Himmelskibet 2 årgang

Udgivet den december 12, 2005 af Admin

Himmelskibet 2 årgang
Dansk fanzine
Årgang 2 (2005), nr 5, 6, 7, og 8
A4-størrelse, hvert nr mellem 28 og 40 sider, med trespaltet tekst.
Medlemsblad for Foreningen Fantastik, www.fantastik.dk
Udkommer ca.4 gange årligt
Løssalgspris 35,- kr.

Nydeligt og regelmæssigt dropper Himmelskibet ind af min brevkasse. Igen i 2005 nåede redaktørerne målet med de fire blade pr år. Et pænt og overskueligt A4 format, flotte farveomslag der illustrerer Foreningen Fantastiks genremæssigt brede appel (et rumskib, et dinosaurhovede, en troldmand og en horroragtig alien), og et mikset indhold af artikler, nyheder, noveller og foreningsting.

I nummer 5 analyserer Flemming R. P. Rasch den danske roman Himmelskibet fra 1921, bygget over filmen fra 1917. Med både ekstensive citater og et par paralleller til samtidens litteratur lukker Rasch historien op for moderne læsere. Romanen har sine slagsider, bl.a. i personkarakteristikken som vanligt i den tids litteratur, men Rasch får også fermt skildret styrkerne i bogens vaklen imellem teknologiforstrækkelse og teknologidyrkelse. ”Det frydefulde monster” som en kritiker har kaldt denne dobbelthed. Ellers er dette nummer udmærket ved en conrapport fra den franske Utopiales som H. H. Løyche skriver om så man ønsker man selv havde været der, og en længere artikel fra redaktør Klaus Æ. Mogensens egen hånd om hvad vi gør når vi bliver 500.000.000.000.000 mennesker. Dertil anmeldelser, noveller og nyheder.

I nummer 6 er der flere danske noveller (tak for det) og så noget så sjældent som danske SF tegneserier, den fine Fanboy Blues af Lars Kramhøft, og den noget antikverede Nedtur Comix fra H. H. Løyche. Den danske Lovecraft ekspert Thomas Winther giver et godt og grundigt portræt af Ambrose Bierce, Fantasticon 2005 bliver skarpt evalueret af Olav M J Christiansen, og Rasch er tilbage med sine beretninger fra virkelighedens grænseland. Igen anmeldelser, nyheder og foreningsstof.

I nummer 7 bringes noveller fra Fantasticon 2005 konkurrencen, interviewet med æresgæsten Christopher Priest (UK) bliver refereret, Fanboy Blues fortsætter ufortrødent, foreningen forsøger igennem et omfattende spørgeskema at undersøge læsernes holdninger til genrerne, og Rasch beretter fra virkelighedens frontliv. Kim H. Pierri leverer nummerets clou, en sammenligning af Le- Guins troldmand Gæt og Hickman ´s tilsvarende Raistlin. Igen rummer nummeret en række relevante anmeldelser og genrerelaterede nyheder.

I årets sidste nummer, nummer 8, gæsteredigerer Thomas Winther mens Klaus Æ. Mogensen tager et velfortjent rast. I dette nummer dominerer novellerne. Ikke mindst fordi vi møder andre navne end ”de vante” i bladets ”novellestald”. Thomas Strømsholdt og Helene Hindberg giver deres egne stemmer til den danske fantastiske genre og tak for det! Forhåbentligt ser vi mere fra deres hånd fremover. Janus Andersen, der i samtlige numre af Himmeskibet har en fast rubrik med lister over ny dansk fantastik, har denne gang også en lang nekrolog/ artikel over Grete Roulund der døde i november 2004. I anledningen af feriedagene mod årets slutning har redaktøren sammen med Michael Bernth fremstillet en lille horror-quiz. Igen lidt anmeldelser og alm. nyheder.

Såvidt det indhold der gjorde indtryk. Interesserede kan hos Janus Andersens www.fanzine.dk finde komplette indholdsfortegnelser til numrene. Det er gode fanzines, og de afspejler på godt og ondt den bredde der er i Foreningens Fantastik grundlag.

Godt fordi det sikrer en meget bred appeal og alle formentlig derfor kan finde noget af interesse i hvert nummer, knap så godt fordi numrene bliver meget brede og får ikke den der tyngde som foreningen ellers rummer rigeligt med kompetencer til at fremstille.

I stedet for en enkelt artikel om Bierce, kunne man have bedt Winther om at lave et helt horror nummer. I stedet for en Fanboy Blues føljeton kunne man have udgivet et helt nummer med een lang tegneserie af Kramhøft, i stedet for de mange noveller, kunne man have lavet et regulært novellenummer, osv. Ellers bliver sådanne ting jo ikke udgivet. Jeg er sikker op at alle kan leve med (når det nu ER et foreningsblad) at det ene nummer ikke lige er den enkeltes kop te, det næste er jo så meget mere lige i øjet. Og så var der tid til lidt mere fordybelse. Som det er nu er Himmelskibet et pænt bredt produkt med høj stilsikkerhed og regelmæssig udgivelsestakt. Og det er jo godt nok. Det er bare ikke fantastisk…

Anmeldt af Knud Larn i Himmelskibet nr.9

Udgivet i Fanzines, Magasiner | Tagget , | Skriv en kommentar

Serenity Role Playing Game

Udgivet den december 12, 2005 af Admin

Serenity Role Playing Game
Jamie Chambers
Rollespil, 228 sider, $39.99

Serenity er navnet på et rumskib i Joss Whedons tv-serie Firefly og på en film baseret på tv-serien. Nu er det også navnet på et rollespil baseret på tv-seriens og filmens univers. Rollespil, der er baseret på allerede eksisterende universer, kan bedømmes ud fra to kriterier: Hvor godt kildematerialet er i forhold til universet, og hvor godt spillet fungerer som rollespil. Lad mig starte med det første.

Bogen indeholder ikke en meget detaljeret beskrivelse af universet – kapitlet “Brief Guide to the ‘Verse” er på 24 sider, kun lidt mere end en tiendedel af bogen. Det er dog nok til at fortælle en hel dele mere om forhistorien, universets opbygning, den politiske situation og de enkelte planeter, end man får at vide igennem film og tv-serie, som kun giver den allermest nødvendige baggrund. I tvserien er det fx kun antydet, at “the ‘Verse” er ét gigantisk solsystem med 27 beboede planeter og måner, men her i bogen får man ca. en tredjedel sides beskrivelse af hver planet – ikke meget, men nok til at give en idé om hvordan livet er. Den knappe information skyldes formentlig, at Jamie Chambers ikke har fået frie hænder til at digte videre på Whedons univers. Der står på forsiden, at spillet er baseret på filmens screenplay, og det kan godt tænkes at informationen er taget nogenlunde verbatim herfra. Der er dog også baggrundsinformation at finde rundt omkring i bogen: beskrivelse af diverse teknologiske dimser, en liste over slang og kinsesiske fraser (kinesisk og engelsk er universets to hovedsprog, og de fleste taler en blanding), og data for filmens hoved- og bipersoner. Hvis man som spilleder foretrækker at kende alle detaljer om den verden, man spiller i, er dette næppe rollespillet for en, men der er nok af stof til at give en mere kreativ spilleder masser af inspiration til eventyr.

Og så til reglerne. I en tid hvor 90% af alle rollespil er baseret på Wizards of the Coasts efter min mening middelmådige D20-regler, er det rart at se et spil der tør satse på nogle helt nye regler. Eller rettere, næsten helt nye, for systemet i Serenity er en videreudvikling af de oprindelige regler til So- vereign Stone-rollespillet fra 1999 – nogle regler, der trods mange gode ideer næsten med det samme blev skrottet til fordel for D20. Reglerne har været en tur på autoværkstedet og har fået slebet nogle kanter af, og det fremstår nu som et rigtigt godt regelsæt i den enkle ende af skalaen.

Grundlæggende er alle egenskaber beskrevet med en terningkode fra d2 til d12+d12 (dog sjældent højere end d12). Når en figur foretager en vanskelig handling, ruller man terninger svarende til en grundegenskab (”attribute”) og en færdighed (”skill”) og lægger dem sammen. Hvis handlingen skal lykkes, skal summen mindst være lig med et tal svarende til sværhedsgraden, med 7 som en gennemsnitlig sværhedsgrad. Figurer har desuden et antal ”plot points”, som bl.a. kan bruges til at rulle en eller flere ekstra terninger for en handling, til at undgå sår og til at påvirke plottet i en vis udstrækning. Man får plotpoint for at få gode ideer, spille godt rollespil og klare udfordringer. Man kan også få plotpoint hv is ens f igurs ulemper (”complications”) kommer i spil, og ofte skal man bruge plotpoint for at udnytte sine fordele (”assets”) fuldt ud. Man kan aldrig have mere end 12 plotpoints, så det gælder om at bruge dem jævnligt, og man kan ikke gemme mere end 6 fra spildag til spildag – resten skal bruges som erfaringspoint til at forbedre grundegenskaber eller færdigheder, få nye fordele eller skaffe sig af med gamle ulemper. Man kan frit købe de evner, man synes ens figur skal have (nogle ting vil dog nok kræve en god forklaring) – der er hverken klasser eller niveauer i systemet. Alle figurer har seks grundegenskaber (tre fysiske og tre mentale), men figurernes særpræg afhænger i højere grad af hvilke fordele og ulemper, man vælger til dem, og dem er der hhv. 36 og 46 af. Fordele kan være alt fra at have gode forbindelser til at slå en proper næve, og ulemperne strækker sig fra at være ludfattig til at være grim som arvesynden. Figurer skal have mindst én fordel og én ulempe og kan ikke have mere end fem af hver. Ulemper giver ekstra point at købe grundegenskaber for, mens fordele koster point. Fordele og ulemper kan enten være “minor” til 2 point eller “major” til 4 point. De mange fordele og ulemper er nok den del af spillet, der er sværest at få overblik over, men heldigvis er der en god oversigtstabel. Færdigheder er der kun 23 af, men til gengæld er hver af dem delt ind i et antal specialiteter. Man kan kun træne de generelle færdigheder op til d6, derefter skal man træne hver specialitet for sig. Det betyder, at figurer sjældent har alenlange lister over færdigheder – figureksemplerne har typisk en halv snes generelle færdigheder og fire-fem specialiteter. I det hele taget er figurernes data ret overskuelige og vil uden problemer kunne skrives ned på et A5-ark. Det er måske grunden til, at bogen ikke har et figurark til fotokopiering, sådan som der ellers næsten altid er (man kan dog finde adskillige varianter på spillets hjemmeside, www.serenityrpg.com).

Kampsystemet er i bund og grund ret enkelt: Hvis en skyder og en anden dukker sig, er skaden lig med forskellen mellem angrebsslaget og forsvarsslaget (hvis større end 0), fordelt lige mellem ”stun” og ”wound”. Hertil lægges noget skade for våbenet, enten ren stun, ren wound eller en blanding. Hvis summen af det stun og wound, en figur har taget, overstiger summen af figurens livspoint, mister figuren bevidstheden (særligt seje figurer kan dog foretage et par handlinger før de dratter om), og hvis wound alene overstiger livspoint, er figuren død eller døende. Beskyttende panser trækker fra skaden (primært wound), men panser er generelt ikke specielt effektivt, og de mere effektive typer begrænser bevægelsfrihed, så de fleste vil nok foretrække at satse på at undgå at blive ramt (det passer også godt med filmen og tv-serien, hvor figurerne ikke render rundt med tungt panser, selvom de ved de skal i kamp). Det er muligt for alle figurer at foretage flere handlinger i en runde, men det giver kumulative minusser at lave flere ting, og man kan ikke gøre noget hvis ens færdighed bliver reduceret til under d2. En dygtig skytte vil således kunne fyre 3-4 skud af, men med et sværd vil han kun kunne lave én manøvre hver runde, hvis han ikke er trænet i at bruge det.

En vigtig ting i mange science fiction- film og tv-serier er heltenes rumskib, som ofte har lige så meget karakter som figurerne selv. Tænk bare på Millennium Falcon, Enterprise, Andromeda og selvfølgelig Serenity. Det har man taget konsekvensen af i spillet ved at have regler for at lave rumskibe, der til forveksling ligner dem, man laver figurer efter – rumskibe har ligefrem de samme grundegenskaber som menneskelige figurer, selvom betydningen er lidt anderledes (”Willpower” er fx et tal for, hvor mange reservesystemer og sikkerhedsmargener, et skib er bygget med). Rumskibe har også fordele, ulemper og færdigheder, selvom listerne her er lidt anderledes (og kortere) end for menneskelige figurer. En spilleder har altså muligheden for at designe præcis det rumskib, han eller spillerne vil have, og regne ud hvad det vil koste (et skib med ulempen “Seen Better Days” er særligt billigt). Hvis man ikke gider det, er der data for en del standardskibe, inklusive grundplaner.

Bogen er en nydelig hardcover med flot layout og fuld farve på billederne. Illustrationerne er omtrent lige fordelt mellem billeder fra filmen og illustrative farevetegninger. Kapitlerne i bogen er meget overskueligt opbygget, men til gengæld mangler der et stikordsregister. Teksten er skrevet ret ligetil i en tone, der prøver (med et vist held) at lægge sig op ad sproget i filmen. Jeg vil tro, at Serenity vil være et udmærket spil til at introducere nye spillere til rollespil, fordi det er så enkelt, men samtidig er systemet fleksibelt og gennemtænkt nok til at erfarne spillere også kan få glæde af det. Og så er alle nødvendige regler for både spillere og spilledere samlet i én bog, inklusive et udmærket kapitel med forslag til hvordan man laver og kører eventyr (en af de sjovere t ing her i er en “technobabble” tabel for skader på et rumskib, der fx kan give resultatet “Hydraulic” “Stabilizer” “Fell Off”, med effekten “Fuel consumption doubles until fixed”). Alt i alt et godt spil, uanset om man er fan af Firefly og Serenity eller bare har lyst til at spille noget andet end D20 til forandring. Det virker i øvrigt ikke som om det vil være særlig svært at modificere spillet til at håndtere mere generisk space opera.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.9

Udgivet i Rollespil, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Yoko Tsuno nr. 24: Den Syvende Kode

Udgivet den december 12, 2005 af Admin

Yoko Tsuno nr. 24: Den Syvende Kode
Tegneserie, 48 sider
Skrevet og tegnet af Roger Leloup

Science fiction-ungdomsserien Yoko Tsuno havde sin storhedstid i 1980erne. Jeg er givetvis Danmarks største fan af de første 13 album, som har gjort serien til min europæiske yndlingsserie overhovedet (ja, selv foran Linda & Valentin). Imidlertid gik luften helt af ballonen i ’90erne, fra og med album nr. 14. Efter en utrolig kedelig række album blev det lidt bedre med de anstændige tidsrejsehistorier i nr. 19 (Den Sorte Død), 21 (Den himmelske Junke) og 23 (Tågernes Pagode), selvom det stadig var langt fra fordums storhed. Det nye album, nr. 24 (Den Syvende Kode), er dog desværre endnu et af de håbløst dårlige. Historien handler om en gammel atommissilbase i amazon- junglen, som viser sig at gemme over et mystisk anti-tyngdemeteor. Et præmis som der sikkert godt kunne fortælles en spændende historie over, men som her er næsten ubærlig kedeligt og uinteressant fortalt. Ikke engang de vanligt gode tegninger kommer til sin ret, da motiverne i dette albums handlingsmiljø ikke er særligt velegnede til Leloups meget teknisk og arkitektonisk prægede tegnestil. Et anonymt og skuffende album som ærlig talt er bedst tjent med at blive overset.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.9

Udgivet i Science Fiction, Tegneserier | Tagget , , | Skriv en kommentar

Morten Remar: Redningsaktion Europa

Udgivet den december 6, 2005 af Admin

Redningsaktion Europa
Fortalt af Morten Remar
Illustreret af Bjarne Hansen
Billedbog, 52 sider, 249 kr.
Kroghs Forlag, 2005

Morten Remar er almindeligvis kendt som rockmusiker, men ældre science fiction-fans vil huske ham som illustrator i novellemagasinet Månedens bedste scoence fiction (MBSF) fra 1970’erne. MBSF var redigeret af Morten Remars far, krimiforfatteren Fritz Remar, der selv skrev et antal science fiction- noveller til bladet og i øvrigt havde en enorm samling af science fiction-bøger, som gik i arv til sønnen. Morten Remar har således baggrunden i orden, når han kaster sig ud i at skrive science fiction. Det samme kan siges om Bjarne Hansen med hensyn til at illustrere science fiction. Bjarne illustrerede flere noveller til anden omgang af Science Fiction Cirklens novellemagasin Nye Verdener i starten af 1990’erne, og nu lever han af at farvelægge amerikanske tegneserier, men har også fået tid til selv at tegne et par albums, bl.a. Lykkebarnet (Bogfabrikken 2000). Der skulle således være et godt grundlag for at makkerparret kunne lave en god børnebilledbog i genren.

Redningsaktion Europa er en del af serien “Min Bog”, som Kroghs Forlag lancerede i efteråret 2005 med store reklamer på busstoppesteder m.m. Konceptet er at lade kendte mediepersonligheder skrive børnebøger, som så bliver illustreret af professionelle kunstnere. Blandt de andre kendisser, der er hoppet med på vognen, kan nævnes Maria Montell, Lone Espersen, Marianne Flormann, Camilla Ottesen, Kaya Brüel og Mek Pek. Derudover er konceptet, at bøgerne kan gøres personlige ved at køberen kan bestemme navnene på flere af hovedpersonerne og desuden få en personlig hilsen til modtageren trykt på side 3. Meningen er, at børnene selv kan blive hovedpersoner i bøgerne. Bøgerne kan således ikke købes hos boghandlerne, men skal bestilles på www.minbog.dk, hvor man også træffer de personlige valg.

Redningsaktion Europa er et rumeventyr, der foregår i år 3048. Et søskendepar er gæster ombord på ekspeditionsrumskibet Kepler, der er på rutineflyvning blandt de jovianske måner, da der kommer besked fra Jorden. En ukendt asteroide er på kollisionskurs med ismånen Europa og vil ødelægge den. Kepler får til opgave at redde så mange som muligt af de livsformer, man ved findes under iskappen. Det viser sig at der ikke kun findes primitive livsformer, men også menneskelignende, intelligent liv i kuppelbyer på havbunden. Men de indfødte nægter at tro på at der findes noget hinsides ‘Underfladen’ og vil ikke uden videre lade sig evakuere. De lader sig dog overbevise efter at lederens søn kommer en tur til overfladen – men der er ikke plads til at evakuere alle. Kun de unge og børnene kan reddes; resten går under sammen med Europa.

Der er således tale om en særdeles dramatisk historie med plads til store passioner og knugende skæbnestemning. Desværre er historien fortalt i et fladt og refererende sprog, der ikke rigtig fænger, og i slutningen er der noget malplaceret, fjollet humor. Man kunne godt have ønsket sig at forlagets redaktører havde bedt Remar om at peppe sproget lidt op – men åbenbart har man ikke turdet kritisere de kendte skribenter.

Det bedste ved bogen er Bjarne Hansens flot malede illustrationer, der indeholder meget mere stemning og flere detaljer end den noget kedelige tekst. De flotte billeder er dog ikke nok til at redde bogen, og de færreste har nok lyst til at betale 249 kr. for at få lov til at nyde dem – selvom man kan få sit eget navn i bogen.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.9

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

The Lord of the Rings: A Reader´s Companion

Udgivet den december 4, 2005 af Admin

The Lord of the Rings: A Reader´s Companion
Wayne G. Hammond & Christina Scull, Boston: Houghton Mifflin, 2005. ISBN 0-618-64267-6, hc, lxxxii, 894 sider, US$30.

En meget grundig bog……

Nu har vi alle set filmene, vi har genlæst bøgerne, og vi har set DVDérnes extended version af alle tre film. Flere har vel også som mig set alle andre film af denne Peter Jackson, og undret sig over at en så studentikos filminstruktør alligevel kunne blive voksen og lave et mesterværk. ”Alles ist möglich!” som Toyota Deutschland siger i reklamerne.

Man skulle jo så tro efter al denne eksponering, at vi kender den dér historie om de små mænd der redder hele verdenen fra kæmperne. Men så kommer Hammond & Scull forbi og dissekerer Ringenes Herre i en uhørt grad. Hver enkelt lille variation imellem de trykte udgaver af bøgerne bliver gennemgået og holdt op imod de enkelte manuskripters ”originaltekst”.

Citater godt begravet i grundteksten bliver identificeret og sat ind i deres sammenhæng. Inspirationskilder, tanker, udkast til personer, navne, steder, plotdele bliver fremgravet og sobert præsenteret. Jo, dette er egentlig en annoteret udgave af Ringers Herre, men noterne fylder så meget (900 tætskrevne sider) at der ikke blev plads til selve bøgerne. Men dem havde vi alle jo alligevel i forvejen.

Så man kan altså først læse i Ringenes Herre: ”The next morning….” og så slå op i Hammond& Scull og få at vide præcis hvilken dag dét så var. Tolkien var (viser det sig) meget fokuseret på månens faser og begivenhederne i bøgerne er koblet op på denne tidsrytme. Bogen trækker på både de trykte og de utrykte kilder til bøgerne, bl.a. Tolkien´s egen Nomenclature, et lille skrift til oversættere om navne og deres betydning i værket. Også en lang række utrykte men bredt distribuerede kronologier og udlægninger fra fanmiljøet inddrages i fortolkningen af værkets indre sammenhænge. Tolkiens egne breve og interviews, etc. danner naturligvis et solidt fundament under alle fortolkningerne. Heldigvis løftes sløret ikke helt for de ting som Tolkien selv lod stå åbent. Hvem er egentlig Tom Bombadil, hvorfor kalder Gandalf Træskæg den ældste, og så videre.

Bogen er – sin længde til trods – holdt bemærkelsesværdig kort og præcis. Længste kapitel-notation er til kapitel 1 der er på 23 siders noter, men mange kapitler klares på 4-5 sider. Længste enkeltnote er den til Galadriel, der er på 5 sider. For at lette opslagsmulighederne ”på tværs”, er bogen også forsynet med et godt indeks. Kan kun anbefales alle der vil vide meget mere om Tolkiens formidable værk.

Anmeldt af Knud Larn i Himmelskibet nr.9

Udgivet i Bøger, Faglitteratur, Fantasy | Tagget , , | Skriv en kommentar

Ted Chiang: Stories of Your Life and Others

Udgivet den december 1, 2005 af Admin

Stories of Your Life and Others
Ted Chiang. Novellesamling.
Orb 2002. US $14.95.

Ted Chiang er en noget atypisk forfatter. På omkring 15 år har han kun fået udgivet hvad der kan være i en enkelt novellesamling. Det har så den fordel, at man kan læse hele hans forfatterskab uden at skifte bog. God science fiction skal have en god bærende ide (eller et novum, som nogen kalder det efter Darko Suvins teorier, uden at de dog altid mener det samme som ham), have det man kunne kalde litterære kvalitetet – dvs. have et velfungerende plot, troværdige personer, gode beskrivelser o.s.v. – og endelig skal der også gerne være en spændende historie at læse. Ofte opfyldes kun et enkelt af disse krav, og endda kun delvist. Men Ted Chiang er en af de få forfattere der kan det hele. Det er så desværre ikke altid at alle tre ting er med i samme historie. Men alligevel, jeg skal tænke mig ret grundigt om for at komme på sf noveller der er i Chiangs klasse. Det litterære har han dog altid på plads: Der er ikke meget slinger i sproget og personerne fungerer som de skal, hvad enten de kun er der for at understrege en pointe eller de er det bærende i historien. Plottene er generelt også solidt håndværk. Det er måske det med spændingen det kniber lidt med indimellem – der sker ikke så frygteligt meget, og det der sker er ofte nogenlunde forudsigeligt. Men jeg må hellere gå over til selve novellerne:

Først i samlingen er “Tower of Babylon”. Denne novelle foregår, som titlen antyder, i det gamle Babylon. Det er en kendt historie – man bygger et tårn for at nå op til Gud. Men Chiang skriver historien på en ganske original måde: Hvad nu hvis en science fiction forfatter levede dengang, og skulle skrive om et sådant tårn? Dvs. med det kendskab man havde til naturlove o.s.v. Det er ikke noget der eksplicit fremgår af historien, men hvis man ikke læser den på den måde, kan man muligvis blive skuffet, fordi der så ikke dukker den forventede tidsrejsende, alien eller andet op. Men ud fra sine præmisser er historien utroligt godt gennemført. Hvad for eksempel med solens bane hen over himlen? Den ligger under Guds himmel, og hvad så med tårnet? Disse overvejelser er der hele vejen igennem. Og det er jo det stof science fiction er gjort af: Man forestiller sig at verden er anderledes på en eller anden måde, og ser hvilken effekt det har på mennesker, samfund, filosofi, religion o.s.v. I dette tilfælde er det så fortælleren selv der har en meget mærkelig opfattelse af hvordan verden hænger sammen. Men det er stadig en overordentlig rationel fortæller – som en science fiction forfatter skal være – så det mærkelige univers hænger alligevel sammen.

Næste novelle er “Understand.” Den stiller spørgsmålet: “Hvad vil der ske hvis teknologien gør det muligt at forbedre menneskers hjerner, til de bliver en slags overmennesker?” Det er nok den af novellerne som bedst opfylder mit krav nummer tre ovenfor – den bliver mere og mere spændende efterhånden. I de fleste sf om overmennesker får den ikke for lidt med telepati, deduktive evner der overgår Sherlock Holmes’ o.s.v., men Chiang forsøger omhyggeligt at underbygge alt det der sker med rationelle argumenter fra moderne hjerneforskning. Nogle steder går han nok lidt for langt, så jeg har en mistanke om at novellen er et bevidst forsøg på at efterligne nogle af de mindre gennemtænkte historier. Den kan så læses både som det og som nogle mere konkrete tanker over hvad fremtidens teknologi kan bringe. Novellen er i øvrigt tilgængelig på nettet: http://www.infinityplus.co.uk/stories/under.htm .

”Story of Your Life” er nok min favorit. Undergenren er kontakt med fremmede intelligensvæsener. Hos Chiang er det dog ikke bare lige at plugge sin universelle oversætter i og så tale sig lidt til rette. Det viser sig at samtalen – udover de sædvanlige problemer med overhovedet at kunne sanse hinandens sprog – kompliceres temmelig meget af at de fremmede slet ikke opfatter verden på samme måde som os. Det geniale ved novellen er så at fortælleren er en forsker, der arbejder med at komme i kontakt med de meget sky aliens, og under det er kommet til at tænke lidt som dem. Dvs. novellen er skrevet ud fra hvordan hun opfatter verden efter mødet. Det tekniske er også helt i top – forfatteren har virkelig sat sig godt ind i sprogteori og forstår at flette det godt ind i historien, uden at det bliver uforståeligt for folk uden fagkundskab. Det gælder så stort set alle novellerne, mht. deres respektive vidensområder.

”Division by zero” springer vi over – den fungerer ok som novelle, men ideen i den er mindre god. Det bringer os så til ”Seventy- Two Letters”, endnu en novelle hvor Chiang leger med naturlovene. Denne gang er det biologien som ikke følger Darwin, og nedskrevne ord – Guds (mange!) sande navne – som er udviklet til noget der meget ligner vores videnskab, men selvfølgelig er ret anderledes. Vores hovedperson opfinder noget som kan forandre samfundet. Samtidig opdager franske biologer noget foruroligende om menneskets natur. Det er politik, spænding og filosofi i en fascinerende blanding.

I samlingen er også en meget kort novelle – The Evolution of Human Science – der handler om hvad de ”gammeldags” mennesker gør, hvis genteknologien gør det muligt at gøre en del af befolkningen til intellektuelle supermennesker. Man kunne også læse den som et argument for hvorfor man skal læse populærvidenskab og sf: Selv om man ikke forstår den moderne videnskab til bunds, så kan det at sætte sig lidt ind i den være et udgangspunkt for at påvirke hvordan teknologien bliver brugt.

”Hell is the Absence of God” er nok den mest filosofiske af novellerne. I den er Guds eksistens uden for enhver tvivl. Der kommer faktisk jævnligt engle herned på Jorden. Chiangs genialitet viser sig ved at han så lader det at tilbede og elske Gud være lige så problematisk som i vores verden, og lade Gud være ret tavs omkring meningen med det hele. Vores stakkels helt Neil mister sin kone, da en af englene manifesterer sig. Det er ikke usædvanligt at det sker – englene har det med at slynge om sig med lyn og ild, samtidig med at der sker tilsyneladende tilfældige mirakler. Neils kone kommer i himlen, men Neil “tror” ikke nok på Gud – så når han dør vil han komme i helvede. For at kunne komme til at se sin elskede kone igen bliver han da nødt til at komme til at elske Gud. Jeg vil ikke røbe hvordan det går Neil, men kan da afsløre at Chiang næppe er overbevist troende.

Sidste novelle er ”Liking what you see: A Documentary.” Det er ok science fiction, men ligesom Division by Zero er en ikke helt på højde med de andre noveller. Alt i alt får man dog ret meget for pengene. Fik jeg nævnt at Tre af novellerne vandt Nebulaer, og Hell is the Absence of God derudover vandt en Hugo? Og at da jeg sprugte Harry Harrison – der jo er ret kritisk overfor nutidens sf – om han kunne nævne bare en nyere forfatter han kunne anbefale, så nævnte han Chiang. Jeg kan uden problemer bringe den anbefaling videre.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.9

Udgivet i Bøger, Novellesamling, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Ludovico Ariosto: Den rasende Roland, 1.Sang

Udgivet den december 1, 2005 af Admin

Den rasende Roland, 1.Sang, Ludovico Ariosto
Digtepos (udsnit), 32 sider, 50kr.
Museum Tusculanums Forlag, 1997
Oversat af Ida Høeg Jacobsen

Ariostos ridderdigt Orlando Furioso fra starten af 1500-tallet er en af den italienske renæssancekunsts hovedværker, men er aldrig i sin helhed blevet oversat til dansk. Det hænger bl.a. sammen med værkets omfang – eposset består af 46 sange på hver ca. hundrede oktaver (vers, der rimer efter systemet ABABABCC). Udvalgte sange har været oversat i tidens løb, men det er først med denne udgave fra Museum Tusculanums forlag, at 1. sang foreligger på dansk. Bogen, eller rettere hæftet, består af to dele: en indledning af Lene Waage Petersen, der fortæller detaljeret om Rolands og Ariostos historier, og så de 81 vers af 1. sang af Den rasende Roland, som værket er kommet til at hedde på dansk.

Figuren Roland (Orlando) er en mytisk ridder fra Karl den Stores hof (som også inkluderede bl.a. Holger Danske) og har været hovedperson i en mængde litterære værker. I Ariostos version handler det om ridderdyder, eller rettere manglen på samme, for værket er en slet skjult satire over adelens moralske forfald på Ariostos egen tid. Første sang fortæller om hvordan Rolands store kærlighed, Angelica, flygter fra et slag ind i en mørk skov, forfulgt af lystige riddere. Der er en del forviklinger, hvor de forskellige riddere i den tætte skov bliver skilt fra hinanden eller møder andre riddere, ofte med kamp til følge. Højdepunktet er da to riddere, karolingeren Rinaldo og saraceneren Ferrau, kæmper om Angelica dyd – eller snarere lejligheden til at erobre samme. Angelica benytter lejligheden til at stikke af til hest, hvorpå Rinaldo standser striden og henvender sig til sin modstander (vers 19-21):

Hvis ikke morgenrødens flammeskær
som bryder frem, dit øje helt forblinder
så hør her: Hvad er dog al vor møje værd,
hvad gavner dig min død, hvis hun forsvinder?
Da segner jeg forgæves for dit sværd,
og begge har vi tabt den pryd blandt kvinder.
Du vinder ingen sejr for dig selv,
men lider nederlag alligevel!

Dersom du endnu føler kærlighed
til hende, for hvis skyld vi måtte stride,
da må du ile samme vej, hun red,
og standse hende, så hun ej kan ride
end længer bort! Og når vi begge ved
hun er i vores magt, ved vores side,
da kan vi lade vore sværd afgøre,
hvem af os to den skønne skal tilhøre.”

Det råd mishager ej vores saracen.
Med kampen må de vente. Og da viger
alt had, al vrede for en fred så ren
Og hedningen til Haimons søn nu siger,
han ej bør gå på sine trætte ben.
Og varsomt løfter han så denne kriger
med op bag på sin hest – og rider da
i fuld galop efter Angelica.

Citatet her viser både satiren i Ariostos værk og kvaliteten af Ida Høeg Jacobsens oversættelse, som for det meste glider let og mundret uden at bryde rim og rytme (en sammenligning med originalteksten tyder dog på en ret fri oversættelse). Det er munter og let læsning, især efter den tunge (men informationsrige) indledning, men der er så heller ikke læsning til ret lang tid. Værkets 1. sang alene giver ikke andet end en smagsprøve på hvad hele værket nok byder på – historien er knapt nok begyndt da sangen ender. Man kunne godt ønske en mere komplet oversættelse af værket – og man kan undre sig over at et så betydende værk ikke allerede findes oversat – men hæftet kan da for et overkommeligt beløb give et indblik i, hvad Orlando Furioso er for noget.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.9

Udgivet i Bøger | Tagget , , | Skriv en kommentar

The Call of Cthulhu

Udgivet den december 1, 2005 af Spritt

Instruktør: Andrew Leman
DVD 2005, Sort/hvid – 47 min
www.cthulhulives.org/cocmovie

Novellen Call of Cthulhu er nok den bedste kendte af Lovecrafts noveller, ikke mindst pga. rollespillet med samme navn. Fortællingen handler om en mand der er ved at rydde op i hans afdøde onkels papirer, papirer som bl.a. indeholder de oplysninger, som onklen har fundet ved at studerede Cthulhu kulten og deres modbydelige ritualer. Studiet er dog aldrig blevet gjort færdigt, og det består mest af vidneberetninger fra folk der har været i nærkontakt med tilbedere af den dvælende kosmiske gud. Manden fortsætter forskningen, og får bl.a. fat i en norsk sømands beretning, en sømand som er eneste overlevende efter at hans skib havde lagt til ved øen R’lyeh, en ø der for millioner af år siden sank til havets bund, men som nu var steget op til overfalden igen. Dette sker kun når stjernerne står rigtigt, hvilket de gjorde her. En sådan stjernekonstellation får ikke kun øen til at stige op til havoverfladen, den får også Cthulhu til at vågne fra sin dvale.

Det er denne historie der nu er blevet til film. Det er endnu en fan-film, hvilket vil sige at budgettet ikke har været det store, hvilket kendskabet til at lave film heller ikke nødvendigvis har været. Det første jeg tænkte da jeg hørte at denne film var blevet begået, var ”hvordan har de lavet Cthulhu?”, det unævnelige, ubeskrivelse kosmiske væsen? Man skal op på noget der minder om søuhyret uden for porten til The Mines of Moria i Ringenes Herre filmen, for at komme i nærheden.

Folkene bag filmen har dog valgt en helt anden retning. Historien udspiller sig i 1920’erne, så hvad ville være mere naturligt end at lave filmen som var den lavet dengang. Det vil sige en sort hvid stumfilm. Dette betyder at amatør skuespillere ikke ødelægger scenerne da alt spillet er mere eller mindre karikeret i disse film. At økonomien ikke rækker til det store kulisser, er så heller ikke noget problem. Man er også mere overbærende overfor præsentationen af monstret da det nu er forventeligt stop-motion i stil med den første King Kong film.

Med alle disse forbehold satte jeg mig til at se filmen, og lad mig sige fra starten, at de slipper utroligt godt af sted med den. De får både fortalt historien og lavet en god lille film ud af det. Filmen kommer godt af sted med at få opbygget en stemning, og det er sjældent at man tænker over at det er en flok glade amatører der står bag. Jeg er ikke den eneste der har syntes om filmen, den blev bl. a. kåret til bedste kortfilm på The H.P. Lovecraft Film Festival 2005

På DVD’en findes en ganske god lille dokumenter, hvor der bl.a. fortælles at filmen ikke helt er lavet som man gjorde i 30’erne, da computerne også har været inde over. En scene består at et kæmpe og blodigt ritual, og her er antallet af kultister blevet mangedoblet via computeren. De lavede ”on location” optagelser i byen Providence, og her hjalp computeren med at fjerne det mere moderne huse og biler i området.

På ekstra materialet er der ikke noget med at de sidder og roser hinanden. De sidder nærmere og gør grin med hvor lidt de egentligt havde styr over de det lavede. Det er dog også tydeligt at mærke at de har været entusiastiske omkring projektet, og at de har haft det sjovt med at lave den.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 9

Udgivet i Film, Horror | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Chronicles of Narnia: The Lion, The Witch And The Wardrobe

Udgivet den december 1, 2005 af Spritt

Film, USA, 2005, 140 min.
Instr. Andrew Adamson

C.S. Lewis’ elskede børnebogsserie om det magiske fantasi-land Narnia har været gennem en broget filmatiseringshistorie, indtil nu hovedsageligt på TV. The Lion, The Witch And The Wardrobe blev først produceret som TV-serie i 1967 (10 afsnit, live action), men ligesom flere andre BBC-produktioner fra den tid (f.eks. en del Doctor Who-episoder) blev de oprindelige bånd desværre slettet, så de kunne bruges til noget andet (master tapes var meget dyre dengang). Anden gang, i 1979, var det ligeledes The Lion, The Witch And The Wardrobe som stod for tur, denne gang i en 95 min. tegnefilm, som tit og ofte blev vist på DR op gennem 1980erne. Men i slutningen af ’80erne gik BBC igen igang med en storstilet live action TV-serie. Fra 1988-1990 sendte de 18 Narnia-episoder, som dækkede fire af de syv bøger: The Lion, The Witch And The Wardrobe; Prince Caspian; The Voyage of the Dawn Treader og The Silver Chair (nogle af disse har også været vist på dansk TV). I øvrigt de samme fire bøger som der nu er planer om at filmatisere i serien Chronicles of Narnia, hvoraf den første havde premiere i december 2005.

I The Lion, The Witch And The Wardrobe følger vi fire børn som gennem et garderobeskab finder vej til Narnia, hvor de opfylder en profeti om at blive konger og dronninger over det magiske land. Derved bringer de sommer og gode tider til det ellers vintertyngede land som regeres af den onde Hvide Heks.

Jeg var ikke synderligt imponeret over den nye film, som jeg ikke synes er nogen forbedring i forhold til TV-serien fra ’88-90. Historien er komprimeret for meget; der bliver ikke tid til rigtig at lære personerne at kende; de forbliver 2-dimensionelle. Spænding og sjove detaljer synes jeg heller ikke der er meget af, selvom en del ting selvfølgelig er flot lavet. Fortællestilen gjorde ikke historien videre troværdig eller engagerende; det kunne være gjort rigtig meget bedre. Som voksen seer føler man at der i lidt for høj grad er tale om en børnefilm (et problem som også Harry Potterfilmene efter min mening lider under). I Lewis’ bøger synes jeg også der er voksendimensioner, men dem er der ikke gjort meget ud af i filmen. I sammenligning med Lord of the Rings-filmen synes jeg at Narnia blegner fuldstændig, og jeg kan kun beskrive filmen som middelmådig og ret hurtigt glemt.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr. 9

Udgivet i Fantasy, Film | Tagget , , | Skriv en kommentar

Sky High

Udgivet den oktober 22, 2005 af Admin

Sky High
Film, USA, 2005, 100 min.
Instr. Mike Mitchell
Medv. Kurt Russell, Kelly Preston, Bruce Campbell m.fl.

Sky High er en original superheltekomedie for børn og barnlige sjæle. Den foregår i en verden med superhelte, hvor heltenes børn indrulleres på en speciel, hemmelig high school, hvor de kan lære at bruge deres kræfter. Det komiske ligger bl.a. i at skolen opdeler de unge i ”heroes” og ”sidekicks”, alt efter hvor seje deres superkræfter er. Vi følger et hold af de stakkels tabere som får at vide at de kun kan blive side-kicks til de rigtige helte, og som derfor bliver mobbet af ”helte”-spirerne. Blandt denne gruppe er Will Stronghold, søn af Jordens to største superhelte, Commander (Kurt Russell) og Jetstream (Kelly Preston) – disse to har hhv. super-styrke og flyveevne, men sønnen Wills kræfter vil ikke rigtig manifestere sig

Historien har et subplot om skurken Royal Pain, som vil hævne sig på alle heltene og deres børn; et subplot som der ikke bruges så meget tid på før til sidst, hvor det vokser ud af hovedplottet. Hovedhistorien omhandler Wills turbulente kærlighedsliv mellem den forelskede barndomsveninde på den ene side, og den fotomodel-lignende high school tutor på den anden. Det er et formularisk high school plot som det er set tusind gange før, men detaljerne i handlingsuniverset gør det allige-vel sjovt. Diverse figurers kræfter er ret latterlige (sammenlignelige med DC Comics’ The Legion of Substitute Heroes; dem der ikke er helt gode nok til at blive medlem af The Legion of Super-Heroes!), men jeg vil alligevel hævde at filmens satire er respektfuld overfor de gode gamle tegne-serier, på samme måde som Galaxy Quest var over Star Trek og deres fans.

Kort sagt en højst seværdig og morsom film, som kunne have været bedre, men også var rigtig god som den var. Karakter: 8 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.8

Udgivet i Film | Tagget , , | Skriv en kommentar