Gwyneth Jones: Græsprinsessen & andre historier

Udgivet den december 9, 2010 af Admin

Græsprinsessen & andre historier
Gwyneth Jones Antologi
Ny Science Fiction 2009

Gwyneth Jones har skrevet en lang række børne- og ungdomsromaner under navnet Ann Halam, som hun tog efter sin bedstemor, men under sit eget navn har Gwyneth Jones skrevet adskillige science fiction noveller og romaner for voksne. Ny Science Fiction har samlet fem noveller og to mindre essays i genren og udgivet dem under titlen Græsprinsessen og andre historier.

På trods af at Gwyneth Jones har modtaget flere priser for sit arbejde, blandt andet the Arthur C. Clarke Award, har hun aldrig fået det helt store kommercielle gennembrud, og hendes forfatterskab vil sandsynligvis også være ukendt land for de fleste danske læsere.

Denne samling har flere forskellige oversættere, og selv om det burde give et varieret sprogligt udtryk, er det faktisk lykkedes at formidle Gwyneth Jones’ levende sprog på en unison facon, således at man får en helstøbt læseoplevelse.

Titelhistorien er fortællingen om den unge prinsesse, der bliver taget af græsset. Hun bliver ét med naturen og ligger i haven, mens kongen og dronningen kun kan se til. En ung ridder må til for at befri prinsessen fra sit grønne fangenskab.

Fortællingen, selv om den er holdt i umiddelbart barnlige rammer, har adskillige lag og er både en dyster og kompleks historie, der leger med fantasiens og magiens grundelementer.

De fem noveller spænder vidt i indhold, tid og rum, men fælles for dem alle er, at de har dybe rødder i det feminine med tydelige kvindelige helte og problemstillinger. Gwyneth Jones formår at fortælle i et gennemarbejdet og spillevende sprog og demonstrer tydelig sans for, hvad den gode fortælling er, og hvordan den skal formidles. Ligesom hun kommer med interessante vinkler og betragtninger.

Sidst i udgivelsen finder vi to essays, hvor hun debatterer science fiction genren. I “Science fiction, sprog og virkelighed” taler hun om forfatterens udfordringer ud i genren og drager blandt andet paralleller mellem sci-fi og fantasy. “Rumskibenes dekonstruktion” er samlingens sidste tekst og forordet fra Gwyneth Jones’ Deconstructing the Starships: science, fiction and reality fra 1999, der i øvrigt stærkt kan anbefales alle med interesse for genren.

Græsprinsessen og andre historier blev udgivet i forbindelse med forfatterens besøg på Fantasticon 2009 og er en glimrende introduktion til et bemærkelsesværdigt forfatterskab.

Anmeldt af Helle Perrier i Himmelskibet nr.24

Udgivet i Bøger, Novellesamling, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Christian Reslow: Miraklets fald

Udgivet den december 8, 2010 af Admin

Miraklets fald
Christian Reslow
Forlaget Valeta
396 sider

På et sygehus i USA er lægen Anni Browers ved at behandle en dødelig syg patient. Pludselig mærker hun et sug i maven, og omgivelserne omkring hende forvandles til kaos. Det glas med vand hun var ved at give patienten, falder ud af hendes forskrækkede hånd – og smadres ved en fremmed kvindes fødder. Kvinden ligner Anni. En beskidt, forslået og forsulten Anni. Iklædt støvet lappet lædertøj. Og bevæbnet med en riffel. Hun er Nina og hun er langt hjemmefra.

I Miraklets fald skifter to kvinder plads mellem to verdener. De havner begge i et fjendtlig miljø, de har meget dårlige forudsætninger for at forstå – og for at overleve. Der krydsklippes mellem deres historier, mens de desperat prøver at håndtere den situation, de er havnet ud – og de mænd som den anden kvinde havde et forhold til. Mænd der famlende må erkende, at den kvinde de kendte og elskede, ikke helt er sig selv længere. Situationen bliver stadig mere uholdbar, da kvinderne konfronteres ikke bare med deres egen fortid – men også den anden kvindes. Fortider, der ufravigeligt fører dem fremad mod deres skæbne.

Christian Reslow styrer historiens gang ganske godt. Nogle steder er den lidt konstrueret for at få brikkerne til at falde på plads – men fortællingen går over stok og sten, fremad mod et hektisk klimaks. Jeg synes nu især, at det er i ordene at historien lever.

For lidt over et år siden udkom computerspillet Fallout 3. I spillet, der foregik i en udbombet verden efter en atomkrig, forlod du den trygge verden i en beskyttelsesbunker og gik ud i en støvet desperat ruinby befolket af mutanter, ligædere og menneskelig affald. Spillets styrke lå ikke mindst i dets visuelle udtryk, men på trods af dette, nåede det ikke Miraklets fald til sokkeholderne. Her viser Christians Reslow virkeligt ordets magt. Han leger med sproget. Nogle steder virker hans beskrivelser og dialoger konstruerede, men når det fungerer for ham, kryber ordene som skidt ind under huden og skurrer mod knoglerne. Bogen er sine steder både foruroligende og ubehagelig. Om man kan lide det er en smagssag, men Miraklets fald er en overbevisende debut. Det bliver interessant at se, hvad mere der kommer fra den kant.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.24

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Dragon Age

Udgivet den december 7, 2010 af Admin

Dragon Age
Rollespil af Chris Pramas m.fl.
132 sider, pris 240 kr.
Green Ronin Publishing

Rollespilsudgaven af computerspillet Dragon Age: Origins prøver at lokke forhærdede computerspillere til at spille ‘rigtigt’ rollespil – og det gør det ganske godt. Rollespillet kommer i en æske med en spiller- og en spillederbog på hver 66 sider, et kort og tre 6-sidede terninger. Der er i det store og hele alt hvad der skal bruges for at komme i gang, så Dragon Age er en god gave til nye spillere. Spillet har nogle meget gode afsnit med tips og råd til den svære kunst at være spilleder og der tages godt hånd om nye spillere.

Dragon Age foregår, ligesom computerspillet, i en rimelig mørk fantasy verden. Vores helte bebor provinsen Ferelden, en provins der for ikke så mange år siden vandt uafhængighed af et større imperium. Desværre har de ikke haft megen tid til at nyde deres frihed. I de ældste tider satte troldmændene sig nemlig op mod guderne, og på grund af deres synder, fik dæmoner adgang til verdenen. De besætter både mennesker og væsner, og vé dem der kommer dem i vejen. Heldigvis er deres angreb det meste af tiden ukoordinerede og uden megen brod, men det hænder at en ærkedæmon trænger ind i verdenen. Under dens ledelse samles dæmonerne i velorganiserede horder, og krigen blusser op. Da spillet starter, er det netop hvad der er ved at ske, og vores helte skal bekæmpe faren. I kampen mod de dæmoniske kræfter – og de mennesker der prøver at udnytte kaos til egen fordel – lægger computerspillet op til at spillerne tager nogle svære valg – disse er nogle gange er mellem pest og kolera – og det prøver rollespillet at gøre efter i det eventyr der følger med.

Spillemekanismerne i Dragon Age er simple; du ruller 3D6, lægger plusser til slaget fra grundegenskaber og evt. færdigheder, og holder resultatet op mod et Target Number. En af terningerne er en Dragon Dice, der giver nuancer til dit rul. Hvis du ellers klarede dit slag, så er en høj Dragon Dice et godt slag, mens lav høj terning fortæller, at godt nok klarede du ærterne, men kønt var det ikke.

Du skaber en karakter ved først at rulle for dine grundegenskaber; styrke, helbred, list, osv. Dernæst vælger du race og en baggrund for din helt. Alt efter din baggrund, slår du om nogle fordele, enten færdigheder eller plusser til grundegenskaber. Så vælger du din klasse. Dem er der tre af: Warrior, Mage og Rogue. Hver klasse har deres specialitet; krigere kan kæmpe med forskellige kombinationer af våbenarter; f.eks. med to våben eller med bue. Magikere kan kaste formularer. Rogues kan enten være spejdere, tyve eller charlataner, der kan snakke godt for sig. De kan også lave et snigangreb med plusser til skaden. Heltene starter meget ens ud, men efterhånden som de stiger i niveau, kan man godt lave en kriger der f.eks. ved noget om historie eller magi.

Kamp er fleksibelt og ikke specielt detaljeret. Du kan tage nogle major og minor actions i den rækkefølge du vil, f.eks. kan du slås og så flytte – eller flytte og så slås. Det er i kamp at din Dragon Dice kommer til sin ret. Hvis du rammer din modstander og slår to ens på dine tre 6-sidede terninger, udløser det et antal Stunts Point som afgøres af din Dragon Dice; for disse point kan du købe manøvre så du f.eks. giver ekstra skade, afvæbner din modstander eller kommer øverst i initiativrækken.

Magi er ret enkelt. og der er ikke i snesevis af formularer du skal huske på; faktisk er der kun 18 forskellige formularer, og det er måske lige i underkanten. Alle formularer har noget med kamp at gøre, og de fleste behov for beskyttelse, angreb og helbredelse er dækket.

Med begyndersættet kan du spille fra 1. til 5. niveau, og der kommer flere udvidelsessæt med flere specialiteter til hver klasse – og sikkert med flere klasser; f.eks. Templars og Grey Wardens, som vi kender fra computerspillet. Eventyret, du får med, er rimeligt lineært, men nemt at spille for nybegyndere. Jeg synes der mangler noget baggrund til verdenen, men det er nok tonet ned, da udgiverne regner med at du har spillet computerspillet. Kortet er lidt af en skuffelse: Når udgiverne har brugt penge på et lækkert kort, er det synd at kortet kun viser de få lokaliteter der er i computerspillet; men udgiverne af rollespillet har sikkert ikke fået lov til at finde på deres egne steder. Alt i alt er Dragon Age et godt og overskueligt rollespil både til begyndere og til veteraner der vil have et enkelt regelsystem.

Anmeldet af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.25

Udgivet i Fantasy, Rollespil | Tagget , , | Skriv en kommentar

Thomas Winther: Index til gyserantologier – en horrorbibliografi

Udgivet den december 6, 2010 af Admin

Index til gyserantologier – en horrorbibliografi
Thomas Winther
Science Fiction Cirklen 2007, 229 s.

I august udkom på Science Fiction Cirklens forlag Thomas Winthers omfattende og imponerende Index til gyserantologier – en horrorbibliografi, som giver en oversigt over et væld af danske horrorudgivelser. Der er taget udgangspunkt i antologier (dvs. samlinger med noveller af forskellige forfattere), men der medtages samtidig en række novellesamlinger og romaner, og bogen dækker perioden 1944 til 2007! Thomas Winther er en af Himmelskibets faste redaktører, men er også kendt som den danske S. T. Joshi – landets fremmeste H. P. Lovecraft-ekspert – samt redaktør på det Lovecraft-relaterede fanzine Nyarlathotep og ophavsmand til hjemmesiden www.hplovecraft.dk.

Index til gyserantologier er en kuriøs udgivelse, og lad det være sagt med det samme (og med blokbogstaver): RESPEKT til Science Fiction Cirklens forlag og forlagsredaktør Carl-Eddy Skovgaard for at udgive værket. Det fortjener på det bestemteste udgivelse, selvom så ”smal” en udgivelse jo nok er noget af en finansiel satsning.

Med sin ganske digre fagbog har Winther foræret ”bogsamlere, bibliotekarer, litteraturforskere samt enhver, der interesserer sig for gys- og horrorlitteraturen” – som der står på bagsiden – et superhandy værktøj. Bogen, der er en udvidelse af forfatterens bachelorprojekt på Biblioteksskolen, har været tre år undervejs, og der er sandelig også kælet for detalje og præcision. Alene det, at forsiderne til de 132 antologier er gengivet i bogen, gør det til en fornøjelse at browse-bladre gennem værket. (Og at der fandtes så meget horror på dansk, anede jeg ikke – havde jeg vidst det, da jeg arbejdede med kapitlet om dansk horror til min Homo Timidus, var dén bog blevet meget længere og min årlige overførsel fra Biblioteksstyrelsen meget større!).

Index til gyserantologier er udformet som et opslagsværk, hvor man kan slå op efter antologititel, forfatternavn, samt værktitel. Svaret er således lige for hånden, hvis man vil vide, hvor mange forskellige danske gyserantologier der indeholder Edgar Allan Poes ”The Black Cat” (fem), hvorvidt Richard Mathesons noveller findes i oversættelse (det gør de, et par stykker af dem), eller om Astrid Lindgren nogensinde har skrevet gyserhistorier (det har hun – i hvert fald ”Skinn Skerping”, som udkom på dansk i 2004). Bogen er meget nem at bruge, og som det gælder for alle gode opslagsværker, lader man sig nemt suge ind og rundt i henvisningerne. Og så er der masser – masser – af inspiration til gåsehudsprikkende aften- og nattelæsning (også selvom der ikke er handlingsreferater, blot titelangivelser)!

Index til gyserantologier indledes med en god og koncis introduktion til horrorgenren, den afsluttes med en kommenteret gennemgang af Lovecrafts klassiske essay, Supernatural Horror in Literature (med særlig fokus på de af Lovecraft omtalte forfattere, der er udkommet på dansk), og så prydes den af et ualmindeligt flot og stemningsfyldt omslag, udført af Michael Bernth. Jeg må anbefale Winthers bog til alle, der interesserer sig seriøst for genren – og til alle, der mangler inspiration til videre skræklæsning. Der er nemlig ikke meget at udsætte på Index til gyserantologier – den sine steder sporadiske korrekturlæsning (allerførste sætning indeholder en temmelig grov kommafejl, ”Dette indeks, indeholder oplysninger …”) og det til tider lidt knudrede eller ufikse sprog (”nogle af antologierne … har ligget på grænsen i forhold til genredefinitionen i forhold til at blive medtaget”) undtaget.

Winther er en samvittighedsfuld og omhyggelig forsker, der ikke er bange for at grave dybt i arkiverne og for at få støv og spindelvæv på hænderne. Han har potentialet til at blive horrorens Niels Dalgaard, tror jeg, og jeg håber, at han vil skrive og udgive meget mere om genren (hvad med Index til gyserromaner?). Jeg tror – som Lovecraft – at horrorgenren er noget nær udødelig, og selvom vi åbenbart har en del mere horror på dansk, end i hvert fald jeg regnede med, så mangler vi stadig forskning og seriøs fan-granskning inden for området. Dansk horror anno 1944-2007: der er materiale til mindst ét ph.d.-projekt, og Winther har allerede gjort det grove arbejde, i hvert fald hvad angår noveller.

Anmeldt af Mathias Clasen i Himmelskibet nr.15

Udgivet i Bøger, Faglitteratur, Horror | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Stanley G. Weinbaum: Odyssé på Mars

Udgivet den december 6, 2010 af Admin

Odyssé på Mars
Novellesamling af Stanley G. Weinbaum
Oversat af Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen 2008
296 sider, 289 kr.

Trediverne og fyrrerne var gode år for pulp, ikke bare for kriminalhistorier, men også for science fiction efter at Amazing Stories begyndte at udkomme fra 1926. Forfatterne der skrev til bladene fik ikke nogen fyrstelig betaling og historierne blev ofte spyttet ud. Stanley G. Weinbaum fik sin første novelle trykt i 1934; sytten måneder senere døde han af kræft, men da havde han skrevet en imponerende række af noveller. Med Odyssé på Mars bliver vi præsenteret for ti af disse historier.

Weinbaums noveller tager os på rejse til mange af solsystemets planter og måner. Vi besøger Mars’ støvede ørkener, Venus med dens evige nat- og dagside og Jupiters måner. Overalt findes der liv. Det er meget sjovt at læse om hvad man vidste og ikke vidste i trediverne. Man kunne måle planternes størrelse og kredsløb, konstatere at nogle af planeterne og månerne havde bunden rotation, men man kunne vist kun i nogen grad måle atmosfærernes sammensætning. F.eks. kan man læse i et dansk konversationsleksikon fra 1924 om Venus at, ”Spektralanalytiske Undersøgelser viser, at V. har en Atmosfære, der ikke i nævneværdig Grad kan afvige fra Jordens.” Weinbaum er altså meget tro mod det han han kunne vide; og det han ikke vidste, gav ham heldigvis mulighed for at drømme.

Det er ikke mindst i mødet med de mærkelige væsner, at novellerne lever. Weinbaum udforsker det fremmede med åbenhed og forundring, og han prøver at forestille sig hvordan livet vil udvikle sig under meget anderledes forhold. ‘Heldigvis’ kan man trække vejret de fleste steder – det er ikke kun i tv-serier at man har haft brug for lette løsninger som tyngdekraft og en bekvem atmosfære der kan indåndes – men væsnerne er alligevel ofte meget anderledes. Der er mere stereotype pulpede væsener, som de aggressive og modbydelige vilde ‘aber’ fra Venus’ natside, og de ligeledes snedigt ondskabsfulde lilleputter fra Jupiters tredje måne, Io; små sataner der mest af alt ligner lemurer. Andre væsner er mere bizarre, f.eks. siliciumvæsenet fra Mars, hvis alder måske er op til en halv million år gammel, og som er skæbnebestemt til tålmodigt i al evighed at bygge små pyramider i én sirlig række. Nogle af væsnerne beskrives med en vis melankoli, for de er bundet af deres levevis og dømt til langsom undergang. I flere af novellerne skal vores hovedpersoner gennemskue væsnernes aparte levevis, for at redde deres eget skind eller for at bruge væsnerne til at klare problemerne, så historierne kan få en lykkelig slutning.

Hvor de fremmede beskrives med nysgerrighed og uden alt for mange klicheer, er beskrivelserne af kvindekønnet nok mere bundet af pulp-genrens konventioner. Kvinderne kan godt være både veluddannede og handlekraftige og besiddende et heftigt temperament – men i sidste ende er det mandens opgave at beskytte og beundre hende. Altså bortset fra Den Røde Peri, piratkvinden fra Pluto, der optræder i én af novellerne. Hun narrer i sidste ende vores hovedperson, da han vil ‘redde’ hende fra hendes vilde liv og binde hende i et ‘normalt’ ægteskab.

Bagerst i bogen finder du et lille afsnit, der fortæller om Weinbaum. Det er godt med lidt baggrund om forfatteren der sætter ham ind i en større sammenhæng. Dialogerne er sine steder lidt træge, men om det skyldes oversættelsen, eller om oversætteren har været trofast mod sit forlæg, skal jeg ikke kunne sige. Odyssé på Mars er nok mest for dig der er nysgerrig efter pulp – men du vil også finde meget inspiration, hvis du skulle have lyst til at spille noget pulp rollespil. Mødet med Weinbaums verdener er bestemt ikke kedelig.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.23

Udgivet i Bøger, Novellesamling, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Om magi: Moores lille sorte

Udgivet den december 6, 2010 af Admin

Om magi: Moores lille sorte
Redigeret af Allan Buhl Madsen
Bog, Fahrenheit 2010
104 sider i lommeformat
Sort/hvid, 79,50 kr.

Jeg fik en lille sort bog om magi til anmeldelse. Måske jeg nærede et vagt håb om at den kunne hjælpe mig med at blive rig, at få indsat en regering jeg vil være mere tilfreds med end den nuværende, eller at den kunne give mig evig ungdom. Det var så ikke det den handlede om, viste det sig. Bogen består af to dele: Dels et interview med tegneserieforfatteren Alan Moore fra det amerikanske magasin Arthur, dels en tilhørende ordliste. Hvad har det så med magi at gøre: Jo, den noget excentriske Moore har i en årrække beskæftiget sig med magi, både i sine værker og som sit livssyn, og i interviewet kommer han ind på det. Moore er næsten altid interessant at lytte til. Så vidt så godt. Det er dér hvor man tager et interview med en kendt tegneserieforfatter med en stor interesse for magi, og forøger at gøre det til en bog om magi, at jeg synes det går galt. Er bogen for dem der ikke kender til Alan Moore? I så fald er interviewet fyldt med referencer til Moores tegnserievirksomhed, som ikke forklares yderligere i ordlisten. Er den for dem som kender til Moore, men ikke til magi? I så fald synes jeg den mangler en ramme og en perspektivering omkring Moore og magien i hans værker og hans liv.

Det ærgrer mig ret meget at bogen ikke har besluttet sig for hvad den vil være, for ideen om en lille sort bog med en forfatters hemmeligheder i synes jeg er rigtig god. Men nu til indholdet: For at starte med det sidste, så er der en kort omtale af mange af de personer og begreber fra magiens historie, der nævnes i teksten. Men jeg ville nok have foretrukket en kort historisk gennemgang i stedet for en ordliste: Man bliver ikke meget klogere på sammenhængen i det hele ved at få et par biografiske noter om en person. Måske det også skulle være nævnt under de svampe som omtales i interviewet, at de er et forbudt rusmiddel i Danmark.

Selve interviewet starter med at magien gøres til det der blandt andet rummer hemmeligheden bag kunst. I stedet for blot at konstatere at man er kunstner (i Moores tilfælde forfatter) og udøve sin kunst, må man prøve at udforske mekanismen bag. Fortidens kunstnere brugte ifølge Moore i høj grad magi i udøvelsen af deres kunst. Det fører over i en diskussion af religion og det åndelige. Der hvor religionen før fandtes i mennesker, findes der nu et hul, som folk fylder op med alt muligt ragelse. Moore fylder det i stedet op med det han forstår ved magi, dvs. en slags umiddelbar religiøs oplevelse af verden, som i gnosticismen.

Jeg vil give Moore at han formåede at vende min opfattelse af ham som en meget excentrisk eneboer med nogle skøre ideer, men med et usædvanligt talent for at fortælle historier, til noget der ligger tættere på en mand ved sin fulde fem. Bogen her skuffer dog som sagt ved ikke at byde på noget der understøtter interviewet i tilstrækkelig grad, men som for eksempel en gave til en tegneseriefan tror jeg den vil egne sig godt, og den er i øvrigt så billig og nem at have i lommen at man kan købe den til læsning på en (kort) togrejse eller lignende.

Anmeldet af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.25

Udgivet i Bøger | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Charles Burns: Sort Hul

Udgivet den december 5, 2010 af Admin

Sort Hul
Graphic novel af Charles Burns
Oversat af Paw Mathiasen
Forlaget Fahrenheit, s/h, 368 s.

Sorte, syrede “ungdomserindringer” Politikens Kim Skotte anmeldte denne bog så positivt i maj 2010, at jeg måtte læse den. Sort Hul foregår blandt teenagere i Seattle i 1970’erne, så forfatterens univers genkender jeg fra min egen tid i de regnvåde, nordvestlige skove. “I’ve never seen so many trees!”

Historien er ganske kort, at de unge bliver smittet med en ukendt og virkelig ulækker sygdom, når de dyrker (ubeskyttet) sex. De får bylder, haler, åbne sår, mutationer, hud der falder af osv. og bliver udstødt af samfundet. Lidt den samme morale man kan støde på i en del horrorfilm, mao. at det ville gå figurerne langt bedre, hvis de holdt sig på måtten. Man kan også se Sort Huls sygdom som et symbol for 80’ernes AIDS og den stigmatisering af de smittede, det medførte. I Sort Hul er der ingen kur, ingen vej ud. Dog er det forskelligt i hvor slem grad de smittede rammes. Den ene hovedperson, Chris, er uvidende om, at hun er blevet smittet af Rob, som hun er vild med og har dyrket sex med til en fest. Det viser sig først, da hun en nat få dage efter går i vandet, og de andre væmmes ved synet af den dybe, freudianske flænge ned gennem hele hendes kønne ungpigeryg.

Historien kører i flere lag, på overfladen 70’er-teenagernes kredsen om seksualitet, identitet, forelskelse, fester, gruppedynamik, udstødning og generel forvirring. Lagene længere nede, hvor vores tre hovedpersoner har taget stoffer, drukket eller drømmer/mindes er udsyrede tour de forcer af kæmpeslanger, affald, kønsdele, hemmelige budskaber, knogler, stjerner, skeletter, monstre, afrevne kropsdele og andet godt. De forskellige elementer samt tid og sted glider let og ubesværet over i hinanden og er med til at understrege den forvrængede virkelighedsoplevelse. Jeg tror gerne, at Charles Burns har lavet god og grundig ‘research’ som teenager. Og det er flot lavet.

Figurerne er lidt stivt tegnet, og historiens udtryk er dystert, bla. understreget af den konsekvente belysning nedenfra, ligesom når man holder en lommelygte under sit ansigt. Det twister ansigterne og bidrager til den uhyggelige stemning. Selv de (få) relativt lyse og optimiske passager varsler undergang lige om lidt.

Bogen er gennemført grafisk flot! ‘Lækker’ ville dog være et forkert ord, for emnet – unge mennesker drikker, tager stoffer og dyrker sex, der giver dem en mystisk sygdom som får dem til at flygte ud i skovene, spise affald og slå ihjel – er ikke det mest appetitvækkende. Og Charles Burns svælger i dén grad i de uhumske detaljer.

Men bogens opsætning og udstyr er virkelig flot. Flere danske anmeldere er meget begejstrede for denne udgivelse og kalder den et mesterværk. Jeg respekterer den konsekvente, grafiske stil og det gennemførte univers, men grundlæggende er historien for kuldslået og dystopisk for min smag.

Anmeldet af Karina Bjerregaard i Himmelskibet nr.25

Udgivet i Tegneserier | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Catherine Asaro: Sunrise Alley

Udgivet den december 4, 2010 af Admin

Sunrise Alley
Roman af Catherine Asaro
Baen, 2004

Sam(antha) er en førende forsker i kunstig intelligens, som bor alene i et stort hus nær havet. En dag forulykker en sejlbåd nær hendes hus, og hun redder en mand fra at drukne. Det viser sig at være starten på et mysterium, som det tager resten af romanen at komme til bunds i. Sam forelsker sig undervejs i manden Turner. Det bliver et noget kompliceret forhold, fordi Turner lagt fra er den tilfældige skibbrudne mand han giver sig ud for, blandt andet er hans hjerne blevet erstattet med en såkaldt EI, en selvbevidst meget avanceret kunstig intelligens, som Sam tilfældigvis er en af verdens førende eksperter i.

Den gennemgående skurk i historien er Charon, en gal videnskabsmand som råder over teknologi der på nogle områder er mere avanceret end selv det militæret råder over. Der går meget lang tid før man faktisk møder ham og finder ud af hvad hans planer går ud på, men ret hurtigt finder man ud af at de blandt andet går ud på at kidnappe Sam og Turner, og at sidstnævnte er en slags forsøgsperson der er undsluppet fra Charons laboratorier.

Kærlighedshistorien veksler mellem at være interessant, ved at skildre et forhold mellem et menneske og et kunstigt menneske, og at være lidt på grænsen af hvad jeg synes er troværdigt, mht. at en der på papiret er en meget intelligent og selvstændig kvinde, opfører sig som en naiv teenager. Det, og andre ting i plottet der virker urimelige når man læser historien, får dog en slags forklaring hen mod slutningen af historien, men det kunne have været bedre integreret med resten af plottet.

Romanen minder mig lidt om den slags science fiction der blev skrevet før det avancerede sprog og de gennemarbejdede fremtidsverdener holdt deres indtog i 1980’erne. Det på både godt og ondt. Bogen er meget let at læse, og man kan uden videre forstå hvad der forgår og hvordan verden hænger sammen. Plottet er ganske spændende, på nær nogle få lidt døde perioder. Temaet om den kunstigt intelligente maskine, der måske vil gøre os mennesker til en fase i evolutionen der er ved at være overstået, bliver brugt ganske fint, selv om der ikke tilføjes meget nyt i forhold til det man før har set i science fiction-genren.

Teknologien og videnskaben i historien nyder godt af Asaros naturvidenskabelige baggrund. Måden som for eksempel den kunstige intelligens er beskrevet på, lyder troværdig, et sted hvor forskningen kan være nået til i 2033. Der er dog nogle få ting som ikke virker gennemtænkte: Der findes en fusionsreaktor i ministørrelse, som udsender så lidt stråling at den er svær at opdage. Jeg kunne måske købe en fusionsreaktor i 2033, en meget lille reaktor eller en næsten perfekt afskærmet reaktor, men alle tre ting på én gang tror jeg ikke på i dette årtusinde. Det er dog heldigvis ikke en central del af plottet.

En ting der irriterer mig lidt, er at Sam har en meget passiv rolle. Efter hun er blevet forelsket i Turner, laver hun ikke meget andet end at følge efter ham og prøve at få styr på sine følelser. Sært at en kvindelig forfatter som Catherine Asaro har lavet sådan en hovedperson. Men Sunrise Alley er en underholdende og letlæst spændingsroman i science fiction-genren, som ikke er stor litteratur, men som man som science fiction-fan kan læse uden at skulle sluge en masse tåbelig pseudovidenskab.

Anmeldet af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.25

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Jay Amory: Azrael – den vingeløse

Udgivet den december 3, 2010 af Admin

Azrael – den vingeløse
Roman af Jay Amory
362 sider, 148 kr.
Forlaget Tellerup

Vi er mange år ude i fremtiden. Jorden er gjort næsten ubeboelig af forurening, og et kilometer tykt røg- og skydække dækker overfladen. Menneskerne er flygtet op i den rene luft over skyerne og lever nu i himmelbyerne. Det er smukke og solbeskinnede byer, der står på enorme søljer og hæver sig flere kilometre over overfladen. Alle fornødenheder leveres af automatiske maskiner på jordens overflade og sendes op til himmelbyerne i store elevatorer. Beboerne har frihed til stort set at bruge tiden til hvad de har lyst til. Det er en komfortabel tilværelse for de heldige 3-4 millioner overlevende Celestiere.

Knap så komfortabel er tilværelsen for krøblingen Azrael. Menneskerne har nemlig udviklet store vinger og kan flyve lige så ubesværet som fugle. Men Azrael er født uden vinger og kan kun se på med misundelse, når de andre boltrer sig i leg oppe i luften. Det er ikke nemt at være teenager og anderledes, og ensomheden er Azraels trofaste følgesvend.

Hans tilværelse ændrer sig fuldstændig, da han bliver kaldt op til celestiernes leder, den effektive fru Aanfielsdatter. Tingenes tilstand er, forklarer hun Az, ikke så harmoniske som de har været en gang. Ikke bare er forsyningerne fra jorden ikke længere så regelmæssige som de plejer at være, men Az får også at vide, at de fjerne og mytiske jordboerne heller ikke er helt så uddøde som celestierne gerne bilder sig ind. Sker der ikke noget, er himmelbyernes fremtid alvorligt truet. Nogen må gøre noget. Az må dykke ned i underverdenen for at finde ud af hvad der er galt. Vingeløs som han er, kan han nemlig bedre tilpasse sig forholdene på jordoverfladen.

Det sender Az ud, eller rettere ned, på et begivenhedsrigt eventyr. Az finder ikke bare ud af at der stadig bor mennesker på overfladen – efterkommere af de ingeniører og arbejdere, som blev tilbage for at sikre forsyningerne til byerne over skyerne. Det er en laset hob, der lever under kummerlige forhold i det evige tusmørke. Az opdager også, at de pukler for et korrupt præsteskab, der virker som mellemmænd mellem jordboerne, og de fjerne og mytiske ‘engle’ i det høje – og de tager sig godt betalt for denne særlige rolle.

Jordboernes samfund er i opbrud, og oprøret lurer lige under overfladen. Man vil af med de grådige præster og stoppe den konstante forsyning af varer til de fjerne himmelbyer. Sammen med pigen Cassie må Az genoprette balancen i en skrøbelig verden.

Som forhærdet læser af romaner synes jeg måske nok at handlingen både er lidt naiv og lidt for formalistisk; historien om outsideren, som må kæmpe mod allehånde forhindringer for at finde sin plads i tilværelsen, er set mange gange før. Men en yngre udgave af mig selv ville nok have slugt Azrael på en eftermiddag, præster og hele baduljen inkluderet, for romanen er både letlæst, handlingsmættet og underholdende skrevet. Alt i alt er Azrael en anbefalelsesværdig science fiction-roman til teenagere.

Anmeldet af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.25

Udgivet i Bøger, Fantasy | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Jim Butcher: Stormfront – Dresdenfilerne 1

Udgivet den december 2, 2010 af Admin

Stormfront – Dresdenfilerne 1
Roman af Jim Butcher
Tellerup 2010

At kombinere detektiven med troldmanden er noget man har set før. For eksempel John Constantine, som Alan Moore opfandt til tegneserien Swamp Thing, og Lord Darcy fra Randall Garretts bøger. Harry Dresden er en okkult detektiv af en lidt nyere aftapning, men tydeligvis i slægt med hårdkogte detektiver som Philip Marlowe og Sam Spade. Harry har sit lidt usædvanlige detektivbureau i Chicago, og som de førnævnte detektiver har han sit hyr med at skaffe penge til huslejen, på trods af at han egentlig er god til sit job. Han griber derfor chancen, da en kvinde ringer ham og beder om hjælp til at finde sin mand, i en sag der godt nok virker som en sag for en mere normal detektiv, men viser sig at have en smule med magi at gøre også. Samtidig dukker der en mordsag op, som Harry i sin egenskab af konsulent for politiet også bliver involveret i, fordi meget tyder på at der er anvendt magi til at myrde med.

Harrys univers består dels af den almindelige verden der ligner vores, dels af den skjulte verden, som kun få kender til, som er befolket med vampyrer, dæmoner, troldmænd og meget mere. Troldmændene har et slags råd som består af velmenende, men verdensfjerne mægtige troldmænd, der ikke bryder sig om misbrug af magi og har Harry under kraftig mistanke for at overtræde deres love. Så Harry må dels forsøge at finde frem til morderen og den forsvundne mand, dels undgå at bruge den slags magi som kan give rådet de beviser de mangler for at kunne dømme ham.

Bortset fra at der til tider bliver brugt lidt rigeligt mange hjælpemidler fra den hårdkogte detektiv-genre – politifolk der er dummere end loven tillader, lange tankestrømme med sarkastiske kommentarer til alt og alle m.m. – så er det en ganske spændende historie der fortælles, hvor man lidt efter lidt finder ud af hvad der foregår, alt imens vores detektiv bliver mere og mere hærget og flere mennesker dør. De fleste personer er lidt skitseagtige, men fungerer ok som baggrund for Harry, hvis liv vi efterhånden får indsigt i. Som noget af det jeg selv lægger meget vægt på i en roman af denne type, så får vi en ret dramatisk slutning, hvor trådene samles og Harry kommer på ganske meget overarbejde.

Bogen er meget let læst og kan formentlig læses af de fleste der kan læse. Der er ikke noget i den som vil hindre mig i at anbefale den til børn – magien og væsenerne kan til tider være uhyggelige, men de er ikke forsøgt gjort mere uhyggelige end hvad der skal til for at give spænding. Her er ikke tale om en roman med nogen stor psykologisk dybde i personerne, ej heller en dybt original udtænkt verden, men det er en effektiv spændingsroman, hvor man ikke skal læse frem til side 100 før der sker noget. Dresdenfilerne er en længere serie af bøger, og de findes også som tegneserie og en enkelt sæson af en tv-serie.

Anmeldet af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.25

Udgivet i Bøger, Fantasy | Tagget , , , | Skriv en kommentar