Stine Bahrt – Urværkerne 2 – Mekaniske Hjerter

Udgivet den november 27, 2022 af Admin

Urværkerne 2 – Mekaniske Hjerter
Roman af Stine Bahrt
KRABAT, 2022, 486 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Mekaniske hjerter er den fine opfølger til Kuppelbyen Hemmeligheder fra den dystopiske steampunk ungdomsserie Urværkerne. Bind 2 handler også om pigen Pil, hendes venner, urværker-skolen og det meget fantasifulde og dybt originale samfund Bahrt har opfundet. Det første bind i serien udmærkede sig ved at have en imponerende moderne måde at beskrive den flydende seksualitet og kønsidentiteter som mange teenagere får lov at anerkende og udleve i 2022. Samtidig var det samfund, der blev beskrevet en smule anderledes end man er vant til i ungdomsromaner. Og det kan jeg lide.

I Mekaniske hjerter adskiller handlingen sig i samme takt fra de vanlige dystopiske ungdomsbøger. Uden at afsløre for meget, kom en slags magi ind i spillet allerede i bind 1 og dette fortsætter i bind 2. Der er masser for dem, der kan lide Carnival Row, Phillip Pullman eller de sidste sæsoner af HBO-serien (ikke bogserien) True Blood (if you know, you know).

Jeg har altid elsket genrebending – og det gør Stine Bahrt mesterligt, for en voksen er der måske en smule for meget fokus på teenagedrama og forelskelser, men det er kun positivt at jeg et sulten efter at høre mere om den verden Bahrt skriver om og mindre om følelser – Jeg kunne næsten ønske at hun skrev en voksenroman i samme verden.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Irene Scharbau – En sang for de levende

Udgivet den november 26, 2022 af Admin

En sang for de levende
Roman af Irene Scharbau
Forlaget INDBLIK, 2022, 300 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Irene Scharbau er journalist. Det kan både mærkes og læses. Hun har et skarpt blik for de store tendenser, der kommer til at præge det politiske og menneskelige landskab de næste par årtier. Noget af de bedste ved Scharbau er, at hun formår at beskrive samspillet mellem de forskellige tendenser.

Hun skriver kyndigt om alt fra sociale og følelsesmæssige konsekvenser af klimaforandringer, til sammenflettet lokal og international politisk udvikling – og om teknologisk udvikling som den store drivkraft for mange af de andre forandringer samfundet og verden oplever.

Romanens er bygget op omkring flere personers historier, både op igennem 2020-30erne og efter en stor katastrofe i 2055, der efterlader jorden uden elektricitet. Dette er en romanstruktur jeg virkelig nyder at læse. Det giver dynamik og nuancerede horisonter i handlingen. Scharbau skriver spændende og jeg nød hele den fascinerende cli-fi fortælling.

Min ene anke er måske personlig da jeg er fra Lolland, men ikke desto mindre: Hvorfor pokker er det blevet så moderne for preppers at ville ride stormen af på Lolland? (Ja, jeg ser dig, Kasper Colling Nielsen). Jeg undres. Der er dejligt, men det ligger smack-down-in-the-middle af Østersøen med både Tyskland og Rusland åndende i nakken. I øvrigt er Lolland ikke særlig øde og den mest udbredte afgrøde er (i en apokalypse) temmelig ubrugelige sukkerroer.

Lokalpatriotisme til side, giver jeg en varm anbefaling af En sang for de levende, der er en moderne, kraftfuld og meget velskrevet roman.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Billy O’Shea – Den anden havfrue

Udgivet den oktober 31, 2022 af Admin

Den anden havfrue
Af Billy O’Shea
Oversat fra engelsk af Charlotte Kirketerp
Black Swan, 2022, 290 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Bagsidetekst:

I 1992, blev H.C. Andersen’s originalmanuskript til Den lille havfrue stjålet fra et dansk museum. Sagen blev aldrig opklaret.

Flere århundreder senere bliver militærsamaritten Daniel Manston sendt til Kantarborg – det rige, der tidligere hed Danmark – for at finde og tilintetgøre et hemmeligt dokument. Hans mission mislykkes, og han bliver mistænkt for mord og landsforræderi. Han ender langt oppe mod nord på øen Svalbard, hvor han skal vælge mellem kærlighed og sin skæbne.

I et land fyldt med mystiske hændelser og fængslende mysterier – hvad er virkelighed, og hvad er ikke? Og kan man se forskellen, når ens liv afhænger af det?

Som sædvanlig vil jeg ikke røbe mere om handlingen, end forfatteren gør i sin bagsidetekst, for i min optik skal en anmeldelse nemlig ikke være en kort genfortælling af den aktuelle roman.

Til gengæld får læseren en teaser og forfatteren, i dette tilfælde Billy O’Shea, en kritik, som jeg håber vedkommende kan bruge i sit videre forfatterskab.
Den anden havfrue er nemlig en blanding af en rigtigt spændende og velskreven tekst og et, efter min mening, kaotisk plot, hvor specielt tiden forvirrer.
Skulle den meget korte bagsidetekst sammen med titlen og min anmeldelse give dig lyst til at læse bogen, så læg undervejs mærke til dens, synes jeg, alt for få og uklare henvisninger til, hvornår de forskellige handlingsafsnit foregår.
Prologen er der ikke tvivl om, for her fremgår det klart, at den foregår i 1992 i Odense, hvor vi møder en ung kriminalbetjent. Ham hører vi imidlertid ikke mere om, og det er der vel ikke noget galt i, for som det hedder i Carl Søebergs vise fra 1809 – Om hundred år er alting glemt.
I kapitel 1 foretager handlingen nemlig et gevaldigt spring frem i tiden til 2242.
Det har jeg det fint med, men til gengæld er jeg absolut ikke begejstret for, at Danmark nu hedder Kantarborg, mens det vi kender som England, tilsyneladende hedder Anglia.
Den manglende begejstring skyldes, at selv om vi angiveligt er sprunget frem til 2242, så foregår handlingen nu 10 år efter Københavns bombardement i 1807, og Rundetårn indgår i handlingen.
Det kan selvfølgelig være, at forfatteren mener historien gentager sig. Der omtales nemlig en forudgående kataklysme, som Rundetårn dog, foruden tiden, har overlevet. Tårnet fungerer nu som landingsplads for en nyskabelse, hvor udviklingen er fremrykket lidt i forhold til 1807, nemlig luftskibe.
Men hvis det er forfatterens idé, at det er historien som gentager sig, så er det vigtigt ikke at overse, at kapitel 13 foregår i det rigtige 1836, hvor H.C. Ørsted får besøg af H.C. Andersen.
Måske taler de om havfruer?
Selv om handlingen som nævnt tager sin begyndelse i 2242, så bidrager Rundetårn, luftskibe og de to H.C.’er til, at jeg, mens jeg læste videre, fortsat befandt mig i begyndelsen af det 19. århundrede. En vildfarelse, som jeg ikke blev hjulpet ud af, for hovedpersonens videre færd foregår nemlig i omgivelser, hvor intet, bortset fra nævnte luftskibe, antydede, at der var sket fremskridt.
Noget andet, som forvirrede mig i starten af bogen, var nogle meget meget korte kapitler, men her kan jeg berolige dig. Hvis du nu er blevet så nysgerrig, at du vil kaste dig ud i at læse Den anden havfrue, så skal du vide, at de giver mening, efterhånden som du læser bogen.
Apropos tiden. Noget, som jeg finder spøjst, er, at forfatteren konsekvent omtaler tiden før kataklysmen som ’Oldtiden’. Er det forfatterens opfattelse, at den tid vi befinder os i nu, skal betegnes som oldtid? – eller ligger forklaringen i Charlotte Kirketerps oversættelse?
Som jeg nævnte i begyndelsen, så er Den anden havfrue, bortset fra de beskrevne tidsmæssige uklarheder, rigtigt spændende og velskreven, og derfor er det lidt synd, at korrekturlæseren har overset flere fejl, end jeg bryder mig om.
Apropos kolofonen. Den viser, at der ikke har været en redaktør med i projektet. Det er en skam, for havde der det, så er jeg overbevist om, at han ville have givet Billy O’Shea et modspil, så de sammen havde fået fjernet nogle af de knaster, som jeg har nævner.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Bogen udkommer lørdag den 5. november på BogForum, hvor der afholdes en lille reception kl. 16 på Kingdom of Clockwork’s stand i Hal C. Alle er velkommen.

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Henrik Petersen – Lige før regnede det

Udgivet den oktober 29, 2022 af Admin

Lige før regnede det
Roman af Henrik Petersen
Skriveforlaget, 2022

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Bogen starter hvor beboerne i Midgård er ved at prøve at komme ovenpå igen efter en næsten altødelæggende krig med De Fremmede. De Fremmede var ikke den bedst udrustede eller trænede hær, men de var mange og så var de nådesløse. Krigen blev kun vundet da man fik hjælp fra Skyggeridderne, en mindst lige så nådesløs magt, men i nøden måtte man række ud efter den hjælp man kunne finde. Nu tager Skyggeriderne sig så betalt, og det er nu dem der hærger, og de truer med at tage magten.

Vi følger Sylvi og hendes følge der er draget ud for at finde noget der kan trænge skyggeriderne tilbage, og ikke mindst noget der vil kunne sikre freden. Hun opsøger bl.a. Elverne som nok ville have muligheden for at trænge Skyggeriderne tilbage, men da de for mange år siden selv led store tab i en krig har de svoret aldrig at blande sig i krige igen, og de står derfor udenfor og observerer. De leder dog Sylvi på vej mod et sagnomspundet våben, bestående af tre ord som vil kunne fordrive ondskaben og sikre freden.

Forfatteren beskriver bogen som ”… en low-fantasy roman, som begynder der, hvor de fleste fantasyhistorier og eventyr ender.”, hvilket er meget passende. Hvor mange andre Fantasy bøger beskriver den store krig, eller en mission igennem fjendens linjer for at stoppe fjenden, så er vi her i tomrummet efter den store krig, men hvor krigsherrer stadig sidder på små magtenklaver. Selvom missionen bestemt er farefuld, så er det ikke den action fyldte jagt, men nærmere en rejse imod forståelse som Sylvi er på. Bogen kan derfor godt virke langsom i sin opbygning og handling, men formålet netop ikke har været at lave en action fyldt roman, så passer opbygningen godt til den historie som der fortælles, hvor fokus mere er refleksion.

Har man lyst til at kaste sig over en fantasy fortælling der ikke er som de fleste i genren, så kan jeg roligt anbefale at ham giver Lige før regnede det et forsøg.

Anmeldt af Thomas Winther

 

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Adam O. – Gro

Udgivet den oktober 10, 2022 af Admin

Gro
Roman skrevet og illustreret af Adam O.
Høst og søn, 2022, 156 sider

Der er nogen som går rundt og forærer historier til forfattere. Det er historier som kan skabe en karrierer hvis de bruges rigtigt, men hvis de bare sælges så bliver de taget igen. Hver forfatter får dog kun en historier foræret, så de må efterfølgende selv følge op på den. Der er dog også en som med magt tager disse historier igen, og hun er også efter dem som deler historierne ud.

Pigen Gro er fyldt med historier, og det virker til at de hun skriver har en indvirken på virkeligheden. En dag da børnene i skolen hver har skulle skrive en kort historie som er blevet hængt op på skolen mur, er der en skræmmende mand der flår hendes ned og opsøger hende, og fra da af er der ikke længere nogen tvivl om at den virkelighed som Gro står foran ikke ser ud som hun havde troet. Hun ender i kampen omkring hvor historierne hører til, om de skal blive i Biblioteksskoven hvor de vokser, eller om de skal ud i menneskenes verden.

Jeg blev virkeligt fanget af bogens univers, og fulgte spændt Gros rejse imellem verdnerne, og de mange små historier som hun skriver giver kun bogen endnu mere liv.

Jeg havde ikke hørt om bogen, men der var noget over forside illustrationen som fangede mig. Da jeg tog den ned fra hylden i Fantask og bladrede i den kunne jeg se at bogens illustrationer var i samme stil, og med bagsideteksten indeholdt sætningen ”… der findes to slags fortællinger: dem der giver dig noget, og dem der tager noget fra dig”, var jeg nød til at tage bogen med mig, hvilket jeg bestemt ikke fortrød, og jeg vil bestemt anbefale andre også at drage ind i historien i denne bog

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Andy Weir – Project Hail Mary

Udgivet den oktober 4, 2022 af Admin

Project Hail Mary
Roman af Andy Weir
Dreamlitt, 2022, 580 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Jorden går altid under, men denne gang ret så spektakulært, og snart:

Solen mister pludselig udstråling og det vurderes at vare ganske få år, før liv på Jorden ikke kan opretholdes. En rejse til og undersøgelse af Solens corona afgør, at Solen mister masse – en proces, menneskeheden ved for lidt om til at kunne forhindre. Afsøgning af lignende fænomener i Mælkevejen skaber grund til at forene menneskehedens ressourcer i en afsendelse af, hvad der givet er en selvmordsmission med henblik på at samle data, som måske, måske ikke, kan muliggøre en videnskabelig løsning på Solens massetab.

Andy Weir er en håbets mand, der har tillid til menneskelig opfindsomhed, og det ligger derfor i kortene, at missionen på en eller anden måde skal lykkes og menneskeheden frelses. Og da det snart fremgår, at bogen følger missionen, kan læseren forvente en lang række skruenøgler smidt i maskineriet, hver eneste gang et eller andet går godt – med henblik på dramatisk, virkelig dramatisk og intenst, at sikre hovedpersonens overlevelse gennem at løse alle ting, der går galt – ikke mindst fordi Jordens overlevelse afhænger af ham. Det kan man da kalde et pres! Men begivenhederne er i højeste grad overraskende, og selvom opfindsomheden er stor, fremgår det ret hurtigt, at selv menneskelig opfindsomhed ikke rækker i rummets nådesløse vaccum. Der skal mere til. Andre tanker, andre evner, anden udholdenhed og anden modstandskraft. Og at der måske er mere på spil end menneskehedens undergang.

I sig selv er bogen én lang ingeniørbedrift – konstrueret af mekaniske løsning på mekaniske løsning; som med hans Marsbog er også denne et festfyrværkeri af anvendt naturvidenskab, applied science. Så vidt, jeg kunne afgøre det, blev naturlovene kun gradbøjet en enkelt gang for at kunne fortælle denne fantastiske historie om at kæmpe for livet med ALT, hvad man både ved og kan analysere sig til. Georg Gearløs og alle spejdere, forener eder!

Man har muligvis selv læst lidt om Project Hail Mary i forvejen, men har man ikke, anbefaler jeg at holde nysgerrigheden i ave og bare at læse bogen. Den er fed.

Anmeldt af Kenneth Krabat

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Infection 3: Revnen i muren

Udgivet den september 16, 2022 af Admin

Infection 3: Revnen i muren
Tegneserie af Casper Sand
Global Waste Publishing, 2022
76 sider i bladformat, 125 kr.
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Med Revnen i muren er vi nået til bind 3 af Casper Sands humoristiske postapokalyptiske tegneserie Infection, der foregår i en ikke så fjern fremtid hvor verden er blevet lagt øde af en atomkrig og en dødbringende pandemi, og firmaet Global Waste har taget magten. De to første bind blev anmeldt i hhv. Himmelskibet nr. 59 og 61 – du kan læse anmeldelserne her og her.

Efter et ret kort andet bind er Casper Sand tilbage med to lange kapitler på 36 og 26 sider samt en 3-siders epilog og en halv snes sider med ekstramateriale. De to kapitler er langt hen ad vejen uafhængige, parallelle forløb, hvor vi følger forskellige af de personer, der blev introduceret i de to første bind.

I kapitel 7 af den samlede historie, “Bag lås og slå”, er den aldrende pirat Short John Diamond og hans trofaste papegøje Papa havnet i et højsikkerhedsfængsel efter at de i bind 2 blev taget til fange af Global Waste. Han pønser på at slippe ud, men det er ikke helt let, da fængslet ligger i midten af en radioaktiv kratersø. Men som en ægte pirat nægter han at give op trods de triste udsigter.

Mere eller mindre samtidig, i kapitel 8, “Det nye Rusland”, planlægger vores helt, den frafaldne elitesoldat fra Global Waste Dave Blame, og hans venner et angreb på en islagt militærbase ved Ruslands østkyst, 650 km fra Ny Moskva, hvor Global Waste har hovedkvarter. Basen er den eneste vej ind til Det Nye Rusland, som er omkranset af en mur, og er derfor stærkt bevogtet. Basen skal helst indtages uden at der bliver sendt besked til resten af hæren, så det bliver ikke nogen let opgave. Men vores venner har en dristig plan…

Revnen i muren er ligesom de to første bind tegnet i en enkel, stærkt karikeret mangastil med dynamisk brug af billedrammer, zoom og kameravinkler. Der er typisk kun 4-6 billeder på hver side, så albummet er hurtigt læst, hvad der også passer fint til det hæsblæsende tempo med mange forviklinger og overraskelser. Den største overraskelse kommer i dette binds epilog, som med et trylleslag voldsomt udvider seriens univers og og overordnede plot.

Her er måske ikke tale om den store tegneseriekunst, men det virker heller ikke som hensigten, der snarere handler om at fortælle en god ramasjang-historie med fart på drengen og kulørte, nogle gange nærmest overmenneskelige hovedpersoner. (Ved nærmere overvejelse, stryg ’nærmest’ i sætningen før). Og det er heller ikke så værst. Min eneste anke er at der går så lang tid mellem bindene; der er gået omkring 1½ år siden bind 2. Man mister lidt følingen med handlingen og hvem de mange bipersoner er, når der går så lang tid i mellem – men det kan selvfølgelig løses ved at genlæse de første bind.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Tegneserier | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Ry Kristensen – Dragesten 3 – Gnist

Udgivet den september 9, 2022 af Admin

Dragesten 3 – Gnist
af Ry Kristensen
Forlaget Evig, 2022, 325 sider
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

I Himmelskibet nr. 63 anmeldte jeg de to første bind i serien Dragesten, en serie om en gammel konflikt imellem dragemenneskene, heksene og ikke mindst den onde Kong Nok. I de to bind voksede spændingerne, og det første til kampe.

Allerede med forsiden til bind 3 er der nu ingen tvivl om at krigen er brudt ud. Forsiden forestiller en flok drager der angriber en by, men det er også tydeligt at dragerne bliver beskudt.

Vi følger stadig søskendeparret Le og Mark, som er dybt involveret i dragemenneskens frihedskamp. De har dog fået kontakt med en hekseklan som gerne ser fred imellem de forskellige racer, men hverken på drage eller heksesiden er det alle der er vilde med den ide, da hadet stikker virkeligt dybt. Men de der har set at en alliance er vejen til fred gør hvad de kan for at overbevise de andre.

Mark er taget på en mission for at redde deres far, for det viser sig at han har været i Noks fangenskab i mange år. Le derimod er taget på en mission for at prøve af ramme Noks våbenproduktion.

Alt ting spidser til det sidste store slag.

Dette er det tredje og afsluttende bind i Dragesten-serien, og det er ikke kun i handlingen den starter hvor de to bind stoppede, det er også i action og tempo at den ligger ganske godt op af de to forrige bind. Selvom serien er skrevet til børn i folkeskole alderen, så kan man som voksen sagtens læse med og have en underholdende og hæsblæsende læseoplevelse.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Morten Kjærhus Jørgensen – Krystalhandsken

Udgivet den september 4, 2022 af Admin

Krystalhandsken
Roman af Morten Kjærhus Jørgensen
BoD – Books on Demand, 2022
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Gadedrengen Adam tvinges i kløerne på banden Den Sorte Næve, da hans søster er blevet syg og de måske kan hjælpe. Til gengæld skal han bryde ind hos en rigmand og stjæle en bestemt handske. Adam er ikke erfaren i denne slaks indbrud, og det mislykkedes, da han opdages af Frederik. Frederik er midt i at udføre magi da Adam bryder ind, men da magi er forbudt, så kan Frederik ikke bare melde Adam til myndighederne da han så selv kan komme i problemer. Frederik kan dog hurtigt fornemme at Adam ikke er farlig, og da han får at vide hvorfor Adam har brudt ind beslutter han sig til at hjælpe ham. Han ved dog ikke noget om handsken, men giver Adam en anden kostbarhed med.

Lederen af banden er bestemt ikke interesseret i andet end handsken, og han overfalder Adam og efterlader ham for død. Der er dog nogen der har overværet dette og de får bragt Adam hen hvor han kan få lægehjælp.

Frederik begynder at undersøge hvad det er for en handske der er tale om, specielt da han finder ud af at der er endnu en handske der også er nogen der vil dræbe for

Der går ikke lang tid inden Adam og Frederiks veje krydses igen, og  de skal nu have fundet ud af hvad det er de er blevet rodet ind i, og ikke mindst så skal Adam have fundet sin søster igen.

Det er en ganske spændende historie, ikke mindst fordi personerne allerede fra starten har en hel del på spil. Efterhånden som vi nærmer os sidste side bliver det mere og mere tydeligt at deres problemer ikke løses i dette bind, og jeg skal bestemt læse de efterfølgende bind når de udkommer.

Bagside teksten:

Adam lever et hårdt liv som gadedreng i Aurora, hovedstaden i Erekiath. Da hans lillesøster Katrin bliver syg og har brug for hjælp, kommer hun i kløerne på bandelederen Marius, og Adam bliver tvunget til at arbejde for ham. Han skal stjæle en kostbar krystalhandske fra en rig mands palads. Det ender galt for Adam, men heldigvis får han hjælp af en usædvanlig gruppe væsener: den kloge gartner Frederik, den stærke halvelver Hanthorn, den blide elverkvinde Sazaria og Milo fra småfolkene, som er ganske lille af vækst, men en kvik og modig pige. Sammen må de kæmpe mod ondskab og bedrag og trodse mange farer i deres forsøg på at finde Katrin, før det er for sent …

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Dennis Gade Kofod – Torsdagsbarn trilogien – Power to X

Udgivet den september 2, 2022 af Admin

Power to X
Af Dennis Gade Kofod
Peoples, 2.september 2022, 310 sider
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Bagsidetekst:

Joan Kofoed Stine er lærervikar og ofte sulten. Og så er hun torsdagsbarn. Altså synsk

Da en kvinde findes myrdet og rituelt parteret i Rønne, forundres Joan over, at der ikke er nogen hjemløs sjæl. Men hvem skal mon bruge en hjemløs sjæl? Hun aner en forbindelse til den magtfulde Havneformand, der vil bringe vindmølleparkerne til Bornholm.

Power to X er en roman om magt og medfølelse og er første bind i Torsdagsbarn-trilogien.

 Selv om Dennis Gade Kofoed er ’førder’ (en, der ikke er født på Bornholm), og ’kun’ opvokset og bosiddende på Bornholm, så kan ingen, der læser Power to X være i tvivl om, at han har fået Bornholm godt og grundigt ind under huden.

Hans skrivestil med ofte at indlede lange rækker af sætninger med en persons navn, hun eller han, måtte jeg lige vænne mig til, men da den bruges konsekvent, blev det hurtigt til en signatur, som jeg personligt synes om.

Tidligt i romanen stødte jeg på ’Guldbilletmanden,’ og selv efter at have læst hele bogen, er jeg stadig i tvivl om, hvem han er.

Derimod synes jeg det en herlig ekstra dimension i handlingen, at vi ser meget af den gennem øjnene på en afdød, der usynligt for andre end torsdagsbørn (personer, som er synske) kan bevæge sig frit rundt mellem os almindelige dødelige.

Dertil kommer endnu et par dimensioner, idet både hovedpersonen Joan og andre synske, som der er en del af, ofte taler med afdøde personer og med dyr.

Power to X åbenbarer ikke kun denne ukendte virkelighed for læseren, men også at der er både Good Guys og Bad Guys blandt torsdagsbørn, så værsgo’ – herfra er der serveret mystik og spænding.

Hvor en tegner og kunstmaler skildrer sine motiver med streger og farver, bruger en forfatter ord til at skabe billeder for en læsers indre øje. Dennis har jeg lyst til at sammenligne med Sven Nordqvist, der er kendt for sine billeder fulde af finurlige og overraskende detaljer, for Dennis tager sine læsere med rundt i Rønne og beskriver dens gader, bygninger, havn og parker, så enhver førder kan spare billetten til hurtigfærge eller fly for at ’se’ byen.

En specialitet i bogen er Dennis’ anvendelse af tekster fra et hav af sange, som passer ind i handlingen og er med til at understrege de stemningsbilleder han ’tegner’.

En anden er anvendelsen af lange og mange sætninger på bornholmsk. De fik mig i desperation til at konstatere, at Google translate ikke dækker bornholmsk. Derfor synes jeg Dennis bør begrænse det til korte markeringer, og kan han alligevel ikke holde sig fra at benytte det i trilogiens næste to bind, så bør han i det mindste indføje en henvisning til oversættelser bag i bogen. Af sidste side i Power to X fremgår det jo, at han selv har måttet hente hjælp til de bornholmske tekster, så hvorfor skal læserne så svigtes?

Bortset fra de ærkebornholmske tekster, så er romanen skrevet i et farverigt, inspirerende og ligefremt sprog, hvor korrekturlæseren dog ikke har haft en af sine gode dage. De kan ikke helt undgås, de der stavefejl, men i Power to X overskrider antallet min tolerancegrænse – især de, som kan findes og rettes ved brug af stave- og grammatikkontrol.

Lad nu ikke dette halvsure opstød, som alene er ment som en løftet pegefinger til forlag og forfatter, afskrække dig fra at læse første bind af torsdagsbarn trilogien Power to X, hvis du er til fantasy, for det er en rigtig god bog, og jeg ser frem til at læse de to næste bind.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Bøger, Fantasy | Tagget , , , , | Skriv en kommentar