Linda og Valentin 19 – På randen af Det Store Intet

Udgivet den januar 12, 2005 af Admin

Linda og Valentin 19 – På randen af Det Store Intet
J.C. Mézières & P. Christin
Tegneseriealbum, 48 sider
Carlsen Comics 2004
Pris: 89,95 kr.

Serien om Linda og Valentin (eller på originalsproget fransk: Valerian – agent spatio-temporale) har efterhånden eksisteret i ganske mange år – den første historie, Onde drømme (optrykt i særalbummet Fortællinger fra rummet), er fra 1967. Alligevel er det kun blevet til 19 albums og 3 særudgivelser – småting sammenlignet med fx Lucky Luke (men den sammenligning bør man nok ikke drage). Nu er det 19. album altså kommet, omkring tre år efter nummer 18. Spørgsmålet er så om det har været ventetiden værd.

I det sidste album, Mod usikre tider, søgte Linda og Valentin at finde frem til, hvad der er blevet af fremtidsbyen Galaxity, nu hvor verdenshistoriens gang er blevet ændret. Det endte med at den dæmoniske Hr. Sat kunne fortælle dem at Galaxity befandt sig i et sort hul.

I starten af dette album befinder vore to helte sig i udkanten af et sådant, kaldet Det Store Intet. Her er en mængde små verdener (eller én ringformet; det er lidt uklart) befolket af svindlere, korrupte politifolk, tyvagtige rumvæsener og driftige handelsdrivende. Linda og Valentin har aflagt sig deres lidt for iøjnefaldende rum/tidsskib og har hyret et mindre handelsskib, hvorfra de sælger diverse ting fra andre planeter, blandt andet nogle af de levende våben, de samlede op i bind 14. De kommer hurtigt i klammeri med de korrupte politifolk og nogle usynlige, ildelugtende tyve, og Valentin havner i fængsel mens Linda prøver at skaffe dem plads om bord på en ekspedition til det indre af Det Store Intet.

Der er ikke det store plot i albummet, mere en række mindre begivenheder uden større sammenhæng, og albummet virker mere som en optakt til det næste end som en selvstændig historie – hvad der er lidt skuffende, når man skal vente tre år til for at få fortsættelsen.

Mézières tegninger er som vanligt gode, men der er ikke mange af de flotte, fremmedartede vistaer, vi er vant til at se i serien. Nogle gange virker hans stadigt mere karikerede stil også lige fjollet nok, især i skildringen af de levende våben (en af dem ligner noget fra Cirkeline). Det er især slemt da Valentin spænder et par storfodede kaniner under fødderne og hopper rundt.

Det er altid spændende at læse et nyt Linda og Valentin-album, men det er ikke længere den store, med længsel ventede oplevelse, det engang var. Det virker for mig som om seriens skabere er kørt lidt træt i det og mest fortsætter serien af pligt – eller måske for at score kassen på tidligere tiders storhed.

Anmeldt af Kim H. Pierri i Himmelskibet nr.5

Udgivet i Science Fiction, Tegneserier | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

H.P. Lovecraft: Farven fra rummet

Udgivet den januar 5, 2005 af Admin

Farven fra rummet
H.P. Lovecraft
Novellesamling, 194 sider
Science Fiction Cirklen 2004
198kr.

Science fiction Cirklen (SFC) har tidligere haft en række små Lovecraft-udgivelser. I deres Cirkelserie havde de Tidens Skygge (1992) og Murene på Eryx (1995). Den sidste af disse havde ud over titelnovellen også novellen “Det hvide skib”. I deres novellemagasin Nye Verdener indeholder nr. 12 (1991) novellen “Fra det hinsides”. Farven fra rummet er en samling af disse historier sammen med en nyoversættelse af historien “The Colour Out of Space”. Det er en novelle, som vi første gang så på dansk i 1966 i antologien Masser af spøgelser i en glimrende oversættelse af Michael Tejn. Den blev genoptrykt i 1997 i antologien Gysets Mestre.

Da SFC fungerer ved medlemmernes frivillige arbejde, har de valgt at lave en ny oversættelse, frem for at prøve at købe rettighederne til endnu en genudgivelse af Tejns oversættelse.

Bogens indhold består af fem noveller som spænder vidt inden for Lovecrafts forfatterskab.

“Tidens skygge” fortæller om Professor Nathaniel Wingate Peaslee, der i en 5-årig periode var besat af en anden personlighed. En personlighed der studerede bøger som Necronomicon og Cultes des Goules.

“Fra det hinsides” handler om George Tillinghast, for hvem det er lykkedes at fremstille et apparat, der kan vise de forunderligheder, der gemmes i det vi normalt tror er den rene luft. Desværre gemmer der sig også rædsler som den menneskelige psyke ikke er beregnet til at se.

“Det hvide skib” er en novelle, skrevet i det Dreamlands-univers som Lovecraft skabte med inspiration i Lord Dunsanys “A dreamers tale”.

“Murene på Eryx” er en fortælling som er mere science fiction end andet han skrev, men denne er også skrevet i samarbejde med Kenneth Stirling.

Og endelig er der så titelnovellen “Farven fra Rummet”. Dette er klart en af Lovecrafts bedste fortællinger. En meteorit styrter ned uden for Arkham, og langsomt begynder alt omkring den at gå i opløsning. Selv de mennesker der bor i nærheden, går ikke fri af forbandelsen.

Den nye oversættelse af “The Colour out of space” er desværre ikke lige så god som den gamle. Flere steder er det ikke lykkedes at bevare den stemning der fandtes i den gamle. Bl.a. det udtryk som de lokale bønder har om den hede hvor på meteoritten styrtede ned og fordærvede alt. Lovecrafts oprindelige var ‘Blasted Heath’, hvilket tidligere blev oversat til ‘Den forbandede hede’, men i den nye oversættelse er ændret til ‘Den afsvedne hede’. Jeg har svært ved at se en flok bønder omtale et område der er ramt af et mystisk fordærv som ‘afsvedent’; så passer ‘forbandede’ meget bedre i stemningen. Der er desværre flere af disse eksempler, hvor den nye oversættelse ikke lever op til den gamle.

Dette skal dog ikke ødelægge at det er en god Lovecraft-udgivelse, og helt sikkert et godt sted at starte for de der endnu ikke har stiftet bekendtskab med hans fortællinger. Der er dog ingen af disse der for alvor er Cthulhu-mythos historier, men en historie behøver bestemt ikke indeholde et stort monster for at være skræmmende. En skam at SFC ikke har krydret denne bog med en novelle som vi ikke tidligere havde set på dansk, men deres primære medlemsflok er science fictions-fans, og de har sikkert haft svært ved at finde flere af Lovecrafts noveller, som de synes var science nok.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.5

Udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Robert A. Heinlein: Farnham’s Freehold

Udgivet den januar 4, 2005 af Admin

Farnham’s Freehold
Robert A. Heinlein
Roman, 254 sider
Dobson Books 1965

Robert Heinlein er kendt som den tredje af de ‘tre store’ SF-forfattere, som ud over ham består af Isaac Asimov og Arthur C. Clarke. Som de to andre SF-stormestre har Heinlein skrevet en lang række klassiske SFværker, heriblandt Starship Troopers(1959), The Moon is a Harsh Mistress (1966), Lazarus Long-sagaen (1941-1973) og selvfølgelig hans måske mest kendte roman, Stranger in a Strange Land (1961). Farnham’s Freehold fra 1965 er ikke blandt Heinleins største og mest elskede værker, men den er ikke desto mindre velskrevet og effektivt spændende og holder stadig den dag i dag som udmærket SF-litteratur.

Historienen starter i samtiden, under den Kolde Krig. Hugh Farnham har været forudseende og bygget en atomkrigsbunker, til hvis nu det værste skulle ske. Og det gør det. I hælende på Cuba-krisen kommer en ny (uspecificeret) krise, og Sovjetunionen angriber. Den midaldrende Hugh får reddet sig selv, sin kone Grace, sønnen Duke, datteren Karen, datterens veninde Barbara, og ‘husnegeren’ Joe. På dette tidspunkt tror man at romanen skal handle om begivenhederne i en postnuklear verden. Men da flokken må forlade bunkeren efter et par dage, finder de en tilsyneladende uspoleret natur uden spor af menneskelig eksistens. Det virker som om de er blevet smidt nogle tusind år tilbage i tiden.

De bruger de næste adskillige måneder på at skabe sig en til værelse i deres nye miljø, og nu tror læseren af det er overlevelse i vildnisset, det skal handle om. Men heller ikke. Omkring side 125 dukker der nogle besynderlige højteknologiske mennesker op i lydløse flyvende maskiner, jævner den lille koloni med jorden, og tager hovedpersonerne med til et farao-agtigt slavesamfund med højst rigide roller for alle, heriblandt et strengt klassesystem og skarp kønsopdeling. Det viser sig at være ca. 2100 år ude i fremtiden (altså omkring år 4000), hvor afrikanske kulturer efter den nordlige halvkugles fald i atomkrigen har udviklet et højteknologisk samfund, som bl.a. er stærkt racistisk med omvendt fortegn. Hvide anses for onde og underlegne og kun egnet til at være tjenestefolk, mens sorte er gudernes udvalgte folk og sidder på al rigdommen og alle privilegierne. Hugh Farnham og hans lille gruppe indlemmes hurtigt og brutalt i dette samfundssystem, hvor næsten ingen af deres personlige friheder er intakte. Dog er familiens negertjener, Joe, sikret en plads i dette samfunds elite, blot pga. sin hudfarve.

Hughs – og hans nye kone, Barbaras – frustration over at være ufri og adskilt og Hughs diverse planer om at undslippe. Læseren sidder til sidst og undrer sig over hvordan der kan komme en ordentlig – og tilfredsstillende – slutning på historien, men det kommer der faktisk.

Generelt er det en interessant og tankevækkende roman, krydret med gedigne personbeskrivelser og en god fortællestruktur. Det videnskabelige indhold kan ligge på et ret lille sted, men personerne gør sig intelligente tanker om hvad der er sket, så det svarer stort set til acceptabel ‘techno-babble’. Den totalitære fremtidsverden er beskrevet med virkelig god indlevelsesevne, og race-temaet gjorde naturligvis bogen ekstremt kontroversiel på udgivelsestidspunktet.

Hvis man skal kritisere noget ved bogen, så er det nok Heinleins lidt pessimistiske og ærke-amerikanske menneskesyn og hans leflen for det amerikanske samfunds velsignede friheder, såsom f.eks. retten til at bære våben. Hovedpersonen Hugh får masser af muligheder for at leve en acceptabel og rimelig privilegeret tilværelse i det undertrykkende fremtidssamfund, men han nægter pure at opgive selv de mindste af sine ukrænkelige friheder, i bedste ‘better dead than red’-stil. Men den holdning er jo typisk Heinlein og en integreret del af hans vision om mennesket og fremtiden. Det ændrer ikke på at Farnham’s Freehold er en elementært spændende SF-roman, skrevet af en af verdens bedste SF-forfattere.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.7

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Fordærv – Zombie fanzine

Udgivet den januar 2, 2005 af Admin

Fordærv
Tegneseriehæfte 2004
http://smack.dk/fordaerv/kaeft.html

Noget af det der kendetegner zombier, er at de kan være svære at komme til livs. Nogle gange kan man brænde dem, nogle gange er det nok at ødelægge deres hjerner, og så er der dem som man bare ikke kan få til at dø (udø). Zombiegenren lever også fortrinligt med film som 28 Days Later, Resident Evil 1 og 2 samt genindspilningen af Dawn of the Dead. H.P. Lovecrafts re-animator Herbert West har vi også lige set i sin film nr. 3, hvor han endnu en gang forsøge at genskabe liv i døde kroppe og denne gang forsøger at genskabe personlighed (uden det store held).

Det er ikke kun på film at zombier vækkes til live. I 2002 kom zombie-brætspillet, et spil der har fået fire udvidelser, hvilket har bragt selvlysende mutant-zombier og zombie-hunde ind i spillet. Efter at have set en del zombie-film har man lært at for at overleve, skal man holde sammen; en lærdom man hurtigt ser bort fra i spillet. Ikke nok med at det er hver mand for sig selv, man gør også hvad man kan for at få de andre til at blive ædt. Efter denne indledning, plus et nyligt gensyn med filmen Return of the Living Dead, er jeg klar til at sætte mig med Fleasheaters fanzinet Fordærv. Det at det kaldes et fanzine, åbnede for et håb om en vis mængde af artikler om genren. Men dette er et tegneserieblad hvor fællesnævneren er de kødædende døde, ikke et gængs fanzine. Bladet er det man kalder en amatørudgivelse; alle arbejder gratis, og budgettet er ikke det store (der er dog blevet trykt 2000 eksemplarer). I denne type udgivelser plejer man ikke at skulle forvente de mest gennemarbejdede tegninger eller den totalt gennemtænkte historie. Temaet i Fordærv taget i betragtning, behøver det dog ikke være noget negativt.

Bladet indeholder syv historier af syv forskellige tegnere. Dette gør at det er meget forskellige stilarter der lægges for dagen og syv meget forskellige historier. Det er ikke alle historierne der falder lige heldigt ud, men to vil jeg fremhæve.

“Forfald” af Cav Bøgelund. I denne følger vi en mand i de sidste øjeblikke af hans liv inden han overgår til det udøde liv. Det er udviklingen fra sørgmodighed til kærlighed, til lyst, til begær, til hunger … efter menneskekød. Et godt beskrevet og vel illustreret forløb.

“Fear in a Hand Full of Dust” af Asbjørn Skou er ikke så meget en zombie-fortælling som det er en rejse ind i et mareridt, den slags mareridt som ødelægger et menneske. En effektfuld kollage af en tegneserie hvor stilen underbygger historiens pointe på bedste vis.

Som det hører sig til, er der også et par splatter-historier. Derudover er der en med en præst og hans zombie-hær, plus en middelalder fortælling hvor teksten desværre er på latin, som godt nok var skriftsproget dengang, men stadigvæk…

Endelig er der voodoo historien der har dette meget sigende udsagn om zombiers aggressivitet: “…eller også har de døde lige så meget imod at blive vækket som de levende har imod at blive slået ihjel”.

En god, men noget ujævn zombie-udgivelse, som jeg håber bliver vakt til live i endnu et nummer.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.5

Udgivet i Horror, Tegneserier | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Danny Biltoft Davidsen: Meta-Type: Den ultimative kriger

Udgivet den januar 1, 2005 af Admin

Meta-Type: Den ultimative kriger
Danny Biltoft Davidsen
Roman, 388 sider
Facet 2004
Pris: 248 kr.

Meta-Type er den første del i en trilogi og er forfatterens første udgivelse. Det er en science fictionaction- ungdomsroman og en kærkommen udgivelse oven på de sidste års mange ungdoms-fantasy udgivelser, der er udkommet i hælene på Harry Potter.

Jorden er under angreb, men har formået at afværge angriberne gennem de sidste 50 år. Byer er lagt i ruiner. og befolkningen er blevet halveret, men til gengæld er menneskeheden blevet forenet i forsvaret mod Meta-Typerne og har foretaget en gevaldig teknologisk udvikling for at kunne forsvare sig. Meta-Typerne er et højt avanceret folk, der anvender store mængder af cyberware, genmanipulation og kloning til at skabe specialiserede enheder, der udgør en dødbringende hær. Men Meta-Typerne, der for menneskeheden er et mysterie i deres væremåde og motiver, er også et folk, der har underlagt sig den evige krigsførsel og har ofret deres kultur og væsentlige dele af deres fri vilje for at efterleve den konstante krigs krav.

Historien skifter mellem at følge Hawk og hans tre venner Mike, Katie og Jason, der netop har gradueret fra højskolen og som nu træder ind i I.D.E., den frivillige hær, der forsvarer menneskeheden, og Sator Dragarr, der er blevet skabt af Meta-Typerne for én gang for alle at vinde krigen.

Historien om Hawk og venner giver påmindelser om filmen Starship Troopers. Vi følger fire unge, smukke mennesker, der lever i et nærmest utopisk samfund, og som læser kan man ikke mærke krigens rædsler i deres hverdag. Denne del af værket er fokuseret på krigshandlingerne og er den overordnede del af historien. Den er som action spændende at læse, men som drama fladt og ofte ikke overbevisende. Et af Davidsens problemer er, at denne del af værket i sin struktur og fortælleform minder om en rollespilskampagne, men det virker ikke særlig godt i romanform.

Langt mere interessant er det drama, der udspiller sig mellem Meta-Typerne Sator Dragarr og diktatoren Sator Gangranell. Sator Gangranell er Meta-Typernes store leder og han har skabt en ny Meta- Type, der skal ende krigen én gang for alle, men i hans skabning Sator Dragarr ulmer oprøret, der grunder i samspillet mellem Sator Dragarr, den kvindelige Meta-Type Niwa Kerr og Bio-computeren Arka Gorak. Mellem de tre Meta-Typer mærkes deres samfunds restriktioner og deres kulturs mangler, og i forlængelse heraf begynder et større drama at udfolde sig, for der synes at være ting i Meta-Typernes fjerne fortid, der vil spille ind på den umiddelbare fremtids konflikter, men det må vi vente til andet og tredje bind for at få svaret på.

Teksten generes af og til af anglicismer (‘basiske instinkter’ (s. 57) er nok den værste) og en til tider lidt sær blanding af engelske og danske navne, dvs. de våben vore helte anvender, er givet danske navne, mens piloternes kaldenavne er på engelsk. Men Davidsen formår at skabe levende dialoger og gode actionsekvenser.

Alt i alt er Meta-Type en god ungdoms-science fiction-actionroman, der på den ene side er fyldt med action og på den anden side udfolder et godt drama. Dens største mangler er personudviklingen hos historiens mennesker, der synes at være en gengivelse af filmen Starship Troopers, og fremskrivningen af samfundet, der ikke synes overbevisende. Romanens styrke er dramaet mellem de oprørske Meta- Typer og den historie, der langsomt begynder at udfolde sig her, men som først vil blive afsløret i de næste bind.

Anmeldt af Morten G. Petersen i Himmelskibet nr.5

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Kristen Britain: First Rider’s Call

Udgivet den januar 1, 2005 af Admin

First Rider’s Call
Kristen Britain
Roman, 596 sider
DAW Books 2004 (opr. 2003)
Pris $7.99 (pb)

Bogen er en fortsættelse af Kristen Britains debutroman Green Rider fra 1998, og denne fortsættelse har altså været omkring fem år undervejs.

I Green Rider fik man historien om hvordan den unge pige Karigan G’ladheon blev rekrutteret af et døende sendebud – en af titlens Grønne Ryttere – til at bringe en vigtig besked til kongen af landet Sacoridia, og hvordan hun trodsede naturlige og overnaturlige farer for at løse sin opgave for til sidst at spille en central rolle i landets redning over for truslen fra den mystiske Grå Rytter.

I First Rider’s Call er vi sprunget et år eller to frem i tiden, og Karigan er blevet fuldgyldigt medlem af de Grønne Ryttere, et korps af budbringere, der benytter sig af en smule magi for at løse deres opgaver – mest i det skjulte, for holdningen til magi i Sacoridia er overvejende temmelig negativ, som følge af en særdeles destruktiv magisk krig nogle hundrede år forinden. Men da en ældgammel, ond magi bliver vagt til live, er god magi muligvis det eneste middel, der kan bekæmpe det.

Uden at afsløre for meget af plottet, kan det nævnes at Karigan får pålagt et større ansvar end hun bryder sig om, og at hun kommer på nogle ufrivillige rejser til Sacoridias fortid – et resultat af en infektion af kaotisk magi.

First Rider’s Call er ligesom Green Rider ganske underholdende og skrevet med et godt øje for spænding og personkarakteristik. Britain har arbejdet som ranger i en amerikansk nationalpark, og det skinner igennem i de meget troværdige naturbeskrivelser. Dog lider dette andet bind lidt under, at det har et mindre stramt fokus end den første bog. Der er ingen videre nyskabelse i hverken ideer eller sprog, men bogen fungerer glimrende som let underholdning til en tog- eller flyrejse.

Både bogens univers og stil minder mere end en smule om Mercedes Lackeys bøger om The Heralds of Valdemar, og der er næppe nogen tvivl om at Britain har stiftet bekendtskab med denne meget populære bogserie. Der er dog ikke ligefrem tale om noget plagiat, og de der holder af Lackeys bøger, vil givetvis også synes om denne serie, som ser ud til at fortsætte mindst et bind endnu.

Selvom der er tale om en serie af bøger, har hvert bind til nu haft et afrundet handlingsforløb, så man ikke føler at historien stopper midt i det hele (hvad der er meget rart, givet den lange ventetid mellem bøgerne). Jeg vil også gætte på at det er muligt at læse First Rider’s Call uden at have læst Green Rider, om end jeg ikke er sikker på at jeg vil anbefale det.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.5

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Himmelskibet 5

Udgivet den januar 1, 2005 af Admin

himmelskibet-05Vinter 2004/2005
32 sider. 35kr
Forside af Michael Bernth

Indhold:

Redaktionelt – ved Klaus Æ. Mogensen
Spørgeskemaundersøgelsen 2004
En Fantastik historie. – Novelle af Flemming R.P. Rasch
Utopiales 2004 – Reportage af H.H. Løyche
500.000.000.000.000 mennesker – Artikel af Klaus Æ. Mogensen
Himmelskibet – Artikel/anmeldelse af Flemming R.P. Rasch
Fanboy Blues – Tegneserie af Lars Kramhøft

Filmanmeldelser:

Boganmeldelser:

Tegneserieanmeldelse:

Nyt om fantastik. – Ved Klaus Æ. Mogensen
Nyt fantastik på dansk. – Ved Janus Andersen
Foreningen Fantastik

Udgivet i Himmelskibet | Tagget | Skriv en kommentar

Mathias F. Clasen: Homo Timidus

Udgivet den december 1, 2004 af Admin

Homo Timidus
Mathias F. Clasen
Faglitteratur, 246 sider
Tellerup 2004

Homo Timidus er ikke den første danske bog om horrorgenren, men det er den første, der tager udgangspunkt i danske horrorforfattere.

Bogens indledende kapitler er en glimrende indføring i hvad horror og frygt egentlig er. Der er en indføring fyldt med eksempler og henvisninger, hvor det kan ses at der er blevet læst på lektien inden forfatteren (Mathias F. Clasen) satte sig til tastaturet. Han kommer med flere anskuelser bl.a. i et evolutionspsykologisk lys, hvor frygt er en mekanisme, der ligger dybt i vores natur og fremkaldes i os, når vi nærmer os noget farlig. På denne måde bliver vi opmærksomme på faren og kan søge andre steder hen. Dette bruges bl.a. til at forklare den udbredte frygt for slanger. Det ligger simpelthen dybt i os at være på vagt over for dette dyr.

En anden anskuelse er Freuds tanker om at frygt er sammenkædet med fortrængte oplevelser. Denne vinkel giver forfatteren en hård tur med på vejen. Andre der også bliver sat på plads, er alle de der forsøger at overfokusere på det seksuelpsykologiske i horror-historier. Nogen gange er et monster bare et monster, uden at der skal overfortolkes på det. Han afviser ikke symbolik i horrorhistorier og har et afsnit om dette, der er fyldt med eksempler.

Han opstiller en Chilli-teori, hvori han sammenligner det at opsøge horror med at spise chilli. Chilli giver en brændende fornemmelse, som egentligt er ubehagelig. Men det er en brændende fornemmelse som folk godt kan lide og derfor bliver ved med at opsøge. Sådan er det også med horror. Den giver en ubehagelig fornemmelse, men en form for ubehag som mange godt at kan lide at føle fra tid til anden.

Anden del af bogen består af en gennemgang af udvalgte danske horror-bøger fra de sidste 15 år. De første 12 forfattere der nævnes, omtales kort, og der gives korte anmeldelser af udvalgte værker. Det er forfattere som Dennis Jürgensen, Bjarne Reuter, Erwin Neutzsky-Wulff og Patrick Leis. Ud over disse er der 4 forfattere, der er sat ekstra fokus på. Disse er Steen Langstrup, Hanne Lützen, Peter Mouritzen og Bjarne Dalsgaard Svendsen. Ud over beskrivelse af disse forfattere og deres forfatterskab, er der også interview med dem. Man kunne undre sig over at Dennis Jürgensens navn ikke er iblandt dem, som der er særligt fokus på, for han må jo siges at være den mest succesfulde danske horror-forfatter. Dette skyldes (sikkert) at Mathias F. Clasen i 2002 skrev bogen Drager, Damer og Dæmoner, som var en større indføring i Dennis Jürgensens univers (298 sider, Tellerup 2002).

Der har aldrig været særlig stor fokus på dansk horror, men forhåbentligt kan denne bog være med til at ændre på dette. Ud over den glimrende indføring i hvad horror er, er bogen også et godt sted at hente inspiration til hvilke bøger man næste gang bør skaffe til sit natbord.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.4

Udgivet i Bøger, Faglitteratur, Horror | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Shrek 2

Udgivet den oktober 22, 2004 af Admin

Shrek 2
Instruktører: Andrew Adamson,
Kelly Ashbury og Conrad Vernon
Film, USA 2004, 92 min.
Medv. (stemmer): Mike Myers, Cameron Diaz, Eddie Murphy, Jennifer Saunders, m.fl.

Shrek 2 er en ren fornøjelse. Ligesom etteren parodierer den alle hidtidige tegnefilmklicheer og går ikke på kommercielt kompromis med noget som helst. Hvor den første film lavede grin med Disneyland, gør toeren nådeløst nar af Hollywood i det hele taget, allegoriseret som eventyrlandet “Far Far Away”, hvor alt er overfladisk og iscenesat og i sidste ende korrupt. Filmskaberne har virkelig noget på hjerte, og det er tydeligt at de har haft det utrolig sjovt med denne film. Det er teknisk, filmisk og narrativ kompetence der mødes i skøn forening. Speciel ros skal overbringes til Jennifer Saunders’ fremstilling af den gode (onde) fe, som stjæler det meste af søgelyset, især med den fantastiske fremførelse af Bonnie Tylers ‘80er-hit, “Holding Out For a Hero”! Derudover kan man opleve en veloplagt John Cleese som prinsesse Fionas far, kongen, der klynker om “the ol’ war wound”, samt se Shrek blive til menneske! Shrek 2, som selvfølgelig har endnu bedre animation end den første film, er en triumf. Den er en af de sjældne efterfølgere som er bedre end originalen, og man glæder sig over at den slags Hollywood- kritik kan fremføres i sådan en blockbuster! Se den!

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.4

Udgivet i Animation, Fantasy, Film | Tagget , , | Skriv en kommentar

Spider-Man 2

Udgivet den oktober 22, 2004 af Admin

Spider-Man 2
Instruktør: Sam Raimi
Film, USA 2004, 127 min.
Medv.: Toby Maguire, Kirsten Dunst, Alfred Molina, m.fl.

“It’s hard to be a nissemand,” sang De Nattergale i The Julekalender. Efter at have set Spider-Man 2, fristes man til at synge “It’s hard to be a Spider-Man”.

I begyndelsen af denne opfølger til en af de mest succesrige film nogensinde har Peter Parker alias Spider-Man problemer med at få livet til at hænge sammen. Han skal følge sit universitetsstudium samtidig med at han skal tjene penge til livets ophold med de jobs, han nu kan få (bl.a. pizzabud), og samtidig har han ‘natarbejde’ som superhelt. Oven i det hele har han problemer med vennen Harry Osborne, som hader Spider-Man af et godt hjerte, og med sin uforløste kærlighed til Mary-Jane Watson, nu en feteret teaterskuespillerinde. Som om det ikke er nok, er hans edderkoppeevner ved at forsvinde. Ikke underligt at ‘lille Peter Edderkop’ bliver fristet til at droppe karrieren som superhelt, især når byens avis portrætterer ham som en trussel.

Men selvfølgelig kan en superhelt ikke holde op med at være superhelt. En ny superskurk viser sig på banen i skikkelse af forskeren Otto Octavius, hvis forsøg med kontrolleret fusion ender med at han smelter sammen med nogle mekaniske blæspruttearme (hvad der får ovennævnte avis til at kalde ham ‘Dr. Octopus’). Dr. Octopus tager Mary-Jane som gidsel, og så må Spider-Man på banen igen.

På overfladen er der tale om en ret banal superheltefilm, men styrken ved filmen er, at der er meget mere end overflade med. Spider-Man er trods sine superevner ikke et overmenneske, der klarer hvad som helst – han er et almindeligt menneske med almindelige problemer ud over at han er et supermenneske med superproblemer. Det gør figuren meget mere vedkommende end fx Superman, og det var dette aspekt, der i sin tid gjorde tegneserien så populær, som den blev. Samtidig er skurkene (Dr. Ock og en stadig mere uligevægtig Osborne) ikke onde så meget som de er drevet af indre passioner, der ikke levner plads til hensyn over for andre mennesker.

I en tid hvor USA er præget af skinger nationalisme og selvretfærdighed, er det helt rart at se en amerikansk film om en helt, der ikke slås for Amerika mod fæle, mellemøstlige terrorister, men for sin egen samvittighed mod mennesker, der, hvis omstændighederne havde været lidt anderledes, kunne HIMMEL ‡ SKIBET Side 15 være blevet helte på deres egne måder.

Nogle har kritiseret filmen for ikke at være en god superheltefilm, fordi der ikke er nok superhelteaction med i den, og der går da også lang tid før man rigtig ser Spider-Man i aktion. Til gengæld er der meget mere menneskeligt drama end i fx Daredevil eller Batmanfilmene, og det gør den (i hvert fald for mit vedkommende) til en meget bedre film – måske den hidtil bedste i genren.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.4

Udgivet i Film | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar