Robin Wildt Hansen – Verden

Udgivet den april 10, 2023 af Admin

Verden
Roman af Robin Wildt Hansen
Oversat fra engelsk af Jørgen Wildt Hansen
Udgivet af Bestseller Production, 2023, 247 sider

Anmeldereksemplar er doneret af forfatteren

Robin Wildt Hansen har udgivet romanen Verden, der præsenteres på forfatterens hjemmeside som en magisk-realistisk tarotroman.

Forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff skrev i 1993 en kort tekst der hedder AME Tarok om tarokkort, som han kalder dem. Der skriver han, at tarokspillet er formodenligt 600 år gammelt. Endvidere skriver han påstanden om at tarok kan føres årtusinder af år tilbage er grebet ud af luften.

Tarot i ifølge består af af 78 kort og deraf er der 22 trumfer ifølge Wikipedia.

Romanen Verden er opbygget omkring disse 22 trumfer. 22 af kapitlerne bærer navn på en af trumferne i tarotkortene. Men de første fire kapitler i romaen hedder Pentaklernes Es, Stavenes Es, Bægrenes Es og Sværdenes Es.

 Verden handler om den unge Arkin, som har intense magiske oplevelser og derfor bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling, mistænkt for at have skizofreni. Han er bange for at verden vil falde sammen som et korthus og han bruger ritualer for at undgå det (s. 10). Og han hører stemmer (s. 50) På klinikken møder han to læger, hvor den ene af dem, dr. Memphis, vil medicinere ham med det samme. Den anden læge, John Francis, har en anden tilgang. Han tager Arkins oplevelser alvorligt og hjælper ham med at rejse ind i den åndelige verden. Resten af romanen følger vi Arkins rejse gennem den åndelige verden med små afhoppere til vores materielle virkelighed. Den åndelige rejse tager udgangspunkt i tarotkortene og hvert kapitel bærer som førnævnt navn på en trumf i tarotkortene.  Om Arkins rejse gennem den åndelige verden lykkes eller ej skal ikke afsløres her. Bogen er fortalt i første person med Arkin som fortæller.

Verden er en okkult roman, hvor jeg synes at Robin Wildt Hansen vægter budskabet  for højt på bekostning af værket som fortælling. Og desværre fylder den åndelige rejse alt for meget i hvert kapitel. Og det går ud over historien i romanen. Og det er svært at regne ud for læseren, hvorfor de ting Arkin oplever på sin åndelige rejse skulle hjælpe ham. I stedet for burde forfatteren have skåret ned i beskrivelserne af rejsen i den åndelige verden. Og fortalt mere om Arkins historie i den materielle verden.

Forfatteren formår ikke at væve sit budskab sammen med den historie han fortæller.

De oplevelser som Arkin har på sin åndelige rejse er mærkelige og lidt svære at forstå. Jeg vil vise et eksempel på dette i en beskrivelse af Arkins rejse på s. 62 – 63: ”Øjne åbner sig under mig, omkring mig, over mig. Hviskende stemmer kommer fra hvert blad. Et egern kigger frem fra siden af nabotræet og ser på mig; nu åbner træet øjnene og vinker med armerne til mig. Blomsterne der ridder på vinden, har ansigter der stråler af forårsglæde og alle træerne kigger og rører på sig. (…) Mine ben sidder fast i mudder. Jeg vader frem mod en fjern dis. Mudderet under mig er i bevægelse, det vugger mig. Jeg ser ned på græsset der langsomtglider forbi. Jeg sidder på en okse, hvis mudrede pels glimter i solen.” Jeg har i hvert fald svært ved at forstå meningen med denne beskrivelse. Det kunne måske hjælpe hvis forfatteren havde ladet Arkin snakke med John Francis om disse rejser og man som læser på den måde kunne få nogle nøgler til at tyde oplevelserne på rejsen. Om der referencer til andre værker, symboler osv. Der er lidt af det i romanen, men for lidt.

Og hvis man er interesseret i at vide, hvordan man kommer på en rejse den åndelige verden, så er der ikke meget hjælp at hente i romanen. Arkin bruger ikke rigtig nogen teknikker til at opnå de alternative bevidsthedstilstande, da han bare kan rejse. Han er jo syg eller har meget nemt ved at rejse i den åndelige verden.

Ellers er sproget i bogen ok og bogen er let læst, selv om Arkins oplevelser i den åndelige verden er lidt svære at forstå. Og jeg savner flere beskrivelser af omgivelserne i den materielle verden, som næsten ikke er der. Mens beskrivelserne af den åndelige verden mere omfattende.

Men min konklusion er således, at der er gjort for lidt ud af historien i romanen og det gør i mine øjne at bogen ikke fungerer så godt som roman. Desværre for historien har potentiale til at være bedre. Men det er nok svært at blive begejstret for romanen, hvis man ikke er interesseret i okkultisme.

Man kan besøge forfatterens hjemmeside på: www.robinwildthansen.com

Anmeldt af Jóannes á Stykki

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , | 2 kommentarer

Teddy Vork – Ubuden

Udgivet den marts 26, 2023 af Admin

Ubuden
Novellesamling af Teddy Vork
2 Feet Entertainment, 2023,

I 2014 vandt Teddy Vork Dansk Horror Selskabs pris for årets Horror udgivelse for novellesamlingen Sprækker. Det var en samling hvor alle novellerne passede ind i samlingens titel, da de alle på en eller anden måde omhandlede sprækker i enten virkeligheden eller i de personer som vi mødte i samlingen. Hans nye samling har titlen Ubuden, og igen er det en titel der er er perfekt til temaerne i samlingen.

Det ubudne viser sig på flere forskellige måder. I novellen ”Rød Stue” følger vi den nyansatte Benjamin der skal lukke børnehaven af for dagen. Da han er på vej væk syntes han at han ser et barn i et vindue og han skynder sig ind igen.  Han kan ikke finde noget barn, men i de følgende dage er der flere ting som ikke er som det skal være. Der er helt sikkert noget ubudent i børnehaven og som vil bruge Benjamin til at få adgang til børnene.

I ”Husker du?” ser fortælleren tilbage på et kærlighedsforhold og det virker nærmest til at det er et forsøg på at få partneren til at mindes alt det gode i forholdet. Der lurer dog hele tiden en stemning over det hele så man ikke er i tvivl om at der er noget galt. Som med mange gode horror fortællinger så skal der være et tvist, og det der kom her så jeg ikke før det blev afsløret af fortælleren selv.

I ”Find Ulla” er de to unge Theo og Ida taget ud for at lege legen Find Ulla. Det går ud på at man tager ud på et øde sted for at lede efter den forsvundne pige Ulla. Man går i hver sin retning i mærket og ”leder”, og det gælder så om at se hvem der sidst lever sig så meget ind i legen at man bliver for bange til at fortsætte. Theo er forelsket i Ida og tænker at han måske på denne tur for muligheden for at finde ud af hvad hun syntes som ham. Det er dog noget helt andet han ender med at finde i mørket.

”Ønskehuset” har tidligere udgivet som en SMS novelle hvor man modtog den som en række SMS’er. Den skal derfor også læses med det i tankerne at dette er ubudne beskeder der løbende kommer til dig på din telefon. Det startet med spredte beskeder, men lige så stille så stiller de ind på at du måske ikke er en tilfældig modtager af disse beskeder

Samlingen består af 9 noveller hvoraf de 4 har været udgivet før. På trods at dette genbrug så passer de som sagt alle ind i samlingens titel, da der er noget ubudent på spil i dem alle. De holder alle samme høje niveau som vi efterhånden kender fra Teddy Vorks udgivelser, og det er bestemt ikke uden grund at han har vundet horror selskabets pris to gange, og det vil komme meget bag på mig hvis ikke Ubuden kommer med på short listen til næste års pris. I mellemtiden så skal den bestemt have en anbefaling med herfra til alle holder af velskrevet horrornoveller.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Horror, Novellesamling | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Himmelskibet 64

Udgivet den marts 2, 2023 af Admin
  • Himmelskibet 64
    Forår, 2023
    265 sider.
    Forside af Dream.ai efter input fra Klaus Æ. Mogensen
    Layout & montage: Klaus Æ. Mogensen
    Forsidegrafik af Michael Bernth
    Redaktør: Klaus Æ. Mogensen
    Download på:
    http://himmelskibet.dk/anmelderblog?download=6629

Indhold:
Redaktionelt
Kreativ kunstig intelligens – Artikel af Klaus Æ. Mogensen
Maskinintelligensen kommer! – Artikel af Tue Sørensen
Fantastik i tilbageblik (2003-2022) – Artikel af Thomas Winther
Nattens ulve – Novelle af Cato Pellegrini
Münchausen – Digt af Tor Berdiin Rosenkrantz-Theil
Anmeldelser: Film, tv og spil
• Avatar: The Way of Water
• Black Panther: Wakanda Forever
• Lightyear
• Doctor Strange in the Multiverse of Madness
• Station Eleven
• She-Hulk: Attorney at Law
• Obi-Wan Kenobi
• Ant-Man and the Wasp: Quantumania
Priser – Artikel af Klaus Æ. Mogensen
Anmeldelser: Bøger og tegneserier
• Udhængt II: Dødens dal – Roman af Per Jacobsen
• CPH under vand – Roman af Sinus Reuss
• Manden fra Sombra – Roman af Jakob Drud
• Mission Menneske – Roman af Dorte Schou
• Kuppelbyens Hemmeligheder – Roman af Stine Bahrt
• Mekaniske Hjerter – Roman af Stine Bahrt
• Svæver – Roman af Gudrun Østergaard
• En sang for de levende – Roman af Irene Scharbau
• Den anden havfrue – Af Billy O’Shea
• Lige før regnede det – Roman af Henrik Petersen
• Gro – Roman skrevet og illustreret af Adam O.
• Project Hail Mary – Roman af Andy Weir
• Revnen i muren – Tegneserie af Casper Sand
• Gnist, Dragesten 3 – roman af Ry Kristensen
• Det første – Roman af Mikkel Starup
• En Stormnat – Roman af Martin Schjönning
• Kolossernes skygge, Sværd og trolddom 10 – Spilbog af Ian Livingstone
• Krystalhandsken – Roman af Morten Kjærhus Jørgensen
• Power to X, Torsdagsbarn-trilogien 1 – Roman af Dennis Gade Kofod
• Sælsomme Fortællinger – Novellesamling af Lilli Lund Christensen
• Fede Frelser Inc – Roman af A.K. Hansen
• De 29 Spejle – Roman af Finn Ehlers
• Den fortabte – Roman af Kim Larsen
• Fra sabelkatte til levende drager – Fagbog af Mikala Rosenkilde
• Fanget i Limbo – Roman af Michael Mørkboe
• Kalles kopier – En kyberpønk-novelle af Bjarne Benjaminsen
• Natradio – Roman af Niels Kjærgaard
• Fønikspatruljen – Roman af Benny Bang Jensen
Korte Omtaler – Artikel af Thomas Winther
• Den store gud Pan og andre fortællinger – Novellesamling af Arthur Machen
• Dommerens hus – Novellesamling af Bram Stoker
• Vampyren – af John Polidori
• Randolph Carters erklæring – af H.P. Lovecraft
• Gaden – af H.P. Lovecraft
• Mørket i Hill House – af Shirley Jackson
• Solomon Kane – Kraniernes Måne og andre historier – Robert E. Howard
• 1900 – et århundredes tusmørke – Antologi
• DRIFT – seks noveller om lidenskab og død – Anne-Marie Vedsø Olesen
• SMS – Af Steen Langstrup
• World War X – tegneserie skabt af Peter Snejbjerg & Jerry Frissen
• Skæbnekløver 2 – af Mikkel Wendelboe
• Jai Fiagre-affæren – af Jesper Langgaard
• Klovn 2 – af Michael Kamp
• Klovn 3 – af Michael Kamp
• Blodbad på Bornholm af Søren & Morten Ellemose
• Read.Die.Repeat 2022 vol. 3
• Slaget ved Danubris – Skyggefjenden 1 – af Claus Holm
• Für Elise – Af A. Silvestri
• Riget Exodus
ChatGPT som novelleforfatter – Artikel af Flemming R.P. Rasch
Nye Nova – Artikel af Cato Pellegrini
Underværk – Novelle af Mikkel Starup
Farvel til Himmelskibet og Fantastik – Artikel af Lars Ahn Pedersen
Zenit og Nadir – Novelle af A. Silvestri
Ny fantastik på dansk – Bogliste af Janus Andersen

Udgivet i Himmelskibet | Tagget | 1 kommentar

Mikala Rosenkilde – Fra sabelkatte til levende drager

Udgivet den marts 1, 2023 af Admin

Fra sabelkatte til levende drager
Fagbog af Mikala Rosenkilde
Forlaget 2Feet Entertainment 2022
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

“Alligator fundet i sø i New York!” –  er overskriften, der næsten får mig til at spytte min varme morgenkaffe ud igen. Aftenen inden havde jeg nemlig læst Mikala Rosenkildes nye fagbog Fra sabelkatte til levende drager om kryptozoologi. Jeg lærte blandt andet, at kryptozoologi ikke kun er læren om afskyelige snemænd og andre monstre, men også om dyr, der befinder sig, steder de ikke burde være. Som alligatoren i New York. Ovenikøbet, er glubske, løbske alligatorer i kloakkerne nærmest de klassiske storbymyters moder. Det kan jo hænde, at jeg var særligt fokuseret på pointerne fra en bog jeg lige havde læst, ikke desto mindre var det et sjovt sammentræf.

Kryptozoologi er læren om skjulte dyr, de mystiske dyr og mytologiske dyr. Rosenkilde har læst etologi (læren om dyreadfærd) og er hovedkraften bag podcasten “De mystiske dyr”. For en kæmpefan af både X-files og Supernatural er emnet af stor naturlig interesse. Især fordi monster-of-the-week-afsnittene klart er mine favoritter – her har jeg lært om alt fra mystiske afguder til de gode gamle chupacabraer. Læsning af Fra sabelkatte til levende drager er lige så spændende som de bedste afsnit af X-files og kan læses af alle aldre.

Rosenkilde deler sin bog rigtig godt op i kapitler om store kattedyr, der befinder sig hvor de ikke burde være, uddøde dyr, der måske ikke er uddøde, drager og flyveøgler, det bizarre og planteverdenen. Gode opdelinger, der gør, at Rosenkilde kan tillade sig at forklare mange af de mystiske dyr med logik – for eksempel, at årsagen til at der var mange, der så pumaer i naturen i Storbritannien i 1980’erne, nok hang sammen med at det blev ulovligt at holde store kattedyr i privat fangenskab i 1970’erne og mange derfor slap deres kæledyr løs.

Rosenkilde udfører den genistreg at forklare og afmystificere rigtig mange af de beskrevne dyr for til gengæld at fokusere på det rigtig spændende og stille spørgsmål ved en masse af det, der – måske, måske ikke – kunne være rigtigt. Det er en interessant måde at gøre det på, og det gør at hun ikke bare fremstår som troværdig videnskabskvinde, men også en med evne til at holde det uforklarlige tilpas uforklarligt. Hun fokuserer klogt på, at beskrivelserne i bogen er menneskers beskrivelser; vidneudsagn med alle de fejl og mangler, der hører til sådanne. På den måde gengiver hun bare hvad andre har set og lader konklusionen være op til læseren. Hun har også befriende nok den bemærkning med, at mange af de dyr, som videnskaben ‘opdager’ eller ‘genopdager’, har lokalbefolkningen hele tiden kendt til og både fisket og jaget i årtier. Det er derfor nogle gange kun for mainstreamvidenskab, at kryptozoologi er kryptozoologi. For en lokalbefolkning i Vietnam er saolaen bare en almindelig hjort; for videnskabsfolk var det en helt ny, banebrydende opdagelse så sent som i 2010.

Rosenkilde sørger også for at spørge til den mest uudforskede af vores planet: verdenshavene, for hvad findes der dernede? Vi aner det faktisk ikke. Og det er betryggende, at verden ikke føles fuldstændig affortryllet med Fra sabelkatte til levende drager i hænderne.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel i Himmelskibet nr. 64

Udgivet i Faglitteratur | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Bjarne Benjaminsen – Kalles kopier, En kyberpønk-novelle

Udgivet den marts 1, 2023 af Admin

Kalles kopier
En kyberpønk-novelle af Bjarne Benjaminsen
Orkana Forlag 2023
80 sider, NOK 249,- fra forlaget
www.orkana.no
ISBN 978-82-8104-541-5
Anmeldereksemplar er doneret af forfatteren/forlaget

Der spirer og gror i ny norsk science fiction. Den smule opgang genren har oplevet indenfor de senere år, ser ud til at være mere end en tilfældig blafren. Flere af veteranerne fra storhedstiden i halvfjerdserne og firserne er pludselig begyndt at skrive igen. Yngre forfattere af almindelig skønlitteratur synes tillige at være fortrolige med sf-genrens motiver og metaforer. Og flere nye, dedikerede sf-forfattere er sprunget ud med opsigtsvækkende gode genreudgivelser.

Bjarne Benjaminsen (f. 1980) er en af de nyeste stemmer, der bidrager til en fornyelse af norsk fantastik. Han er gift og har to børn og er bosat i Lofoten i det nordlige Norge, hvor han er ansvarshavende redaktør for den lokale avis Lofot Tidene. Han har skrevet digte og noveller i forskellige fora og bogdebuterede med en samling kybernetiske fabler/noveller med titlen … som duften av en drøm … (Orkana Forlag 2020).

 

Også den foreliggende bog, Kalles Kopier (2023), er udgivet på Orkana Forlag. Den er rubriceret som en “kyberpønk-novelle”, men med 80 sider med inddelte kapitler virker den snarere som en kortroman, uden at det betyder noget for indholdet. Bogen er altså kort, men den rummer alligevel så meget stof, at Benjaminsen let kunne have skrevet en meget længere fortælling. Det har han så valgt ikke at gøre, og det er en klar kvalitet ved denne udgivelse.

Den er koncis og skrevet i et visuelt sprog med nogle spændstige orddannelser. Form og ordvalg spejler historien på en måde der fremmaner rige billeder og smeltes sammen til en helhed. Derigennem formidler selve teksten personernes oplevelser i cyberspace og rækker ud over sig selv. Mesterlig sprogkunst, som man i øvrigt også genkender fra debutsamlingen.

Kalles Kopier foregår i en ikke nærmere defineret nær fremtid, i krydsfeltet mellem virkeligheden og de virtuelle landskaber, her kaldet maxinettet, sådan vi kender det fra cyberpunk-genrens mange frembringelser, fra William Gibsons Neuromancer (1984) og derudad. Det er en subgenre der bestemt ikke er færdigt udforsket, i hvert fald ikke blandt norske forfattere.

Hovedpersonen hedder Kalle Markussen. Han bor stadig derhjemme ved sin mor og har en arbejdskontrakt med selskabet Maxibrand Multinasjonale; en forbindelse der har varet lige siden han var i femtenårsalderen. Allerede i femte klasse på folkeskolen lavede han sine første free­lance-opgave. Sammen med barndomskammeraterne Liss og Tore drømte han engang om at blive maxinaut, altså en kommerciel aktør i maxinettet, hvilket også er lykkedes for de to, dog ikke for det samme selskab.

Det ville være helligbrøde at gå dybere ind i handlingen. Dette er sådan en bog, hvor læseren inviteres til at gå med på opdagelse i en måske ikke så ubekendt verden. Den er humoristisk, spændende, tankevækkende – og rummer optil flere overraskelser undervejs. Stort bedre kan det ikke gøres. Den er eminent skrivekunst og viser på en forbilledlig måde at science fiction godt kan være litteratur.

Anmeldt af Cato Pellegrini i Himmelskibet nr. 64

 

Udgivet i Bøger | Tagget , , | Skriv en kommentar

Michael Mørkboe – Fanget i Limbo

Udgivet den marts 1, 2023 af Admin

Fanget i Limbo
Roman af Michael Mørkboe
Forlaget SMSpress
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Systemadministrator i Himmelen. Det lyder på samme tid som verdens mest spændende og verdens kedeligste job – for hvad er der at administrere? Der burde jo være styr på Himmelen.

Ikke desto mindre, er det – uden at afsløre for meget – den jobtitel Benjamin Jesper Nikolajsen får, da han ved et held i uheld dør og bliver fanget i Limbo, middelalderteologiens og Dantes mellemtrin mellem Jorden og Himlen. Der er selvfølgelig ikke styr på sagerne i det hinsides.

I virkeligheden var Benjamins liv på Jorden, i al sin meningsløshed, hans egentlige limbo. Et limbo, som mange mennesker kender til, hvor man venter og venter på næste ting, der vil give mening. Liv for livets skyld er ikke særligt spændende. Livet i meningsløshed og måske ensomhed, kan let føles som det rigtige limbo. Benjamin finder – forholdsvis hurtigt – mening, formål og selskab i det himmelske Limbo, og indledningen til romanen er en rigtig fin kommentar på hvordan det moderne liv kan føles for mange.

Fanget i Limbo kan sagtens læses som en eskapistisk fantasi, hvor hovedpersonen føler sig fanget i sit liv – dette er selvfølgelig en af de helt klassiske fantasy-genrer, og genren indeholder nogle af min barndoms bedste læseoplevelser. For eksempel skal børnene i Narnia-serien blot træde gennem et klædeskab for at komme til en anden verden, Bastian fra Den uendelige historie flygter med hjælp fra en gammel antikvitetshandler og en magisk bog til landet Fantásien. Tvebak og Jonathan er nødt til at dø for at komme til deres eventyrland, men det er ved ankomsten til Nangijala at deres egentlige, meningsfyldte liv begynder. Fanget i Limbo er en voksen og opdateret version af genren, som jeg nød at læse.

Med andre ord, er Fanget i Limbo en underholdende fantasyroman, der trods sin titel har fuld fart på og allerede er godt i gang efter kun 20-30 sider. Den flotte og sjove forside til Fanget i Limbo er en sjov kontrast til titlen og signalerer, at det ikke er en kedelig bog. Det bedste ved bogen er de virkelige sjove moderne opdateringer af hvordan helvedes første koncentriske cirkel fungerer som et gammeldags advokatkontor og ikke mindst administreres af bureaukrater og lidt for egenrådige computersystemer. Anbefalelsesværdig aften- eller ferielæsning.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel i Himmelskibet nr. 64

Udgivet i Bøger | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Ian Livingstone – Kolossernes skygge, Sværd og trolddom 10

Udgivet den marts 1, 2023 af Admin

Kolossernes skygge
Sværd og trolddom 10
Spilbog af Ian Livingstone
Faraos Cigarer, 2022, 272 sider
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Der er noget nostalgisk ved Sværd og trolddom-bøgerne, en nostalgi mange deler, og de gamle bøger er ved at stige godt i pris på brugtmarkedet. Det er derfor heller ikke overraskende at de nu bliver genudgivet, da der tydeligt er en marked for dem.

Jeg har tidligere læst mange af disse, men det er ved at være en del år siden jeg sidst har sat mig med en Sværd og trolddom-bog (eller en anden du-vælger-selv-handlingen bog). Da jeg satte mig med Kolossernes skygge, kunne jeg hurtigt genfinde den glæde jeg tidligere har haft for bøger som disse, og for at drage ind i bogens eventyr. Bevidstheden om at selv små valg kan vise sig at have en indflydelse på hvordan historien forløber, og spændingen ved at lade en terning rulle for at se om heldet falder ud til ens side, eller om man i værste fald må starte forfra. Jeg blev også gang på gang stillet i det klassiske dilemma, hvor man kan se at man er gået forkert, eller en terning har vist for få øjne, om man vil snyde for at komme tilbage på sporet, eller om man tager konsekvensen og starter forfra.

Det er selvfølgelig ikke alt man selv kan vælge i handlingen, og i Kolossernes skygge er det således ikke læserens valg at man får sluppet en flok gigantiske kolosser løs, som kan ende med at ødelægge landet, men det er læserens valg der har indflydelse på hvordan man så stopper dem igen.

Jeg må ærligt indrømme at jeg skulle bruge et par forsøg på at komme igennem bogen, hvilket bestemt kun er ganske fint, for hvis det var for let, ville det også være kedeligt.

Det første bind af Sværd og trolddom, eller Fighting Fantasy som de oprindeligt hedder, udkom for 40 år siden. Kolossernes skygge er dog et helt nyt bind i serien, men den indeholder alt det som jeg husker og holdt af ved disse bøger, og ingen tvivl om at jeg kommer til at genoptage disse eventyr igen.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 64

 

Udgivet i Bøger | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Martin Schjönning – En Stormnat

Udgivet den marts 1, 2023 af Admin

En Stormnat
Roman af Martin Schjönning
Forlaget Kandor, 2023, 182 sider
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

 

I tiden kort efter Anden Verdenskrig er Johannes Storm ude at køre i en automobil som han har vundet i spil. På trods at dårligt vejr har han fart på, og det bliver katastrofalt da en modkørende hestevogn pludselig dukker op foran ham. Han ryger af vejen. og inden bilen lander, når den at ødelægge et højt trækors der står på en mark.

Johannes har brækket armen og er blevet bragt til herregården Skovbo og lagt i en seng for at få hvile, og da han vågner står en flok at stedets beboere omkring ham. Den ældre dame der taler til ham, virker ikke venligt stemt over for ham og den forstyrrelse han har bragt med sig. For han har virkelig forstyrret stedet, og han har vækket noget dæmonisk som gerne vil lave en handel med ham. Johannes er dog ikke sikker på at løfterne er ægte, men det virker heller ikke til at han kan slippe. Det bliver et mareridtstur igennem herregården i forsøget på at finde en måde at undgå at blive fanget i en aftaleder vil binde ham til stedet til evig tid.

Da forlaget Kandor i 2015 startede deres serie af bøger med forskellige tilgange til Satan, var Martin Schjönning den første forfatter i rækken, der gav sit bud med en historie om det dæmoniske. Her vender han lidt tilbage til samme emne, men med en helt anden vinkel end dengang.

Bogen indeholder et fint post scriptum om hvordan det har været for forfatteren at tage udgangspunkt i en af virkelighedens myter, en myte som netop knytter sig til Skov­bo Gods. Jeg syntes altid det er interessant når en forfatter deler noget om de tanker og den proces der har været omkring det værk man sidder med, og i tilfælde som her, afrunder den en allerede velfortalt historie endnu bedre.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 64

Udgivet i Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Gudrun Østergaard – Svæver

Udgivet den marts 1, 2023 af Admin

Svæver
Roman af Gudrun Østergaard
Forlaget KRABAT, 2022
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

I Svæver af Gudrun Østergaard beskrives en hændelse og optakten til hændelsen fra to perspektiver. Historien følger skiftevis dronen (svæveren) IKAROS 17 og drengen Wanzo. Dronens fortælling minder lidt om et indblik i hvad Maskinerne fra Matrix kunne have haft af tanker og beregninger inden udslettelsen af menneskeheden, eller hvad der kunne have gået igennem terminatorens hoved da han landede i 1980’erne. Interessant læsning. Wanzo er en almindelig dreng fra et sted, der kunne være Pakistan, Afghanistan eller lignende steder, hvor dronekrig er virkelighed. Hans tanker er almindelige og menneskelige; han vil bare gerne leve et liv hvor han kan lege frit og gå i skole. Fra bagsideteksten:

“Vi flyver i flok. Mit navn er IKAROS 17, og jeg har to sæt vinger, der svirrer så hurtigt, at man næsten ikke kan se dem. Jeg er en sort drone med lysende, blå tegninger. Det er os, menneskene kalder for svævere. Svæverne tjener Systemet, men de er selvstyrende enheder. En dag bliver svæverne sendt ud på en mission til byen ved foden af de blå bjerge. Her leger Wanzo og de andre børn på byens torv.”

Teksten er ildevarslende, men uden at læseren er så meget i tvivl om hvad det hele ender med. Læseren venter derfor nærmest hele romanen på det endegyldige og brutale angreb på den ene hovedperson begået af romanens anden hovedperson. Uden at afsløre for meget, kan jeg dog sige, at der kommer et spændende og originalt twist, der kom bag på mig og var hjerteskærende godt.

Svæver er tiltænkt større børn, men er en roman, der kan læses af alle. I læsningen tænkte jeg, at historien måske var lidt hård læsning for børn, men så kom jeg i tanker om Mio min Mio og Den uendelige Historie. Jeg elskede Gudrun Østergaards novellesamling Ord der hærger, som jeg ofte tænker på, og Svæver er science fiction fra samme skuffe: Østergaard skriver science fiction som man husker.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel i Himmelskibet nr. 64

Udgivet i Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Ant-Man and the Wasp: Quantumania

Udgivet den marts 1, 2023 af Admin

Ant-Man and the Wasp: Quantumania
Film, USA, 2023, 120 min.
Instruktør: Peyton Reed
Medvirkende: Paul Rudd, Kathryn Newton, Michelle Pfeiffer, Michael Douglas, Evangeline Lilly, m.fl.

Den tredje Ant-Man-film er endnu en af de film, som deler vandene. På Rotten Tomatoes har den en lav critic score (47%), men en høj audience score (84%). Anmelderne er altså ikke begejstrede, men det er det brede publikum. Jeg kan godt forstå begge synspunkterne. Da jeg var inde og se filmen, var der sådan set ikke noget videre i handlingen, der overraskede eller wow’ede mig – men jeg følte mig (som Marvel-fan) alligevel mægtig fint underholdt.

Stort set hele filmen foregår nede i kvante-verset; en hyper-mikroskopisk subatomar fremmed verden med sine egne væsner og kulturer. Det betyder naturligvis at hele filmens handlingsverden, og kvante-versets figurer, er én lang og kontinuerlig fest af visuelle special-effekter. Dette i sig selv udgør en aldeles excellent world-building, hvor man mindes om noget lignende fra f.eks. Aquaman-filmen eller noget Star Wars-agtigt. Der er fyldt med ting at se på, og man husker instruktøren Andrzej Zulawskis udsagn om at “cinema is technology”. Det er i big-budget produktioner som denne, at de nyeste visuelle effekter fremstår i deres fuldeste flor.

Plottet i filmen drejer sig om superskurken Kang, som også har tilnavnet the Conqueror (Erobreren). Han er tilsyneladende blevet sendt i eksil nede i denne kvante-verden og har simpelthen erobret den. Da Scott Langs datter, Cassie (som nu er næsten voksen), opfinder en dims som kan sende signaler ned til kvante-verset, suges hele familien derned, vist nok pga. en slags alarmsystem som Kang har lavet. De møder så kvante-versets brogede og fremmedartede indbyggere, mange af hvem er involveret i en oprørsbevægelse imod Kang. For at undgå at blive fundet af Kang, bruger vores venner en del tid på at opsøge en fyr ved navn Krylar (Bill Murray), som evt. skulle kunne hjælpe dem, men det ender selvfølgelig med en større konfrontation med Kang. Kang arbejder på at få motoren til sit, øh, multivers-skib gendannet, og vi hører i nogle flashback-sekvenser hvordan det faktisk var Janet van Dyne (Michelle Pfeiffer), som i sin tid sørgede for at sabotere hans planer om at und­slippe kvante-verset.

Jeg var glad for at se at Michelle Pfeiffers figur havde så central og vigtig en rolle i historien. Til gengæld var der ikke meget dybde at spore hos de øvrige figurer, ud over de sædvanlige, forudsigelige familie-klicheer, og det gjorde det svært at føle noget for ret mange af figurerne. De ‘indfødte’ i kvante-verset kom man heller ikke rigtig ind under huden på; hele deres identitet bestod i, at de var oprørere. Men en god ting ved filmen var at den ikke var lige så fjollet og humor-tung som nogle af de forrige MCU-film har været og som begge de forrige Ant-Man-film også var. I Quantumania var der kun få komiske sekvenser, og de passede godt ind i en overordnet set (lidt) mere alvorlig fortælling.

Men dét, som jeg er mest begejstret over ved filmen, er Kang selv. Jeg kender figuren fra tegneserierne, og jeg må simpelthen knibe mig selv i armen over det vilde faktum, at vi lever i en verden, hvor så højstemt og pulpy et koncept som multivers-skurken Kang bliver en central del af det senest nystartede kapitel af MCU-sagaen. Kang er på samme niveau af ren popkultur-fryd og fascination som Galactus! Hvis det endelig skal handle om multiverset og tidsrejser og den slags, er Kang omtrent den mest velvalgte skurk at bruge i denne episke saga, som ydes retfærdighed ved at strække sig over adskillige film (og tv-serier; Kang blev introduceret i første sæson af Loki, og alt tyder på at en version af ham også vil spille en rolle i Loki sæson 2). At se Marvel-tegneseriernes sjæl realiseret i tidens dyreste Hollywood-film er stadig noget, jeg aldrig ville have troet, jeg skulle opleve. Det er så vildt! Så selvom denne film måske nok mangler en vis dybde i både plot og personskildring, så er den et vigtigt kapitel i den igangværende Marvel-filmsaga, og som sådan kan jeg kun mene at det er skønt at den eksisterer! Jeg er også meget glad for at de forskellige MCU-film netop er så forskellige; ingen af dem ligner virkelig hinanden (hvis man ser bort fra et kæmpe CGI-kaos i klimakset på de fleste af dem, ha ha!), og de er alle kombineret med en ekstra genre udover bare superhelte-genren. For superhelte-genrens store styrke er netop at alle (andre) typer historier er mulige indenfor dens rammer; man kan have krimi, drama, sci-fi, fantasy, horror, etc., samtidig med at man fortæller historier om folk med superkræfter. Heroisk fiktion har ingen begrænsninger. Derfor ender jeg også med – delvist af principielle grunde – at give denne film en god karakter på 8 bundsolide stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr. 64

Udgivet i Film | Tagget , , | Skriv en kommentar