Cheonnyeon ho (The Legend of Evil Lake)

The Legend of Evil Lake er en Sydkoreansk film fra 2003. Den handler om generalen Biharang som elsker en almindelig bondepige ved navn Ja woon-bi. Han bliver til gengæld elsket af dronningen i landet. Ja woon-bis far var oprører, og mens Biharang er i kamp for kongedømmet, bliver hun slået ihjel af to af dronningens livvagter. Før hun dør, trækker hun er sværd op af jorden. Det har tilhørt landes første konge. Han brugte det til at forsegle en ond troldmand i en sø. Troldmanden er nu fri og besætter Ja woon-bi’s krop. Han begynder at hærge dronningens palads indtil Biharang kommer tilbage. Han forsøger at uddrive den onde ånd, men også dronningens livvagter er efter ham, da de tror at han er i ledtog med ånden. Det er en flot film, med få, men flotte speciel effects. Historien er desværre meget langsomt fortalt, men det er en god historie, og jeg nød at se den. Filmen kan købes i Laserdisken og er på koreansk med engelske tekster. Ekstramaterialet er desværre ikke tekstet.

Anmeldt af Kim H. Pierri i Himmelskibet nr. 7

Udgivet i Fantasy, Film | Tagget , , | Skriv en kommentar

Blade Trinity

Film, USA 2004, 113 min.
Instr. & forfatter: David S. Goyer
Medv. Wesley Snipes, Jessical Biel, Ryan Reynolds, m.fl.

Vampyrjægeren Blade, baseret på en bifigur i Marvels Dracula-tegneserie fra 1970’erne, har gjort det godt i Hollywood. Han er nu på sin tredje film, og meningerne om disse films kvaliteter er mange og forskellige. De fleste er dog enige om at den tredje, Blade Trinity, bestemt ikke er den bedste. Jeg kan personligt bedst lide toeren og finder etteren kedelig. Film nr. tre er måske den dårligste af dem, men den er rimeligt actionfyldt og kan ikke, synes jeg, kaldes kedelig.

Trinity (som bare betyder ‘tre’ og ikke har nogen yderligere betydning for filmen) omhandler Draculas tilbagevenden. Han er den første vampyr, født for 6-7000 år siden, og har sovet i de sidste 500 år. Vampyrerne genopliver ham fordi de håber, han kan få has på Blade. Blade bliver (pga. en fælde, vampyrerne lokkede ham i) fanget af FBI, som i øvrigt er infiltreret af vampyrernes menneskelige ‘familiars’ (tjenere som gerne selv vil være vampyrer). Men da de kommer for at slå ham ihjel i FBI’s hovedkvarter, undsættes han af to nye figurer: Hannibal King og Abigail Whistler, spillet af hhv. Ryan Reynolds og Jessica Biel. Det viser sig at Blades medhjælper, gamle Whistler, i hemmelighed har oprettet en hel vampyrdræber-organisation, fordi han mente at Blade en dag ville få brug for hjælp. Et af denne organisations projekter er at udvikle en antivampyr-virus som kan dræbe alle vampyrer samtidig. Men for at få den til at virke skal de bruge Draculas blod…

Filmen er underholdende nok, men desværre plaget af flere ting: Der er for mange personer som forfatteren ikke ved hvad han skal gøre med. Dracula (som kaldes ‘Drake’ i filmen) er ganske enkelt ikke sej nok. Til gengæld er vores helte alt for seje; det er nu blevet ren rutine at dræbe vampyrer til højre og venstre. Jessica Biel’s Abigail Whistler er effektivt hårdtslående og imponerende atletisk, men har ikke ret meget at lave og ikke ret mange replikker. Ryan Reynolds’ Hannibal King er efter min mening det værste ved filmen. Han laver hele tiden dårlige jokes som overhovedet ikke passer ind i filmens ellers ganske trykkede stemning, og det er umuligt at udvikle respekt for ham. Han ligner heller ikke tegneseriens Hannibal King den mindste smule.

Filmen fokuserer klart på underholdende action og flotte effekter i stedet for en sammenhængende historie, men alligevel kan man godt ane at der engang har været en velskrevet historie nedenunder alt ramasjanget. Et af de hyppige kritikpunkter ved filmen har været at Abigail Whistler og Hannibal King overskyggede Blade-figuren, men det synes jeg faktisk ikke er tilfældet. Blade er stadig den centrale figur, omend hans klimaktiske opgør med Drake er sammenklippet med Hannibal Kings kamp mod en af de andre vampyrer, hvilket jeg synes var lidt ude af proportioner – King burde ikke være vigtig nok til så prominent en plads så sent i filmen. Alt i alt havde filmen problemer med sin klipning, hvilket jo desværre oftere og oftere er tilfældet med nye actionfilm. Jeg tvivler på det er instruktørernes fejl; jeg tror det er filmselskaberne som laver den endelige klipning. Så kan de også altid tjene penge på at udgive en Director’s Cut DVD senere. Der er faktisk allerede udkommet (i USA) en udvidet Blade Trinity DVD, en såkaldt ‘Unrated Cut’, som er ti minutter længere end biografudgaven og bl.a. indeholder en alternativ slutning, hvor vores helte går i flæsket på varulve… Hvis man ikke kan leve uden sit Blade-fix, så er det nok den, man skal have. Men jeg tror de fleste af os kan klare os uden.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr. 7

Udgivet i Film, Horror | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Earthsea

Earthsea
TV-miniserie, 172 min.
Efter Ursula Le Guins bøger
DVD, region 1

Scifi Channel har lavet miniserien Earthsea, som er baseret på de to første bøger i Ursula K. Le Guins Jordhavs-trilogi (der er senere kommet mere end tre bøger i serien). I filmen er mange elementer ændret, og Le Guin har skrevet at den ikke følger ånden i hendes bøger og kun overfladisk historien. Det har hun ret i, så jeg vil anmelde den som en fantasyhistorie, der ikke har været udgivet som bog i forvejen. Derfor vil jeg ikke gå ind på forskellene mellem bøgerne og filmen. Det kan ofte ende i ordpilleri. Hvilket jeg finder interessant, men som ikke er den toning jeg ønsker for denne anmeldelse.

Filmen handler om drengen Gæt, der ønsker at blive troldmand. Hans far er smed, og han vil ikke lade Gæt følge sit ønske. Da landsbyen bliver angrebet af pirater, redder Gæt byen med sin magi, men dør i forsøget. Troldmanden Ogion vækker ham til live igen. Gæt bliver Ogions lærling, men er ikke tilfreds med Ogions langsomme vej til magien. En dag læser han en af sin mesters forbudte trolddomsbøger og han bruger en kraftfuld og farlig formular. Ogion kommer ind i sidste øjeblik og redder Gæt. Troldmanden tilbyder Gæt, at han i stedet kan blive optaget på troldmandsskolen på øen Roke. Her er vejen til magien hurtigere. På skolen er der en konkurrencepræget stemning, og en af de andre studerende lokker Gæt til at slippe en ond ånd løs. Ånden slipper væk, men det viser sig at den vil jage Gæt til den kan overtage hans sjæl og magi. Hvis det sker, kan den gøre meget ondt med Gæts kraft. Gæt er nødt til at forlade troldmandsøen, for at flygte fra ånden. En krigsherre har hørt om Gæts kræfter, og han jager ham også.

Et andet sted er præstinden Tenna ved at skulle overtage ypperstepræstindens hverv, men hun har en konkurrent i en af de andre præstinder, der er elsker til den førnævnte krigsherre. Tenna og Gæts liv er sammenkædet, og kun tilsammen kan de overvinde ondskaben, som Gæt lod slippe løs.

Jeg syntes at filmen er en udmærket fantasyfilm. Hverken den værste eller den bedste jeg har set. Det er glimrende underholdning og den slår tiden ihjel. Computereffekterne er ofte for dårlige, f.eks. ligner skibene legetøjsskibe. Der er skruet for højt op for musikken, så man ikke rigtigt kan høre hvad personerne siger. Jeg plejer ikke at have problemer med at se film uden tekster, men når de mumler og der er høj musik i baggrunden, så er det svært at følge med. Dragterne er flotte, dog syntes jeg det er lidt for sjovt at troldmændene i starten har strikhuer på. Filmen er i skrivende stund kun udgivet på region 1 DVD.

Anmeldt af Kim H. Pierri i Himmelskibet nr.6

Udgivet i Fantasy, Film, tv-serie | Tagget , , | Skriv en kommentar

Lathe of Heaven

Lathe of Heaven
Film, USA 2002, 91 min.
Instruktør: Philip Haas
Medv.: Lukas Haas, James Caan, Lisa Bonet, David Strathairn, m.fl.

På sidste års Fantasticon 2004 fortalte Dave Lally at den britiske 1980- filmatisering af Ursula Le Guins The Lathe of Heaven var blevet valgt som den bedste SF-film nogensinde af britisk fandom. Jeg forsøgte at støve filmen op, men desværre var kun en amerikansk 2002-filmatisering umiddelbart tilgængelig. På IMDB kan man se at folk som har set 1980-versionen, finder 2002- versionen håbløst underlegen, men jeg besluttede mig for at sætte tænderne i den amerikanske version alligevel.

Jeg synes faktisk den var ganske god. Det værste man kan sige om den, er at den første halve time er ekstremt langsom og minimalistisk, og får seeren til at undre sig over hvordan der mon skal komme gang i handlingen. Men det kommer der.

Det er faktisk en ret surrealistisk fortælling. Den handler om hvordan hovedpersonen, George Orr, drømmer at verden og samfundet forandrer sig, og når han vågner op, har verden ganske rigtigt også forandret sig – men kun han selv er bevidst om det. Han opfattes således forståeligt nok som psykotisk og sendes i terapi. Terapeuten, den smålige, men ikke helt uefne Dr. Haber, mistænker ham hurtigt for slet ikke at være psykotisk og hypnotiserer ham til at drømme om en verden hvor Haber er en stadig større, rigere og mere berømt personlighed.

George Orrs civile sagsbehand ler, Heather Lelache, får en stadig vigtigere rolle, da Orr forelsker sig i hende, og de til sidst fuldbyrder deres kærlighed. Derefter – eller derved? – opnår Orr evnen til at modstå Dr. Habers hypnotiske ordrer og omskaber verden til et godt sted hvor den selvcentrerede Dr. Haber er den harmløse psykiske patient på et sindssygehospital og Orr er den doktor som kontrollerer ham.

Filmen begynder og slutter med et smukt citat fra Andrew Marvells digt, The Garden: “The mind, that ocean where each kind / Does straight its own resemblance find, / Yet it creates, transcending these, / Far other worlds, and other seas.”

Jeg synes det er en god historie som giver god mening og er overført til film-mediet på ganske vellykket vis, selvom mange detaljer fra den originale historie selvfølgelig er udeladt. På symbolplanet er det en fortælling om hvordan fornuft og følelse finder og definerer hinanden og i deres endelige sammensmeltning gør alting muligt.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.6

Udgivet i Film | Tagget , | Skriv en kommentar

Thieves & Kings Vol. 4 & 5

Thieves & Kings Vol. 4 & 5
Mark Oakley
Tegneseriesamlinger, upagineret
I Box Publishing, 2001, 2004
Pris $19.50, $19.95

Første gang jeg stødte på Mark Oakleys fantasy-tegneserie Thieves & Kings, var på Hovedbiblioteket i København, der havde købt de to første samlinger. Jeg lånte dem ikke de første par gange jeg så dem. Tegnestilen virkede naiv og noget barnlig, og så vekslede historien mellem tegneseriesider og dekorerede tekstsider, en blanding jeg generelt ikke bryder mig om. Men til sidst lånte jeg de to bøger, en dag hvor jeg ikke kunne finde andet at læse. Det har jeg aldrig fortrudt, for mine negative forventninger blev i den grad gjort til skamme. Jo, persontegningerne var enkle og naivistiske, på kanten af “punktum, punktum, komma, streg, sådan tegnes Nikolaj”, men til gengæld bød historien på en kompleksitet, dybde og originalitet som jeg sjældent havde set i noget fantasyfortælling i noget medie

Som så meget andet fantasy, handler Thieves & Kings om kampen mellem det gode og det onde. Men til forskel fra de fleste sådanne historier, udspiller de vigtigste slag sig ikke her mellem hære (selvom de også findes), men i kampen om de enkelte figurers sjæl og alliance. Kampen udspiller sig især i byen Highborn, hovedstaden i landet Oceansend, og i den nærliggende The Dreaming Forest, der er befolket af mysterier og magiske væsener. Her har den unge og ambitiøse prins Kangar taget magten ved at forgifte sin far og udstøde den retmæssige arving, prinsesse Katara – en situation, der er så arketypisk, at det grænser til kliché. Men Kangars despotiske og imperialistiske ambitioner er blot rammen for fortællingen; kernen er en konflikt der har stået på igennem mange tusind år mellem mere eller mindre udødelige troldmænd og hekse. Sløret bliver kun langsomt løftet for denne konflikt og for de personer, der udkæmper den.

Den centrale figur er drengen Rubel, en selverklæret tyv med magi i blodet, som har erklæret sin loyalitet over for prinsesse Katara. Han vender tilbage til Oceansend efter mange år på havet og finder mange ting forandret og glemt. Han bliver snart jagtet gennem byen af prinsens soldater og af den mystiske og magiske Shadow Lady, Soracia, som er på det ondes side, men måske har en kim af noget godt i sig. Rubels gamle mentor, den fjollede og distræte troldmand Quinton Zempfester (som aldrig har foretaget sig noget, der virker specielt magisk), er forsvundet uden andre spor end en mørnet “er snart tilbage”-seddel på sin dør.

Til forskel fra det meste andet fantasy, foregår Thieves & Kings ikke i et middelalderligt miljø; miljøet ligner mere noget fra 1700-tallet, med frakkeklædte soldater udstyret med geværer, barokke paladser og store sejlskibe.

I løbet af de tre første bind er fronterne blevet trukket op og brikkerne sat i position, og så kan det egentlige spil begynde i bind fire og fem. Gamle spillere indfinder sig på banen i nye roller eller ligefrem nye skikkelser. Klimakset er ved at blive nået i en konflikt, der har stået på i titusind år. Dramatiske ting finder sted, både i den store konflikt og på det personlige plan for de enkelte personer, der bliver rodet ind i konflikten. Bind fire koncentrerer sig især om den mørke troldkvinde Soracia, der står foran en skillevej i sit titusindårige liv. I bind fem er fokus den elleveårige pige Heath Wingwhit, en tidligere inkarnation af prinsesse Katara, som er blevet bragt frem til fortællingens nutid, hvor hun har en vigtig, men uklar rolle at spille. I disse to bind ser man at Mark Oakleys streg og fortællestil er blevet mere sikker, men den naive charme er bevaret.

naive charme er bevaret. Historien er oprindeligt udgivet som hæfter, som er samlet i indtil nu fem bind. Bind 4, som på tegneres hjemmeside også kaldes The Shadow Book, samler seriens nr. 25-36, mens bind 5, The Winter Book, samler nr. 37-45. Der er således 12 numre i bind 4 og kun 9 i bind 5; den forskellige størrelse – skyldes at Oakley har valgt at samle et antal hæfter, der udgør en helhed, fremfor at samle lige mange numre i hver.

Hvis man skal sammenligne Thieves & Kings med noget andet værk, må det være Jeff Smiths tegneserie Bone. Begge serier er udgivet i sort/hvid på eget forlag, begge serier er én lang historie, begge er meget personlige visioner, og begge har en blanding af det barnlige og fjollede og det dybe og alvorlige. Oakley er nok bedre end Smith til at integrere disse modsætninger, men til gengæld er Smith nok rent teknisk en bedre tegner (selvom det er svært at sammenligne deres meget forskellige tegnestile).

Som tidligere nævnt er jeg normalt ikke meget for tegneserier, der blander tekstsider med normale tegneseriesider. Men jeg må indrømme at det fungerer fint i dette tilfælde, dels fordi Mark Oakley er en bedre prosaforfatter end de fleste tegneserieskribenter er, og dels fordi tekstsiderne er dekoreret med tegninger, der supplerer eller understøtter teksten.

Samlingerne med Thieves & Kings kan købes direkte på Mark Oakleys hjemmeside, www.iboxpublishing.com, hvor man også kan læse en lille webtegneserie om Quinton Zempfester.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.6

Udgivet i Fantasy | Tagget , | Skriv en kommentar

Einar Petersen: Walter Kraft and the Alien Menace

Walter Kraft and the Alien Menace
Einar Petersen
E-bog, 89 sider
One4Charity.com

Køb af dette værk støtter sitet globability. org, der har til formål at udvikle freeware til handicappede – et ædelt mål.

Oprindeligt forsøgte anmelderen at læse værket i sin elektroniske form, men efter at være gået død i det et par gange, endte det med at der blev trykket ‘ctrl-p’ og værket manifesteredes i det fysiske rum – jeg duer ikke til at læse lange dokumenter på en skærm.

Værket er på engelsk, men er skrevet af en dansker, for hvem det ikke er et modersmål og det kan mærkes. Sproget er ikke elegant, men det er dog funktionelt, og det forstyrrer ikke læsningen. Men konsekvensen er at læseren ikke dvæler ved nogen passager, men af og til må forundres over ordvalg og vendinger, hvis mening forstås, men som synes kuriøse. Mere forstyrrende er det dog, at størstedelen af alle tankestreger er blevet til bindestreger, ligesom enkelte sætningers fravær af kommaer og tab af ord er det.

Men fremad til selve historien. Vi følger Walter Kraft, eksmarine og dusørjæger, og hans gode ven, hackeren Thorgeir, der skal opklare og hævne drabet på en kolonist, der er død under mystiske omstændigheder. Således sparkes historien i gang. Snart kommer Walter på sporet af en mystisk indtrængende ‘alien menace’, som han jagter gennem den første halvdel af værket. I den anden halvdel springer historien nogle år frem, Walter jager stadig denne ‘alien menace’, og undervejs møder han sin voksne datter og hjælper hende til at vælte et teokratisk styre inden han indhenter sit bytte og det kommer til et opgør.

Historien består af to lange jagtscener anbragt i et ubeskrevet univers. Steder er beskrevet så overfladisk som overhovedet muligt – historien foregår en gang i fremtiden på ‘the planet’ og muligvis på mere end en. Det er muligt at rejse mellem planeter, om det er overlyshastighed eller hyperrumsspring siges der intet om, men historien udfolder sig i ‘Terran Space’, hvor der måske er en regering, i hvert fald et ‘company og et ondt og undertrykkende ‘clergy’, som repræsenterer en falsk religion, der inkluderer en ‘The Lord’. Der findes vistnok andre intelligente racer i eller uden for Terran Space, og det lader til at folk på Mars har et andet samfund end det ellers dominerende, hvad dette så end er. Nogle steder spænder handlingen så meget ben for beskrivelserne, at man f.eks. fortælles at et rædselsvækkende syn venter Walter Kraft, men hvad det er, det må læseren selv regne ud fra den efterfølgende handling.

Historien fungerer som et oplæg til et film, men forfatteren lader læseren i stikken ved intet at fortælle om det univers, historien udspiller sig – i stedet hører vi undervejs om heltens (og det er vist snarere forfatterens) holdninger til religion, økohippier, professorer, skatter og afgifter og store firmaer, og det er ikke positive tanker han gør sig om disse ting.

Jeg må beklageligvis meddele, at dette her er to actionsekvenser, der ligger i forlængelse af hinanden anbragt i et usynligt univers, og handlingen er mange steder ikke særligt overbevisende. Det mest interessante er forfatterens mange gode forsøg på at applicere højteknologi og overvejelserne omkring, hvad der konstituerer et levende væsen. Skal denne sælges som roman, så skal den skrives ind i et univers.

Anmeldt af Morten Greis i Himmelskibet nr.6

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Patrick Leis: Requiem

Requiem
Patrick Leis
Roman, 324 sider
Carlsen 2003
Pris 129,50kr

I 1991 skrev Dennis Jürgensen bogen Kadavermarch inspireret af George A. Romeros zombie-trilogi. Bogen er blevet noget af et kulthit blandt zombie- og splatterfans. Bogen foregår i et fremtidens Danmark, hvor de rige har forskanset i sig de såkaldte krystalbyer. Det er lykkedes for forskerne at fremstille et præparat der kan forlænge livet; et præparat der bliver solgt i to udgaver. Det dyre bliver solgt i krystalbyerne, mens et billigere sælges til folk, der bor udenfor. Det viser sig dog, at det billige præparat har den bivirkning at livet også forlænges til at gælde ind i døden. Pludselig er der zombier alle vejen, et problem som de også tvinges til at tage stilling til i krystalbyene, da en professor truer med at sprænge hul i de tykke mure, som omkranser byerne. Bogen er et must for enhver zombiefan. Dennis Jürgensen arbejdede i år 2000 sammen med Patrick Leis om bogen bag den fiktive film De kom fra Blodsumpen 2, en bog fyldt masser af stemningsfyldte stills. Patrick Leis lod sig senere inspirere af Dennis Jürgensens Kadavermarch til sin bog Requiem. Det er ikke en direkte fortsættelse, men det er en bog i samme univers, bare 500 år længer fremme i tiden. Zombierne er nu i flertal, og de mennesker der stadig er i live, lever i små landbrugsenklaver. Disse er sikret på alle tænkelige måder, så zombierne bliver holdt ude. Zombie-sygdommen har nu også spredt sig til dyrenes verden, så ser man en fugl på himlen, skal man være opmærksom på, at dette også kan være en zombie. Zombier, der har gået rundt længe uden føde, går i dvale, indtil der kommer føde inden for rækkevidde; på den måde er selv mennesketomme områder fyldt med zombier.

Vi følger beboerne på Fergusonfarmen, der forsøger at få landbruget til at køre rundt, samtidig med at der opstår masser at intriger i det lille samfund. De har kontakt med enkelte andre farme, men ved ellers ikke hvordan det ser ud i resten af verden. Deres færden er også begrænset af et stort gammelt minefelt, som de ikke kan passere. På en patrulje finder de en kvinde fra en af de nærliggende farme. Hun er nærmest i chok, men det lykkedes for dem at forstå at sværmen er tilbage. Sværmen er en gigantisk flok af zombier der driver rundt, og med års mellemrum pludselig er tilbage og hærger et område. Der er også røverbander i området, og midt i det hele kommer Påkalderen, en mand der har vandret imellem de forskellige farme i årevis for at holde styr på hvor mange beboere der er. Denne gang har han dog en zombie med i snor, som var det en hund.

Man behøver ikke være den store kender ud i genren for at gætte at alt går ad helvede til. Som altid er det umuligt at forudsige, hvem der overlever, og hvem vi også får at se fra deres zombie-side.

Kadavermarch var dyster, men flere steder så man Dennis Jürgensens specielle humor. Requim har ikke denne humor, hvilket gør den endnu mere dyster og endnu mere ond.

I bogen Jagtmarker (1998) lod Leis sig inspirere til enkelte scener af forskellige film. Desværre var det endelige opgør i den bog stjålet alt for meget fra Alien 3 (og det siges da også direkte i bogen, at det er med baggrund i den film, at de bygger deres labyrint). I Requiem kan man også genkender forskellige inspirationskilder, men denne gang er de meget bedre indarbejdet, og styrker fortællingen. Der finder på et tidspunkt en kamp sted, som er som taget ud af Terminator, men da vi befinder os i et zombie-univers, har man ingen idé om hvem der bliver sejrherren i det opgør. Generelt er der masser af gode ideer, bl.a. tonstunge gensplejsede svin, som også deltager i kampen. Disse bæster er dog ikke på nogens side, de æder alt, hvad de kommer i nærheden af.

Dette er ikke blot en bog, som sagtens kan stå ved siden af Kadavermarch på bogreolen – det er bog der bør stå der.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.6

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , , , | 1 kommentar

Christian Haun: Jor

Jor
Christian Haun
Roman,301 sider
Gyldendal 2005

Det var med en vis skepsis, at denne anmelder åbnede bogen og gik på opdagelse i dens univers. Meget fantasy er primitive kloner af Tolkien anbragt i et simpelt Dungeons & Dragons-univers. Men hertil hører Hauns heldigvis ikke – her er ikke krigeren, klerken, elveren og tyven, men i stedet fire unge mennesker fra en lille landsby.

Året er 469 efter at riget er blevet skabt og opdelt i sine fem provinser, som er omgivet af det store hav eller de dybe skove, hvor de fjendtligsindede dyremennesker bor. Riget er grundlagt af Forældrene, landets guder, efter den store apokalypse, og dets indbyggere kender intet til det, der ligger uden for rigets grænser. Rent historiskkulturelt synes historien at udspille sig i noget, der ligner et lavteknologisk og krudtløst Frisien-Angeln i senmiddelalderen.

Historien følger drengen Jor, hans fætter Neal fra naboflækken Hoopdorp, og tvillingerne Vitus og Camille, der bor i den lille landsby Djyw, som ligger langt fra alt. Det er en historie om at vokse op og bestemme sig for, hvad fremtiden skal bringe, en god beretning om et lille landsbysamfund.

Haun har kælet for sproget, det er lækkert at læse, og han har lagt fokuset på det personlige drama mellem mennesker i et lille lavteknologisk landsbysamfund, der som resten af landet ved, at det er bygget på ruinerne af den store apokalypse og de langvarige krige med dyremenneskerne.

Haun synes at være blevet lokket i den fælde, at enhver fantasyroman har brug for et episk plot, så det får vi også her. I romanens anden del følger vi embedsmanden Van Hern i rigets hovedstad og hvordan han langsomt fristes til at begære magt og lader sig korrumpere. Men netop som Van Hern forvandler sig til den store skurk, skifter historiens fokus, og kortfattet gennemløbes konsekvenserne af Van Herns fald, for således at påbegynde tredje del, hvor vi vender tilbage til den nu voksne Jor og hans tre venner. Her følger læseren deres liv på godt og ondt i årene frem til, at Van Hern kaster landet ud i krig og deres oplevelser under krigen.

Læseren bringes tilbage til persondramaet, og den store episke konflikt flyttes ud i periferien, den bliver til noget, der absolut foregår i baggrunden. Og det er en god ting, for episke plots har det ofte med at det gode taber alle slagene, men vinder krigen, fordi helten til sidst konfronterer skurken og går sejrrig derfra.

Hauns Jor sætter sin egen stil, og trods svinkeærindet med det episke plot, som den behandler stedmoderligt, så er bogen god og spændende læsning, den går tæt på sine personer og er ganske velskrevet.

Anmeldt af Morten Greis i Himmelskibet nr.6

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Himmelskibet 6

himmelskibet-06Forår 2005
36 sider. 35kr
Forsidebillede af Janus Vinter
Grafik af Michael Bernth

Indhold:

Redaktionelt – ved Klaus Æ. Mogensen
De sorte sko – Novelle af Flemming R.P. Rasch
En vandrehistorie – Novelle af Karina Bjerregaard
Ulvesko – Novelle af Klaus Æ. Mogensen
Fanboy Blues – Tegneserie af Lars Kramhøft
Fantasticon 2005 -og 2006 – og 2007? – Kommentar af Olav M.J. Christiansen
Den fantastiske virkelighed – Artikel af Flemming R.P. Rasch
Omkring Ambrose Bierce – Artikel af Thomas Winther

Film/TV-anmeldelser:

Boganmeldelser:

Tegneserieanmeldelse:

Nyt om fantastik – Ved Klaus Æ. Mogensen og Tue Sørensen
Filmpremierer i Danmark – Ved Flemming Espersson
Nyt fantastik på dansk – Ved Janus Andersen
Nedtur Comix -Tegneserie af H.H. Løyche
Fantastiks Generalforsamling 2005 – Referat af Tue Sørensen
Foreningen Fantastik

Udgivet i Himmelskibet | Tagget | Skriv en kommentar

Fortællinger fra Den Uendelige Historie del 1 og 2

Fortællinger fra Den Uendelige Historie del 1 og 2
DVD-samling

I 2001 lavede et canadisk tv-selskab en tv-serie meget løst baseret på Michael Endes fantastiske roman Die unendliche Geschichte. Serien er på 13 afsnit og fylder fire DVD’er, men det er kun de to første DVD’er der er kommet til det danske marked endnu. Jeg har læst på nettet at DVD’erne er blevet forkortet i forhold til tv-serien. Det kan godt være, da der er huller i historien. Bogen har før været filmatiseret i tre spillefilm og en animeret serie.

Basishistorien er den samme som i bogen. Bastians mor dør og han flygter ind i fantasiens verden (kaldet Fantasia) gennem den magiske bog Den Uendelige Historie. Her er hovedfiguren Atreyu. Fjenden i Den Uendelige Historie er ‘Intetheden’ (fantasiløsheden i vores verden, der ødelægger Fantasia). I bogen dukker der en heks op i anden del, hvor heksen er hovedfjenden. Det virker næsten som om Intetheden er hendes tjener og ikke omvendt. I det hele taget er det der sker i Fantasia anderledes end historien i bogen, og flere figurer er erstattet af andre eller helt væk. Der er ikke nogen klippespisende kæmper og mange andre af de figurer vi kender, mangler. I stedet har Atreyu en ny ven ved navn Tartus og møder pigen Flygirl, som flyver en mekanisk version af Lykkedragen, da den ægte er forsvundet. I bogen træder Bastian ind i Fantasia halvvejs, men der er endnu ikke noget tegn på at det vil ske, selvom den begivenhed hvor han i bogen rejser til Fantasia, er sket. Men da jeg kun har set halvdelen af serien, er det ikke til vide om det sker senere.

En ting jeg ikke kan lide, er at skurkene kan komme ind i vores verden, bla. i skikkelse af vikaren Hr. Blank. Det syntes jeg er en kraftig ændring af bogens intentioner. Fantasias beboere hører til i Fantasia, ikke i vores verden. Vi kan trænge ind i den, men de kan ikke trænge ind i vores.

Bastian og nogle af hans venner beslutter sig for at ‘slette’ Hr. Blank. De fjerner enhver henvisning til ham på skolen, og han bliver sendt tilbage til Fantasia. Det syntes jeg er lidt underligt. Det med at fjerne navne og personer er ‘Intethedens’ våben – ikke heltenes. De bruger fantasien som våben.

Historien er også blevet mere politisk korrekt. Bastian stjæler ikke som i romanen bogen fra antikvarboghandleren Koreander, men får den forærende. Han er i DVD’en blevet en figur i Fantasia, hvor han er troldmanden Kuriosa. I romanen lades der ikke nogen tvivl om at Koreander kender til Fantasia og ønsker at Bastian skal stjæle bogen, men der fortælles ikke noget om hans tilknytning til verdenen. En anden ting som er ændret både i denne filmatisering og i den gamle, er at Bastian er en tynd dreng. I bogen er han en tyk dreng der bliver mobbet. I denne serie bliver han ikke mobbet særligt meget.

Når man kigger på forsiden af DVD’en, kan man godt komme til at tro at det er en Harry Potter-film. Skuespilleren der spiller Bastian, ligner Ron Weasley ret meget med sit rødlige hår og halstørklæde. En anden ting der får en til at tænke på Harry Potter, er at når Bastian er på skolen, har han to venner, en dreng og en pige ligesom i Harry Potter. Den oprindelige Bastian i bøgerne har ingen venner, det er derfor han flygter ind i fantasiens verden. Harry Potter-bøgerne er vel også inspireret af Den Uendelige Historie. Denne bog har også en magisk verden bag vores verden, som kun de indviede kan komme til.

Jeg har ikke noget imod at man digter videre på en sådan historie, men at man fjerner den oprindelige historie på den måde, synes jeg er en skam. Når man skriver sådan en anmeldelse, hvor man fortæller hvad forskellen er på en bog og den film man anmelder, kan det godt virke som om man er negativt kritisk. Men jeg er faktisk ikke negativ over for serien. Jeg syntes at den er flot og at historierne i den er gode.

Anmeldt af Kim H. Pierri i Himmelskibet nr.5

Udgivet i Fantasy, Film, tv-serie | Tagget , | Skriv en kommentar