Survivors

Survivors Season 1
TV-serie, UK 1975
13 episoder, 50 min. pr. episode
Instr.: diverse
Manus: Terry Nation
Medvrk.: Carolyn Seymour, Lucy Fleming, Ian McCulloch, Talfryn Thomas, m.fl.

Den klassiske SF TV-serie Survivors (De Overlevende) handler om tilværelsen efter en verdensomspændende pest som har udryddet 99,99% af verdens befolkning. De få overlevende (de 1 ud af 10.000 som udviklede immunitet over for pesten) må nu forsøge at genopbygge livet og civilisationen på helt nye, lovløse og farlige vilkår.

Serien behandler en lang række af de største og sværeste spørgsmål som menneskeheden altid har stillet sig selv, især omkring altruisme vs. selviskhed og disses moralske gråzoner i både teori og praksis. Hvordan skaffer man mad? Hvor meget skal man arbejde sammen? Hvem skal være leder? Hvem kan man stole på? Og hvad gør man hvis der begås en forbrydelse?

Jeg har i skrivende stund kun set første sæson, men indtil videre er den (mestendels) blændende realistisk og skarpt tankevækkende. Personskildringerne lider lidt under det idé-drevne plot, men sådan er science fiction jo traditionelt, og det anser jeg ikke for en svaghed; højst en lillebitte imperfektion. Survivors er, med sit lave budget og sine gode skuespillerpræstationer, en af de bedste SF tvserier nogensinde og kan på det varmeste anbefales. Karakter: 10 ud af 10.

(P.S. Der har været rygter om et remake af denne serie i det sidste års tid – Terry Nations arvinger skulle have givet grønt lys – men intet konkret er sket endnu.)

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.14

Udgivet i Film, tv-serie | Tagget , , | Skriv en kommentar

Terry Pratchett’s Hogfather

Terry Pratchett’s Hogfather
Tv-miniserie, UK 2006, 189 min
Instr.: Vadim Jean
Medvrk.: Marc Warren, Michelle Dockery, David Warner, Joss Ackland, m.fl.

“Everything starts somewhere – although many physicists disagree.”

På Terry Pratchetts Discworld er der ikke jul, men der er noget der ligner til forveksling: Hogswatch (vel nok et ordspil på forfatterens mening om julen: hogwash!), med tilhørende ‘julemand’, nemlig Hogfather, hvis julekane er trukket ikke af rensdyr, men af vilde orner. På Discworld findes der i følge denne miniserie (jeg har ikke læst bogen) to naturkræfter: fornuft og tro. Normalt sameksisterer de, men fornuftens beskyttere – the Auditors of Reality – har besluttet at nu skal det være slut med tro, så de hyrer the Guild of Assassins til at slå det primære symbol på tro ‘ Hogfather – ihjel. Det er ikke sådan ligetil, men en ung, afstumpet snigmorder, Teatime (udtales ”Tay-a-thai-may’), er lige den rette til jobbet, som han ‘for sjov’ har planlagt længe. Det er en kompliceret, men yderst effektiv plan, som i det store hele lykkes. Men uden tro tror folk ikke at solen står op, og Death himself bliver så nødt til at overtage Hogfathers rolle og tage rundt med gaver til børnene, i et forsøg på at få dem til at tro på Hogfather igen, så han – og solopgangen – kan bringes tilbage. Et ganske sjovt koncept med en del sjove ideer og detaljer og tydeligvis produceret på et bemærkelsesværdigt højt budget efter britiske standarder (man formoder at der er amerikanske midler involveret), men i sidste ende er den desværre halvkedelig og langtrukken, og komikken er slet ikke komisk nok. Eller måske har jeg bare den forkerte form for humor. Desuden virker det som om den er forvirret omkring sit målpublikum. Den ser ud til at være henvendt til ret unge mennesker, men indeholder også nogle ganske grove, blodige og ulækre elementer. Ikke særlig afbalanceret, efter min mening. Men for Pratchett-fans er det givetvis en anden snak – IMDb’s rating er 7.9. Min karakter: 6 ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.14

Udgivet i Film, tv-serie | Tagget , , | Skriv en kommentar

Transformers

Transformers
Film, USA 2007, 144 min.
Instr.: Michael Bay
Medvrk.: Shia LaBeouf, Megan Fox, Jon Voight, John Turturro, m.fl.

Transformers kunne have været lavet som seriøs film eller som komedie. Det blev en komedie. Den kunne have handlet mest om Transformerne eller om menneskene. Det blev om menneskene. Den kunne have været kompleks eller simpel. Den blev simpel. Der kunne sikkert, hvis kompetencerne havde været helt i top, være kommet en rigtig god science fiction-film ud af en seriøs og kompleks historie der mest fokuserede på Transformernes baggrundshistorie, men vi er efterhånden klar over at sådan leger Hollywood ikke. De vil hellere have en ‘sure thing’, og man bliver nødt til at indrømme at chancen for at ende med en film som de fleste ville kunne lide, var langt, langt større hvis man lavede filmen som en simpel, menneske-orienteret komedie. Så det gjorde de.

Og det fungerer – overraskende nok – helt udmærket i dette tilfælde. Well, det skal jo gå godt engang i mellem! Hverken historien eller strukturen holder til en nærmere analyse, men den menneskelige dimension (som vi i det væsentlige sikkert kan takke executive producer Steven Spielberg for) er ganske vellykket. Der er fine komiske skuespillerpræstationer fra alle hovedpersonerne (og det hjælper også at Megan Fox ligner en ung Jennifer Connelly!). Det er faktisk de få seriøse elementer i filmen der fungerer dårligst. Effekterne er selvfølgelig vildt, vildt imponerende, selvom robotterne ikke har de store personligheder. Alligevel en megaunderholdende film. Karakter: 8 ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.14

Udgivet i Film | Tagget , , | Skriv en kommentar

Michael Kamp: Bobs saga – Tørre tæsk og springskaller

Bobs saga – Tørre tæsk og springskaller
Roman af Michael Kamp
Books on Demand 2006
www.michaelkamp.dk

Når man sætter sig med en bog hvor forsiden er prydet af en mand med en kæmpe økse i den ene hånd og en flaske sprut i den anden, der står sejrende hen over an dræbt ork, så har man allerede en forventning om hvad det er for en type bog man har i mellem hænderne. Når man så efterfølgende ser at titlen er Tørre tæsk og springskaller, så understreger dette blot forventningen om at denne bog ikke er en der forsøger at indskrive sig i litteraturhistorien, men derimod en bog der vil underholde med en god gang action.

Bogen begynder med en beskri velse af hvordan verden blev til, og om hvordan guderne skabte de forskellige væsner i verden. Den verden der beskrives, er en verden som de velkendt verdner fra Dungeons & Dragons, med elvere, orker, dværge, mennesker og flere andre racer. Allerede i denne beskrivelse af verden; en beskrivelse der er skrevet som var det en gammel historiefortæller der sad og berettede om skabelsen, lægges der op til at der er splid mellem guderne der kunne ske at have indflydelse på handlingen i denne bog.

Bob er et kæmpe brød af en bondesøn. Han er ikke den skarpeste le i laden, men til gengæld har han den største tohåndsøkse man kan forestille sig. Han drømmer om at blive en helt i stil med de omrejsende eventyrere som han hører historier om. Disse drømme har han mens han passer fårene på faderens går, men mest af alt har han dem når han finder den store økse, som han har navngivet ‘Lucy’, frem og bruger den til at kløve brænde.

En dag kommer en flok eventyrere til gården og spørger om de må overnatte der. Bob ser sit snit til at stikke af hjemmefra og slutte sig til denne flok eventyrere. Gruppen kan godt bruge en kriger mere og tillader at han slutter sig til dem.

Deres første mission går ud på at hjælpe ørnefolket med at rydde en skov for Svolker, et væsen med en kraftig krop og et stumptrynede vildsvinehoved. Fra denne mission skal de ud og befri en ung kvindelig mager, som er blevet bortført af nekromantikeren Erik.

Bogens handling går fra kamp til kamp. Modstanderne er orker, skyggevæsner, zombier (også orkzombier) og hvad fjenden ellers beslutter sig til at sende efter dem. Det uheldige ved alle disse kampe er at Bob lige har startet sin karriere som kriger, og det viser sig hurtigt at de andre i gruppe heller ikke har den store erfaring. Gruppen er oftest sejrherrerne i kampene, men specielt heroiske og overlegne er de kun når Bob genfortæller slagene. I praksis har gruppens præst hele tiden travlt med at helbrede deres forskellige skrammer. Mere end én gang finder Bob ud af hvordan det føles at have et sværd stukket igennem sig.

Ind imellem kampene ses spor af et større plot som gruppen er ved at blive blandet ind i; et plot der indeholder mere end tilfældige missioner.

På samme måde som ‘seriøse’ rollespillere til tider tager sig en omgang hack‘n’slash rollespil for at morskabens skyld, så er denne bog også glimrende til fantasy-læsere der har brug for en pause fra de mere seriøse fantasy-bøger. Bogen er den første i serien “Bobs saga”; bind to skulle komme senere på året.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.14

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , , | 2 kommentarer

Supernatural Literature of the World: An Encyclopedia

Supernatural Literature of the World: An Encyclopedia
S. T. Joshi og Stefan Dziemianowicz
Greenwood Press, 2005.
Indbundet, 3 bind, 1424 sider
$ 299.95, ISBN 0-2313-32774-2

For 2000 kr Horror

Hvad gør man når man har alt det sædvanlige litteratur i en genre og gerne vil længere ned i genren? I science fiction er det jo nemt. En lang lang række af forskere har først i fanzines, siden i professionelle akademiske tidsskrifter og i utallige bøger trevlet genren og dens fremtrædelsesformer igennem på kryds og tværs. Derfor kan man stort set alle steder fra blive ledt yderligere mange steder hen. Der er altid en eller anden med en anden vinkel der kan åbne nye veje for den nysgerrige. Fantasy kom lidt senere i gang, men er efterhånden også ganske solidt dækket af både fans og forskere. Specielt i de sidste 20-30 år er det blevet legitimt at forske dybt i fantasy og dette har affødt en række spændende udgivelser. Men hvad så med horror? Hvor vender man sig lige hen hvis man vil vide mere – meget mere – end blot noget om de almindeligste titler?

For så vidt man ‘kun’ er interesseret i de klassiske titler, er H.P. Lovecrafts banebrydende Supernatural Horror in Literature fra 1935 kort og præcis. Den er stadig mit første opslag i subgenren og er stadig lige oversigtsskabende. Skal jeg bare finde en (ældre) forfatters titler, griber jeg gerne til E.F. Bleilers unikke The Checklist of Fantastic Literature fra 1948. Men begge disse er jo ubrugelige ift alle de nyere forfattere (Koontz debuterer i 1965, King først i 1974). Her er Bleilers tobindsværk Supernatural Fiction Writers fra 1985 et must. Den bør – sammen med Jack Sullivans The Penguin Encyclopeadia of Horror and the Supernatural fra 1986, der fokuserer mere på film og anden populærlitteratur – stå på hylderne i alle horrorbiblioteker. Ja, der er nyere værker også, men de reproducerer stort set kun dele af disse centrale værker og udelader ofte mere end de gavner ved at have de yngre forfattere med.

(Et særligt kapitel er S. T. Joshis Sixty Years of Arkham House som jeg købte billigt for et års tid siden gennem Thomas Winther og som i den grad har åbnet mit samlerhjerte for Arkham Houses unikke udgivelser. Desværre er jeg ikke ene om denne interesse: på den sidste auktion jeg deltog i over Arkham ting, løb det meste op i hundredevis af dollars pr titel. Men de erhvervede titler der lige så stille er ved at indtage et hjørne i biblioteket, har præsenteret mig for forfattere og værker som har forklaret for mig hvorfor horror blev til den væsentlige subgenre den blev til. Jeg er ikke så begejstret for King & Co. Jeg har svært ved at se det anderledes i den skabelon ift. en Tom Clancy eller anden thriller-skabelon. Og savner tit science fictions samfundsrevsende og generelt litterære kvaliteter. Men de tidlige pionerer har såvel litterært bid som original ide. Det er en fornøjelse at læse. Dermed blev Joshis bog – der varmt kan anbefales – til et dyrt, men kærligt bekendtskab).

Nu har selv samme Joshi udgivet det værk jeg har søgt efter længe. Supernatural Literature of the World: An Encyclopedia er netop udkommet på Greenwood Press i sine tre statelige bind. I alt 1424 sider til små 2000 kr. En stab på 66 personer har skrevet de over 1000 opslag, der er på mellem 250 og 3000 ord hver, alt efter hvor betydende forfatteren er for genren. Ud over en alfabetisk gennemgang giver værket også mulighed for tematiske læsninger, som fx nationale horror litteraturer og motiviske læsninger, fx vampyrer eller forbandelser. Over 700 forfattere har hvert sit opslag, ofte med flere underliggende opslag, altså langt langt over Bleilers 148 forfatterskaber i to bindsværket. (King har fx også et separat opslag om Carrie). Det favner dejligt bredt: Fra H C Andersen over Dante til Borges og Shakespeare – og så kan man falde i staver over hvordan horror blev til horror. De klassiske er der også: Fra Lovecraft til King, og så er der mere end 200 for mig fuldstændigt ukendte forfattere med få værker bag sig i genren. Altså en sand guldgrube for en der vil dykke længere ned i denne subgenre. Værket er eksemplarisk overskueligt og har tre indekser. Et 131 siders generelt indeks, såvel som et indeks over fiktive personer og (tak for det!) et indeks over motiver. Værkets begrænsning ligger udenfor det litterære. Næsten ingen andre fremtrædelsesformer end den boglige er med – hvilket også klart fremgår af titlen – til gengæld er titlens ‘World’ godt forsøgt realiseret med 14 forskellige nationale horrorlitteraturer repræsenteret. Nu skal vi vel bare have overtalt Thomas Winther til at skrive en artikel om dansk horror til andenudgaven…

Anmeldt af Knud Larn i Himmelskibet nr.14

Udgivet i Bøger, Faglitteratur, Horror | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Peter Adolphsen: Machine

Machine
Peter Adolphsen
Roman, Samleren 2006

Peter Adolphsen debuterede i 1996 med samlingen Små Historier. I denne og efterfølgeren Små Historier 2 eksperimenterede han med kortprosaformen og bevægede sig ofte i retning af det fantastiske. I 2003 kom så Brummstein, en roman på et stykke under romaners sædvanlige længde, men ikke desto mindre en roman i formen. Her fandt Adolphsen frem til en fortælleteknik, hvor han brugte naturvidenskabelige facts og iagttagelser som en del af fortællingen. Samme teknik bruges i hans seneste roman Machine.

Efter en indledning der strækker sig tilbage til universets skabelse, møder vi en lille urhest, der ender med at blive en del af et jordlag, som senere omdannes til olie. Det fører så frem til en handling i nutiden, hvor olien pumpes op af jorden, og hvor urhestens hjerte, som nu er blevet til en dråbe olie, spiller en vigtig rolle.

Hvor Brummstein mest handlede om den tid der var før det moderne samfund for alvor kom i gang, er vi i Machine det meste af tiden i sidste halvdel af det tyvende århundrede. På urhestens / oliedråbens vej følger vi nogle mennesker, hvis liv bliver flettet sammen med denne besynderlige hovedpersons historie.

Det er et af science fiction-litteraturens virkemidler at anvende den naturvidenskabelige terminologi til at give læseren indtryk af en meget fremmedartet verden. Hos Adolphsen anvendes det samme virkemiddel til at anskue den velkendte verden på en ny måde. Det giver ham lejlighed til at filosofere over mangt og meget. Hovedtemaet i Machine er tilfældet eller katastrofen i kontrast til det forudsigelige. Da for eksempel en af personerne kommer ud for en alvorlig ulykke, er det der sker et resultat af et nøje forudsigeligt forløb, med en stålwire der har været i gang med at briste i årevis. Men set fra hans synspunkt er det noget tilfældigt, pludseligt og katastrofalt. Ligesom i Brummstein ligger der en metafiktion under overfladen her: Hvad der sker i en bog er jo i bund og grund forudsigeligt, da ordene er skrevne, men for læseren opfattes en handling som en blanding af det tilfældige og det forudsigelige.

Generelt fungerer Adolphsens ofte meget akademiske og tekniske sprog ret godt, men nogle steder bliver det lidt for meget. Jeg synes heller ikke Machine når helt op på det mesterlige niveau som Brummstein havde, men det er alligevel en overordentlig velgennemtænkt og velskrevet roman, som ikke spilder nogen ord på overflødig snak. Kan anbefales til alle der gerne vil læse bøger som er lidt anderledes end de fleste andre bøger.

Anmeldt af Flemming R. P. Rasch i Himmelskibet nr.14

Udgivet i Bøger, Novellesamling, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Babylon 5 – The Lost Tales: Voices In The Dark

DVD-film, USA 2007, 72 min.
Instr.: J. Michael Straczynski
Medvrk.: Bruce Boxleitner, Peter Jurasik, Tracy Scoggins, Keegan MacIntosh, Teryl Rothery, m.fl.

Serien Babylon 5 er stadig populær nok til at der laves flere film i serien – endda med Straczynski selv ved roret – men nu udgives de (ligesom de kommende Stargate-film) ‘straight-to- DVD’, uden at komme op i biograferne eller blive sendt på tv. Det er direkte ud til fans’ene. Voices In The Dark er den seneste (men efter sigende ikke den sidste) B5-DVD, udkommet d. 31. juli.

Desværre er den ikke noget at råbe hurra for. Den består af to episoder, der hver fylder halvdelen af filmen. Første del foregår næsten udelukkende i en dunkel fængselscelle og er kun med Colonel Elizabeth Lochley (Tracy Scoggins) plus et par statister. Den handler om en falden engel, Asmodius, som har besat et menneske for at undslippe sit eksil på Jorden. Besynderligt claptrap som man ikke er i humør til at lade sig underholde af når man gerne vil se noget science fiction. Man undrer sig over at Straczynski syntes der skulle spildes en halv B5-film på sådan noget. Anden halvdel er mere actionfyldt. John Sheridan, som nu har været præsident for the Interstellar Alliance i ti år, kontaktes af en technomage for at forhindre at Centauriernes kronpris, Dius Vintari, ødelægger Jorden om 30 år (hvor han vil være blevet kejser). Sheridans mission: Dræb kronprinsen. Mere skal ikke afsløres her, men også anden halvdel består af en hel del klichéer som ikke hæver det endelige resultat over det middelmådige. Effekterne er dog bestemt ikke dårlige; man kan godt se at teknologien er kommet et langt stykke videre i forhold til tv-serien. Men dramatisk og sf-mæssigt set er filmen en skuffelse.
Karakter: 4 ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr. 14

Udgivet i Film, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Cirkler

CirklerCirkler
En science fiction antologi
Red.: Flemming R.P. Rasch
Ny Science Fiction, 2007
100 sider, 99 kr.

Cirkler er en antologi med originale danske science fiction-noveller, skrevet på invitation af redaktøren Flemming R.P. Rasch og udgivet på Flemmings eget forlag Ny Science Fiction. Bogen indeholder 13 noveller af 9 forfattere, hvoraf nogle har baggrund i det danske science fiction-fanmiljø mens andre kommer fra diverse avantgarde-forfattermiljøer som fx Øverste Kirurgiske.

Bortset fra at alle novellerne er science fiction, er det svært at finde nogen rød tråd der binder dem sammen. Der er rumhistorier, dystopiske fremtidsvisioner, satiriske fortællinger og ren surrealisme. Nogle er meget moderne i form og indhold, mens andre lægger sig op af traditionel, amerikansk science fiction. Den korteste novelle er på bare seks linjer, mens den længste er på tyve sider. Med andre ord kommer antologien godt omkring i hjørnerne af hvad science fiction er.

Flere af forfatterne vil være velkendte af Himmelskibets læsere. Således er Richard Ipsen repræsenteret med to noveller, De danser i Reykjavik og Kodrivernes år. Begge er stemningsfulde beretninger fra ikke så fjerne fremtider; historier hvor miljøet og personerne er vigtigere end plottet. Flemming R.P. Rasch er selv repræsenteret med den korte novelle Cirklen, hvis satire formodentlig ikke vil blive forstået uden for en ret lille gruppe af danske science fiction-fans. Karina Bjerregaard, som har lavet både illustrationer og noveller til Himmelskibet, er ansvarlig for bogens omslag og er i øvrigt den eneste kvindelige bidragsyder til antologien.

H.H. Løyche, der med to romaner og en novellesamling bag sig nok er den mest professionelle forfatter der er med i antologien, har skrevet det længste bidrag, Gaden hvor jeg råbte dit navn, en dyster beretning om en fremtid hvor mennesket er ved at miste sin eksistensberettigelse. Den eneste anden romanforfatter der er repræsenteret, er Lars Konzack, hvis bidrag Stævnemødet er et surrealistisk mareridt om et mentalt forkrøblet fremtidssamfund.

Flere af antologiens historier virker ufærdige, mere kladder eller skitser til historier end færdige, formfuldendte fortællinger. Det gælder især de tre korte indlæg fra Kenneth Krabat, hvoraf den ene, Katastrofe til tiden, er et forslag til en tv-serie, der ville blive temmelig surrealistisk, men næppe nogen større seersucces. Også Steen Knudsens rumhistorie Passage kunne trænge til en ansigtsløftning; den er mere refererende end fortællende.

Michael Erik Næsby, som ellers mest skriver rollespilscenarier, har leveret to gedigne, humoristiske noveller, Skriv en novelle og Cirkelslutning. Humor er der også i Stig W. Jørgensens Lufthavets skabninger, der er en beskrivelse af en almindelig hverdagssituation på jorden, som den kunne have set ud hvis den var beskrevet af en udenjordisk science fiction-forfatter.

Antologien bliver rundet af med Jens Blendstrups novelle Stjerner og lærketræer, der handler om et mystisk træ i en ellers almindelig baghave.

Selvom kvaliteten af novellerne i Cirkler er lidt svingende, synes jeg der er flere perler end fejlskud. Under alle omstændigheder er det et godt initiativ at få gjort mere dansk science fiction tilgængeligt i bogform og dermed også på bibliotekerne.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.14

Udgivet i Antologi, Bøger, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

James Farr: Xombie: Dead on Arrival

Xombie: Dead on Arrival
Farr, James
Xombie inc. 2006
Illustreret novelle, 155 s

Da jeg ved udgangen af Xombieserien på flash-animationsparadiset Newgrounds fandt ud af at slutningen ikke ville blive animeret, men udsendt som bog, var jeg ikke én af dem der syntes at det var en billig måde at lokke penge ud af folk på. Trods alt var vi alle sammen blevet underholdt af serien i flere år, uden at James Farr havde fået andet end en beskeden præmiesum for de 13 millioner (!) downloads. Filmene udmærker sig ved en dyster, karikeret tegnestil, flydende animation, og mest af alt: stemmerne. Naturligvis regnede jeg ikke med at noget af dette kunne overføres til bogform, og jeg frygtede den slags underlødige kvalitet som ‘novelizations’ er præget af. Men bogen er trykt på skinnende, glittet papir som skal forestille pergament, og der er blændende flotte stills fra tegnefilmene – som i øvrigt er meget velvalgte. Og derudover følger bonusmateriale som kort og skitser, så man kan roligt sige at håndværket er i top.

Kort fortalt handler det om postapokalyptisk fremtid hvor zombierne hersker, og de få overlevende mennesker har forskanset sig. En intelligent zombie (en ‘xombie’, åbenbart) med kaldenavnet Dirge kæmper for at forblive menneskelig – og selvfølgelig finde ud af, hvorfor han stadig kan tænke. Han har dårlig samvittighed, hvilket enten skyldes at han er bange for at han endda vil ‘komme til’ at æde nogen. Måske har han endda gjort det. Hans indre kamp er ikke med i tegnefilmene, så dette er en klar forbedring. Temaet i tegnefilmene var nogle svage hentydninger om sammenhold, her handler det om fænomenet ‘menneskelighed’. Det er nu ikke en dyb bog, det er den gode stemning og den fede action det handler om. Men det er interessant at læse en zombie-historie som hverken er rendyrket splatter eller en tyndt forklædt politisk kommentar med indlagt fryd over at se de rige vesterlændinge komme på røven. De kødædende udøde monstre lader ikke til at være metafor for noget, og menneskene fortjener at overleve. Den er som sådan ret unik. Selvfølgelig har man set film hvor zombierne kan kommunikere, men ikke ligesom her, hvor der både findes de traditionelle monstre og så nogle få undtagelser.

Dirge får chancen for at bevise at han stadig er menneskelig, da han skal redde den forulykkede, levende pige Zoe. I bogen opfører hun sig faktisk som den 6-årige pige hun skal forestille at være, hvilket er endnu en klar forbedring. Derudover er der en masse løse ender og sjuskefejl der forklares, blandt andet hvorfor Dirges udøde ulvehund, Cerberus, ikke angriber de levende. Handlingen er simpelt skåret, hvilket er godt: Dirge skal få Zoe i sikkerhed, og undervejs er der monstre der skal bekæmpes. Der løftes også en smule af fligen for hvor zombie-pesten kommer fra.

Jeg er dog ked af at så meget er blevet ændret uden grund, for jeg kunne jo lide det som det var! Den måde hvorpå nogle af cirkus-zombierne dør på virker fjoget i forhold til forlægget (selv om lige dét tydeligvis er for at gøre Zoes evner mere realistiske), og jeg elskede ellers den scene hvor den supersexede mumie Nephtys kørte nogle af zombierne over. I det hele taget gør actionsekvenserne ikke det samme indtryk på skrift, men stemningen holder, og forbedringerne i personskildringen kompenserer for det.

Xombie: DoA har det hele og lidt til – sjælekval, action, galgenhumor og (endnu uløste) mysterier. Det er fremragende underholdning for alle, ikke kun for fans af zombiegenren (undertegnede har aldrig brudt sig om den). Disse fans vil til gengæld kunne finde en masse humoristiske hentydninger til genrens koryfæer.

Det her er kun første del af en saga, og næste del bliver udgivet som tegneserie. Blandt andet kan jeg se at der er flere intelligente ‘xombier’ i vente, som tydeligvis ikke har samme svage punkt over for ‘truede arter’ (læs: de levende), som de par stykker der blev introduceret i bogen.

Se filmene og meget andet på www.xombiefied.com.

Anmeldt af Rasmus Wichmann i Himmelskibet nr.14

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Anders V.E. Eriksen: Lucifers fængsel

Lucifers fængsel
Anders V.E. Eriksen
Phabel 2007.

Pigen Ravn ser somme tider ting som andre ikke kan se. Hun lever sammen med sin far og mor i Spanien i 1236. Historien starter med at Ravn skal hjemmefra og være i huset hos en familie i en større by. Hendes far tager med hende. Ret hurtigt kommer der gang i handlingen, som kører for fulde omdrejninger resten af bogen. Der er inkvisitionen. Den mystiske fremmede med de magiske kræfter. Er han god eller ond? Og hendes far? Hvad har han gang i? Og hvorfor er alle så interesserede i Ravn? Den historiske Belejring af Cordoba har en central rolle i bogen. Men ellers er vi i en verden hvor de overnaturlige fænomener er virkelige. Plottet er rigtig godt. Det har alt hvad der skal til i god fantasy: En fortid der langsomt opklares, mægtige magiske kræfter, de gode, de onde og dem der ligger imellem.

Men et par ting irriterer mig: Der er lidt rigeligt med indre monolog fra Ravn. Jeg havde gerne set at flere ting fremgik af det hun gjorde og af dialog. Måske er det af hensyn til yngre læsere, som bogen åbenlyst er henvendt til, men man skal heller ikke undervurdere unge menneskers opfattelsevne. Den anden ting er at actionscenerne visse steder er lige lovlig korte. Action er jo netop der hvor spændingen er høj, så der kunne man godt bruge flere ord, uden at det vil blive kedeligt. Men alt i alt er det en meget læseværdig bog. De historiske elementer giver en god aura af troværdighed, og plottet er så tilpas komplekst at man på ingen måde kan gætte det hele, og bliver nysgerrig efter at få læst bogen til ende og få forklaringen på det hele.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.15

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar