikke ihjel, vil uvæsenerne gøre det. Midt i dette kaos får Jeirec og hans far den umulige opgave at bryde ind i Ordenens hovedkvarter og stjæle et dokument der kan have afgørende indflydelse på spillet om magten. Ordenen er en gruppe af troldmænd, men ikke meget andet vides om denne hemmelighedsfulde organisation.

Pradovslevs Pagt er historien om nogle sammensvorne der skal udføre Kuppet, så de kan score den ultimative belønning, og kan forlade byen og dens elendighed for altid. Der er ikke meget, der er hvad det giver sig ud for at være i Pradovslevs Pagt, og det udvikler sig snart til et spil på liv og død. Mens jeg sad og læste romanen, kom jeg til at tænke på Cyberpunk. Udskift sværd med skydevåben, magi med cyberware – og du har ramt stemningen. Det kan vel nærmest kaldes fantasy-punk og er et frisk pust i genren. Peter Grønlykke er god til at samle de mange tilsyneladende løse tråde til en helstøbt historie og formår at bygge op til et passende klimaks. Lidt svagere står romanen i dens beskrivelser. Jeg synes der mangler den sidste glød i beskrivelserne af byen og romanens personer. Jeirev og hans kumpaner formår ikke helt at brænde igennem og jeg følte for lidt for hovedpersonerne, mens de gennemgik alle deres kvaler.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.27

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Dmitry Glukhovsky – Metro 2033

Metro 2033
Roman af Dmitry Glukhovsky
Forlaget Gollancz, 2007
Engelsk, oversat fra russisk

Verden er blevet reduceret til murbrokker. Overfladen er gjort ubeboelig af stråling fra den sidste store krig. I tyve år har intet fly krydset himlen. Byernes rastløse liv er væk. Motorvejene er stille, og kun efterladte bilvrag vidner stumt om en anden tid. Tokyo, London og Kairo. En efter en faldt radiostationerne ud og efterlod æteren et hvæsende tomrum. Menneskeheden er næsten uddød og har overladt de ødelagte byer til muterede livsformer, der er bedre tilpasset den nye verden.

I Moskvas metro, det største underjordiske tilflugtssted der nogensinde er bygget, frister et par tusinde mennesker en kummerlig tilværelse, uden at vide om de er menneskehedens sidste sørgelige rester. Selv om der stadig er enkelte der husker tiden før krigen, har ord som Pilot eller Sømand mistet deres mening for de fleste. Det er en verden uden morgengry, uden plads til drømme og planer. Uden meget håb. De enkelte metrostationer er små bystater, der samler folk omkring en ideologi, religioner, en vandpumpe eller blot behovet for fælles beskyttelse. Følelser og fornuft har veget pladsen til fordel for instinktet – viljen til at overleve endnu en dag.

I en af disse stationer, VDNKh, lever den unge fyr, Artyom. Hans lille samfund trues af skyggevæsner, der lusker rundt i udkanten af lyset. Indtrængere hvis hyl er som en dødemesse, der driver det lille samfunds forsvarere til vanvid. Væsnerne undgår åben konfrontation. I stedet er de en insisterede tilstedeværelse, der sniger sig ind i folks hoveder. Du kan ikke se dem eller høre dem, men du fornemmer hvordan de kryber nærmere og nærmere – indtil du knækker og dit sind splintrer.

Artyom møder Jæger, en tavs mand der bevæger sig frit rundt i metroens mange tunneler. Jæger er en del af en gruppe, der fungerer som metrosamfundets immunsystem; de rejser rundt og fjerner trusler hvor de kan. Artyom ser op til den stærke mand og betror sig til ham. Artyom har nemlig en hemmelighed. På grund af hans synder, giver Jæger ham et hverv; hvis Jæger ikke kommer tilbage fra sin jagt på skyggevæsnerne, skal Artyom trænge ind i hjertet af metroen, til den legendariske Polis, for at advarer alle om den nye fare og få hjælp.

Metro 2033 er Artyoms rejse gennem underverdenen, hvor han i metrostationerne konfronteres med skæbner og samfund på kanten. Bogens første halvdel, er nok den mest fascinerende og lidt skræmmende rejse ind i en dyster fremtid, jeg har været på siden jeg som ung læste 1984. Det er sagt om science fiction bøger, at de ofte i bund og grund handler om vores egen tid. At man ved at skue ud i fremtiden kan tage emner i samtiden op, forstørre dem, vende og dreje dem – og derved trække konflikterne skarpere op. Dette er meget tydeligt i Metro 2033. Romanen handler i bund og grund om Rusland efter kommunismen. Det er en rejse ind i den russiske sjæl – og romanen var mest spændende indtil jeg blev klar over dette. Handlingen taber lidt pusten hen mod slutningen, men hvis du vil forstå den russiske paranoia – føle den – kan Metro 2033 stærkt anbefales.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.27

Udgivet i Bøger | Tagget , , | Skriv en kommentar

The Wild Hunt

The Wild Hunt
Film, Canada, 2009, 96 min.
Instr.: Alexandre Franchi
Medv.: Mark A. Krupa, Ricky Mabe, Tiio Horn, Trevor Hayes, m.fl.

I Himmelskibet nr. 25 anmeldte jeg All’s Faire In Love, en fin komedie som foregår på et middelalder(/renæssance)-marked. Handlingen i den canadiske film The Wild Hunt udspiller sig også i et live rollespilsmiljø, denne gang i en hel landsby med omkringliggende skov, dedikeret til live rollespil (et rigtigt live rollespil-sted i Canada), hvor kun rollespillere i kostume har adgang. Men handlingen er bestemt ikke komisk. De centrale personer er brødrene Erik og Bjorn Magnussen, som begge er godt trætte af at passe deres svagelige islandske far. Bjorn flygter op til rollespilsbyen hvor han fortrænger sine hjemlige problemer ved at spille en vikingekriger der beder til Thor. Eriks kæreste, Lyn, keder sig i forholdet med Erik og accepterer en invitation fra en anden fyr om at spille en prinsesse der skal kidnappes af en gruppe keltere i rollespilsbyen. For at redde sit forhold til Lyn tager Erik (som ellers ikke har nogen interesse i at være med) også op til rollespilsbyen, hvor han efter lang tids modstand overtales til at spille vikingekriger. Kidnapningen af prinsessen er et led i et større ragnarok-slag mellem både vikingerne, kelterne, elverne og nogle middelalderriddere – og lederen af kelterne, Murtagh, er selv forelsket i Lyn. Lyn er meget vægelsindet og kan ikke rigtig vælge mellem Erik og Murtagh. Konflikten mellem grupperne ender med at eskalere så ekstremt at det hele pludselig bliver alvor, så det ender med et ægte ragnarok for rollespilsbyen.

Idéen er bestemt ikke dårlig, og der er flere gode detaljer i udførelsen, men personligt syntes jeg ikke det fungerede særlig godt i denne film. Det bliver aldrig troværdigt at tingene går så vidt (og at de bliver ved med at blive i spillet når situationen bliver tilspidset), og persontyperne er desværre overhovedet ikke overbevisende som den slags mennesker der ville spille live rollespil. De bander og svovler hele tiden, er enormt irriterede på hinanden og bruger ingen som helst tid på at nyde spillet. De er med andre ord for ‘voksne’, både attitude- og aldersmæssigt; der er stort set ingen unge med. Filmen er næsten som en parodi på folk som tager det hele alt for alvorligt, uden i øvrigt at nyde det. Den viser altså slet ikke live rollespil i hvad man kan kalde ‘den rette ånd’, hvilket risikerer at skabe fordomme om live rollespil hos uvidende publikummer, og skræmme dem væk fra miljøet, hvilket er ærgerligt. Filmen var for mig smagløs og skuffende, selvom den måske nok viser hvad der ville ske hvis voksne mennesker, der tager tingene alt for alvorligt og i øvrigt er uligevægtige, begyndte at spille rollespil. Og det er vist meget godt at de ikke gør det.

Karakter: 5 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.27

Udgivet i Film | Tagget , | Skriv en kommentar