Adam O. – Gro

Gro
Roman skrevet og illustreret af Adam O.
Høst og søn, 2022, 156 sider

Der er nogen som går rundt og forærer historier til forfattere. Det er historier som kan skabe en karrierer hvis de bruges rigtigt, men hvis de bare sælges så bliver de taget igen. Hver forfatter får dog kun en historier foræret, så de må efterfølgende selv følge op på den. Der er dog også en som med magt tager disse historier igen, og hun er også efter dem som deler historierne ud.

Pigen Gro er fyldt med historier, og det virker til at de hun skriver har en indvirken på virkeligheden. En dag da børnene i skolen hver har skulle skrive en kort historie som er blevet hængt op på skolen mur, er der en skræmmende mand der flår hendes ned og opsøger hende, og fra da af er der ikke længere nogen tvivl om at den virkelighed som Gro står foran ikke ser ud som hun havde troet. Hun ender i kampen omkring hvor historierne hører til, om de skal blive i Biblioteksskoven hvor de vokser, eller om de skal ud i menneskenes verden.

Jeg blev virkeligt fanget af bogens univers, og fulgte spændt Gros rejse imellem verdnerne, og de mange små historier som hun skriver giver kun bogen endnu mere liv.

Jeg havde ikke hørt om bogen, men der var noget over forside illustrationen som fangede mig. Da jeg tog den ned fra hylden i Fantask og bladrede i den kunne jeg se at bogens illustrationer var i samme stil, og med bagsideteksten indeholdt sætningen ”… der findes to slags fortællinger: dem der giver dig noget, og dem der tager noget fra dig”, var jeg nød til at tage bogen med mig, hvilket jeg bestemt ikke fortrød, og jeg vil bestemt anbefale andre også at drage ind i historien i denne bog

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Andy Weir – Project Hail Mary

Project Hail Mary
Roman af Andy Weir
Dreamlitt, 2022, 580 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Jorden går altid under, men denne gang ret så spektakulært, og snart:

Solen mister pludselig udstråling og det vurderes at vare ganske få år, før liv på Jorden ikke kan opretholdes. En rejse til og undersøgelse af Solens corona afgør, at Solen mister masse – en proces, menneskeheden ved for lidt om til at kunne forhindre. Afsøgning af lignende fænomener i Mælkevejen skaber grund til at forene menneskehedens ressourcer i en afsendelse af, hvad der givet er en selvmordsmission med henblik på at samle data, som måske, måske ikke, kan muliggøre en videnskabelig løsning på Solens massetab.

Andy Weir er en håbets mand, der har tillid til menneskelig opfindsomhed, og det ligger derfor i kortene, at missionen på en eller anden måde skal lykkes og menneskeheden frelses. Og da det snart fremgår, at bogen følger missionen, kan læseren forvente en lang række skruenøgler smidt i maskineriet, hver eneste gang et eller andet går godt – med henblik på dramatisk, virkelig dramatisk og intenst, at sikre hovedpersonens overlevelse gennem at løse alle ting, der går galt – ikke mindst fordi Jordens overlevelse afhænger af ham. Det kan man da kalde et pres! Men begivenhederne er i højeste grad overraskende, og selvom opfindsomheden er stor, fremgår det ret hurtigt, at selv menneskelig opfindsomhed ikke rækker i rummets nådesløse vaccum. Der skal mere til. Andre tanker, andre evner, anden udholdenhed og anden modstandskraft. Og at der måske er mere på spil end menneskehedens undergang.

I sig selv er bogen én lang ingeniørbedrift – konstrueret af mekaniske løsning på mekaniske løsning; som med hans Marsbog er også denne et festfyrværkeri af anvendt naturvidenskab, applied science. Så vidt, jeg kunne afgøre det, blev naturlovene kun gradbøjet en enkelt gang for at kunne fortælle denne fantastiske historie om at kæmpe for livet med ALT, hvad man både ved og kan analysere sig til. Georg Gearløs og alle spejdere, forener eder!

Man har muligvis selv læst lidt om Project Hail Mary i forvejen, men har man ikke, anbefaler jeg at holde nysgerrigheden i ave og bare at læse bogen. Den er fed.

Anmeldt af Kenneth Krabat

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Infection 3: Revnen i muren

Infection 3: Revnen i muren
Tegneserie af Casper Sand
Global Waste Publishing, 2022
76 sider i bladformat, 125 kr.
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Med Revnen i muren er vi nået til bind 3 af Casper Sands humoristiske postapokalyptiske tegneserie Infection, der foregår i en ikke så fjern fremtid hvor verden er blevet lagt øde af en atomkrig og en dødbringende pandemi, og firmaet Global Waste har taget magten. De to første bind blev anmeldt i hhv. Himmelskibet nr. 59 og 61 – du kan læse anmeldelserne her og her.

Efter et ret kort andet bind er Casper Sand tilbage med to lange kapitler på 36 og 26 sider samt en 3-siders epilog og en halv snes sider med ekstramateriale. De to kapitler er langt hen ad vejen uafhængige, parallelle forløb, hvor vi følger forskellige af de personer, der blev introduceret i de to første bind.

I kapitel 7 af den samlede historie, “Bag lås og slå”, er den aldrende pirat Short John Diamond og hans trofaste papegøje Papa havnet i et højsikkerhedsfængsel efter at de i bind 2 blev taget til fange af Global Waste. Han pønser på at slippe ud, men det er ikke helt let, da fængslet ligger i midten af en radioaktiv kratersø. Men som en ægte pirat nægter han at give op trods de triste udsigter.

Mere eller mindre samtidig, i kapitel 8, “Det nye Rusland”, planlægger vores helt, den frafaldne elitesoldat fra Global Waste Dave Blame, og hans venner et angreb på en islagt militærbase ved Ruslands østkyst, 650 km fra Ny Moskva, hvor Global Waste har hovedkvarter. Basen er den eneste vej ind til Det Nye Rusland, som er omkranset af en mur, og er derfor stærkt bevogtet. Basen skal helst indtages uden at der bliver sendt besked til resten af hæren, så det bliver ikke nogen let opgave. Men vores venner har en dristig plan…

Revnen i muren er ligesom de to første bind tegnet i en enkel, stærkt karikeret mangastil med dynamisk brug af billedrammer, zoom og kameravinkler. Der er typisk kun 4-6 billeder på hver side, så albummet er hurtigt læst, hvad der også passer fint til det hæsblæsende tempo med mange forviklinger og overraskelser. Den største overraskelse kommer i dette binds epilog, som med et trylleslag voldsomt udvider seriens univers og og overordnede plot.

Her er måske ikke tale om den store tegneseriekunst, men det virker heller ikke som hensigten, der snarere handler om at fortælle en god ramasjang-historie med fart på drengen og kulørte, nogle gange nærmest overmenneskelige hovedpersoner. (Ved nærmere overvejelse, stryg ’nærmest’ i sætningen før). Og det er heller ikke så værst. Min eneste anke er at der går så lang tid mellem bindene; der er gået omkring 1½ år siden bind 2. Man mister lidt følingen med handlingen og hvem de mange bipersoner er, når der går så lang tid i mellem – men det kan selvfølgelig løses ved at genlæse de første bind.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Tegneserier | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Ry Kristensen – Dragesten 3 – Gnist

Dragesten 3 – Gnist
af Ry Kristensen
Forlaget Evig, 2022, 325 sider
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

I Himmelskibet nr. 63 anmeldte jeg de to første bind i serien Dragesten, en serie om en gammel konflikt imellem dragemenneskene, heksene og ikke mindst den onde Kong Nok. I de to bind voksede spændingerne, og det første til kampe.

Allerede med forsiden til bind 3 er der nu ingen tvivl om at krigen er brudt ud. Forsiden forestiller en flok drager der angriber en by, men det er også tydeligt at dragerne bliver beskudt.

Vi følger stadig søskendeparret Le og Mark, som er dybt involveret i dragemenneskens frihedskamp. De har dog fået kontakt med en hekseklan som gerne ser fred imellem de forskellige racer, men hverken på drage eller heksesiden er det alle der er vilde med den ide, da hadet stikker virkeligt dybt. Men de der har set at en alliance er vejen til fred gør hvad de kan for at overbevise de andre.

Mark er taget på en mission for at redde deres far, for det viser sig at han har været i Noks fangenskab i mange år. Le derimod er taget på en mission for at prøve af ramme Noks våbenproduktion.

Alt ting spidser til det sidste store slag.

Dette er det tredje og afsluttende bind i Dragesten-serien, og det er ikke kun i handlingen den starter hvor de to bind stoppede, det er også i action og tempo at den ligger ganske godt op af de to forrige bind. Selvom serien er skrevet til børn i folkeskole alderen, så kan man som voksen sagtens læse med og have en underholdende og hæsblæsende læseoplevelse.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Morten Kjærhus Jørgensen – Krystalhandsken

Krystalhandsken
Roman af Morten Kjærhus Jørgensen
BoD – Books on Demand, 2022
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Gadedrengen Adam tvinges i kløerne på banden Den Sorte Næve, da hans søster er blevet syg og de måske kan hjælpe. Til gengæld skal han bryde ind hos en rigmand og stjæle en bestemt handske. Adam er ikke erfaren i denne slaks indbrud, og det mislykkedes, da han opdages af Frederik. Frederik er midt i at udføre magi da Adam bryder ind, men da magi er forbudt, så kan Frederik ikke bare melde Adam til myndighederne da han så selv kan komme i problemer. Frederik kan dog hurtigt fornemme at Adam ikke er farlig, og da han får at vide hvorfor Adam har brudt ind beslutter han sig til at hjælpe ham. Han ved dog ikke noget om handsken, men giver Adam en anden kostbarhed med.

Lederen af banden er bestemt ikke interesseret i andet end handsken, og han overfalder Adam og efterlader ham for død. Der er dog nogen der har overværet dette og de får bragt Adam hen hvor han kan få lægehjælp.

Frederik begynder at undersøge hvad det er for en handske der er tale om, specielt da han finder ud af at der er endnu en handske der også er nogen der vil dræbe for

Der går ikke lang tid inden Adam og Frederiks veje krydses igen, og  de skal nu have fundet ud af hvad det er de er blevet rodet ind i, og ikke mindst så skal Adam have fundet sin søster igen.

Det er en ganske spændende historie, ikke mindst fordi personerne allerede fra starten har en hel del på spil. Efterhånden som vi nærmer os sidste side bliver det mere og mere tydeligt at deres problemer ikke løses i dette bind, og jeg skal bestemt læse de efterfølgende bind når de udkommer.

Bagside teksten:

Adam lever et hårdt liv som gadedreng i Aurora, hovedstaden i Erekiath. Da hans lillesøster Katrin bliver syg og har brug for hjælp, kommer hun i kløerne på bandelederen Marius, og Adam bliver tvunget til at arbejde for ham. Han skal stjæle en kostbar krystalhandske fra en rig mands palads. Det ender galt for Adam, men heldigvis får han hjælp af en usædvanlig gruppe væsener: den kloge gartner Frederik, den stærke halvelver Hanthorn, den blide elverkvinde Sazaria og Milo fra småfolkene, som er ganske lille af vækst, men en kvik og modig pige. Sammen må de kæmpe mod ondskab og bedrag og trodse mange farer i deres forsøg på at finde Katrin, før det er for sent …

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Dennis Gade Kofod – Torsdagsbarn trilogien – Power to X

Power to X
Af Dennis Gade Kofod
Peoples, 2.september 2022, 310 sider
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Bagsidetekst:

Joan Kofoed Stine er lærervikar og ofte sulten. Og så er hun torsdagsbarn. Altså synsk

Da en kvinde findes myrdet og rituelt parteret i Rønne, forundres Joan over, at der ikke er nogen hjemløs sjæl. Men hvem skal mon bruge en hjemløs sjæl? Hun aner en forbindelse til den magtfulde Havneformand, der vil bringe vindmølleparkerne til Bornholm.

Power to X er en roman om magt og medfølelse og er første bind i Torsdagsbarn-trilogien.

 Selv om Dennis Gade Kofoed er ’førder’ (en, der ikke er født på Bornholm), og ’kun’ opvokset og bosiddende på Bornholm, så kan ingen, der læser Power to X være i tvivl om, at han har fået Bornholm godt og grundigt ind under huden.

Hans skrivestil med ofte at indlede lange rækker af sætninger med en persons navn, hun eller han, måtte jeg lige vænne mig til, men da den bruges konsekvent, blev det hurtigt til en signatur, som jeg personligt synes om.

Tidligt i romanen stødte jeg på ’Guldbilletmanden,’ og selv efter at have læst hele bogen, er jeg stadig i tvivl om, hvem han er.

Derimod synes jeg det en herlig ekstra dimension i handlingen, at vi ser meget af den gennem øjnene på en afdød, der usynligt for andre end torsdagsbørn (personer, som er synske) kan bevæge sig frit rundt mellem os almindelige dødelige.

Dertil kommer endnu et par dimensioner, idet både hovedpersonen Joan og andre synske, som der er en del af, ofte taler med afdøde personer og med dyr.

Power to X åbenbarer ikke kun denne ukendte virkelighed for læseren, men også at der er både Good Guys og Bad Guys blandt torsdagsbørn, så værsgo’ – herfra er der serveret mystik og spænding.

Hvor en tegner og kunstmaler skildrer sine motiver med streger og farver, bruger en forfatter ord til at skabe billeder for en læsers indre øje. Dennis har jeg lyst til at sammenligne med Sven Nordqvist, der er kendt for sine billeder fulde af finurlige og overraskende detaljer, for Dennis tager sine læsere med rundt i Rønne og beskriver dens gader, bygninger, havn og parker, så enhver førder kan spare billetten til hurtigfærge eller fly for at ’se’ byen.

En specialitet i bogen er Dennis’ anvendelse af tekster fra et hav af sange, som passer ind i handlingen og er med til at understrege de stemningsbilleder han ’tegner’.

En anden er anvendelsen af lange og mange sætninger på bornholmsk. De fik mig i desperation til at konstatere, at Google translate ikke dækker bornholmsk. Derfor synes jeg Dennis bør begrænse det til korte markeringer, og kan han alligevel ikke holde sig fra at benytte det i trilogiens næste to bind, så bør han i det mindste indføje en henvisning til oversættelser bag i bogen. Af sidste side i Power to X fremgår det jo, at han selv har måttet hente hjælp til de bornholmske tekster, så hvorfor skal læserne så svigtes?

Bortset fra de ærkebornholmske tekster, så er romanen skrevet i et farverigt, inspirerende og ligefremt sprog, hvor korrekturlæseren dog ikke har haft en af sine gode dage. De kan ikke helt undgås, de der stavefejl, men i Power to X overskrider antallet min tolerancegrænse – især de, som kan findes og rettes ved brug af stave- og grammatikkontrol.

Lad nu ikke dette halvsure opstød, som alene er ment som en løftet pegefinger til forlag og forfatter, afskrække dig fra at læse første bind af torsdagsbarn trilogien Power to X, hvis du er til fantasy, for det er en rigtig god bog, og jeg ser frem til at læse de to næste bind.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Bøger, Fantasy | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Lilli Lund Christensen – Sælsomme Fortællinger

Sælsomme Fortællinger
af Lilli Lund Christensen
Books on demand, 2022, 412 sider

Bagsidetekst:

Her er de hyggeligt uhyggelige historier til lænestolen, mens det stormer og regner uden for …
De er spændende, og måske bliver din nattesøvn ødelagt … Der garanteres også for et spøgelse eller fler …
Fortællingerne foregår ikke alle i nutiden, men det fremgår af historien, hvis den udspiller sig noget væk fra vores tid. For eksempel ’Trunte og Amadeus’, hvor handlingen starter i København i 1940’erne.

Sælsomme fortællinger består af 20 noveller, som er skrevet i et overordentligt behageligt og flydende sprog uden overflødig brug af fremmedord. Et par af novellerne kunne dog godt have brugt en ekstra korrekturlæsning, hvilket jeg nævner, fordi de stikker i øjnene, når nu alle de øvrige er helt i top, både sprogligt og grammatisk.

Ofte er sproget så medrivende og fastholdende, at det er en fordel for læseren, at fortællingerne ikke er specielt lange, for ellers ville det med sikkerhed komme til at gå ud over nattesøvnen.

Noget, som jeg synes er overraskende, er forskelligheden.

På intet tidspunkt opleves gentagelser, som en handling eller en vending, der har været brugt før. Jeg mener, som når stiften på en gammeldags grammofon kører i samme rille, kører i samme rille, kører i – –

Tvært imod opleves forskelligheden så stor, at læseren helt naturligt vil kunne fristes til at tro, at fortællingerne ikke er skrevet af den samme forfatter, hvad de ikke desto mindre er.

Det skyldes først og fremmest, at temaerne og miljøerne er så vidt forskellige, og dermed behageligt afvekslende.

Dertil kommer, at de er skrevet på en måde, så læseren undertiden vil føle sig som grebet af en kæmpefugls klør og med fantasiens kraftige vingeslag ført gennem vidt forskellige spændende universer, hvor der ikke findes grænser for deres mangfoldighed.

Dog er der ingen tvivl om, at det er en kvinde, som er forfatter til Sælsomme fortællinger, for de rummer alle en hjertevarme og følelse for deres personer, som ind imellem næsten gør ondt.

Spring ud – flyv med – grib bogen og oplev en forunderlig, fascinerende og spændende tur med Sælsomme fortællinger.

Fortællingerne:

Verdens herrer
Ultra kort novelle om myriader af små sorte kriblende væsener i havestue.

 Dragen vil flyve:
Om at tro, om at ville og blive ved med at tro og ville så stærkt, at ønsker og drømme bliver til virkelighed. Som her, hvor en almindelig postmedarbejder med en hemmelig drøm får hjælp af en ’drage’ men må give noget til gengæld. Lykkes han – bliver han udgivet – hvad er det ’dragen’ ønsker til gengæld.

Anton Ebo
Fin og meget tankevækkende novelle om afhængighed og umulig kærlighed.

Arven fra onkel Leonhard
Onkel Leonhard har levet en globetrotters udfarende liv. I sin familie svinger han specielt godt med nevøen Robert, der, som Leonhard selv udtrykker det, nok minder lidt om ham selv. Roberts veninde Susanne elsker alle de artefakter, som Robert arver og anbringer i sit kollegieværelse. Men hvor stammer ti stensøjler fra, og hvad er deres funktion.

Da Nereiden blev solgt
Smuk fortælling om to menneskers kærlighed til hinanden og til at sejle sammen i al evighed, og hvad det fører til. Jeg savner dog en intro, for pludselig er den der bare, sejlbåden Nereiden. Det samme gælder Jørns søn, som viser sig at hedde Morten. Læseren er ikke i tvivl om, at fortællingen er skrevet af en søperson.

De tre fugle
Brev fra netop afdød far til sønnen Johannes, hvor faderen betror hvem hun var, den mor, som Johannes aldrig har kendt, og hvorfra de penge kommer, som han skal arve. Jeg skal ikke røbe handlingen, kun, at denne novelle er helt i overensstemmelse med bogens titel – en sælsom fortælling.

En fersken til Gwyneth
Her oplever læseren gennem en ung piges øjne en naturkatastrofe, som rammer en lille ø i Atlanterhavet langt oppe mod nord. Den er skrevet, så læseren selv føler regnen, stormen og mørket, som var denne med i den lille gruppe beboere, der sammen med deres dyr kæmper for at overleve.

Farlig ferie i Tyrol
Underfundig og godt skrevet fortælling om dansk familie, der overnatter i en fjern fjern alpedal i Tyrol, hvor overtro og bjergånder stadig lever.

Æblemusik
Om hvordan en ungkarl, et æbletræ på havets bund og et havvæsen med kun et øje går op i skøn musik, indtil mystikken breder sig.

Mormors lille violin
Hyggelig fortælling om en familie og en lille bitte (magisk?) violin, som går i arv.

Huset af silkepapir
To historier i en. Lillesøster på hospitalet får hver dag besøg af storesøster, der læser op for hende. Historien i historien foregår i Polynesien, hvor en gammel rig mand køber sig en pige på lillesøsters alder som hustru – endnu ikke konfirmeret. Hvordan kommer det til at gå? En virkelig sælsom fortælling.

Kærlighedens land
Willi og hans kone Miriam er sammen med en lille skare valgt blandt millioner til at befolke planeten 789B i stjernebilledet Oksefrøen. Området, hvor de bosættes, døbes Kærlighedens land for at signalere en ny start for menneskeheden. Et samfund uden kiv, strid og penge. Men – er det for utopisk, og er planeten alligevel ikke ubeboet?

Midnatsjulegæsten
Hvem taler morfar med, når han går ind på sit værelse og lukker døren ved midnatstid juleaften? Har det noget at gøre med den knaldrøde rubin, som han vandt i et væddemål som ung?

Gule øjne
Om en enlig mor, hendes datter og hundene på den avisrute, som de deler. Er det bare en almindelig og kedelig rute, eller? Midtvejs skifter novellen karakter – er det en ny novelle? Læs roligt videre – det hele hægtes sammen til slut.

Sequitur
Her møder læseren en mor og datter, som er helt særlige skabninger i pagt med skovens træer. Af alle bogens fortællinger er denne nok den mest sælsomme.

Tante Klara Erantis
Det er godt at have en ’tante’ når man mangler andre at betro sig til. Lis er lærer, et forældremøde trækker ud – sidste bus er kørt, så hun tomler den hjem – men? Overraskende slutning, som lader mig i tvivl om, hvorledes resten af hovedpersonens liv vil blive med det ’skelet’, som hun propper ind i sit skab.

Hvide statuer
Terese er enlig mor, hvis primære mål er at få datteren Louise, der skal i gang med at studere, godt i vej. Men hvad gør en mor, når hendes højt elskede barn tager med sin kæreste på ekspedition ind i et forbudt område i en fjern afrikansk stat med et tvivlsomt omdømme?

Trunte og Amadeus
Trunte og Amadeus er fælles om musik, der fortryller – binder sammen – nedbryder aldersskel – går til hjertet uden ord – og gemmer overraskende kræfter.

Pigen, som huskede sine drømme
Igen en enlig mor med en datter – begge med et særegent handikap. Derudover oplever datteren, at hendes drømme bliver til virkelighed, men det er ikke det mest mystiske.

 Vanterne
Her til sidst har forfatteren mikset en ’Glühwein’ med ingredienser som en skiferie, et par glemte vanter, en bjergånd og en lavine, rørt dem godt sammen, og værsgo, så er der endnu en spændende fortælling.

Anmeldt af Johannes Lundsstrøm

Udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Lidt gys i sommervarmen

Sommeren er ved at være ovre, og en lille smule har jeg da fået læst i ferien. Så her er lige kort ”korte omtaler” med det jeg fik læst:

Klovn 2
Af Michael Kamp
Tellerup, 2022

Der er gået nogle år siden dæmonklovnene hærgede, og de der overlevede kæmper nu med traumerne, samt med det faktum at ingen tror på dem. Men bare fordi man forsøger at fortrænge noget der er blevet begravet, betyder det ikke at det ikke kan dukke op igen. Således kan det i hvert fald gå med dæmonklovne.

Bogen er lige som sin forgænger fra 2017 en ganske god ungdomsgyser, og Kamp viser endnu en gang at han skriver både blodigt og glimrende.

 

Blodbad på Bornholm
Af Søren & Morten Ellemose
Forfatterskabet, 2022

Endnu en ungdomsgyser fik jeg læst. Denne gang skrevet af Ellemose brødrene. Der er zombier løs på Bornholm og en flok unge skal forsøge at overleve. Det er underholdende, men der måtte godt have været skruet mere op for den blodige del. F.eks køres der en mejetærsker igennem en mark fyldt med zombier. Her måtte de gerne have givet den gas med blodige zombie beskrivelser. Her ender det stort set blot med at skrive at der på marken efterlades en stak halmballer med lemmer stikkende ud af sig.
Der skulle allerede være en to’er på vej til denne.

 

Read.Die.Repeat 2022 vol. 3

Vol. 3 af magasinet er en horror- og weirdart er udkommet. Jeg er glædelig overrasket over at dette blad har fundet et stort nok publikum til at det ser ud til at fortsætte. Det er nu en måneds tid siden jeg afsluttede læsningen, og se to historier jeg husker bedst er Freddy E. Silvas ”Slaven i skyggerne” der starter ud med Lovecratianske beskrivelser af en by, men slår hurtigt over i sword & sorcery. Min absolutte favorit er ‘Limbo’ af C.C. Thybro. Novellen er dyster og ond, og finder sted i en del af Danmark som er blevet påvirket af en atomeksplosion. De eksistenser der er fanget i dette område har også brug for transport, hvilket en speciel taxa chauffør står for. Det er en novelle der emmer af stemning og fede beskrivelser.

Af Thomas Winther

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

A.K. Hansen – Fede Frelser Inc

Fede Frelser Inc
Roman af A.K. Hansen
Udgivet foråret 2022
Forlag: Gymnoten
Paperback i A format (115 x 185 mm), 135 sider.
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Bagsidetekst:

Kunstmaler og forhenværende fodterapeut Sysser Panoptikon bliver inviteret med på en eftertragtet kunstudstilling.

Andetsteds sættes en metafysisk plan i værk.

Og ved overlæg og tilfælde vikles disse to ting sammen med en række kunstnere og søgende sjæle.

Fede Frelser Inc er et unaturligt afkom af Scherfig og Lovecraft, hvor en forsmået kunstverden, alternative vejledere og spiritualitetens bannerførere udsættes for sort satire og urimelige hændelser.

Min umiddelbare reaktion, da jeg gik i gang med at læse denne lille roman af A. K. Hansen var, at det her hverken er science fiction, fantasy eller horror, og dermed ikke et værk, som bør anmeldes i Himmelskibet.

Når jeg alligevel holdt ved med at læse, så var det fordi jeg blev fanget ind af forfatterens mange passager hvor denne leger mesterligt med ord. Jeg tænker på ordkonstruktioner som TV vært Bille Brixvolds programmer Billes Bilferie, og Ind under hemmelighuden.

Eller beskrivelsen af Randi Weiz, der edderrådme så slidt ud.

Dertil kom forfatterens lange rækker af maleriske metaforer, hvor vedkommende med ord maler abstrakte satiriske billeder af det kunstnermiljø, som handlingen foregår i. Flere gange greb jeg mig selv i for mit indre øre at høre Dan Turèll læse op fra bogen.

Og min vedholdenhed bar frugt, for godt inde i bogen kom de første ’penselstrøg’ som antydede, at de billeder, som A. K. Hansen danner for læserens indre øje med ord, også indeholder elementer af fantasy. Efterhånden kom flere til, ligesom der også dukkede strejf af science fiction op på ’lærredet’.

Fede Frelser Inc. glimrer på ingen måde ved at være en spændingsroman, hvor den ene cliffhanger afløser den næste. Det er forfatterens kreative leg med ord, som gør ’maleriet’ værd at dvæle ved.

En ting savner jeg ved bogen, og det er en forfatterpræsentation. Hvem er ’ordmaleren’ A. K. Hansen?

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Bøger | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Finn Ehlers – De 29 Spejle

De 29 Spejle
Roman af Finn Ehlers
Udgivet foråret 2022
Skriveforlaget
Paperback, 245 sider.
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Bagsidetekst:

Da Lene og Lennart køber et spejl og et gammelt billede, der fo­restiller en nonne, ved de ikke, at de er på sporet af en sprængfar­lig hemmelighed, og at spejlet vil vise dem ting, de ikke troede mulige. Men kigger man i spejlet, kommer en helt anden virkelig­hed til syne, og nonnen på billedet har tilsyneladende en hemmelig kode. Det får alt sammen indflydelse på Lenes arbejde, for snart får plejerobotterne på plejehjemmet en farlig virus, mens Lene og Lennart kommer på sporet af hemmelige skrifter og ulovlige eksperimenter.

De 29 Spejle af Finn Ehlers er vanskelig at anmelde. På den ene side, så er det en rimeligt fængende roman med et spændende plot i et genremiks med nogenlunde lige dele science fiction og fan­tasy. På den anden side, så er det en roman, hvor Skriveforlaget, der er et medudgiverforlag, efter min mening har svigtet forfatte­ren.

På forlagets hjemmeside skriver de: ’Vi er garant for en toppro­fessionel udgivelse.’

Sådan har jeg da også oplevet andre af forlagets udgivelser, hvor­for det undrer mig, at de her udgiver en roman, der i den grad burde have været gennemarbejdet sammen med en god betalæser, før den blev sendt til trykning. At forfatteren måske har insisteret på, at bogen skulle udgives i denne form, er efter min mening in­gen undskyldning, for skulle det være tilfældet, så burde forlaget ikke have udgivet den.

Historien er sådan set god nok, der er meget få stavefejl, og jeg er ikke i tvivl om, at Finn Ehlers har en god fantasi og en stor fortæl­lelyst.

Det duer bare ikke, når vi fire gange næsten ordret får denne historie:

’De går ud til deres selvkørende bil, og snart efter sidder de i en lang bilkø, mens el-cykler og fodgængere passerer forbi inde bag vejens støjskærme.’

Det kan dog more lidt, når forfatteren mener, at morgenmylder-trafikkens ulidelige problem med endeløse bilkøer stadig ikke er løst i et fremtidssamfund, hvor der findes frodige menneskelig­nende sexrobotter, hoteller på Månen og madprintere. Usandsyn­ligt er det nok ikke.

Det duer heller ikke, når tre af fire korte sætninger lige efter hinanden indledes med ’Lene bliver – -,’ ’Lene går – -,’ ’Lene kom­mer – -’.

Navnene på romanens personer er i sig selv underholdende, ind imellem tydeligt inspireret af deres beskæftigelse. For eksempel heder en astronom Vida Aftenstjerne. Det er sjovt nok også navnet på en beboer på plejehjemmet Curadomus, som har en central rolle i begyndelsens af romanen. Der er dog ingen angivelse af, om de skulle være i familie, men OK – hun interesserer sig for astronomi.

I det hele taget er sproget i De 29 Spejle præget af korte abrupte sætninger uden glid og elegance. Noget, som Finn Ehlers bør arbejde med i sine fremtidige udgivelser.

Romanen? Jamen hvis du kan bære over med de ting, jeg har nævnt, så skal du selvfølgelig læse den, for som nævnt i indled­ningen, så er den rimeligt fængende og har et spændende plot.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar