Christian Engkilde – Skygger i mørket

Udgivet den april 9, 2017 af Admin

Skygger i mørket
Roman af Christian Engkilde
Silhuet, 2016. – 215 sider
Omslag: Nathascha Friis
Sebastian går i 7. klasse. Han er bedstevenner med Jonas og Simmer, som han også spiller fodbold med. De tre venner hænger altid ud sammen, men til en forældresamtale på skolen får Sebastian at vide, at han skal tage sig sammen, ikke være så fjollet og koncentrere sig mere om skolen end om fodbold og vennerne.
Kort efter starter en ny dreng i klassen, Thomas. Og Thomas er blind. Deres klasselærer udpeger Sebastian til at sidde ved siden af den nye dreng og hjælpe ham med at finde rundt på skolen, indtil han er faldet til. Sebastian er ærlig talt træt af at skulle agere førerhund for Thomas, og i starten gør han det kun meget modvilligt.
Men så begynder der at ske mærkelige ting på skolen, og hver gang bliver Sebastian involveret, så han fremstår som den skyldige. Samtidig begynder han og Thomas at tale bedre med hinanden, og Sebastian opdager, at Thomas har set en skygge ved ham, hver gang der er sket noget. En skygge som ingen andre kan se.
Hvad er det for en skygge, der forfølger Sebastian? Hvorfor lige ham? Og har det noget at gøre med sagnet om Fakkelbrødrene på det lokale kloster, som brændte ned til grunden i Middelalderen?
Christian Engkilde har både et par ungdomsromaner og et grundkursus i sejlsport på cd-rom bag sig. Med Skygger i mørket, som er første bind i en trilogi for børn og unge, bevæger han sig over i gysergenren. Og det lykkes delvist.
Jeg blev hurtigt fanget ind af historien om Sebastian, som egentlig er en god fyr, men som ind i mellem lader sig rive med af kammeraterne. Og da så Thomas kommer ind i billedet, og alle de ubehagelig ting begynder at ske, er Sebastian nødt til at stå på egne ben. Hans langsomme udstødelse af fællesskabet og gryende venskab med Thomas beskriver Engkilde fint og overbevisende.
Derimod lykkes det ikke helt at gøre den anden del af fortællingen rigtig uhyggelig, selvom de enkelte komponenter er til stede. De to drenge forsøger sammen med skolebibliotekaren og en af hendes bekendte at slippe af med skyggen en sen aften på skolen. Men trods set-uppet i de lange, mørke gange og angsten for skyggen, der langsomt er blevet mere og mere voldelig, så virker de to voksne karakterer lidt for utroværdige, til at jeg helt blev fanget. Derimod fungerer samspillet mellem Sebastian og Thomas perfekt, og derfor tror jeg egentlig, at romanens målgruppe vil sluge hele historien uden mine forbehold.
Samtidig slutter Skygger i mørket med noget af en cliffhanger, som absolut giver mig lyst til at læse videre om Sebastian og Thomas. Så alt i alt vil jeg kalde Skygger i mørket for et godt bud på en gyser for børn og unge. Og så synes jeg også, at det tæller på plus-siden, at forlaget Silhuet har lavet en stemningsfuld bogtrailer, som nok skal få læserne til at bide på krogen.
Link til bogtraileren for Skygger i mørket: tinyurl.dk/90139

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Jacob Kokkedal – I døden og videre – Den trofaste bror

Udgivet den april 8, 2017 af Admin

I døden og videre
Den trofaste bror, bind 1
Roman af Jacob Kokkedal
Ulven og Uglen, 2016, 478 sider

I døden og videre er første bind i serien Den trofaste bror.

I døden og videre er en fantasyroman af den slags man kan kalde ‘high fantasy’ (ifølge Wikipedia kaldes ‘high fantasy’ episk fantasy på dansk).

Handlingen i romanen foregår i verdenen Gudshave, hvor de onde mørklinge holder til i Ushulash. På den gode side følger man kongeriget Sastion, hvor Leod er konge.

Efter en fredsperiode er der kommet krigstider igen. De onde opruster og der mangler helte på den gode side, så det ser dystert ud med hensyn til at vinde krigen.

Det er barskt at leve i Sastion, og kong Leod er beskyttende overfor sin søn Eumon, så han har sendt Eumon til byen Ellona. Men Leod vil have sønnen hjem inden krigen starter. Han sender så nogle riddere for at hente ham hjem til Sastion. På hjem­vejen har de brug for eskorte gennem Mørkskov. De får hjælp af den pukkelryggede drukkenbolt Balt, der redder Eumon fra et angreb af mørklinge.

Balt, der rummer mere end øjet kan se, begynder at lære Eumon at kæmpe og at bruge våben, men spørgsmålet er om det er for sent. Og om krigen mod ondskaben kan vindes.

I døden og videre er generelt velskrevet, og er spændende at læse. Og selv om bogen er første del af en serie, kan den læses som en afsluttet historie.

Bogen har desværre ikke mange metaforer, selv om der dukker enkelte op. En der er knap så god, er denne: “Kraftig mos hang fra de små træers tyngede grene som klamme gardiner.” (s.83). En bedre metafor er denne: “Som løbeild over tør slette.” (s. 279).

Det mest interessante i bogen er Eumons udvikling fra beskyttet barn til at blive voksen. Og så historien om Balt. Disse skaber nuancer i den traditionelle historie om kampen mellem det gode og det onde.

Skurkene i historien er virkelig onde, men den gode side har mangler. Sastion bliver fremstillet som et brutalt sted. Det får man flere eksempler på. Et af dem står på side 213: “Et sted passerede de en død tigger, men ingen tog notits af liget.” Endvidere er der også behandlingen af de mennesker, der er flygtet fra krigen, som ikke er så god.

At praktisere godhed skal læres i bogen, og dette lærer Eumon af Balt og ikke kong Leod. Godhed er ifølge Balt at de stærke skal slås for de svage. Men det centrale budskab i bogen er at uanset hvor dybt man falder, så skal man rejse sig igen.

Bogen er fyldt med action og bogen er henvendt til yngre læsere. Men den voksne læser kan sagtens læse med.

Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Nikolaj Johansen – Transformationsmaskinen

Udgivet den april 7, 2017 af Admin

Transformationsmaskinen
Roman af Nikolaj Johansen
Calibat, 2016, 216 sider

Der er fart på i romanen med det lidet mundrette navn Transformationsmaskinen. Der er faktisk ret meget fart på, og det gælder derfor om at holde godt fast, når man kaster sig ud i historien om oprøreren Aragone de Bellegarde, der tager kampen op mod en flok dræberrobotter, der angriber hans by. På sit eventyr får han følgeskab af præsten Eamonn samt en kriger, en tyv og en opfinder. Det lyder næsten som starten på et rollespil, og der bliver da også rullet med de litterære terninger.

Transformationsmaskinen foregår i noget så sjældent, i dansk litteratur i hvert fald, som et steampunk-univers. Der er damp for alle pengene, og læseren kommer på noget af en rejse sammen med Aragone og hans følgesvende. At bogen er skrevet i så højt et tempo gør også, at den er ret hurtig at læse – det føles i hvert fald sådan, på trods af, at den alligevel har hele 216 sider. Dermed ikke sagt, at bogen er for kort, den har præcis den passende længde til en bog med det tempo.

Tempoet kommer desværre også til at tage pladsen for karakterudviklingen og beskrivelser generelt. Heldigvis er det ikke noget, der generer synderligt, selv om man godt kunne savne lidt mere dybde.

Det er ikke spor nemt at gøre en historie levende, men det lykkes Nikolaj Johansen med til fulde. Der er virkelig nogle formidable og hæsblæsende kampscener med i Transformationsmaskinen, der er mere end vellykkede. Sproget er i sig selv også flot og varieret og komplimenterer fornemt det særegne univers fyldt med luftskibe, damp og maskiner.

Transformationsmaskinen er i det store hele en yderst underholdende bog, og det er forfriskende, at der bliver forfattet bøger i Danmark, der også tør tænke anderledes. Det hele behøver ikke være drager og magi for at være forunderligt.

Anmeldt af Helle Perrier i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Synne Kristine Eriksen – Beskytteren

Udgivet den april 6, 2017 af Admin

Beskytteren
De tre tyste, bind 1
Roman af Synne Kristine Eriksen
Forlaget Turbine, 2016

Synne Kristine Eriksen debuterer med Beskytteren med første del af fantasytrilogien De Tre Tyste. Fortællingen foregår i et vikingetidsinspireret univers, hvor to skæbner væves sammen. Sigurd er vokset op i Skoven, men tvinges til at søge hjælp hos sin slægt i Bavnelandet, da hans søster Svanhild bliver bortført. Klokkemageren Myrhat må ligeledes forlade sin elskede skov for at søge hjælp mod skyggefolket. Men i menneskenes verden er alt ikke som det ser ud til, og snart må de to i fællesskab kæmpe for at finde sandheden.

Synne Kristine Eriksen er vokset op på Fyn. Det er i sin barndoms bakkede landskab og næsten magiske skove, hun har fundet inspirationen til De Tre Tyste. At hun også har rødderne solidt plantet i historien, fornemmer man tydeligt i Beskytteren. Den er skrevet med en omhu, der tillader fortællingen at folde sig ud i en troværdig og fremmed verden, der alligevel virker uendeligt velkendt. De parallelle skæbnetråde væves sammen på poetisk vis i kapitler, der skifter mellem de to hovedpersoner. Sproget er nuanceret uden at være overkompliceret og forholder sig til den tidsalder, fortællingen læner sig op ad uden at bryde formen. Af og til støder man på næsten lyriske passager, især når naturen er omdrejningspunktet.

Det er også omhu der præger De Tre Tystes forunderlige univers, der langsomt udfolder sig, når man læser Beskytteren. Ud over at Sigurd og Myrhats verden er genkendelig, så inddrages der elementer fra fortidshistorie, flora, fauna og tilmed verdensrummet. Alt sammen giver det en helstøbt bog, der selv om den er henvendt til unge, også sagtens kan læses af det voksne publikum, der sætter pris på velskrevet dansk fantasy.

Beskytteren er den første del af en trilogi, og det opdager man med lige dele sorg og glæde, når man når enden. For man higer efter en afslutning på de forskellige fortællinger, der så småt tager form, men samtidig kan man allerede nu begynde at glæde sig til bog nummer to.

Anmeldt af Helle Perrier i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Dave Hutchinson – Europe in Autumn, Midnight, Winter

Udgivet den april 5, 2017 af Admin

Europe in Autumn
Europe at Midnight
Europe in Winter
Trilogi af Dave Hutchinson
2014-2016

Den engelske science fiction-forfatter Dave Hutchinson er aktuel med Europe in Winter fra november 2016 og har dermed færdiggjort (?) sin ‘Europe’’serie, hvis første bind, Europe In Autumn udkom i 2014 og året efter blev fulgt af Europe At Midnight.

Når jeg sætter spørgsmålstegn efter ‘færdiggjort’, er det fordi handlingens fuldendte cirkelslag kun gælder hovedpersonen Rudi. Om han skal på pension og forsvinde helt ud af handlingen eller sendes ud på nye opgaver, er lige meget, for der er så meget at bygge videre på i seriens grundlæggende plot, at det ikke vil overraske mig, om der kommer flere bind. Den antagelse deler jeg bl.a. med den australske anmelder David Grigg, som jeg vender tilbage til.

Dave Hutchinson er fra 1960 og utvivlsomt født med et forfattergen, for han startede tidligt med at skrive noveller og udgav allerede i 1978 novellesamlingen Thumbprints. Herefter fulgte Fool’s Gold i 1979, Torn Air i 1980 og The Paradise Equation i 1981. Derefter fulgte en længere pause, hvor Dave kastede sig over journalistik, og vi skal frem til 2004, før der igen kom gang i novelleskriveriet, nu med hovedvægten på science fiction.

Man må sige, at han har været gennem en lang modningsproces, for det var først efter at have udgivet novellesamlingen The Push i 2009, bl.a. med novellen “Faster Than Light”, at han følte sig parat til at skrive en roman. Planen var at skrive et enkelt bind med afsæt i et længe næret ønske, inspireret af John le Carré, om at skrive en spion­roman, blot transponeret til et science fiction-miljø. Men handlingen tog magten, så det blev altså til (foreløbig) tre bind.

Handlingen er bygget op som brikker i et puslespil, hvor brikkerne, som i et rigtigt puslespil, danner det færdige billede i vilkårlig rækkefølge. Man skal derfor have en god hukommelse for at følge med, og denne teknik havde da også snydt Dave selv, indrømmede han, da jeg hørte ham på biblioteket i Roskilde i januar sidste år, for faktisk havde han glemt et kapitel, da han udgav Europe In Autumn. Han ville dog ikke indrømme hvilket.

Sprogligt er det nødvendigt med mere end et gymnasialt kendskab til engelsk. For mit eget vedkommende – jeg har bygget Handelshøjskolens korrespondentstudium i engelsk ovenpå og har arbejdet som eksportchef med engelsk som hovedsprog i mange år – blev jeg hurtigt klar over, at hverken Politikens ordbog eller The Advanced Learner’s Dictionary of Current English var tilstrækkelig til at følge Dave ud i krogene af det engelske sprog. Dictionary.com hjalp bedre, men måtte krydres med fantasi, som da jeg skulle få ordet ‘cobbler’ til at give mening. Da jeg ikke kunne finde hjælp i nogen af de nævnte ordbøger, prøvede jeg at google ‘cobbler’ og ‘spy’, og her fandt jeg en brugbar betydning på www.spymuseum: Cobbler: A spy who creates false passports, visas, diplomas and other documents.

Handlingen i de tre romaner foregår en 60-70 år ude i fremtiden, hvor Dave forestiller sig et Europa, der er splittet op i så mange stater, at der i rekordåret er tilmeldt 680 sange til det europæiske Melodigrandprix. Et Europa, som er oversået af pig­trådsafspærringer med kontrolposter og gennemskæres af en højhastighedsbane fra Lissabon til Chukotka langt oppe i Sibirien.

Det som gør romanserien spændende, ud over spion- og agentmiljøet, er, at den er delt op i flere lag, ligesom tiden sniger sig ind som en ekstra dimension. Men som sagt, tungen skal holdes helt lige i munden under læsningen, og alligevel var min konklusion, da jeg var færdig, at jeg burde læse dem igen.

Det er jeg ikke alene om. Australieren David Grigg, som jeg nævnte i indledningen, skriver:

“Jeg læste de tre bøger i løbet af et par uger, og så vendte jeg omkring og læste dem straks igen fra ende til anden, og det er jeg glad for at jeg gjorde, for en masse, som jeg havde overset eller ikke forstået, blev nu (mere) klart. Alligevel er jeg ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad der er foregået, og jeg spekulerer på, om der vil komme en fjerde eller femte bog, som vil afsløre mere. Handlingen er som ‘en gåde, pakket ind i et mysterium, inde i en gåde’.”

“Gosh,” slutter han, “disse bøger er gode! Mystiske, udfordrende, men meget spændende. Jeg glæder mig til at læse mere af denne forfatter.”

Det kan jeg fuldt ud tilslutte mig.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Marissa Meyer – Cinder – Lunar Krøniken 1

Udgivet den april 4, 2017 af Admin

Cinder – Lunar Krøniken 1
Roman af Marissa Meyer
Høst & Søn, 2016

Cinder er en science fiction-bog. Den foregår i New Beijing, som er en ny udgave af den kinesiske hovedstad Beijing. Den er blevet bygget, fordi Beijing blev bombet under 4. verdenskrig. Landet som New Beijing ligger i, er kaldet Forbundet. Det er en samling af mange forskellige asiatiske lande. Der er derfor samlet mange forskellige traditioner og kulturer. Det skaber en rigtig fed og levende by, men den er meget proppet og sammenklemt.

Personerne i bogen er meget forskellige. Jeg har da udvalgt mine favoritter, Cinder og Iko. Men de andre personer som Peony og prinsen er jeg også ret vild med.

Cinder, som er hovedpersonen, er en meget interessant person. Hun har levet i mange år med en overbevisning om at hun bare er Cinder, den uduelige cyborg. Men så finder hun ud af ting som ændrer hele hendes selvopfattelse. Hun accepterer det meget hurtigt, og det beundrer jeg.

Iko er Cinders bedste ven, men hun er en androide. Hendes personlighedschip er defekt, men det gør hende til noget helt specielt. Hun går op i sit udseende og drømmer om prins Kai, ligesom alle andre menneskelige piger i byen. Iko er noget helt for sig, og hun støtter altid Cinder. Jeg synes at hun meget unik, og derfor kan jeg godt lide hende.

Peony springer lidt fra rollen som en ond stedsøster. Hun er nemlig Cinders eneste menneskeven, og de to har det rigtigt godt sammen. Peony tager f.eks. med Cinder på lossepladsen for at finde reservedele. Jeg synes at Peony har en dejlig personlighed, og jeg synes det er godt at hende og Cinder har det godt sammen.

Prins Kai er den som alle piger i Forbundet drømmer om at gifte sig med. Men Kai er i virkeligheden meget usikker, og derfor søger han hjælp hos Cinder. Han mener hun er meget nem at tale med, men det mener jeg bare er et dække, fordi han godt kan lide hende.

Der er dog også nogle personer som jeg ikke bryder mig om. Det er bl.a. Adri, Pearl og ikke mindst Levana, den onde dronning af Luna. Det er selvfølgelig de onde personer i bogen.

Det bedste ved bogen var da man fandt ud af at Cinder er en lunar. Jeg havde selv gennemskuet det i de første kapitler, og derfor var det dejligt at få min mistanke bekræftet. Marissa Meyer har også lagt spor ud i teksten så man nemt kan gennemskue det. Det synes jeg gør læseoplevelsen bedre, da man fryder sig over at vide noget, som de ikke ved i bogen.

Bogen er en nyfortolkning af Askepot, det skinner igennem få steder i bogen. Der var ikke noget ved bogen, som jeg vil kalde dårligt. Den var god og velformuleret. Jeg er spændt på om fortsættelsen også er bygget op om Askepot. Bogen minder mig meget om Maze Runner, da der er samme problem med en sygdom, der er ved at udrydde befolkningen. I begge bøger handler det også om at finde en kur mod sygdommen. Så der er mange ens træk mellem bøgerne.

Bogen er skrevet på et forståeligt sprog. Selvom dette var den første rigtige sci-fi-bog jeg læste, så forstod jeg den. Den er skrevet så alle kan være med. Jeg synes den var rigtigt god til unge, men den kan også sagtens læses af voksne. Jeg vil anbefale den til alle der kan lide at læse en god og spændende bog.

Hvis jeg skal give den stjerner, vil jeg give 5 ud af 5 stjerner. Handlingen skrider hurtigt frem, og man er virkelig fanget. Jeg slugte bogen på 4 dage, da man bare ikke kan lægge den fra sig!

Anmeldt af Ea Marie Løfstedt i Himmelskibet 51

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Himmelskibet 51

Udgivet den april 3, 2017 af Admin

Forår, 2017
60 sider. 65kr
Forsideillustration: Klaus Æ. Mogensen
Forsidegrafik af Michael Bernth
Redaktør: Klaus Æ. Mogensen

Download på:
http://himmelskibet.dk/anmelderblog?download=6865

Claire North, plotmester – Artikel af Kenneth Krabat
Kosmisk knas – Tegneserie af Peder Riis
Hvad fa’n er … Future History – Artikel af Klaus Æ. Mogensen
Future History: Asimovs Foundation – Artikel af Tue Sørensen
Anmeldelser
Film
• Logan
• Operation Avalanche
Bøger
• Marissa Meyer – Cinder: Lunar Krøniken 1
• Dave Hutchinson – Europe in Autumn, Europe at Midnight, Europe in Winter
• Synne Kristine Eriksen – Beskytteren: De tre tyste, bind 1
• Nikolaj Johansen – Transformationsmaskinen
• Jacob Kokkedal – I døden og videre: Den trofaste bror, bind 1
• Christian Engkilde – Skygger i mørket
• René Toft – Skurkistan
• Rhiannon Frater – As the World Dies: Bind 1: De første dage; Bind 2: Forskanset bag muren
• Helge Kastrup – Under
• Mathilde Gram – Arvens hævn
• Mads Schack-Lindhardt – Tir Nazrâls arving
• Monster: 11 horror-noveller
• Mikkel Harris Carlsen- Fuglene
• Mikkel Harris Carlsen – M
• A. Silvestri – Sand og sten, stål og glas
• Jesper W. Lindberg – Bigfoot og Yetien
• Patrick Leis – Necropolis
• Jon Bing – Tanz – Gådernes planet
• Lars Kramhøft – Således forgår alverdens herlighed
• Maya Salonin – Menneskesønnen: Den 8. bog om Satan
• H.P. Lovecrafts kronologiske værker – 1917
• Pernille Eybye – Dragernes konge 1: Heksejægerens bytte
• Carina Evytt – Dragernes konge 2: Gøglerkongens sværd
• Hvis jeg overlever natten: Fortællinger fra mørket
• Jonas Wilmann – Frygt-filerne III
• Thomas Strømsholt – Dr. Wunderkammers oversættelser
• Henrik Einspor – Stjernedrengen
• Stephan Garmark – Syndefald
• Stig Dalager – Bergomi
Spil
• The Last Door, sæson 2
• North
• Dropsy
• CAT Interstellar
De gale piger fra Englemagersøen – Novelle af Rannva Saltoft
Fantasy-tegneserier: ElfQuest – Artikel af Tue Sørensen
Fantasy-tegneserier: Rat Queens – Artikel af Klaus Æ. Mogensen
Nyt om fantastik – Ved Klaus Æ. Mogensen
Ny fantastik på dansk – Ved Janus Andersen

Udgivet i Himmelskibet | Tagget | Skriv en kommentar

To noveller fra Himmelskibet nomineret til Niels Klim prisen

Udgivet den marts 4, 2017 af Admin

Blandt de nominerede til årest Niels Klim pris findes to noveller fra Himmelskibet nr. 49.

I kategorien Novellen er “Til min far” af Thomas Winther nomineret.

I kategorien Langnovelle er “Bag glas” af A. Silvestri nomineret.

Det er begge tilgængelige online på linksne herover i afstemningsperioden (som løber indtil 30 Marts).

Du kan læse mere om prisen, og hvordan man stemmer her :

http://ommadawn.dk/nielsklim/

https://stufffromommadawn.wordpress.com/niels-klim-prisen/

 

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Logan

Udgivet den marts 3, 2017 af Admin

Logan
Film, USA 2017, 135 min.
Instr.: James Mangold
Medv.: Hugh Jackman, Patrick Stewart, Dafne Keen, m.fl.
Jo, man må nok sige at Logan er en anderledes superheltefilm. Den foregår tolv år ude i fremtiden, hvor Logan/Wolverine udelukkende er optaget af at tage sig af den nu 90-årige Professor X, hvis telepatiske kræfter er gået i udu som følge af en form for Alzheimers eller lignende. Det antydes kraftigt at Professor X kom til at slå sine X-Men ihjel første gang han fik et anfald, og siden da har han måttet tage piller som undertrykker hans kræfter. Og som mange bitre, gamle mennesker har han et dårligt temperament og gider ikke altid tage sine piller. Logan arbejder som limousine-chauffør, og er i gang med at spare op til en båd, så han og professoren kan tage ud på havet, så langt væk fra mennesker som muligt. Sådan kommer det dog ikke til at gå.

De opdager at den skurkagtige organisation Alkali har lavet ulovlige genetiske eksperimenter, og bl.a. skabt pigen Laura (i tegneserierne kendt som X-23) ud af Logans genetiske materiale. Hun er blevet reddet ud af projektet af en sygeplejerske, og Logan ender modvilligt med at få hende på slæb. Laura er, i en alder af 11 år, stort set lige så naturlig, virtuos og vild en kamp-ekspert som Logan selv, og har også fået implanteret kløer. Laura vil frem til et sted som hun har set i en tegneserie – et fristed for mutanter – og prøver at få Logan til at køre hende derhen.

Lige som den forrrige, og ikke specielt vellykkede, Wolverine-film (se Flemming Raschs anmeldelse i Himmelskibet nr. 37) – og ligesom den forrige X-Men film, X-Men: Apocalypse – er Logan ligeledes en ”chase”-film, hvor vores hovedpersoner hele tiden er på farten og jages af nogle bad guys. Det er desværre en type film som sjældent har et stærkt plot, og man mangler også her noget mere kød på historiens skelet. Personernes handlinger mangler flere steder basal logik, såsom i deres valg af overnatningssteder (et luksushotel i Las Vegas? Really? Mens de er på flugt og forsøger at holde lav profil?).

Man kan desuden diskutere hvor meget Logan egentlig er en superhelte-film. Ganske vist handler den om figurer fra superhelte-tegneserier, men de opfører sig stort set overhovedet ikke heroisk. De siger ”fuck” og ”shit” i stor stil, og i åbningssekvensen slår Logan tre bøller ihjel, bare fordi de ville stjæle noget på hans bil. Og det er ikke de eneste folk der uforskyldt må lade livet pga. vores hovedpersoners handlinger.

Jeg kan personligt ikke se hvorfor superhelte-film skal være voksne, brutale og postmodernistiske i stedet for at være spektakulær og moralsk opbyggelig ”sense of wonder”-underholdning for alle aldre. Instruktøren synes selv at han har lavet en ”realistisk” film, måske netop fordi det heroiske er udeladt, og det er da også sandt at Logan også i tegneserierne ofte er blevet skildret som noget af en anti-helt – men i en superhelte-film (lige så vel som i superhelte-tegneserier) har jeg ikke lyst til at se figurer som har opgivet deres heroiske moral og er gået helt i hundene. I hvert fald ikke med mindre det er skildret helt ekceptionelt dygtigt, og det er det ikke her.

Alligevel vil jeg imidlertid rose filmen for en god spændingskurve; den bliver stedse mere interessant efterhånden som den skrider frem, og vi hører også hvorfor der ikke er født nogle nye mutanter i de forgangne 25 år (nok et nik til tegneserien, hvor Marvel har nedsat moratorium på at skabe nye mutanter, specifikt for at Fox ikke skal kunne bruge dem i deres film!), samt hvor en håndfuld nye, unge mutanter alligevel kommer fra. Som sådan virker det sandsynligt at filmen udgør et set-up for den næste film i Fox’s X-Men-univers, som allerede er blevet annonceret: The New Mutants. Det håber jeg er tilfældet, bl.a. fordi jeg synes det ville være genialt at få filmserien flyttet til fremtiden, som naturlig progression i forhold til de forrige X-film, som har foregået i ’60erne (X-Men: First Class), ’70erne (X-Men: Days of Future Past) og ’80erne (X-Men: Apocalypse) – mens vi jo også har de første tre X-Men film fra ’00erne.

Der skal ikke være nogen tvivl om at Dafne Keens rolle som Laura er den nye films break-out character; hun er virkelig sej, og fortjener bestemt at vende tilbage i et par film mere. Som helhed mener jeg dog at den nye film er for brutal i sin tone og burde have haft en del mere plotsubstans. Man har på fornemmelsen at den er bygget op omkring nogle få ideer, uden at forfatterne havde en egentlig historie at fortælle.

Karakter: 7 ud af 10 stjerner.
Tue Sørensen

Udgivet i Film | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Operation Avalanche

Udgivet den februar 24, 2017 af Flemming

Operation Avalanche
Film, USA, 2016, 94 min
Instr.: Matt Johnson
Medvirkende: Matt Johnson, Owen Williams, Josh Boles

En gang i 1960’erne hyrer CIA nogle kreative unge mennesker til at bruge filmmediet i nationens tjeneste. De får til opgave at infiltrere NASA, ved at udgive sig for at være et dokumentarfilmhold. Planen er at de skal afsløre en russisk spion, som har infiltreret det meget prestige-fyldte Apollo-projekt.

Operation Avalanche handler om den kendte konspirationsteori om månelandingen, som påstår at der aldrig har været mennesker på Månen. Det ville have været nemt at lave det til en komedie om endnu et af CIA’s skøre projekter fra 1960’erne. Men det har vi set så mange gange før. På den anden side vil en film der tager konspirationsteorien alvorligt, nemt risikere at blive ufrivillig morsom. Matt Johnson forsøger i sin film at ramme et sted midt imellem, på overfladen en historie om noget som måske kunne være sket, men under det en absurd komedie fra den kolde krigs tid.

Det vi får at se i biografen, er håndholdte optagelser som vores hovedpersoner optager af deres arbejde. Selvfølgelig med det udstyr de har til rådighed tid! Der krydres med historiske optagelser fra film og tv, som står i mindre kontrast til de håndholdte filmoptagelser end de ville gøre til en perfekt filmet moderne spillefilm. På den måde bliver man nemmere hevet ind i filmens univers.

Troværdigheden af filmens påstand styrkes yderligere af at selve CIA-operationen ”Avalanche” er godt gennemtænkt og meget detaljeret. Man kommer ind bag teknologien i Apollo-projektet og ser hvordan bedraget kunne lade sig gøre. Filmen er ikke en drama-dokumentar om hemmeligheder der er blevet skjult for os, men et bud på hvordan det kunne være sket, hvis det var sket. På den måde kommer den tæt på science fiction-genren ”alternate history”, og længere fra egentlige konspirationsteori-film. Vi følger konspiratorerne, og ikke dem som afslører sammensværgelsen.

En ting er at bedrage verden, en anden at holde bedraget hemmeligt. Det må vores lille gruppe af fupmagere til sidst se i øjnene. Det fører over i sidste del af filmen, som er mere spion-thriller-agtig. Hvor den historiske baggrund og de tekniske detaljer fungerer ret godt, skinner det lidt igennem på den mere action-prægede del af filmen, at der er tale om en film med et lille budget. Jeg kunne godt have undværet nogle af de afsluttende scener, der føltes lidt som en forlængelse af noget der allerede var gjort færdig, trods det at filmen kun er omkring halvanden time lang.

Hvad enten man holder af rumfartens historie eller af konspirationsteorier, er filmen en god oplevelse og kan anbefales. Man kan også se den som en variant af found footage, med instruktøren selv i rollen som den evigt optimistiske idemand, der tager det hele som en leg, indtil tingene begynder at gå galt. Hvis man har problemer med at købe filmens historie om at CIA hyrer en mand som Matt Johnson (der i filmen også hedder Matt Johnson), så kan man tænke på at CIA i samme periode havde en mand som E. Howard Hunt på lønningslisten.

Filmens tilblivelse er i øvrigt en historie i sig selv. Den er lavet for et meget lille budget, dialogen siges at være ren improvisation, og nogle af optagelserne er lavet i hemmelighed hos NASA, hvor de havde bildt NASA ind at de ville lave en dokumentar om Apollo-projektet. Man skulle ikke tro der kunne komme noget godt ud af det, men Matt Johnson og hans hold kompenserer for det med et stort talent for at få improviseret til at lyde planlagt, og billigt til at se stemningsfuldt ud.

Flemming R.P. Rasch

Udgivet i Film, Science Fiction | Tagget , | Skriv en kommentar