Lilli Lund Christensen – Sælsomme Fortællinger

Sælsomme Fortællinger
af Lilli Lund Christensen
Books on demand, 2022, 412 sider

Bagsidetekst:

Her er de hyggeligt uhyggelige historier til lænestolen, mens det stormer og regner uden for
De er spændende, og måske bliver din nattesøvn ødelagt Der garanteres også for et spøgelse eller fler
Fortællingerne foregår ikke alle i nutiden, men det fremgår af historien, hvis den udspiller sig noget væk fra vores tid. For eksempel ’Trunte og Amadeus’, hvor handlingen starter i København i 1940’erne.

Sælsomme fortællinger består af 20 noveller, som er skrevet i et overordentligt behageligt og flydende sprog uden overflødig brug af fremmedord. Et par af novellerne kunne dog godt have brugt en ekstra korrekturlæsning, hvilket jeg nævner, fordi de stikker i øjnene, når nu alle de øvrige er helt i top, både sprogligt og grammatisk.

Ofte er sproget så medrivende og fastholdende, at det er en fordel for læseren, at fortællingerne ikke er specielt lange, for ellers ville det med sikkerhed komme til at gå ud over nattesøvnen.

Noget, som jeg synes er overraskende, er forskelligheden.

På intet tidspunkt opleves gentagelser, som en handling eller en vending, der har været brugt før. Jeg mener, som når stiften på en gammeldags grammofon kører i samme rille, kører i samme rille, kører i – –

Tvært imod opleves forskelligheden så stor, at læseren helt naturligt vil kunne fristes til at tro, at fortællingerne ikke er skrevet af den samme forfatter, hvad de ikke desto mindre er.

Det skyldes først og fremmest, at temaerne og miljøerne er så vidt forskellige, og dermed behageligt afvekslende.

Dertil kommer, at de er skrevet på en måde, så læseren undertiden vil føle sig som grebet af en kæmpefugls klør og med fantasiens kraftige vingeslag ført gennem vidt forskellige spændende universer, hvor der ikke findes grænser for deres mangfoldighed.

Dog er der ingen tvivl om, at det er en kvinde, som er forfatter til Sælsomme fortællinger, for de rummer alle en hjertevarme og følelse for deres personer, som ind imellem næsten gør ondt.

Spring ud – flyv med – grib bogen og oplev en forunderlig, fascinerende og spændende tur med Sælsomme fortællinger.

Fortællingerne:

Verdens herrer
Ultra kort novelle om myriader af små sorte kriblende væsener i havestue.

 Dragen vil flyve:
Om at tro, om at ville og blive ved med at tro og ville så stærkt, at ønsker og drømme bliver til virkelighed. Som her, hvor en almindelig postmedarbejder med en hemmelig drøm får hjælp af en ’drage’ men må give noget til gengæld. Lykkes han – bliver han udgivet – hvad er det ’dragen’ ønsker til gengæld.

Anton Ebo
Fin og meget tankevækkende novelle om afhængighed og umulig kærlighed.

Arven fra onkel Leonhard
Onkel Leonhard har levet en globetrotters udfarende liv. I sin familie svinger han specielt godt med nevøen Robert, der, som Leonhard selv udtrykker det, nok minder lidt om ham selv. Roberts veninde Susanne elsker alle de artefakter, som Robert arver og anbringer i sit kollegieværelse. Men hvor stammer ti stensøjler fra, og hvad er deres funktion.

Da Nereiden blev solgt
Smuk fortælling om to menneskers kærlighed til hinanden og til at sejle sammen i al evighed, og hvad det fører til. Jeg savner dog en intro, for pludselig er den der bare, sejlbåden Nereiden. Det samme gælder Jørns søn, som viser sig at hedde Morten. Læseren er ikke i tvivl om, at fortællingen er skrevet af en søperson.

De tre fugle
Brev fra netop afdød far til sønnen Johannes, hvor faderen betror hvem hun var, den mor, som Johannes aldrig har kendt, og hvorfra de penge kommer, som han skal arve. Jeg skal ikke røbe handlingen, kun, at denne novelle er helt i overensstemmelse med bogens titel – en sælsom fortælling.

En fersken til Gwyneth
Her oplever læseren gennem en ung piges øjne en naturkatastrofe, som rammer en lille ø i Atlanterhavet langt oppe mod nord. Den er skrevet, så læseren selv føler regnen, stormen og mørket, som var denne med i den lille gruppe beboere, der sammen med deres dyr kæmper for at overleve.

Farlig ferie i Tyrol
Underfundig og godt skrevet fortælling om dansk familie, der overnatter i en fjern fjern alpedal i Tyrol, hvor overtro og bjergånder stadig lever.

Æblemusik
Om hvordan en ungkarl, et æbletræ på havets bund og et havvæsen med kun et øje går op i skøn musik, indtil mystikken breder sig.

Mormors lille violin
Hyggelig fortælling om en familie og en lille bitte (magisk?) violin, som går i arv.

Huset af silkepapir
To historier i en. Lillesøster på hospitalet får hver dag besøg af storesøster, der læser op for hende. Historien i historien foregår i Polynesien, hvor en gammel rig mand køber sig en pige på lillesøsters alder som hustru – endnu ikke konfirmeret. Hvordan kommer det til at gå? En virkelig sælsom fortælling.

Kærlighedens land
Willi og hans kone Miriam er sammen med en lille skare valgt blandt millioner til at befolke planeten 789B i stjernebilledet Oksefrøen. Området, hvor de bosættes, døbes Kærlighedens land for at signalere en ny start for menneskeheden. Et samfund uden kiv, strid og penge. Men – er det for utopisk, og er planeten alligevel ikke ubeboet?

Midnatsjulegæsten
Hvem taler morfar med, når han går ind på sit værelse og lukker døren ved midnatstid juleaften? Har det noget at gøre med den knaldrøde rubin, som han vandt i et væddemål som ung?

Gule øjne
Om en enlig mor, hendes datter og hundene på den avisrute, som de deler. Er det bare en almindelig og kedelig rute, eller? Midtvejs skifter novellen karakter – er det en ny novelle? Læs roligt videre – det hele hægtes sammen til slut.

Sequitur
Her møder læseren en mor og datter, som er helt særlige skabninger i pagt med skovens træer. Af alle bogens fortællinger er denne nok den mest sælsomme.

Tante Klara Erantis
Det er godt at have en ’tante’ når man mangler andre at betro sig til. Lis er lærer, et forældremøde trækker ud – sidste bus er kørt, så hun tomler den hjem – men? Overraskende slutning, som lader mig i tvivl om, hvorledes resten af hovedpersonens liv vil blive med det ’skelet’, som hun propper ind i sit skab.

Hvide statuer
Terese er enlig mor, hvis primære mål er at få datteren Louise, der skal i gang med at studere, godt i vej. Men hvad gør en mor, når hendes højt elskede barn tager med sin kæreste på ekspedition ind i et forbudt område i en fjern afrikansk stat med et tvivlsomt omdømme?

Trunte og Amadeus
Trunte og Amadeus er fælles om musik, der fortryller – binder sammen – nedbryder aldersskel – går til hjertet uden ord – og gemmer overraskende kræfter.

Pigen, som huskede sine drømme
Igen en enlig mor med en datter – begge med et særegent handikap. Derudover oplever datteren, at hendes drømme bliver til virkelighed, men det er ikke det mest mystiske.

 Vanterne
Her til sidst har forfatteren mikset en ’Glühwein’ med ingredienser som en skiferie, et par glemte vanter, en bjergånd og en lavine, rørt dem godt sammen, og værsgo, så er der endnu en spændende fortælling.

Anmeldt af Johannes Lundsstrøm

Udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Lidt gys i sommervarmen

Sommeren er ved at være ovre, og en lille smule har jeg da fået læst i ferien. Så her er lige kort ”korte omtaler” med det jeg fik læst:

Klovn 2
Af Michael Kamp
Tellerup, 2022

Der er gået nogle år siden dæmonklovnene hærgede, og de der overlevede kæmper nu med traumerne, samt med det faktum at ingen tror på dem. Men bare fordi man forsøger at fortrænge noget der er blevet begravet, betyder det ikke at det ikke kan dukke op igen. Således kan det i hvert fald gå med dæmonklovne.

Bogen er lige som sin forgænger fra 2017 en ganske god ungdomsgyser, og Kamp viser endnu en gang at han skriver både blodigt og glimrende.

 

Blodbad på Bornholm
Af Søren & Morten Ellemose
Forfatterskabet, 2022

Endnu en ungdomsgyser fik jeg læst. Denne gang skrevet af Ellemose brødrene. Der er zombier løs på Bornholm og en flok unge skal forsøge at overleve. Det er underholdende, men der måtte godt have været skruet mere op for den blodige del. F.eks køres der en mejetærsker igennem en mark fyldt med zombier. Her måtte de gerne have givet den gas med blodige zombie beskrivelser. Her ender det stort set blot med at skrive at der på marken efterlades en stak halmballer med lemmer stikkende ud af sig.
Der skulle allerede være en to’er på vej til denne.

 

Read.Die.Repeat 2022 vol. 3

Vol. 3 af magasinet er en horror- og weirdart er udkommet. Jeg er glædelig overrasket over at dette blad har fundet et stort nok publikum til at det ser ud til at fortsætte. Det er nu en måneds tid siden jeg afsluttede læsningen, og se to historier jeg husker bedst er Freddy E. Silvas ”Slaven i skyggerne” der starter ud med Lovecratianske beskrivelser af en by, men slår hurtigt over i sword & sorcery. Min absolutte favorit er ‘Limbo’ af C.C. Thybro. Novellen er dyster og ond, og finder sted i en del af Danmark som er blevet påvirket af en atomeksplosion. De eksistenser der er fanget i dette område har også brug for transport, hvilket en speciel taxa chauffør står for. Det er en novelle der emmer af stemning og fede beskrivelser.

Af Thomas Winther

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

A.K. Hansen – Fede Frelser Inc

Fede Frelser Inc
Roman af A.K. Hansen
Udgivet foråret 2022
Forlag: Gymnoten
Paperback i A format (115 x 185 mm), 135 sider.
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Bagsidetekst:

Kunstmaler og forhenværende fodterapeut Sysser Panoptikon bliver inviteret med på en eftertragtet kunstudstilling.

Andetsteds sættes en metafysisk plan i værk.

Og ved overlæg og tilfælde vikles disse to ting sammen med en række kunstnere og søgende sjæle.

Fede Frelser Inc er et unaturligt afkom af Scherfig og Lovecraft, hvor en forsmået kunstverden, alternative vejledere og spiritualitetens bannerførere udsættes for sort satire og urimelige hændelser.

Min umiddelbare reaktion, da jeg gik i gang med at læse denne lille roman af A. K. Hansen var, at det her hverken er science fiction, fantasy eller horror, og dermed ikke et værk, som bør anmeldes i Himmelskibet.

Når jeg alligevel holdt ved med at læse, så var det fordi jeg blev fanget ind af forfatterens mange passager hvor denne leger mesterligt med ord. Jeg tænker på ordkonstruktioner som TV vært Bille Brixvolds programmer Billes Bilferie, og Ind under hemmelighuden.

Eller beskrivelsen af Randi Weiz, der edderrådme så slidt ud.

Dertil kom forfatterens lange rækker af maleriske metaforer, hvor vedkommende med ord maler abstrakte satiriske billeder af det kunstnermiljø, som handlingen foregår i. Flere gange greb jeg mig selv i for mit indre øre at høre Dan Turèll læse op fra bogen.

Og min vedholdenhed bar frugt, for godt inde i bogen kom de første ’penselstrøg’ som antydede, at de billeder, som A. K. Hansen danner for læserens indre øje med ord, også indeholder elementer af fantasy. Efterhånden kom flere til, ligesom der også dukkede strejf af science fiction op på ’lærredet’.

Fede Frelser Inc. glimrer på ingen måde ved at være en spændingsroman, hvor den ene cliffhanger afløser den næste. Det er forfatterens kreative leg med ord, som gør ’maleriet’ værd at dvæle ved.

En ting savner jeg ved bogen, og det er en forfatterpræsentation. Hvem er ’ordmaleren’ A. K. Hansen?

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Bøger | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Finn Ehlers – De 29 Spejle

De 29 Spejle
Roman af Finn Ehlers
Udgivet foråret 2022
Skriveforlaget
Paperback, 245 sider.
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Bagsidetekst:

Da Lene og Lennart køber et spejl og et gammelt billede, der fo­restiller en nonne, ved de ikke, at de er på sporet af en sprængfar­lig hemmelighed, og at spejlet vil vise dem ting, de ikke troede mulige. Men kigger man i spejlet, kommer en helt anden virkelig­hed til syne, og nonnen på billedet har tilsyneladende en hemmelig kode. Det får alt sammen indflydelse på Lenes arbejde, for snart får plejerobotterne på plejehjemmet en farlig virus, mens Lene og Lennart kommer på sporet af hemmelige skrifter og ulovlige eksperimenter.

De 29 Spejle af Finn Ehlers er vanskelig at anmelde. På den ene side, så er det en rimeligt fængende roman med et spændende plot i et genremiks med nogenlunde lige dele science fiction og fan­tasy. På den anden side, så er det en roman, hvor Skriveforlaget, der er et medudgiverforlag, efter min mening har svigtet forfatte­ren.

På forlagets hjemmeside skriver de: ’Vi er garant for en toppro­fessionel udgivelse.’

Sådan har jeg da også oplevet andre af forlagets udgivelser, hvor­for det undrer mig, at de her udgiver en roman, der i den grad burde have været gennemarbejdet sammen med en god betalæser, før den blev sendt til trykning. At forfatteren måske har insisteret på, at bogen skulle udgives i denne form, er efter min mening in­gen undskyldning, for skulle det være tilfældet, så burde forlaget ikke have udgivet den.

Historien er sådan set god nok, der er meget få stavefejl, og jeg er ikke i tvivl om, at Finn Ehlers har en god fantasi og en stor fortæl­lelyst.

Det duer bare ikke, når vi fire gange næsten ordret får denne historie:

’De går ud til deres selvkørende bil, og snart efter sidder de i en lang bilkø, mens el-cykler og fodgængere passerer forbi inde bag vejens støjskærme.

Det kan dog more lidt, når forfatteren mener, at morgenmylder-trafikkens ulidelige problem med endeløse bilkøer stadig ikke er løst i et fremtidssamfund, hvor der findes frodige menneskelig­nende sexrobotter, hoteller på Månen og madprintere. Usandsyn­ligt er det nok ikke.

Det duer heller ikke, når tre af fire korte sætninger lige efter hinanden indledes med ’Lene bliver – -,’ ’Lene går – -,’ ’Lene kom­mer – -’.

Navnene på romanens personer er i sig selv underholdende, ind imellem tydeligt inspireret af deres beskæftigelse. For eksempel heder en astronom Vida Aftenstjerne. Det er sjovt nok også navnet på en beboer på plejehjemmet Curadomus, som har en central rolle i begyndelsens af romanen. Der er dog ingen angivelse af, om de skulle være i familie, men OK – hun interesserer sig for astronomi.

I det hele taget er sproget i De 29 Spejle præget af korte abrupte sætninger uden glid og elegance. Noget, som Finn Ehlers bør arbejde med i sine fremtidige udgivelser.

Romanen? Jamen hvis du kan bære over med de ting, jeg har nævnt, så skal du selvfølgelig læse den, for som nævnt i indled­ningen, så er den rimeligt fængende og har et spændende plot.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Stine Bahrt – Urværkerne – Kuppelbyens Hemmeligheder

Urværkerne – Kuppelbyens Hemmeligheder
Roman af Stine Bahrt
Forlaget KRABAT, 389 sider, 2021

Anmeldereksemplaret leveret af forlaget

Første bind i spændende steampunk-sci-fi serie, der kender sine læsere og ved hvad den vil.

15-årige Nil bor i Kuppelbyen – et kunstigt samfund i en ødelagt verden engang i fremtiden. Kuppelbyen har eget landbrug, atmosfære, møntfod og sociale systemer. Indbyggerne er opdelt i evneløse og urværkerer, hvor “urværkerer” dækker over alle typer opfindere, mekanikere, landbrugsarbejdere og endda ledelse af byen. De evneløse har modsat urværkerne ikke særligt vigtige funktioner, men varetager alle (ifølge urværkerne) “restopgaver” i samfundet som undervisning af andre evneløse, butiksassistenter etc.

De fleste børn og unge i Kuppelbyen drømmer derfor om, at deres evner som urværker bliver opdaget i en vigtig test og, at de derefter kan blive optaget på Urværkerskolen, der svæver højt over resten af byen.

Alle mennesker, har i deres barndom (og langt videre), drømt om, at være hemmelige magikere eller skjulte prinser og prinsesser, om uglepost fra Hogwarts eller optagelse på en hvilken som helst skole for “gifted children”. Det fungerer helt fint, at Stine Bahrt i Urværkerne – Kuppelbyens Hemmeligheder også benytter sig af dette greb for at fange sine læsere.

Det er et godt greb til at illustrere, hvordan det at have særlige evner og blive “opdaget”, næsten altid viser sig at være både en velsignelse og en forbandelse.

Læseren finder nemlig hurtigt ud af, at der er noget rivende galt med Kuppelbyen, og at der er uretfærdigheder, der ikke kan forklares – eller afhjælpes som systemet fungerer nu. Det er selvfølgelig Nils opgave at hjælpe med optrevlingen af systemet.

Sød sci-fi steampunk

Romanen er en god blanding af steampunk, fantasy og science fiction. Tempoet er hurtigt og der er meget i handlingen, der er herligt let genkendeligt, som for eksempel fuckboys, kærestesorger, tøjkriser, sure skolelærere og forældrekonflikter.

Det hjælper også, at der er masser af let genkendelige elementer fra forskellige genrer, for eksempel fra Wool, Divergent, Harry Potter, Earthsea, Det Gyldne Kompas, Carnival Row, Shadow and Bone, X-Men og mange andre universer.

Steampunk-æstetikken, der beskrives i bogen, er gennemgående i alt fra påklædning til zeppelinere som transportmidler, tandhjul på byporten og skarpe victorianske samfundshierarkier. Beskrivelserne føles levende, fede og gennemførte. Og det er let at forestille sig Kuppelbyen og dens indbyggere når man læser.
Cli-fi

En del af den spændende historie om Kuppelbyen består af, at teknologi og samfund i Kuppelbyen er gået tilbage i udvikling siden en stor katastrofe, hvor de sidste overlevende mennesker måtte søge tilflugt under kuplen. Jeg har en stor forkærlighed for alt apokalyptisk og postapokalyptisk og det er dejligt at læse, at også denne genre udvikler sig!

I Urværkerne – Kuppelbyens Hemmeligheder er der tale om en økologisk katastrofe og der tales (uden forklaringer og som en selvfølge) om tabt biodiversitet og insekters masseuddøen. Det var ikke ofte, jeg stødte på begreber som “biodiversitet” og “insekters masseuddøen” i de post-apokalyptiske romaner, jeg læste, som yngre.

Men i 2022 er det en klimakatastrofe, der vil være en genkendelig og altoverskyggende frygt for mange læsere – ligesom zombie- eller masseforbrugs-apokalypser og atom-krigskatastrofer var det for mange af os andre i 1980’erne og 1990erne. Climate fiction, eller cli-fi er en gammel genre, der fortjener en opblomstring og mange klimaaktivister vil få meget ud af at læse for eksempel After London fra 1885, hvor en katastrofe gør, at byer vender tilbage til “the wild” – den vilde naturtilstand før industrialiseringen og urbaniseringen. En naturtilstand som mange, tror jeg, stadig længes efter – eller i hvert fald ynder at læse om.

Urværkerne – Kuppelbyen Hemmeligheder er meget velskrevet og underholdende, nok mest for de lidt yngre læsere, og der holdes et godt tempo uden at man taber en forbindelse til opbygningen af universet og hovedpersonerne. Varme anbefalinger herfra.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Kim Larsen – Den fortabte

Kim Larsen
Den fortabte
Udgivet foråret 2022
Skriveforlaget
Paperback, 288 sider.
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Bagsidetekst:
Under en videnskabelig ekspedition i Amazonas bliver Dr. Hans Bilthoven, en utilpasset og fordrukken belgisk forsker, bortført af nogle store mærkelige væsner fra en fremmed planet. Væsner, der hverken har øre, næse eller mund, og da slet ikke nogen forståelse for den menneskelige behovspyramide.

Gennem adskillige års fangenskab må Bilthoven og andre bortførte mennesker undergå torturlignende eksperimenter. Situationen bliver ikke bedre af, at forholdet mellem de bortførte mennesker hurtigt synker ned i et kaos, hvor kun jungleloven gælder.

Da Bilthoven opdager, at han har en vis evne til at kommunikere med sine fangevogtere, begynder han at planlægge et flugtforsøg. Ved hjælp af svig og bedrag lykkes det ham at komme hjem og tilbyde jorden ny og revolutionerende teknologi. Den desillusionerede Bilthoven er dog i tvivl om, hvilken hjemkomst han kan forvente sig og tager sig sine forholdsregler.

En hæsblæsende science fiction roman med noget på hjerte.

Anmeldelse:
Indledningsvist skal det lige slås fast, at vi har med et navnesammenfald at gøre – det er ikke den hedengangne sanger Kim Larsen, der i hemmelighed har været ved tastaturet. ’Vores’ Kim Larsen er spillevende, uddannet biolog fra Københavns universitet og har en Ph.d. i zoologisk systematik.

Det spores hurtigt i handlingen og giver den et kæmpe løft i forhold til andre science fiction romaner, som jeg har læst. Dr. Bilthovens beskrivelser af de klodsedes (det kalder han fremmede), eksperimenter med de mange væsner, herunder mennesker, som de har indsamlet under talrige hemmelige besøg på Jorden, viser tydeligt, at forfatteren har en faglig viden, som rækker langt ud over, hvad en ellers pertentlig forfatter kan slå op.

Eksperimenterne foregår ikke kun i avancerede laboratorier, men også ved fysiske konfrontationer. Hvordan reagerer f.eks. menneskene, hvis der slippes en kæmpe krokodille eller en enorm bjørn ind i deres beboelsesafsnit, og lyset slukkes, så der bliver mørkt som helt mørkt?

Som jeg ser det for mit indre øje, så kan menneskenes beboelsesafsnit sammenlignes lidt med de gamle abegrotter i zoologisk have. Her er ingen møbler eller nogen form for bekvemmeligheder, kun hylder. Og påklædningen? Den er som abernes – alle er nøgne.

Forfatteren har valgt en skrivestil, hvor han lader handlingsafsnittene flakse frem og tilbage mellem fortid og nutid, hvilket i starten kan virke lidt forvirrende indtil man som læser har vænnet sig til deres rytme.

I starten synes jeg kommunikationen mellem forskellige personer er temmelig tung og akavet. De enkelte indlæg er nemlig meget (for) lange – nærmest som om de holder korte forelæsninger for hinanden i stedet for at tale sammen. Det varer heldigvis ikke ved.

Da Bilthoven endelig kommer tilbage til Jorden viser det sig, at han er den eneste, som er i stand til at kommunikere med ’de klodsede’.

Det giver ham en vigtig og efterhånden også vellønnet rolle i forhandlinger med FN, som ’de klodsede’ anser for at være deres forhandlingspartner, jordens regering.

Herfra går det stærkt, og handlingsafsnittene flyver som bolde i luften i et tempo og antal, som kun en rutineret jonglør kan beherske. Det kræver koncentration at følge med, men det er spændende, for Kim Larsen har nogle virkelig realistiske bud på, hvordan verdens lande og i særdeleshed deres mere eller mindre kompetente ledere vil reagere i de situationer, som de kastes ud i.

I den forbindelse er det som læser nødvendigt at abstrahere fra, at romanen er skrevet inden den 24. februar 2022.

Den fortabte er en udmærket og virkelig handlingsmættet roman, der som nævnt er givende ved at indeholde et stort element af fakta oplysninger på et meget højt niveau. At Bilthoven, der som nævnt i bagsideomtalen er en fordrukken personage, køber sprut i monopolbolaget under et besøg i Sverige, vidner om, at Kim ikke er stamkunde hos det svenske Systembolaget. Dette ene eksempel på en tilgivelig smutter ud i researchens vanskelige og omhukrævende kunst står så til gengæld i kontrast til for mange stave- og sprogfejl. Korrekturlæseren har bestemt ikke haft en af sine gode dage, da Den fortabte blev gennemarbejdet. Værste eksempel er, hvor sidste afsnit på side 161 indledes med en hel linje uden mellemrum mellem ordene.
Somnævntenhellinjeudenmellemrummellemordene.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Niels Kjærgaard – Natradio

Natradio
Roman af Niels Kjærgaard
Enter Darkness, 168 sider, 2022

På den lille lokal station Radio Lindsted har styre Martin teknikken på deres natudsendelse. Folk ringer ind om småsludre med værten Tom og der spilles musik til at underholde natravnen. De kedelige aftner begynder dog at blive mere dystre da folk i den lille by begynder at opføre sig underligt, og flere af de der ringer beretter om mystiske hændelser i byen. Flere folk begynder at dukke på med sår og skrammer som de ikke ordentligt husker hvor stammer fra.

Natradio er en fin lille hurtigt læst gyser, som fortjener at blive læst i et stræk så man fuldt kan blive i den stemning som den bygger op. Ideen med et lille samfund hvor folk begynder at opfører sig underligt er set masser af gange før, men når noget er velskrevet så giver det stadig en fin læseoplevelse, og det er det man får her.

Forlaget præsenterer bogen som henvender sig primært til YA og andre som kan lide genren med moderat gys, samt at dette er første bind i Apokalypse-serien, en serie som jeg bestemt vil hold øje med hvad der ellers udkommer i.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Per Jacobsen – Dødens dal, Udhængt II

Roman af Per Jacobsen
Humble Books, 2022
Paperback, 300 sider

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Bagsidetekst:
Tretten måneder efter begivenhederne i seriens første bog lever Randall Morgan og hans familie stadig et liv i usikkerhed. Et liv, hvor de – ligesom de andre spredte grupper af overlevende – konstant må være på vagt.
En dag gør de dog et makabert fund, som leder dem til at tro, at deres forfølgere ikke vil udgøre en trussel længere. Men kan de stole på, at det ikke blot er endnu en udspekuleret fælde, som deres usynlige fjende har sat op?

Så har jeg på ny været i ’hjemmebiografen’ og ’set’ andet bind af Per Jacobsens trilogi Udhængt for mit indre øje, for, som jeg skrev i min anmeldelse af bind I (Himmelskibet nr.62), så mestrer Per Jacobsen at beskrive sine personer og sine miljøer så de bliver så ’levende,’ at man som læser ikke kan undgå at ’se’ handlingen, ja faktisk ’føle’ at man er med i den.

Selv om handlingen denne gang foregår i meget enkle omgivelser og med et temmelig langt tilløb før begivenhederne begynder at blive højdramatiske, så følte jeg ikke på noget tidspunkt at handlingen virkede langtrukken. Tvært imod holdt den mig hele tiden fangen på en måde, som fik mig til at føle mig langhåret og uden mulighed for at slippe handlingens greb heri, altså i håret

Hvor den metafor kommer fra?

Jo, min far var politibetjent, og jeg husker han engang fortalte mig – det var efter Beatles var dukket op – at han var glad for det lange hår, som de unge tillagde sig, for nu var der noget at holde dem fast i.

Og nu vi er ved metaforer. Her en af Per Jacobsens om skyer:
’Randall trak lidt luft ind gennem næsen og kiggede op. Luften var kold og stikkende, og på himlen havde en stor klynge af mørke skyer, som bevægede sig denne vej, besluttet, at det var mere hyggeligt at rejse i samlet flok.’

På et tidspunkt sidst i bogen tager handlingen en meget overraskende, dramatisk og blodig vending, som jeg synes savner en afslutning eller i hvert fald en overgang til, hvad der videre skal ske. Men nej – i stedet tillader Per Jacobsen sig en stor frihed.

Han gør læseren til ’medforfatter’.

At lade handlingen foretage et spring på tre måneder, er der ikke noget usædvanligt i. Men ved at overlade det til læseren selv at finde en forklaring og selv udfylde et enormt hul i handlingen med det, som vedkommende kan fostre i sin egen fantasi, det synes jeg er noget af en frihed.

Hvordan kommer Randall helskinnet fra den situation, som han er havnet i, og hvordan og hvorfor er han kommet derhen, hvor handlingen i ’Dødens dal’ slutter?

Her kan jeg kun gætte på, at svaret findes i det, som jeg har fostret i min egen fantasi.
En ting er i hvert fald sikkert.

På mig virker slutningen som en stærkt magnetisk teaser til at læse Udhængt III, der forhåbentlig kommer med facit, for jeg må vide, om jeg har gættet rigtigt.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Station Eleven

Station Eleven
TV-serie, HBO Max 2021-2022
10 afsnit af ca. 45 minutter
Udviklet til tv af Patrick Somerville
Med: Mackenzie Davis, Himesh Patel, Matilda Lawler, Daniel Zovatto, Lori Petty, Danielle Deadwyler, Gael Garcia Bernal m.fl.

I 2014 udkom Emily St. John Mandels roman Station Eleven (Anmeldt i Himmelskibet nr. 46), som blev en bestseller og vandt en Arthur C. Clarke Award for sin rørende fortælling om en fremtid, hvor en dødbringende influenzavirus har taget livet af 99 procent af klodens befolkning.
Dengang havde Emily St. John Mandel ingen anelse om, at vi blot seks år senere ville befinde os midt i en virkelig pandemi, og tilfældet ville, at den brød ud, mens optagelserne til en serie baseret på hendes roman var i fuld gang.

Station Eleven er en af mine yndlingsromaner fra det seneste årti, så det var med spænding og en vis uro, jeg satte mig til at se serien på HBO Max, for den kunne umuligt være lige så god som bogen.

Men det er den, selv om serien adskiller sig fra romanen på flere afgørende punkter, og paradoksalt nok er det grunden til, at den er så vellykket.

Skønlitteratur og film/serier er vidt forskellige medier, og min pointe er, at det sjældent giver det bedste resultat at være alt for tro over for forlægget. Meget sigende er nogle af de bedste og mest rørende scener fra serien slet ikke med i romanen, blandt andet fordi skaberne fra start lader hovedpersonerne Jeevan og den lille pige Kirsten blive sammen, mens de i bogen hurtigt skilles og ikke har mere med hinanden at gøre.

Det fungerer fint i romanen, hvor Emily St. John Mandel er eminent til at beskrive personerne gennem deres indre liv og tanker, men det havde næppe fungeret i serien, hvor vi som seere er afhængig af at se folk interagere og have relationer.

I stedet for at følge romanens handling slavisk går serien efter at genskabe dens tone og stemning og frem for alt dens budskab om, at vi har brug for mere end mad, drikke og søvn, hvis vi skal overleve som mennesker, men også behøver drømme og håb.

Af en post-apokalyptisk fortælling at være er Station Eleven forunderlig optimistisk på menneskehedens vegne, og selv om hverken romanen eller serien lægger skjul på, at der også sker grusomhederne i dens verden, er vi stadig et pænt stykke fra The Road og The Walking Dead.

Selv om Emily St. John Mandel er krediteret som producer på serien, havde hun på forhånd sagt, hun ikke ville involveres i den kreative del. I den officielle Station Eleven-podcast har hun rost serieskabernes ændringer, og jeg er ikke sikker på, at jeg selv ville have tænkt over dem, hvis jeg ikke var begyndt at genlæse romanen efter at have set halvdelen af serien.

Så det siger en del om, at Station Eleven føles som en meget tro bearbejdning, selv om den ikke er det i traditionel forstand.

Anmeldt af Lars Ahn

Udgivet i Film, Science Fiction, tv-serie | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Benny Bang Jensen – Fønikspatruljen

FØNIKSPATRULJEN
Roman af Benny Bang Jensen
forlaget Flint 2022, 372 sider

Anmelder eksemplar leveret af forlaget

Bagsidetekst:

I forstadsbyen Flintløse bor den tolvårige spejder Sylvester, der efter sommerferien er rykket op til Jungletroppen, nu selv som en af de store tropsspejdere. Sammen med sine bedstevenner Ziggy og H.C. finder de en skjult dagbogsside, der leder dem på sporet af en gammel vandrehistorie om en forsvunden dreng. Drevet af nysgerrighed for at løse mysteriet, bliver denne sensommer deres første møde med ungdommens kvaler og voksenlivets barske virkeligheder. Efterånden går det nemlig op for Sylvester og spejdervennerne, at de får forviklet sig ind i en mørk historie, der hviler på hele byens smertefulde, hemmelige fortid. En ukendt, skræmmende trussel lurer under overfladen, netop som Fønikspatruljen rejser sig fra asken og skal stå spejderlovens ultimative prøve …

Fønikspatruljen er en frisk spændingsroman, der henvender sig til unge mennesker og voksne, som holder af at færdes i naturen, og som for de voksnes vedkommende gerne vil genopleve teenageårene.

Bogen er velskrevet og handlingen OK, vel at mærke, hvis man som læser er parat til at se igennem fingrene med, at sandsynlighedskæden hopper af midt i bogen.

Her kunne forfatteren godt have brugt en kritisk betalæser, som kunne have udfordret ham til at gøre handlingen mere sandsynlig i kapitlerne, hvor alle Flintløses borgere – bare ikke heltene – bliver angrebet af –. Mere vil jeg ikke røbe, for som sædvanligt i mine anmeldelser, skal ikke ti vilde heste få mig til at løfte bare en lille flig af sløret for, hvem ’morderen’ er og derved spolere læseoplevelsen for den, som får bogen i hånden.

Noget, som jeg lægger stor vægt på, når jeg selv redigerer eller skriver bøger, er, at der foretages en omhyggelig research.

Det har Benny Bang Jensen desværre forsyndet sig imod.

Jeg skal ikke kunne sige, om Benny har undersøgt det, vidst det, eller bare været heldig, men tidligt i bogen  kunne jeg selv være ’faldet i’ og have kritiseret, at han omtaler en brunkulsmine med underjordiske minegange her i Danmark.

Da jeg altid har været meget fascineret af Søby-lejerne syd for Herning, hvor der blev udvundet store mængder brunkul fra åbne brud indtil 1970, så mente jeg naturligvis at vide bedre. Men for en sikkerheds skyld gik jeg dog selv på research og fandt ud af, at der rent faktisk i 1861 blev etableret en brunkulsmine med underjordiske gange i Vesterskoven ved Silkeborg, så – .

Tag det som et eksempel på, hvor vigtigt det er med research.

Som bogens titel antyder, så foregår handlingen i et spejdermiljø, og her burde Benny være på hjemmebane, da han selv har været spejder.

Alligevel synes jeg han forsynder sig mod stifteren af spejderbevægelsen, Lord Robert Baden-Powells idealer. I sin bog ’I livets skole’, oversat af min gamle tropsfører Svend Ranvig, Sorø, beskrives den ideelle spejderpatrulje. Den består af 7 drenge i alderen 12-16 år (i dag findes der naturligvis også blandede patruljer) hvor de ældste normalt er patruljeleder og patruljeassistent. Idéen er, at de ældste i patruljen i denne periode af deres liv, hvor udviklingen som bekendt går rigtig stærkt, skal lære at lære fra sig, medens de yngste tilsvarende skal lære at tage ved lære i en ånd, hvor alle tager hensyn til hinanden. Derfor synes jeg ikke om, at Benny lader seks drenge, der lige er kommet op i troppen efter at have været juniorspejdere, danne deres egen patrulje. Det er i det hele taget som om han ikke har helt styr på strukturen i spejderbevægelsen – behøver jeg skrive ’research?’.

I dag består Det Danske Spejderkorps af selve korpset, som er opdelt i divisioner, der igen er opdelt i grupper. I grupperne inddeles medlemmerne i Mikrospejdere (6-8 år), Minispejdere (8-10 år), Juniorspejdere (10-12 år), Spejdere (12-16 år) og Seniorspejdere (16-23 år).

Derfor virker det forvirrende, når forfatteren et sted nævner ulvespejdere. Er det et levn som er smuttet med fra gamle dage, hvor spejderbevægelsen bestod af ulveunger (6-12 år) og spejdere (12-16 år)?

Der er flere eksempler af samme skuffe, som vil støde de læsere, som er eller har været spejdere. Desværre er der også almene eksempler, som en god betalæser ville have forhindret.

Når der f.eks. på et tidspunkt bliver ringet til politiet, så er det selvfølgelig ikke politimesteren der rykker ud. Og en officer, der bliver forfremmet i en alder af 34 år, bliver heller ikke general.

Men når det er sagt, så skal det selvfølgelig ikke udelades, at der også er fine beskrivelser af spejderlivet som f.eks. da de nye spejdere på en weekendtur skal gennemgå et oprykningsritual. Det er meget levende beskrevet og slutter med, at den spejder, som har gennemgået ritualet, skal aflægge spejderløftet og sværge på aldrig at røbe, hvad ritualet går ud på. Da jeg selv har aflagt spejderløftet, selv om det er mange år siden, vil jeg naturligvis heller ikke røbe noget om, hvad ritualet går ud på – kun sige: Vær beredt!

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar