Emil Blichfeldt – Skæbneblod

Udgivet den oktober 9, 2016 af Admin

skaebneblod-cover_1mbVintersjæl II: Skæbneblod
Tekst af Emil Blichfeldt
Illustrationer af Tom Kristensen
Calibat 2016, 56 sider.

I den første Vintersjæl-fortælling fulgte vi en pige der var sendt ind i en mareridtsverden for at redde andre ud derfra. Det var en spændende og urovækkende læseoplevelse, og heldigvis er det samme stil der forsættes med her i bind to. Her er det ikke helt klart, om det mareridt hun er fanget i nu, finder sted i en drøm eller i en skræmmende virkelighed. Bogen er en lang jagt hvor hun jages af sin far, uden at hun rigtigt har noget sted at flygte hen. Flugten er igennem en mørk og dyster verden, hvor hun alligevel frygter at falde i søvn, som om det kun vil gøre det værre.

Forlaget beskriver selv denne serie som deres sværest tilgængelige bøger, og det er da også ganske svært at gengive handlingen. For handlingen er jagten, men det der gør bogen spændende, er mere den skræmmende stemning den formår at opbygge. Historien er perfekt indrammet af Tom Kristensens illustrationer der fanger og underbygger historien og pigens frygt.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 49

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Ti noveller fra fantasiens univers

Udgivet den oktober 8, 2016 af Admin

ti-noveller-fra-fantasiens-universTi noveller fra fantasiens univers
Ebog. Antologi
Forlaget Virabooks, 2011

Det er ved at være nogle år siden at denne samling udkom, men dengang gik den fuldstændig forbi min opmærksomhed, og det er først for ganske nyligt at jeg opdagede den. Jeg var ikke den eneste der overså den, og den figurerede f.eks. heller ikke på boglisten i Himmelskibet eller var at finde på bibliotek.dk.

Det er dog også en underlig udgivelse, og her tænker jeg ikke på at den kun er udkommet som ebog. Hverken forsiden eller indholdsfortegnelsen fortæller noget om forfatternavne, der står blot “Ti danske forfattertalenter”. Heller ikke på saxo.com var der nævnt nogle forfatternavne. Man skal ind i bogen og hen til de enkelte noveller for at se hvem der har skrevet hvilket bidrag.

Også forsiden er et noget underligt valg fra forlagets side. Forsiden prydes af et billede som ligner et billede taget til et liverollespil, og for mig signalerer layoutet at bogen henvender sig til børn og unge, og ved at der stod nye talenter, tænkte jeg det var skrevet af unge (uden at jeg dog kender alderen på forfatterne). Forsiden får mig yderligere til at tro at dette er en fantasysamling.

Men skinnet kan bedrage, for i stedet for en ungdomsfantasysamling, så er det nærmere en science fiction-samling der her er tale om.

Jeg læste om bogen på Silvestris blog, hvor han i et indlæg fortæller at han sendte en novelle ind til en konkurrence udskrevet af Virabooks, og at han var glad for at novellen kom med i udgivelsen, men at han lige siden har undret sig over at bogen var forblevet gemt og glemt af bl.a. anmeldere. Da jeg generelt er meget glad for de ting Silvestri skriver, så tænkte jeg at jeg da hellere måtte anskaffe mig denne samling.

Når man taler om talenter, tænker man gerne på folk der har et talent, som ikke rigtigt er udviklet endnu. Silvestri er ved at have udviklet sit talent, men da denne bog udkom, var han faktisk i starten af sin skrivekarriere, så det var også lidt spændende på denne måde at kigge lidt bagud i hans forfatterskab.

Samlingen består som nævnt hovedsageligt af science fiction-noveller, og det er da også en novelle i denne genre der indleder bogen.

I “Delte kroppe” af Kristian Peter Sjøgren er verden ved at være overbefolket. Den måde som problemet er blevet løst på, er at man deles om kroppe. Man har hver et halvt døgn i sin krop, hvorefter den man deler med overtager. Man kender intet til den anden personlighed, og man skal være i bestemte zoner når skiftet finder sted. Jacob deler krop med en ryger, så noget af det første han altid gør, er at tage noget tyggegummi, og han tager derefter et grundigt bad for ligesom at skylle alle spor af den anden af sig.

En dag finder Jacob nogle spor fra den anden personlighed der tyder på at den anden vil forsøge at udslette Jacob og derved overtage kroppen helt. Dette vil Jacob selvfølgelig gøre alt hvad han kan for at forhindre.

Novellen er en stærk start på samlingen, og efter at have læst denne, var den sidste tvivl forsvundet med hensyn til at der blot ville være tale om en samling af halvgode noveller, for Sjøgrens novelle er både en god og godt skrevet historie byggende på en god ide.

Bogen indeholder som titlen fortæller ti noveller, men her vil jeg dog kun komme ind på tre der viser lidt af bredden i samlingen.

“Den sidste Snotnisse” er en humoristisk fortælling af Kristoffer J. Andersen, og her er der tale om en fantasyhistorie. Alle der har spillet klassisk Dungeons & Dragons-rollespil har været med til at tage på et eventyr der egentligt blot gik ud på at finde en masse letbesejrede ‘monstre’, så man lige kunne få de sidste XP man manglede for at stige et level. I denne noveller følger vi snotnisserne, som ofte er dem der må holde for når en eventyrer lige skal have et let quest. En lille let og underholdende novelle.

Silvestris bidrag har titlen “Sjæleforsørgeren”. I den møder vi Tobias Andersen, som i en ung alder solgte sin sjæl til djævelen. Som læsere får vi ikke at vide hvorfor eller for hvor meget han solgte den, og det er ikke relevant, for nu har han opfundet en måde at lave en kunstig sjæl. En sådan opfindelse går selvfølgelig ikke upåagtet hen, og snart melder en dæmon sig på banen, da helvedes hersker gerne vil købe opfindelsen. Han er dog ikke den eneste interesserede køber; også Tobias’ chef vil gerne købe opfindelsen, og han lover at gøre Tobias’ liv til et helvede hvis han ikke sælger. Tobias er dog ikke dum, og han forstår at spille de to bydere ud imod hinanden og at sikre sig selv. Denne novelle er et glimrende eksempel på Silvestris fantastiske fantasi og evne til at lege med genrerne og til at omsætte de gode ideer til historier som det virkeligt er værd at læse.

Det er en skam at forlaget Virabooks ikke har været gode til at gøre opmærksom på deres bog, og at deres valg af forside og layout har gjort at potentielle læsere ikke har lagt mærke til den, for bogen er en glimrende lille samling af historier.

Redaktøren på fanzinet Obskuriøst, Henrik Larsen, har et ordsprog der hedder “Ting forsvinder”, som han bl.a. bruger om bøger som ikke længere er til at skaffe, og som man har på fornemmelsen ikke rigtigt står hos nogle af de få tilbageværende antikvariater, men at de er røget ud, og dermed forsvinder helt, bortset fra depotbiblitekets samling. En udgivelse som denne ebog får mig også til at tænke at ebøger i endnu større omfang risikerer at forsvinde hurtigt, hvis læserne ikke opdager dem i første omgang, så er de ofte helt væk når forlaget lukker, og bogen forsvinder fra salgssiderne, for der er jo ikke noget der hedder antikvarisk salg af ebøger. Men nu er der trods alt en elektronisk kopi af denne bog hos mig.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 49

Udgivet i Antologi, Bøger, Fantasy, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Frank Brahe – MORF

Udgivet den oktober 7, 2016 af Admin

morf-box-forsideMORF
Tegneserie af Frank Brahe
Gymnoten, 2016

Jeg har flere af Frank Brahes forskellige udgivelser stående på mine hylder. Det er dog film-fanzines og Erwin Neutzsky-Wullf-bøger Frank har layotet, men dette er den første tegneserie som er kommet ind i samlingen fra hans hånd.

Der er krig i universet, noget som vi dog her på jorden er helt uvidende om. I det skjulte bliver vi dog draget ind i den, da den ene part i konflikten vælger at bruge mennesker som grundlaget til at dyrke varulve, mens den anden part selvfølgelig prøver at standse dem. Alt dette bliver en lille flok personer blandet ind i, da den ene bliver besat af en parasit, der fører ham ud i en skov, og får ham til at ødelægge en række pupper. Der er dog ingen som rigtigt vil tage hans historie for gode varer, for han er kendt med et misbrugsproblem, og har tidligere fortalt vilde historier. Men parasitten ligger stadig på hans bord og prøver at få ham til at give den adgang til hans hjerne, så den kan fortsætte sin kamp.

Det er en underholdende mørk science fiction-fortælling med varulve, tentakelmonstre og folk der sjældent har muligheden for at gøre en forskel, men som nu skal redde jorden.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 49

Udgivet i Horror, Science Fiction, Tegneserier | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Daniel Henriksen – In absentia

Udgivet den oktober 6, 2016 af Admin

in-absentiaIn absentia
Roman af Daniel Henriksen
Valeta, 2016

Hvad gør man når lægerne giver en ens dødsdom? I In absentia er der et bud på dette. Her har en mand valgt at lave sin egen kiste. Hans kone Stine ved han har gang i et byggeprojekt, men hun ved ikke hvad han bygger, eller ved noget om hans sygdom.

Han ønsker dog også at gøre noget godt for sin kone i sin sidste tid, men også her har han en anden tilgang end hvad mange andre ville have gjort. Han bilder konen ind at han skal på kursus, men hvad han i virkeligheden gør er at han tager ud for at hævne sig på de der har været uretfærdige overfor hende.

Det starter med bankmanden som ikke ville bevilge dem et lån så de kunne købe drømmehuset. Den hævngerrige mand opsøger bankmanden på dennes adresse, og han har medbragt et baseballbat. Efter at have tævet bankmanden til døde og taget de penge som manden havde, drager han videre.

Listen er lang over de han mener fortjener at blive draget til ansvar for forskellige ting, og samtidig med hævnen forsøger han at skaffe penge som hans kone kan leve for når han selv er væk.

Et offer var valgt da denne havde stjålet fra dem. Her finder han en masse penge, men også en masse problemer. Han bliver draget ind i en dybt voldelig og kriminel undergrund, og pludseligt er Stine også i fare.

Manden bliver løbende opsøgt af spøgelserne af sine ofre. Dette er selvsagt noget han lige skal vænne sig til, men han prøver at hjælpe dem til at få ro, og nogle af dem prøver han også at få til at hjælpe sig. Om spøgelserne rent faktisk er der, eller om det er hans samvittighed der danner dem for ham, er uklart, men ingen tvivl om at de er ægte for ham og noget han skal forholde sig til.

Det er en blodig historie og meget beskrivende i sin vold. Der er dog også konsekvenser ved den vold som han udfører, for da han møder folk for hvem vold og tortur er en levevej, så er han pludselig offeret, og hvad værre er for ham, så er Stine også lige pludseligt et muligt offer.

Dette er ikke en bog som blot er skrevet for at have muligheden for at skrive en masse voldelige og blodige scener. Det at det ikke blot er vold for blodets skyld, men at den har en historie, gør at den bestemt er værd at læse. Forlaget kalder den for en spændingsroman, hvilket nok er en meget passende kasse at putte denne bog i. Det er ikke rigtigt en gyser eller horrorbog, og det er heller ikke en krimi, så spænding er meget passende, og spændende er den bestemt.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 49

Udgivet i Bøger, Horror | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Siri Pettersen – Odinsbarn

Udgivet den oktober 5, 2016 af Admin

odinsbarn_siri_pettersenOdinsbarn
Roman af Siri Pettersen
Ravneringene, 1
Høst, 2016, 575 sider
Oversat fra norsk af Rolf Stavnem efter Odinsbarn
Omslag: Siri Pettersen
Dansk versionering: Jette Aagaard Enghusen

Det er måske lidt overdrevet at sammenligne Siri Pettersen med J.K. Rowling, men en god historie er det nu. Den norske forfatter debuterer nemlig med trilogien Ravneringene, som allerede har opnået vilde salgstal i Norge, er blevet solgt til de øvrige nordiske lande, og nu er også en filmatisering på trapperne. Og igen – måske overdriver jeg lidt – men bliver filmatiseringen så god, som første bind fortjener, så forudser jeg et hit a la LoTR.

Første bog, Odinsbarn, foregår i verdenen Ymslanda. Her er folket af Ymsæt, hvilket blandt andet betyder, at de har haler, og at de har EVNEN – nogen mere end andre. Her vokser pigen Hirka op alene med sin far, Thorrald. De første mange år er de altid på farten, og da de endelig slår sig ned i Elveroa, bosætter de sig i en hytte langt væk fra landsbyen klemt op mod klippevæggen, hvor ingen kommer tilfældigt forbi. For Hirka er nemlig anderledes. Thorrald fandt hende en vinter, efterladt i sneen. Et Odinsbarn, født uden en hale, som siges at være et misfoster i ledtog med ‘de blinde’ fra det hinsides, som bare venter på en mulighed til at komme ind i Ymslanda og udrydde alt liv.

Først som 15-årig, da Hirka står for at skulle gennemgå Ritualet sammen med landsbyens øvrige unge, får hun dog sandheden om sin herkomst at vide. Hun er menskr i en verden, hvor mennesket er myten. Afsløringen kommer til at ændre ikke blot Hirkas liv, men historiens gang…

Odinsbarn er som sagt første bog i en trilogi, og selvom jeg, allerede før jeg gik i gang med at læse, var lidt træt ved tanken om endnu to bind (første bog er knap 600 sider), så blev jeg lynhurtigt opslugt af bogens univers og kan nu nærmest ikke vente på at få fingre i bind to.

Siri Pettersen har nemlig skabt en mangefacetteret og kompleks verden, jeg som læser i den grad nød at synke ned i. Det tager tid at lære bogens personer og steder at kende, for Pettersen giver ikke unødvendige forklaringer i tide og utide. Men det er tid der er brugt vel. Samtidig er historien i sig selv elementært spændende, for alle kan vel sætte sig ind i følelsen af at være udenfor. Og Hirka er virkelig udenfor – på flugt for sit liv. Oveni bliver hun en nøgleperson i et gryende opgør mellem de 12 slægter, der leder Mannfalla, og det selvstændige Ravnhov. Og for at gøre ondt værre, er der også indbyrdes intriger og magtkampe mellem de 12, som blandt andet får store konsekvenser for Hirkas eneste barndomsven, stolearvingen Rime An-Eldrin.

Her er med andre ord tale om en storslået episk fortælling om både kærlighed, ondskab, hemmeligheder, magtbegær, ensomhed, død, tro og meget, meget mere. Det hele fortalt flydende og så godt bundet sammen, at jeg som sagt var klar til at læse bind to, så snart jeg havde læst sidste linje i Odinsbarn. Ikke mindst fordi bind 1 slutter med noget af en cliffhanger for Hirka.

Jeg har læst mig til, at de tre bøger i serien udspiller sig i tre parallelle verdener. Hvor vi i bind 1 er i Ymlanda, en norrønt inspireret verden hvor mennesker (eller menskr) er en myte, foregår bind 2 i vores tid og verden, mens bind 3 udspiller sig i ‘de blindes’ verden. Jeg venter i spænding på de næste bind, hvor bind 2, Råddenskab, er sat til at udkomme på dansk den 12. oktober, og bind 3, Evnen, i februar 2017.

Hør Siri Pettersen fortælle om bogen på Høst og Søns hjemmeside, bit.ly/2a31CEF, eller læs artiklen om den kommende filmatisering, bit.ly/29FMtHW, eller besøg Ravneringenes hjemmeside: www.ravneringene.no.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 49

Udgivet i Bøger, Fantasy | Tagget , , , | Skriv en kommentar

C.J Cutcliffe Hyne – Atlantis – Det sunkne kontinent

Udgivet den oktober 4, 2016 af Admin

atlantisAtlantis – Det sunkne kontinent
Roman af C.J Cutcliffe Hyne
Science Fiction Cirklen 2015
Oversat af Jens Guld efter The Lost Continent: The Story of Atlantis, 1899
Efterord af Jens Guld
264 sider, 248 kr.

Den græske filosof Platon beretter om Atlantismyten i sine værker Kritias og Timaios. Forfatteren C.J. Cutcliffe Hyne (1866-1944) bruger myten om Atlantis til romanen Atlantis – Det sunkne kontinent, så det er klart hvordan bogen slutter. Dog har Hyne ingen direkte henvisning til Platon. Platon bruger ifølge videnskab.dk myten om Atlantis til bl.a. at fortælle om, hvor god jord man havde engang i forhold til, hvor dårlig jord man havde på Platons tid i området omkring Athen på halvøen Attika. Myten om Atlantis er således en forfaldshistorie.

På trods af at det er klart hvordan Atlantis – Det sunkne kontinent slutter, er den spændende på sin vis. Bogen starter med at vicekongen Deucalion kaldes hjem fra provinsen Yucatan til Atlantis. Det starter dramatisk ud med at Deucalions skib bliver angrebet af søuhyrer, og der er rimelig fart over handlingen i resten af bogen. Læseren oplever begivenhederne ud fra Deucalions synspunkt, og han er jeg-fortæller i bogen.

Atlantis har fået en ny kejser­inde, Phorenice, hvis trone vakler, fordi der er oprørere imod hendes diktatoriske regime. Deucalion tilhører præstekasten der dyrker de gamle guder (bl.a. solen), mens Phorenice ikke dyrker disse guder: “Jeg (…) gjorde den sædvanlige bøjning og opsendte stille den forskrevne bøn (…) men jeg er sikker på, at jeg hørte en fnisen fra de fantastisk klædte tilskuere, da jeg rejste mig. Jeg (…) vendte mig mod Phorenice for at kræve dem straffet på stedet for mangel på ærbødighed.” (s.59). Men Phorenice straffer dem ikke for at vise manglende ærbødighed over for guderne. Deucalion holder dog kritikken af den manglende gudedyrkelse tilbage, for grunden til at han kaldt tilbage fra provinsen Yucatan, er at Phorenice vil have ham til ægtemand.

Foruden ikke at dyrke de gamle guder er et kendetegn ved Phorenices regime nedgang i handelen: “Jeg så med sorg hvor få skibe der nu flød i det prægtige bassin og hvor få vidnesbyrd om handelsvirksomhed, der var at se på kajerne.” (s.139). Men selv om det er nedgang i handelen, laver Phorenice nye opfindelser, blandt andet guldsamlingsmaskiner, der uddrager guld fra havvand hvor det findes i ‘opløst tilstand’ (s.140).

Et tredje kendetegn ved Phorenices styre er undertrykkelsen: “Men som vi her vandrede gennem byens kvarterer, så vi vidnesbyrd om hård undertrykkelse. Lig af ihjelsultne mennesker så magre, at knoglerne stak ud gennem huden, lå i rendestenen.” (s.77). Men Deucalion har svært ved at tage afstand fra alt dette. Som han siger: “Jeg holder ikke af at forkæle pøbelen. Jeg siger, at hvis man lader en mand sulte og fryse, så vil han arbejde for at skaffe sig føde og klæder, og hvis ikke, ja så kan han få lov at dø, og så slipper Staten af med en værdiløs skabning.” (s.77). Endvidere er “alle mennesker, store som små, Kongens tjenere. Han kan behandle og bruge dem som han vil, og Phorenice stod i Kongens sted.” (s. 78)

Spændingen i bogen består bl.a. i hvordan oprørerne mod Phorenice klarer sig og hvordan Deucalion forholder sig til dette med sin position som Phorenices ægtemand, da han forelsker sig i en pige på oprørernes side. Men på den anden side var det svært at identificere mig med hovedpersonen Deucalion, der har de holdninger han har (og det er rimeligt at antage, at forfatteren er enig med sin fortæller i sine socialdarwinistiske holdninger, hvilket også fremgår af efterordet). Nu kan man diskutere hvor meget man holdninger betyder når det gælder litteratur. Men jeg mener at holdninger er en drivkraft når man læser.

Det positive er så, at skildringen af samfundet Atlantis ikke er skildret som en myte om en idealstat der sank i havet. Tværtimod er det skildringen af et brutalt diktatur, der går under. Sproget i romanen er renset for metaforer, ironi og humor, men det fungerer.

Sidst i bogen er der et fint efterord ved oversætteren Jens Guld, der sætter romanen i en sammenhæng. Bogen blev skrevet “i de dage da forfattere glat væk anbragte amazonprinsesser på Mars og Venus, lod Tarzan tage på eventyr i Jordens indre. Det er forfattere som Burroughs, Kline og Leigh Brackett (…) Atlantis – Det sunkne kontinent er en bog i denne genre.” (s. 259-260). Han skriver også at Cutcliffe Hyne havde humor og ironi, men det har han efter min mening ikke i denne bog. Bogen kan godt holde til en udgivelse, men stor litteratur er det ikke.

Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet 49

Udgivet i Bøger | Tagget , , | 1 kommentar

Maria Turtschaninoff – Maresi – The Red Abbey Chronicles

Udgivet den oktober 3, 2016 af Admin

maresiMaresi – The Red Abbey Chronicles
Roman af Maria Turtschaninoff
Finland, 2014
På engelsk fra Pushkin Press
2016, 252 sider
Oversættelse: A.A. Prime

Maria Turtschaninoff startede denne fantasy-serie med romanen Arra – Legender fron La­rorra i 2008. Der er tale om fantasy for børn og unge, som sagtens kan læses af voksne. Hver bog i serien har fokus på en enkelt hovedperson og har en afsluttet handling, men foregår i samme univers. De foregår langt fra hinanden i sted og tid og kan uden problemer læses uafhængigt. Turtschaninoff hører til de forfattere som ikke planlægger alt det de skal skrive på forhånd. Det kan føre til nogle langt mere fantasifulde bøger end dem hvor det meste er planlagt i detaljer, men kan også ende med en bog hvor plottet ikke hænger særligt godt sammen.

I Maresi lykkedes det første absoluti høj grad, mens det sidste i høj grad undgås. Seriens univers og hvad der skal ske i det, er så heller ikke nøje planlagt, så vidt jeg kunne forså på forfatteren, der var gæst på Swecon i Stockholm i 2016. Om det så lykkedes for hende at få hele serien til at hænge sammen, skal jeg ikke kunne sige, da jeg kun har læst Maresi.

Maresi forgår – som undertitlen siger – på Det Røde Kloster. Det er en slags fristed for piger og kvinder fra den omkringliggende verden. Klosteret ligger på en ø og lades for det meste i fred af fremmede. Bortset fra en gang for længe siden, hvor nogle onde mennesker angreb klosteret, men gudinden reddede det. Det er forbudt for mænd at komme til øen. Klosteret har dog en del handel med landene omkring – dets vigtigste eksport­vare er et farvestof der udvindes af en sjælden snegleart som findes på øen.

Hovedpersonen er pigen Maresi, som er kommet til klosteret på flugt fra fattigdom. Den yngre pige Jai ankommer til klosteret i starten af bogen. Hun har været ude for noget forfærdeligt og er meget svær er kommunikere med. Maresi bliver venner med hende, og efterhånden får man at vide hvad der er sket. Det er noget med en meget ond og magtfuld far. Ellers følger vi Maresi og en lang række andre indbyggere på klosteret. Der sker ikke så meget i den første halvdel af bogen, men det er nødvendigt for at man skal kunne forstå hvad der sker i den sidste halvdel, hvor det til gengæld går meget stærkt.

Jai er nærmest paralyseret af angst for at hendes far skal finde hende. Hun har ikke noget håb om at det ikke vil ske. Imens er Maresi i gang med at studere bøger i klosterets bibliotek. Den gudinde som tilbedes i klosteret, har tre aspekter. Et af dem er en gammel kvinde, som er forbundet til døden. Og på en eller anden måde er Maresi forbundet til dette aspekt af gudinden. Men hvordan og hvorfor, er uklart. De to pigers historier fører da til en spændende handling i sidste halvdel af bogen.

Da det er fantasy, er der naturligvis magi med. Der er ikke tale om magi som er taget ned fra genrehylden, eller teknologi forklædt som magi, men meget original magi, der er nært forbundet til den ligeledes meget mystiske og fantasifuldt beskrevne gudinde. Det spiller en afgørende rolle i hvordan romanen ender for klosteret og for de to piger.

Maresi vil kunne læse af fra vel 10-12 års alderen, men er en fornøjelse at læse for alle, undtagen måske oplæsning for de helt små, da der sker nogle ting i den, som de nok ikke vil bryde sig om. Men de mest ubehagelige ting pensles ikke ud. Det er en bog om at vokse op, men også om traditioner og kønsroller, som naturligt væves ind i historien, og gør bogen mere interessant for dem som gerne vil have lidt forbindelse til virkeligheden i deres fantasy. Maresi er en form for fantasy, som jeg ville have læst med stor fornøjelse som barn, og som voksen kan nyde for dens fantasifulde univers og velfortalte historie. Den er i en klasse over den typiske ungdoms-fantasy og var da også nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris i 2015.

Den første af de tre bøger i serien (Arra) udkom for nogle år siden på dansk, mens Maresi først lige er udkommet. Af en eller anden grund er den anden bog i serien (Anaché) ikke kommet på dansk, men jeg kan da kun opfordre (Turbine-)forlaget til at udgive den, så serien kan være tilgængelig i sin helhed på dansk. Maria Turtschaninoff har i hvert fald tænkt sig at skrive videre på den serie. Og på andre ting også. Hun er en af de mange nye spændende nordiske fantastik-forfattere. der er dukket op de seneste år.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet 49

Udgivet i Bøger | Tagget , , | Skriv en kommentar

Aziru

Udgivet den oktober 2, 2016 af Admin

aziru-1-cover-1Aziru
1: Skæbnekniven
2: Den hornede gud
Børnebog i to bind
Skrevet af Sussi Bech og Ingo Milton
Illustreret af Sussi Bech
Forlaget Eudor, 2016, 80+78 sider, 259,50 kr. pr. bind

Aziru foregår omkring 1300 år før vores tidsregning i Levanten og den østlige del af Middelhavet, blandt andet Kreta. Forfatterne er begge erfarne tegneserieskabere. De fleste kender Sussi Bech fra hendes serie Nofret, og Ingo Milton har blandt andet lavet serien om Skalken Joff, en gøglerdreng i middelalderen.

Tidspunktet for handlingen er det samme som i Nofret, men tager udgangspunkt i Byblos i det nyværende Libanon snarere end i Ægypten. Dengang var bystaterne langs Middelhavets østlige bred rige og civiliserede storbyer, og der var en del handel med skibe i området.

Vores helt, den unge mand Aziru, er søn af en af de rigeste købmænd i Byblos, men han må flygte da han bliver falsk anklaget for at have forgivet byens skatmester. Med sig har han kun det tøj han står og går i og en nyerhvervet kniv, Skæbnekniven fra titlen på første bind.

Aziru gemmer sig ombord på et skib, der er ved at forlade havnen i Byblos, og snart bliver han optaget i besætningen, der godt kan bruge hans evne til at læse, skrive og regne.

Det er ikke nogen fredelig rejse, Aziru kommer ud på (men så havde det jo også været en kedelig historie). Vor unge helt bliver udsat for svindlere, slagsbrødre og det der er værre. Han lider skibbrud, falder i røverklør og undslipper, blot for at falde i kløerne på det grusomme præstestyre på Kong Minos’ Kreta, hvor han skal ofres til selveste den hornede gud Minotaurus.

Undervejs får Aziru glæde af Skæbnekniven, der synes at være magisk. I hvert fald kan den lyse i mørke, og den synes at have en egen vilje. Bortset fra dette islæt af magi, er de to Aziru-bøger ret realistiske historiske bøger, sat i en tid og et sted som få andre børnebøger (om nogen?) har behandlet. Det er ikke en baggrund, der er voldsomt mange nedskrevne kilder fra, så forfatterne har haft en vis frihed til at digte selv. Hvert bind rundes dog af med nogle historiske fakta om henholdsvis datidens Levanten og Kreta.

Bøgerne er ret korte og hurtigt læst – det tog mig omkring en time per bind. Teksten er sat med ret stor skrift og stort mellemrum mellem linjerne, og de fleste opslag har farveillustrationer af Sussi Bech i en stil der ligger tæt på den hun benytter i Nofret. Det er tydeligt at der er gjort meget for at gøre bøgerne letlæselige til et ungt publikum.

aziru-2-cover-1Det fremgår af bagsiden at Aziru henvender sig til læsere i alderen 10-14 år, men selvom de sikkert vil fænge den yngste del af denne aldersgruppe, er de lovlig børnebogsagtige til de ældre i gruppen. 14-årige i dag læser Harry Potter, Hunger Games og Twilight, der på hver deres måde er langt mere komplekse end den ret enkle røverhistorie i Aziru. Med en samlet pris over 500 kr. er det næppe nogen bøger som ret mange unge vil købe, og de fleste forældre vil nok også vægre sig over det. Mit gæt er at den egentlige målgruppe er bibliotekerne – men det er vist også ret almindeligt for børnebøger.

Der sker mange spændende ting i Aziru, men jeg synes ikke teksten rigtig underbygger spændingen. Sproget er ret fladt, og historien bliver fortalt meget direkte uden større forsøg på at skabe stemning – den må man finde i Sussi Bechs tegninger. Måske skyldes det at begge forfattere har baggrund i tegneserier, hvor det er tegningerne mere end sproget, der skaber dynamik og spænding. Jeg ved ikke om det vil opleves som et problem af de yngste læsere, men personligt savnede jeg noget mere sprudlende sprog.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet 49

Udgivet i Bøger | Tagget , , | Skriv en kommentar

Jonathan Stroud – Lockwood & Co.

Udgivet den oktober 1, 2016 af Admin

ss_ukLockwood & Co.
Serie af Jonathan Stroud
The Screaming Staircase (440s)
The Whispering Skull (435s)
The Hollow Boy (385s)
Random House.

Man kender bedst Jonathan Stroud som skaberen af Bartimæus-bøgerne som omhandler den evigt sarkastiske dæmon af samme navn. I sin nye serie, Lockwood & Co., har Stroud kastet sig ud i at følge i fodsporene på kultklassikeren Ghostbusters, der er nemlig tale om spøgelsesjagt, som med disse bøger er kommet tilbage på det kulturelle menukort.

Man følger bøgerne fra synspunktet af Lucy Carlyle, en stædig, ucharmerende, manérløs og super-talentfuld tøs med ben i næsen og en skæv tilgang til hele spøgelsesproblematikken. Hun allierer sig med den charmerende Anthony Lockwood og hans følgesvend George Cubbins for at bekæmpe spøgelserne der hjemsøger London.

Historierne om Lockwood og Co. finder sted under industrialiseringen i London, hvor spøgelser ganske pludseligt er begyndt at komme tilbage fra de døde i stort antal. Spøgelserne er fjendtlige, og en enkelt berøring fra et er nok til at dræbe. Spøgelserne bliver bekæmpet af agenter, såsom Lucy og Lockwood, der har evner til at se eller høre dem. De udøde kan hverken tåle jern, sølv eller salt, så det er agenternes foretrukne våben til at tage kampen op mod dem. Med en kårde ved siden, en kæde over skulderen og magnesium i bæltet går agenterne over dørtærsklen til hjemsøgte huse, hvor ingen andre tør komme.

Genren og stilen for bøgerne kan beskrives som adventure-horror. Selvom uhygge ikke er centralt for bøgerne, så kommer der alligevel nogle gode gys der kan få nakkehårene til at rejse sig, og som holder øjnene klistret til siderne.

Første bind i serien er kommet på dansk med titlen Den skrigende trappe. Et fjerde bind, The Dagger in the Desk, udkom på engelsk i 2015, og et femte, The Creeping Shadow, udkommer til september.

Samlet karakter: 7/10. Bestemt værd at give sig i kast med.

Anmeldt af Nick Just i Himmelskibet 49

Udgivet i Bøger | Tagget , , | Skriv en kommentar

Charlotte Weitze – Den afskyelige

Udgivet den september 30, 2016 af Admin

den-afskyeligeDen afskyelige
Roman af Charlotte Weitze
Samleren 2016
317 sider, 299,95 kr.

Den afskyelige er en smuk og velskrevet præapokalyptisk fortælling om Heidi, der så gerne vil have et barn, men bogstavelig talt er for kold indeni til at få en kæreste (eller donor). Endelig finder hun en kæmpemand med svedproblemer, som har det alt for varmt, og Heidi tror, at lykken dermed er gjort. Men kæresten, Kenneth, er ikke så nem; han tager den globale opvarmning personligt, og selv om han har ret, ødelægger hans fanatisme deres forhold. Overvejelserne om, hvordan parret skal nedbringe deres CO2-udslip er både hjerteskærende og latterlige og en kommentar til vores samtid.

Romanens univers er et land, der kulturelt er Danmark, men som har et fjeld med evig sne og en stor, inddæmmet fjord i belejlig køreafstand fra hinanden. Hvor resten af romanen er kronologisk fremskridende, er historiens underplot om søsteren, der døde på en familieskitur, en slags gåde, som finder forskellige løsninger i nogle gange modstridende tilbageblik undervejs. Det mindede mig lidt om plottet i Weitzes forrige roman Harzen-sanger, som jeg lige også var nødt til at læse, fordi Weitze er sådan en fremragende forfatter.

Romanen væver fortællingen om Heidis personlige liv sammen med den globale fortælling om gletchersmeltning, mutationer og havstigning på en utrolig intens og medrivende måde. Heidi er den lidt upålidelige fortæller, en enspænder, der alt for længe ikke vil se, at de forestillinger hun havde om kæresten, ikke holder vand.

Weitze fletter med lethed mytisk stof ind i en symbolistisk science fiction-historie. Hun tager sig ikke meget af genrekonventioner og bekymrer sig ikke om, at det vil ærgre science fiktion-purister at der ikke gives en videnskabelig forklaring på det med børnene og det med Kenneths forhistorie.

Sproget er så fantastisk, sanseligt og morsomt at jeg har lyst til at læse bogen højt. Her og der er der afsnit og rammende kommentarer om miljøfornægtelse, klimabekymring og parforhold, som jeg genlæste straks for fornøjelsens skyld. Hvis man kunne lide den stoflige, karakterdrevne og springende stil i Emily st John Mandels Station 11, vil man også kunne lide dette mesterværk.

Anmeldt af Majbrit Høyrup i Himmelskibet 49

Udgivet i Bøger | Tagget , , | Skriv en kommentar