The Last Door

Udgivet den oktober 13, 2016 af Admin

the-last-door-headerThe Last Door
Computerspil, 2013-2016
Udviklet af The Game Kitchen
Til Mac OSX, PC (Steam og GOG), Linux, Android, iOS og Windows Phone

The Last Door er et point-og-click adventurespil som udkommer i fire sæsoner. Foreløbig er de to første sæsoner udkommet. Jeg har gennemført første sæson. Sæsonerne består af kapitler som der er fire af i hver sæson.

Spillet er lavet i gammel grafik som er meget pixelleret. Dette er faktisk en af spillets styrker. Det er ligesom at læse en bog, og det giver en god stemning. Der er ikke indtalt stemmer, men musikken i spillet er rigtigt god.

Spillet er et gyserspil som er inspireret af Edgar Allan Poe og H.P. Lovecraft. Der er en ravn på forsiden af spillet, som nok er en hyldelst til Poe.

Spillet handler om fire venner som skal udforske et supernaturligt fænomen som hedder “The Veil”. Man spiller en af dem, Jeremiah Devitt. Spillet starter med at man kommer til en vens hus. Her er der sket et eller andet. Man udforsker huset og kommer frem til at han og konen har begået selvmord, fordi de har oplevet noget horribelt. Det er også typisk sådan at Lovecraft starter; med at nogle har været i kontakt med mythos og ikke har kunnet klare det.

Der er mange gys i huset, særligt med ravnene som lige pludseligt er inde i stuen. De bryder også igennem vinduet for at æde vennen som har begået selvmord. Dette var enormt uhyggeligt. Så er spillet kommet i gang. Det næste kapitel foregår på en kostskole, hvor der sker noget underligt med eleverne.

Spillet var en anelse for nemt for mig. Jeg har gennemført første sæson på fire timer, hvilket gør at jeg ikke vil betale fuld pris for sæson to. Gysene er dog gode og får det til at løbe koldt ned af ryggen. Spillet er en rigtig god oplevelse. Jeg vil give spillet 8 ud af 10 stjerner.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet 49

Udgivet i Spil | Tagget , | Skriv en kommentar

Siege of Dragonspear

Udgivet den oktober 12, 2016 af Admin

siege-of-dragonspearSiege of Dragonspear
Computerspil
Beamdog, 2016

I 1998 udkom computerspillet Baldur’s Gate; Et rollespil sat i Forgotten Realms-universet og baseret på regelsættet Advanced Dungeons & Dragons 2nd edition. Det blev en stor success, der udkom flere udvidelser, og Baldur’s Gate II udkom i år 2000. Spillene er generelt anerkendt som de absolut bedste indenfor computerrollespil, og fans har spillet spillene igen og igen lige siden. Et stort antal quests, masser af muligheder for at skabe en karakter og et farverigt persongalleri gør at spillene kan spilles igen og igen, og det vil hver gang være en unik oplevelse. I 2012 fik spillet en genkomst da firmaet Beamdog fik muligheden for at opdatere de gamle spil til bedre at kunne køre på moderne computere og tablets. Grafikken og interfacet fik et løft, og et par nye quests og NPCs blev tilføjet. Spilserien fik nu et nyt publikum. For Beamdog blev det et springbræt til at kaste sig ud i et utænkeligt projekt med at lave en ny udvidelse til det første Baldur’s Gate-spil efter 15 år uden noget nyt i serien.

Der kan i det følgende forekomme spoilers til de gamle Baldur’s Gate-spil.

Siege of Dragonspear er en udvidelse til det første spil, og historien ligger sig dermed i mellem de to originale spil. Baldur’s Gate II starter godt nok med at man vågner op i et torturkammer uden viden om hvordan man er havnet der, så man har haft lidt frirum at arbejde med. Det har været lidt en udfordring for Beamdog at lave et spil med en handling der ligger i naturlig forlængelse af det første spil, men uden at det bliver refereret til i den oprindelige toer. De har dog gjort et hæderligt forsøg.

Baldur’s Gate I slutter med at man besejrer Sarevok, der ligesom den hovedkarakter man spiller som, er søn af guden Bhaal – også kendt som Lord of Murder. Siege of Dragonspear fortsætter direkte efter den kamp og i spillets første introduktions-dungeon skal man lige få ramt på de sidste af Sarevoks håndlangere. Det er dog hurtigt overstået, og man ankommer til byen Baldur’s Gate, hvor man bliver hyldet som en helt og alt tilsyneladende er i orden. Indtil en ny fare truer i form af krigslederen Caelar Argent der med sit korstog sender hundredvis af flygtninge til Baldur’s Gate. Og hun har også en mission om at dræbe dig. Spilleren bliver bedt om at samle holdet igen og drage til fronten for at bremse Caelars fremmarch.

Hvad deraf følger er en forholdsvis lineær spiloplevelse, hvor en mainquest skal fuldføres før man kan komme videre til næste sted på kortet, mens der selvfølgelig er mulighed for sidequests af forskellig længde. Mange af de velkendte karakterer er med igen, de fleste af dem endda med de oprindelige stemmeskuespillere, og gameplayet er som man kender det. Opdateringen af spillets motor bringer nye muligheder med sig. Udover en forbedret grafik, der holder sig i den klassiske isometriske stil, er der kampe med langt flere venner og fjender på skærmen end hvad man var muligt før; til tider op over 30 når man kommer til frontlinjen. Det kan godt blive ret kaotisk og giver nye udfordringer (fireballs er stadig effektive). Derudover er der tilføjet en ny shaman-klasse man kan spille som, samt nye NPCs ud over flere af de gamle.

Siege of Dragonspears historie er dømt til ikke at kunne blive mere end en parentes i den samlede saga, og dermed når niveauet bare ikke op på de klassiske spil. Men Beamdog har gjort hvad de kunne med de begrænsninger de nu var underlagt, og jeg synes især hovedfjenden Caelar Argent var en interessant karakter, der bestemt ikke bare var ond for at være ond. Spillet bliver dog lidt for lineært, hvilket ikke rigtig passer til Baldur’s Gate-stilen, og mange elsker også netop de spil for deres store grad af frihed. For fans af serien kan den udvidelse give mindst 20-30 timers ekstra nyt indhold til en spilserie mange sikkert har spillet igennem gange de sidste 15 år. Har man ikke spillet Baldur’s Gate før, skal man alligevel først skaffe sig Baldur’s Gate: Enhanced Edition for at kunne spille Siege of Dragonspear, og det holder altså stadigvæk og er gjort nemmere tilgængeligt på moderne computere med de nye udgaver fra Beamdog.

Spillet kan købes på GoG, Steam eller direkte fra Beamdogs hjemmeside.

Anmeldt af Jeppe Larsen i Himmelskibet 49

Udgivet i Spil | Tagget , | Skriv en kommentar

Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl – Grænselandet

Udgivet den oktober 11, 2016 af Admin

graenselandet-af-hedengran-og-sanddahlGrænselandet
Roman af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl
Mørkets søn, bog 2
Ulven og Uglen, 2016, 405 sider
Omslag: Mette Breth

Den unge hersker Destan Tolvarssøn er tilbage i Heikan hos Sikanias mørke folk, som trues af hungersnød. Destans alliance med Sikanias lyse folk falder ikke i god jord hos Rådet, men Destan beslutter ikke desto mindre at forsøge at få gang i handlen med overfladen, så han kan købe korn til sit folk. Imens rasler naboerne i Koru med våbnene, og Destan frygter, at de vil gå i alliance med de frygtede taronere og angribe Heikan.

I et forsøg på at blive forsonet med sin moder sender Destan en rådmand ud for at overtale Theodora til at vende tilbage og hjælpe ham med at styre, men ikke alle er lige interesseret i, at Destan skal klare sig godt, og et kup lurer i det skjulte.

Uvidende om dette gør Destan sit bedste for at sikre sit folk, men han er stadigvæk i dyb sorg over tabet af Celina. Et tab han nægter at anerkende som endeligt, og derfor opsøger han den eneste person, der kan hjælpe – men med hvilke omkostninger?

Grænselandet er bind 2 i serien om “Mørkets søn”, og Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl fortsætter det gode oplæg. Denne gang hører vi mere af historien bag splittelsen mellem lysets og mørkets folk, ligesom forfatterne succesfuldt udbygger seriens univers ved at introducere en række nye væsner og deres samhørighed med Sikanias to folkeslag.

Hvor første bind måske var lidt lang tid om at komme helt op i omdrejninger, er der her i andet bind mindre fokus på kærlighed og familierelationer og mere på intriger og krig, hvilket giver fortællingen fart lige fra starten af.

Udover at holde spændingen i selve plottet, fortsætter persongalleriet også med at være interessant at følge. Selvom Destan har allieret sig med lysets folk, er han stadigvæk barn af mørket, og denne sammensatte personlighed gør ham til tider uforudsigelig. Vi kommer også tættere på den unge Baran, der meldte sig til hersker Ragns hær for at hjælpe med at finde Celina i bind 1, men nu kommer helt tæt på den mørke Destin, da krigen truer, og pludselig må finde ud af om han kan være loyal mod manden, der delvist er skyld i Barans families vanære.

Og så viser Hedengran og Sanddahl sig atter at være ganske nådesløse overfor deres personer, så ingen kan vide sig sikker på at fortsætte til bind 3.

Jeg var vældig underholdt under læsningen af Grænselandet, der ligesom første bind også er udgivet som hardback i solidt papir med en fin typografi og en fængende forside. Jeg har ikke kunne finde en udgivelsesdato på bind tre, men jeg glæder mig allerede til at få slutningen på denne velskrevne trilogi, der kan læses af såvel unge som voksne fantasy-elskere.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 49

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl – Mørkets søn

Udgivet den oktober 10, 2016 af Admin

moerkets_soenMørkets søn
Roman af Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl
Mørkets søn, bog 1
Ulven og Uglen, 2015, 393 sider
Omslag: Mette Breth

Destan Tolvarssøn er arving til Sikanias trone. Det samme er Celina. Men de to unge arvinger har aldrig set hinanden og kommer heller aldrig til at mødes, for Destan skal herske over det mørke folk, som bor under jorden og kun kommer op om natten for at dyrke jorden og jage, og som hader lysets folk, mens Celina skal herske over det lyse folk, som bor på overfladen og frygter mørket mere end alt andet.

Destan har dog overhovedet ikke lyst til at blive hersker. Han har aldrig kunne leve op til sin fars forventninger og er i stedet gået i den modsatte grøft og turer rundt i byens værtshuse i stedet for at følge sine læreres undervisning og sidde med under rådsmøderne.

Men da hungersnød truer det mørke folk, får hersker Tolvar en idé. Han vil kidnappe Celina og tvinge hersker Ragn af lysets folk til at slukke for solen, så mørkets folk kan komme op til overfladen. Og han vil have Destan til at udføre dåden.

På trods af deres anstrengte forhold griber Destan chancen for et eventyr og siger ja til Tolvar, men det viser sig, at opgaven langt fra er så simpel, som den lyder.

Forlaget Ulven og Uglen blev grundlagt i 2013 med ambitionen at udgive fantasy af høj kvalitet til et voksent publikum. Et hurtigt kig på forlagets tidligere udgivelser viser, at ambitionen ser ud til at lykkes, og jeg kan da også anbefale Mørkets søn til både unge og voksne fantasy-læsere, som holder af et godt eventyr, hvor kampen mellem det gode og det onde krydres med en kærlighedshistorie i et interessant og troværdigt univers. Samtidig er den fysiske udgivelse også lækker med kraftigt papir, letlæselig typografi og en appellerende forside.

Debutanterne Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl har skabt et spændende todelt rige, hvor splittelsen mellem et lysets og et mørkets folk både er godt fundet på og vel udført. Destan, som tilhører mørkets folk, er f.eks. klart mere brutal og selvisk end lyse Celina i starten, og selvom de begge tvinges til at udvikle sig undervejs, så er det interessant med en hovedperson som har en mere sammensat personlighed end helte ofte har.

Sproget flyder let, og selvom historien er lidt tid om at komme rigtigt i omdrejninger, er den både underholdende og spændende. Vi får ikke så meget at vide om, hvorfor mørkets folk i første omgang er endt i det underjordiske rige, men det, håber jeg, kommer i bind to. Til gengæld slutter første bind med noget af en cliffhanger, som smider alt op i luften til næste bind, der har fået titlen Grænselandet.

(Grænselandet er anmeldt på næste side; red.)

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 49

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Emil Blichfeldt – Skæbneblod

Udgivet den oktober 9, 2016 af Admin

skaebneblod-cover_1mbVintersjæl II: Skæbneblod
Tekst af Emil Blichfeldt
Illustrationer af Tom Kristensen
Calibat 2016, 56 sider.

I den første Vintersjæl-fortælling fulgte vi en pige der var sendt ind i en mareridtsverden for at redde andre ud derfra. Det var en spændende og urovækkende læseoplevelse, og heldigvis er det samme stil der forsættes med her i bind to. Her er det ikke helt klart, om det mareridt hun er fanget i nu, finder sted i en drøm eller i en skræmmende virkelighed. Bogen er en lang jagt hvor hun jages af sin far, uden at hun rigtigt har noget sted at flygte hen. Flugten er igennem en mørk og dyster verden, hvor hun alligevel frygter at falde i søvn, som om det kun vil gøre det værre.

Forlaget beskriver selv denne serie som deres sværest tilgængelige bøger, og det er da også ganske svært at gengive handlingen. For handlingen er jagten, men det der gør bogen spændende, er mere den skræmmende stemning den formår at opbygge. Historien er perfekt indrammet af Tom Kristensens illustrationer der fanger og underbygger historien og pigens frygt.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 49

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Ti noveller fra fantasiens univers

Udgivet den oktober 8, 2016 af Admin

ti-noveller-fra-fantasiens-universTi noveller fra fantasiens univers
Ebog. Antologi
Forlaget Virabooks, 2011

Det er ved at være nogle år siden at denne samling udkom, men dengang gik den fuldstændig forbi min opmærksomhed, og det er først for ganske nyligt at jeg opdagede den. Jeg var ikke den eneste der overså den, og den figurerede f.eks. heller ikke på boglisten i Himmelskibet eller var at finde på bibliotek.dk.

Det er dog også en underlig udgivelse, og her tænker jeg ikke på at den kun er udkommet som ebog. Hverken forsiden eller indholdsfortegnelsen fortæller noget om forfatternavne, der står blot “Ti danske forfattertalenter”. Heller ikke på saxo.com var der nævnt nogle forfatternavne. Man skal ind i bogen og hen til de enkelte noveller for at se hvem der har skrevet hvilket bidrag.

Også forsiden er et noget underligt valg fra forlagets side. Forsiden prydes af et billede som ligner et billede taget til et liverollespil, og for mig signalerer layoutet at bogen henvender sig til børn og unge, og ved at der stod nye talenter, tænkte jeg det var skrevet af unge (uden at jeg dog kender alderen på forfatterne). Forsiden får mig yderligere til at tro at dette er en fantasysamling.

Men skinnet kan bedrage, for i stedet for en ungdomsfantasysamling, så er det nærmere en science fiction-samling der her er tale om.

Jeg læste om bogen på Silvestris blog, hvor han i et indlæg fortæller at han sendte en novelle ind til en konkurrence udskrevet af Virabooks, og at han var glad for at novellen kom med i udgivelsen, men at han lige siden har undret sig over at bogen var forblevet gemt og glemt af bl.a. anmeldere. Da jeg generelt er meget glad for de ting Silvestri skriver, så tænkte jeg at jeg da hellere måtte anskaffe mig denne samling.

Når man taler om talenter, tænker man gerne på folk der har et talent, som ikke rigtigt er udviklet endnu. Silvestri er ved at have udviklet sit talent, men da denne bog udkom, var han faktisk i starten af sin skrivekarriere, så det var også lidt spændende på denne måde at kigge lidt bagud i hans forfatterskab.

Samlingen består som nævnt hovedsageligt af science fiction-noveller, og det er da også en novelle i denne genre der indleder bogen.

I “Delte kroppe” af Kristian Peter Sjøgren er verden ved at være overbefolket. Den måde som problemet er blevet løst på, er at man deles om kroppe. Man har hver et halvt døgn i sin krop, hvorefter den man deler med overtager. Man kender intet til den anden personlighed, og man skal være i bestemte zoner når skiftet finder sted. Jacob deler krop med en ryger, så noget af det første han altid gør, er at tage noget tyggegummi, og han tager derefter et grundigt bad for ligesom at skylle alle spor af den anden af sig.

En dag finder Jacob nogle spor fra den anden personlighed der tyder på at den anden vil forsøge at udslette Jacob og derved overtage kroppen helt. Dette vil Jacob selvfølgelig gøre alt hvad han kan for at forhindre.

Novellen er en stærk start på samlingen, og efter at have læst denne, var den sidste tvivl forsvundet med hensyn til at der blot ville være tale om en samling af halvgode noveller, for Sjøgrens novelle er både en god og godt skrevet historie byggende på en god ide.

Bogen indeholder som titlen fortæller ti noveller, men her vil jeg dog kun komme ind på tre der viser lidt af bredden i samlingen.

“Den sidste Snotnisse” er en humoristisk fortælling af Kristoffer J. Andersen, og her er der tale om en fantasyhistorie. Alle der har spillet klassisk Dungeons & Dragons-rollespil har været med til at tage på et eventyr der egentligt blot gik ud på at finde en masse letbesejrede ‘monstre’, så man lige kunne få de sidste XP man manglede for at stige et level. I denne noveller følger vi snotnisserne, som ofte er dem der må holde for når en eventyrer lige skal have et let quest. En lille let og underholdende novelle.

Silvestris bidrag har titlen “Sjæleforsørgeren”. I den møder vi Tobias Andersen, som i en ung alder solgte sin sjæl til djævelen. Som læsere får vi ikke at vide hvorfor eller for hvor meget han solgte den, og det er ikke relevant, for nu har han opfundet en måde at lave en kunstig sjæl. En sådan opfindelse går selvfølgelig ikke upåagtet hen, og snart melder en dæmon sig på banen, da helvedes hersker gerne vil købe opfindelsen. Han er dog ikke den eneste interesserede køber; også Tobias’ chef vil gerne købe opfindelsen, og han lover at gøre Tobias’ liv til et helvede hvis han ikke sælger. Tobias er dog ikke dum, og han forstår at spille de to bydere ud imod hinanden og at sikre sig selv. Denne novelle er et glimrende eksempel på Silvestris fantastiske fantasi og evne til at lege med genrerne og til at omsætte de gode ideer til historier som det virkeligt er værd at læse.

Det er en skam at forlaget Virabooks ikke har været gode til at gøre opmærksom på deres bog, og at deres valg af forside og layout har gjort at potentielle læsere ikke har lagt mærke til den, for bogen er en glimrende lille samling af historier.

Redaktøren på fanzinet Obskuriøst, Henrik Larsen, har et ordsprog der hedder “Ting forsvinder”, som han bl.a. bruger om bøger som ikke længere er til at skaffe, og som man har på fornemmelsen ikke rigtigt står hos nogle af de få tilbageværende antikvariater, men at de er røget ud, og dermed forsvinder helt, bortset fra depotbiblitekets samling. En udgivelse som denne ebog får mig også til at tænke at ebøger i endnu større omfang risikerer at forsvinde hurtigt, hvis læserne ikke opdager dem i første omgang, så er de ofte helt væk når forlaget lukker, og bogen forsvinder fra salgssiderne, for der er jo ikke noget der hedder antikvarisk salg af ebøger. Men nu er der trods alt en elektronisk kopi af denne bog hos mig.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 49

Udgivet i Antologi, Bøger, Fantasy, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Frank Brahe – MORF

Udgivet den oktober 7, 2016 af Admin

morf-box-forsideMORF
Tegneserie af Frank Brahe
Gymnoten, 2016

Jeg har flere af Frank Brahes forskellige udgivelser stående på mine hylder. Det er dog film-fanzines og Erwin Neutzsky-Wullf-bøger Frank har layotet, men dette er den første tegneserie som er kommet ind i samlingen fra hans hånd.

Der er krig i universet, noget som vi dog her på jorden er helt uvidende om. I det skjulte bliver vi dog draget ind i den, da den ene part i konflikten vælger at bruge mennesker som grundlaget til at dyrke varulve, mens den anden part selvfølgelig prøver at standse dem. Alt dette bliver en lille flok personer blandet ind i, da den ene bliver besat af en parasit, der fører ham ud i en skov, og får ham til at ødelægge en række pupper. Der er dog ingen som rigtigt vil tage hans historie for gode varer, for han er kendt med et misbrugsproblem, og har tidligere fortalt vilde historier. Men parasitten ligger stadig på hans bord og prøver at få ham til at give den adgang til hans hjerne, så den kan fortsætte sin kamp.

Det er en underholdende mørk science fiction-fortælling med varulve, tentakelmonstre og folk der sjældent har muligheden for at gøre en forskel, men som nu skal redde jorden.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 49

Udgivet i Horror, Science Fiction, Tegneserier | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Daniel Henriksen – In absentia

Udgivet den oktober 6, 2016 af Admin

in-absentiaIn absentia
Roman af Daniel Henriksen
Valeta, 2016

Hvad gør man når lægerne giver en ens dødsdom? I In absentia er der et bud på dette. Her har en mand valgt at lave sin egen kiste. Hans kone Stine ved han har gang i et byggeprojekt, men hun ved ikke hvad han bygger, eller ved noget om hans sygdom.

Han ønsker dog også at gøre noget godt for sin kone i sin sidste tid, men også her har han en anden tilgang end hvad mange andre ville have gjort. Han bilder konen ind at han skal på kursus, men hvad han i virkeligheden gør er at han tager ud for at hævne sig på de der har været uretfærdige overfor hende.

Det starter med bankmanden som ikke ville bevilge dem et lån så de kunne købe drømmehuset. Den hævngerrige mand opsøger bankmanden på dennes adresse, og han har medbragt et baseballbat. Efter at have tævet bankmanden til døde og taget de penge som manden havde, drager han videre.

Listen er lang over de han mener fortjener at blive draget til ansvar for forskellige ting, og samtidig med hævnen forsøger han at skaffe penge som hans kone kan leve for når han selv er væk.

Et offer var valgt da denne havde stjålet fra dem. Her finder han en masse penge, men også en masse problemer. Han bliver draget ind i en dybt voldelig og kriminel undergrund, og pludseligt er Stine også i fare.

Manden bliver løbende opsøgt af spøgelserne af sine ofre. Dette er selvsagt noget han lige skal vænne sig til, men han prøver at hjælpe dem til at få ro, og nogle af dem prøver han også at få til at hjælpe sig. Om spøgelserne rent faktisk er der, eller om det er hans samvittighed der danner dem for ham, er uklart, men ingen tvivl om at de er ægte for ham og noget han skal forholde sig til.

Det er en blodig historie og meget beskrivende i sin vold. Der er dog også konsekvenser ved den vold som han udfører, for da han møder folk for hvem vold og tortur er en levevej, så er han pludselig offeret, og hvad værre er for ham, så er Stine også lige pludseligt et muligt offer.

Dette er ikke en bog som blot er skrevet for at have muligheden for at skrive en masse voldelige og blodige scener. Det at det ikke blot er vold for blodets skyld, men at den har en historie, gør at den bestemt er værd at læse. Forlaget kalder den for en spændingsroman, hvilket nok er en meget passende kasse at putte denne bog i. Det er ikke rigtigt en gyser eller horrorbog, og det er heller ikke en krimi, så spænding er meget passende, og spændende er den bestemt.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 49

Udgivet i Bøger, Horror | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Siri Pettersen – Odinsbarn

Udgivet den oktober 5, 2016 af Admin

odinsbarn_siri_pettersenOdinsbarn
Roman af Siri Pettersen
Ravneringene, 1
Høst, 2016, 575 sider
Oversat fra norsk af Rolf Stavnem efter Odinsbarn
Omslag: Siri Pettersen
Dansk versionering: Jette Aagaard Enghusen

Det er måske lidt overdrevet at sammenligne Siri Pettersen med J.K. Rowling, men en god historie er det nu. Den norske forfatter debuterer nemlig med trilogien Ravneringene, som allerede har opnået vilde salgstal i Norge, er blevet solgt til de øvrige nordiske lande, og nu er også en filmatisering på trapperne. Og igen – måske overdriver jeg lidt – men bliver filmatiseringen så god, som første bind fortjener, så forudser jeg et hit a la LoTR.

Første bog, Odinsbarn, foregår i verdenen Ymslanda. Her er folket af Ymsæt, hvilket blandt andet betyder, at de har haler, og at de har EVNEN – nogen mere end andre. Her vokser pigen Hirka op alene med sin far, Thorrald. De første mange år er de altid på farten, og da de endelig slår sig ned i Elveroa, bosætter de sig i en hytte langt væk fra landsbyen klemt op mod klippevæggen, hvor ingen kommer tilfældigt forbi. For Hirka er nemlig anderledes. Thorrald fandt hende en vinter, efterladt i sneen. Et Odinsbarn, født uden en hale, som siges at være et misfoster i ledtog med ‘de blinde’ fra det hinsides, som bare venter på en mulighed til at komme ind i Ymslanda og udrydde alt liv.

Først som 15-årig, da Hirka står for at skulle gennemgå Ritualet sammen med landsbyens øvrige unge, får hun dog sandheden om sin herkomst at vide. Hun er menskr i en verden, hvor mennesket er myten. Afsløringen kommer til at ændre ikke blot Hirkas liv, men historiens gang…

Odinsbarn er som sagt første bog i en trilogi, og selvom jeg, allerede før jeg gik i gang med at læse, var lidt træt ved tanken om endnu to bind (første bog er knap 600 sider), så blev jeg lynhurtigt opslugt af bogens univers og kan nu nærmest ikke vente på at få fingre i bind to.

Siri Pettersen har nemlig skabt en mangefacetteret og kompleks verden, jeg som læser i den grad nød at synke ned i. Det tager tid at lære bogens personer og steder at kende, for Pettersen giver ikke unødvendige forklaringer i tide og utide. Men det er tid der er brugt vel. Samtidig er historien i sig selv elementært spændende, for alle kan vel sætte sig ind i følelsen af at være udenfor. Og Hirka er virkelig udenfor – på flugt for sit liv. Oveni bliver hun en nøgleperson i et gryende opgør mellem de 12 slægter, der leder Mannfalla, og det selvstændige Ravnhov. Og for at gøre ondt værre, er der også indbyrdes intriger og magtkampe mellem de 12, som blandt andet får store konsekvenser for Hirkas eneste barndomsven, stolearvingen Rime An-Eldrin.

Her er med andre ord tale om en storslået episk fortælling om både kærlighed, ondskab, hemmeligheder, magtbegær, ensomhed, død, tro og meget, meget mere. Det hele fortalt flydende og så godt bundet sammen, at jeg som sagt var klar til at læse bind to, så snart jeg havde læst sidste linje i Odinsbarn. Ikke mindst fordi bind 1 slutter med noget af en cliffhanger for Hirka.

Jeg har læst mig til, at de tre bøger i serien udspiller sig i tre parallelle verdener. Hvor vi i bind 1 er i Ymlanda, en norrønt inspireret verden hvor mennesker (eller menskr) er en myte, foregår bind 2 i vores tid og verden, mens bind 3 udspiller sig i ‘de blindes’ verden. Jeg venter i spænding på de næste bind, hvor bind 2, Råddenskab, er sat til at udkomme på dansk den 12. oktober, og bind 3, Evnen, i februar 2017.

Hør Siri Pettersen fortælle om bogen på Høst og Søns hjemmeside, bit.ly/2a31CEF, eller læs artiklen om den kommende filmatisering, bit.ly/29FMtHW, eller besøg Ravneringenes hjemmeside: www.ravneringene.no.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 49

Udgivet i Bøger, Fantasy | Tagget , , , | Skriv en kommentar

C.J Cutcliffe Hyne – Atlantis – Det sunkne kontinent

Udgivet den oktober 4, 2016 af Admin

atlantisAtlantis – Det sunkne kontinent
Roman af C.J Cutcliffe Hyne
Science Fiction Cirklen 2015
Oversat af Jens Guld efter The Lost Continent: The Story of Atlantis, 1899
Efterord af Jens Guld
264 sider, 248 kr.

Den græske filosof Platon beretter om Atlantismyten i sine værker Kritias og Timaios. Forfatteren C.J. Cutcliffe Hyne (1866-1944) bruger myten om Atlantis til romanen Atlantis – Det sunkne kontinent, så det er klart hvordan bogen slutter. Dog har Hyne ingen direkte henvisning til Platon. Platon bruger ifølge videnskab.dk myten om Atlantis til bl.a. at fortælle om, hvor god jord man havde engang i forhold til, hvor dårlig jord man havde på Platons tid i området omkring Athen på halvøen Attika. Myten om Atlantis er således en forfaldshistorie.

På trods af at det er klart hvordan Atlantis – Det sunkne kontinent slutter, er den spændende på sin vis. Bogen starter med at vicekongen Deucalion kaldes hjem fra provinsen Yucatan til Atlantis. Det starter dramatisk ud med at Deucalions skib bliver angrebet af søuhyrer, og der er rimelig fart over handlingen i resten af bogen. Læseren oplever begivenhederne ud fra Deucalions synspunkt, og han er jeg-fortæller i bogen.

Atlantis har fået en ny kejser­inde, Phorenice, hvis trone vakler, fordi der er oprørere imod hendes diktatoriske regime. Deucalion tilhører præstekasten der dyrker de gamle guder (bl.a. solen), mens Phorenice ikke dyrker disse guder: “Jeg (…) gjorde den sædvanlige bøjning og opsendte stille den forskrevne bøn (…) men jeg er sikker på, at jeg hørte en fnisen fra de fantastisk klædte tilskuere, da jeg rejste mig. Jeg (…) vendte mig mod Phorenice for at kræve dem straffet på stedet for mangel på ærbødighed.” (s.59). Men Phorenice straffer dem ikke for at vise manglende ærbødighed over for guderne. Deucalion holder dog kritikken af den manglende gudedyrkelse tilbage, for grunden til at han kaldt tilbage fra provinsen Yucatan, er at Phorenice vil have ham til ægtemand.

Foruden ikke at dyrke de gamle guder er et kendetegn ved Phorenices regime nedgang i handelen: “Jeg så med sorg hvor få skibe der nu flød i det prægtige bassin og hvor få vidnesbyrd om handelsvirksomhed, der var at se på kajerne.” (s.139). Men selv om det er nedgang i handelen, laver Phorenice nye opfindelser, blandt andet guldsamlingsmaskiner, der uddrager guld fra havvand hvor det findes i ‘opløst tilstand’ (s.140).

Et tredje kendetegn ved Phorenices styre er undertrykkelsen: “Men som vi her vandrede gennem byens kvarterer, så vi vidnesbyrd om hård undertrykkelse. Lig af ihjelsultne mennesker så magre, at knoglerne stak ud gennem huden, lå i rendestenen.” (s.77). Men Deucalion har svært ved at tage afstand fra alt dette. Som han siger: “Jeg holder ikke af at forkæle pøbelen. Jeg siger, at hvis man lader en mand sulte og fryse, så vil han arbejde for at skaffe sig føde og klæder, og hvis ikke, ja så kan han få lov at dø, og så slipper Staten af med en værdiløs skabning.” (s.77). Endvidere er “alle mennesker, store som små, Kongens tjenere. Han kan behandle og bruge dem som han vil, og Phorenice stod i Kongens sted.” (s. 78)

Spændingen i bogen består bl.a. i hvordan oprørerne mod Phorenice klarer sig og hvordan Deucalion forholder sig til dette med sin position som Phorenices ægtemand, da han forelsker sig i en pige på oprørernes side. Men på den anden side var det svært at identificere mig med hovedpersonen Deucalion, der har de holdninger han har (og det er rimeligt at antage, at forfatteren er enig med sin fortæller i sine socialdarwinistiske holdninger, hvilket også fremgår af efterordet). Nu kan man diskutere hvor meget man holdninger betyder når det gælder litteratur. Men jeg mener at holdninger er en drivkraft når man læser.

Det positive er så, at skildringen af samfundet Atlantis ikke er skildret som en myte om en idealstat der sank i havet. Tværtimod er det skildringen af et brutalt diktatur, der går under. Sproget i romanen er renset for metaforer, ironi og humor, men det fungerer.

Sidst i bogen er der et fint efterord ved oversætteren Jens Guld, der sætter romanen i en sammenhæng. Bogen blev skrevet “i de dage da forfattere glat væk anbragte amazonprinsesser på Mars og Venus, lod Tarzan tage på eventyr i Jordens indre. Det er forfattere som Burroughs, Kline og Leigh Brackett (…) Atlantis – Det sunkne kontinent er en bog i denne genre.” (s. 259-260). Han skriver også at Cutcliffe Hyne havde humor og ironi, men det har han efter min mening ikke i denne bog. Bogen kan godt holde til en udgivelse, men stor litteratur er det ikke.

Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet 49

Udgivet i Bøger | Tagget , , | 1 kommentar