Mikkel Wendelboe – Skæbnekløver – Stjernedrømme

Udgivet den juni 24, 2021 af Admin

Skæbnekløver – Stjernedrømme
Roman af Mikkel Wendelboe
Forlaget Krabat, 2021, 260 sider

Et majestætisk fartøj, der strøg igennem rummet på jagt efter uret og uretfærdighed, med en kaptajn så modig og stærk, at selv asteroidekæmperne gemte sig for ham. Skæbnekløver var de svages beskytter, og de uskyldiges frelser. Besætningen var helte hvis lod det var at frelse godhedens navn, og de gav gladelig deres liv for den gode sag. Deres tørst efter retfærdighed blev kun overgået af deres mægtige og mystiske kræfter.

Sådan lyder myten om Skæbnekløver, og for pigen Emilia, der lever i på en verden hvor alting er meget styret, lyder det som et rent eventyr. Hendes fra arbejder for Føderationens administration, og han har planer om at hun skal gøre det, men hun drømmer om at opleve andet end blot den sektion hvor det meste af hendes liv finder sted. En dag møder hun en ny pige i skolen. Pigen Stacy virker meget anderledes og går ikke så meget op i regler og hvad man må og bør.

Bogens titel taget i betragtning så ville det jo være nærliggende at tro at de to piger nu ville finde ombord på Skæbnekløver og rejse ud på eventyr. Men sådan er det ikke, vi følger derimod Emilia og hvordan hendes hverdag og skolegang ændre sig efter mødet med Stacy. Det bliver mere og mere tydeligt at snart vil ikke en gang hendes fars rang hos Føderationen kunne rede hende ud af den opmærksomhed der begynder at være for at hun er begyndt at opføre sig anderledes

Bogen er på mange måder et klassisk første bind i en serie, hvor det primære formål er at få etableret karaktererne og hele miljøet. Dette klare bogen ganske fint, og man ender med at have et fint indblik i hvilken verden det er Emilia bor på, og man for fortalt brudstykker af hvordan andre verdner måtte være.

Det vil nok ikke være at afsløre noget som kommende læsere ikke allerede selv havde regnet ud, men Emilias ønske om at komme ud på eventyr bliver opfyldt, men nok ikke på den måde som hun oprindeligt havde tænkt, og som læser må vi vente til næste bog med at finde ud af mere.

Bogens målgruppe er børn på omkring de 12 år, og dem er jeg sikker på den vil ramme ganske fint, for der er godt med fart over handlingen, og selvom det er længe siden jeg var 12 år gammel, så var jeg også ganske fint underholdt.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Fantasy, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Paul Anthony Sørensen – De III Udvalgte – Mogthunheims Forbandelse

Udgivet den juni 22, 2021 af Admin

De III Udvalgte – Mogthunheims Forbandelse
Roman af Paul Anthony Sørensen
Forlaget  HoneyBadger, 340 sider, 2020
https://detreudvalgte.dk/

Jeg er glad for, at jeg med mine beskedne 76 år falder inden for den aldersgruppe, som forfatteren Paul Anthony Sørensen skriver, at han henvender sig til med denne udmærkede fantasyroman, for det har givet mig en god og underholdende læseoplevelse.

Som jeg plejer at gøre i mine anmeldelser, så nævner jeg ikke meget om handlingen, men har fokus på helheden, sproget, plottet og formen, så forfatteren også får inspiration til at udvikle sig og blive bedre.

Bagsideteksen:

De tre venner, Seb, Elliot og Bjørn, finder et skrin på bunden af Øresund. Skrinet er en portal, og mod deres vilje er drengene pludselig De Tre Udvalgte.

Mission: Vend den dystre skæbne for landet Mogthunheim. Og det er med livet som indsats. Hver gang de falder i søvn, vågner de op i Mogthunheim. Men dør de i Mogthunheim, dør de også i deres egen verden.

De tre drenge får heldigvis deres helt egen skytsengel. Uheldigvis er han ikke altid lige kvik og giver nogle virkelig dårlige råd. Og hvad gør man så, når man står over for væsner, man end ikke turde drømme om eksisterede?

I deres egen verden skal de kæmpe mod skole-hjem-samtaler, eftersidninger og en ny megasnobbet pige i klassen. Og så findes der også et mørkets skrin. Hvem som helst kan være deres fjende og uhindret bevæge sig mellem de to dimensioner.

Garanti for mord, gennemført ondskab … og virkelig akavede øjeblikke.

Det er ikke en drøm. Det er virkelighed. Det er et mareridt.

Din søvn vil aldrig blive den samme.

Helhedsindtryk:

Mit helhedsindtryk af De Tre Udvalgte er, hvis jeg bruger en metafor om arkitektur, at bogen er et gedigent og fornuftigt murermesterhus, som havde været et mere spændende ’byggeri’, hvis en dygtig arkitekt havde været henne over projektet.

Sproget:

Her må jeg bruge en anden metafor, for i forbindelse med læsningen af De Tre Udvalgte, kom jeg sjovt nok til at tænke på hele Danmarks handy-mand, Flemming Leth. Han talte tit om at bruge sandpapir med forskellig kornstørrelse (jo højere værdi jo finere sandpapir) og havde Paul Anthony Sørensen fremstillet noget i træ i stedet for at skrive denne roman, ville Flemming helt sikkert have sagt, at træarbejdet flere steder burde være gået efter med sandpapir korn 400.

Der er desværre en del steder, hvor denne finslibning mangler, og derfor synes jeg, at det er dobbelt ærgerligt, at den ikke har fundet sted. Det jeg hentyder til er bl.a. ’ujævnheder’, hvor han eller personens navn benyttes alt for mange gange hurtigt efter hinanden i korte sætninger indenfor få linjer. Det gør teksten hakkende og kunne sagtens være glattet ud ved at lidt kreativt arbejde med formuleringen. Så fattigt er vores sprog heller ikke på ord.
Netop fordi teksten generelt flyder let, bliver de steder, der burde være ’slebet’, som hvidt, der er blevet endnu mere hvidt ved at være blevet indrammet i sort. En tur mere gennem sprogøjet og den havde været der.

Dette skal ikke afholde dig fra at læse bogen, for den er medrivende og spændende. Mit kritikpunkt skal derfor i lige så høj grad opfattes som en vejledning for læsere, der selv leger med tanken om at skrive noveller eller en roman.

Sprogligt udmærker bogen sig ved en tydelig og let forståelig tekst, idet forfatteren sparer læseren for at ville brillere med, at han mestrer svære fremmedord. Der er desuden meget få stavefejl, ligesom grammatikken er på plads, selv om jeg enkelte steder er uenig med ham om kommateringen.

Plottet:

Handlingen hænger fint sammen. Den er som nævnt spændende, og der er ingen tå-krummende modstridende passager, så den er som tidligere nævnt afgjort værd at læse. Bogen hører til den kategori, som jeg kalder ’ikke langtidsholdbar’, da den holder fast i sin læser, så du bør læse den op til en weekend eller i en ferie. Specielt synes jeg overgangene mellem de to dimensioner, som hovedpersonerne agerer i, glider rigtig fint og undertiden endda på måder, så man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet, for ikke at sige grine.

Formen og ambitionen:

Om formen skriver Paul bl.a.:

”Jeg har udgivet en fantasyroman for tweens og young adults, men som mange voksne har vist sig også at være glade for. Både kvinder og mænd fra 20’erne til 80’erne. Nogen har sågar fældet en tåre.
Romanen handler om integritet, ledelse og venskab. Den er både gys, men også rigtig meget humor samt følelser og betragtninger, om hvad det vil sige at være menneske.
Ambitionen med romanen var for en gangs skyld at lave en kompromisløs fortælling med 100% mine egne ord, 100% mine værdier. Den er nemlig skrevet (i hemmelighed) til mine børn med et stærkt værdisæt, så de altid vil kunne ’høre min stemme’, når jeg en dag – om først forhåbentligvis mange år – er væk.”

Som jeg indledte med at skrive, så er jeg glad for at høre til den ’unge’ målgruppe af læsere under 80, for jeg følte mig godt underholdt, selv om mit formål med at læse romanen var at forholde mig kritisk vurderende til alle dens facetter.
Det lykkes efter min mening rigtig godt for Paul at snige sine budskaber om integritet, ledelse og venskab ind i handlingen, men havde jeg skrevet romanen ville jeg ikke selv have røbet, hvad hensigten var. Idéen med at lade hovedpersonerne repræsentere de forskellige værdier og være rollemodeller er rigtig fin, for jeg havde de samme tanker, da jeg skrev min egen Itapelet tetralogi. Når jeg valgte ikke at gøre det, var det ud fra den betragtning, at rollemodellerne skulle fremstå som selvstændige individer, der med egne meninger og holdninger inspirerede til refleksion og efterlevelse. Det er jeg bange for mister sin styrke, når forfatterren røber sin bagtanke.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

En Mand eller en Hær

Udgivet den maj 25, 2021 af Admin

En Mand eller en Hær
Infection, Vol. 2
Tegneserie af Casper Sand
Global Waste Publishing, 2021
58 sider + 10 s. ekstramateriale

I Himmelskibet #59 anmeldte jeg første bind af Casper Sands postapokalyptiske tegneserie Infection, og kort før deadline til dette nummer modtog jeg så et anmeldereksemplar af andet bind, En Mand eller en Hær.

Historien begynder hvor første bind sluttede. Vores helte, med den frafaldne Global Waste-officer Dave Blame som leder, er på vej væk fra piratøen Pirate’s Rock i et hangarskib lavet om til piratskib. Uheldigvis bliver skibet overfaldet af en elitestyrke fra Global Waste, og vores helte må flygte, godt hjulpet af en kæmpeblæksprutte, der tror den er Daves mor, og en papegøje, som tror den er en ged. Så er niveauet af seriøsitet ligesom lagt, og historien i Infection kan uden problemer karakteriseres som anything goes.

Inden vi får at se hvordan det videre går vores venner, får vi et lille mellemkapitel, der med en nyhedsudsendelse fortæller Global Wastes udlægning af begivenhederne til nu – en udlægning der forventeligt ikke stiller vores helte i et særlig positivt lyd. Derefter ser vi hvordan vores helte bliver samlet op af en lille flåde af lejesoldater, der alle i større eller mindre grad er blevet omskabt til kyborger, ledet af en radioaktiv kaptajn ved navn Neon. Heldigvis kan de to grupper finde fælles fodslag i kampen mod Global Waste.

Det er, kort fortalt handlingen i dette bind to, som langt hen ad vejen virker som et mellemspil før det store opgør mod Global Waste. Som ekstramateriale er der ti sider med figurdesign og historien om Casper Sands genvordigheder med at få lavet bindet færdigt. Undervejs i processen valgte Sand at gå over til digital tegneteknik for at spare tid – men omstillingen viste sig at være så svær at det tog ham halvandet år (ved siden af fuldtidsarbejde) at lave bare det korte mellem-kapitel! Det næste kapitel gik noget hurtigere, og i mellemtiden valgte Sand at selvudgive serien i albumform i stedet for som hidtil som webcomic, og det betyder at det sidste kapitel i dette bind ser dagens lys for første gang – og sådan kommer det også til at ske med de k0mmende bind, hvoraf nr. 3 er under forberedelse. Bind tre kommer til at hedde Revnen i Muren.

Infection er ikke nogen dyb tegneserie, og den er heller ikke dybt original, med en hel del inspiration fra de mere overdrevne mangaserier, men den er underholdende og ganske kompetent tegnet, i en meget karikeret stil, som muligvis kan afskrække nogle læsere. Personligt ser jeg frem til at læse hvordan historien videre udvikler sig.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr. 61

Udgivet i Tegneserier | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Lilli Lund Christensen – Længslernes Nat

Udgivet den maj 24, 2021 af Admin

Længslernes Nat
Roman af Lilli Lund Christensen
Science Fiction Cirklen, 2019, 334 sider
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Efter apokalypsen overlever mennesker – måske – på Månen.

Længslernes Nat følger den puertoricanske teenager Johnny, der er ung og hjemløs i en livlig, men kriminalitets-præget storby. Byen minder om Rio de Janeiro, men læseren finder hurtigt ud af, at det er en fattig, fremtidig udgave af New York.

Johnny er forældreløs, men lever en nogenlunde harmonisk tilværelse sammen med sin søster og en lille gruppe hjemløse børn. Johnny får dog problemer med en gadebande, og efter en dramatisk flugt bliver han reddet af en lille familie. Endnu engang lever Johnny, der nu har skiftet navn til Drake, en nogenlunde harmonisk tilværelse indtil en gruppe terrorister får fat i et nyt våben, der kan skabe jordskælv. og Jorden bliver ødelagt og ubeboelig. Drake (tidligere Johnny) var heldig og fik plads på et redningsskib til Månen, hvor menneskeheden overlever under store kupler.

Først efter denne lange kaotiske rejse kan Drake skabe sig en tilværelse på Månen, hvor han har fået job som opsynsmand og igen lever en tilsyneladende harmonisk tilværelse. På dette tidspunkt i romanen bryder Christensen den klassiske apokalypse-genre ved at introducere et spændende mysterium, hvor sorte kugler dukker op overalt og måske, måske ikke, vil i kontakt med måneboerne. Genrebruddet overrasker på en positiv måde, og romanen bliver først rigtig god efter Drake er nået til Månen. Første del af romanen (inden Drake kommer til Månen) kunne med fordel været skåret kraftigt ned, da det næsten føles som om, at selv forfatteren ikke kan vente med at komme til Månen og få startet den egentlige historie.

Flere temaer i Længslernes Nat minder om de temaer, der ofte behandles i bøger og film om generationsrumskibe og kolonisering af rummet; for eksempel de yngre generationers manglende indsigt i ting, der er meget svære at genskabe langt fra Jorden: bølgernes brusen, jord under neglene og vind i håret. Jeg er selv meget optaget af generationsrumskibe, og det er interessant at læse de typiske temaer behandlet på en månekoloni efter en alvorlig klimakatastrofe.

Det er særligt spændende, at de ‘månefødte’ i romanen synes at have udviklet en vrede over for de ældre generationer, der ødelagde Jorden og dermed de yngres mulighed for at opleve naturen. Dette minder ret kløgtigt om de yngre generationers klimaprotester, Fridays for Future og “ok, boomer”- kritik, og alene af den årsag, hvor de unges klimaangst og klimakritik bliver sat på spidsen på Månen, er Længslernes Nat en relevant læseoplevelse.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel i Himmelskibet nr. 61

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Årlige uploads 2021

Udgivet den maj 23, 2021 af Admin

Årlige uploads 2021
Antologi i to bind
Redigeret af Nils Anker Tønner-Oldefar
Forlaget Ildanach, 2021, 186 & 180 sider

Forlaget Ildanach udgav sidste år antologien Frygtelige Fynske Fortællinger og har indkaldt til næste udgave, så den kan blive en årlig tilbagevendende antologi. Deres nyeste antologi fortæller allerede med sin titel Årlige Uploads at dette er tænkt som starten som en årlig tilbagevendende udgivelse.

De 9 noveller i bind 1 er på omkring 20-30 sider hver, og som det er med antologier, er de meget forskellige og bringer os ud i forskelle aspekter af science fiction fortællinger.

Novellen “Usolidarisk” af Anna Line Søgaard finder sted i en tid hvor alle skal tage statskontrollerede adfærdsregulerende piller. Hovedpersonen er holdt op med at tage disse og begynder nu at reagere på forskellige følelsesmæssige indtryk. Han forelsker sig i en kollega, og han beslutter sig for at prøve at forhindre hende i at tage pillerne, således at hun måske kan komme til at gengælde hans følelser. Men er hun klar til at opleve den verden de lever i?

I “Piratben” af Christina Godman mister en lille pige sit ben i en ulykke og får et kunstigt ben, som hun omtaler som sit piratben. Den nye teknologi gør at benet med tiden stort set smelter sammen med hendes krop. Det er dog ikke kun fysisk at benet vokser sammen med hende, det påvirker også hendes psyke.

Noget sjældent set i antologier er novellen “Bøllebank på Planet Delta” af Niels Kjærgaard. Dette er en ‘Du vælger selv handlingen’-novelle. Vores helt nødlander på en planet, og vi skal nu som læser hjælpe ham med at vinde pigen og bekæmpe den uretfærdige tyran. Det er et underholdende lille indslag.

Min favorit er “Retfærdighed” af Helle Perrier. Alle domsafsigelser laves af et ukendt antal mennesker, der får en ultrakort præsentation af sagen og så i løbet af kort tid skal tage beslutning til hvilke af tre mulige straffe der er mest passende. Domsmændene bliver belønnet hvis de vælger samme straf som flertallet vælger. Det bliver dermed nærmere et spil hvor det gælder om at lure hvad andre normalt vil vælge, i stedet for at vurdere hvad der er retfærdigt.

Bind 2 består også af 9 noveller, og også her er der stor variation i novellerne. Der er first contact, hvor fremmede væsner dækker op til et ordentligt julemåltid, og en ferie der finder sted via tidsrejse. Mine favoritter i dette bind må være “Eftermælet” af Tobias Dahl og “Uvirkelig virkelighed” af Karsten Brandt-Knudsen, som henholdsvis handler om et forsøg på at genskabe en tabt verden og et forsøg på at genskabe sin familie.

Generelt en fin udgivelse hvad angår novellerne. Der er dog taget et redaktionelt valg (bevidst eller ubevidst) om ikke at lave indryk ved nyt afsnit, men de er i stedet lavet ved tekstblok. Dette er modsat af hvad man normalt gør i trykte bøger, og de manglende indryk er flere steder forstyrrende for læsningen, da det ikke altid er lige tydeligt hvornår der er et nyt afsnit. Jeg tjekkede efterfølgende i forlagtes tidligere udgivelse Frygtelige Fynske Fortællinger, men den led ikke at denne opsætningsfejl.

Der var også en af novellerne der var skæmmet af hvad der lignede en lang række tilfældigt satte bindestreger, hvilket jeg tror skyldes en omgang copy/paste fra en tidligere opsætning af novellen. Der var så mange af disse bindestreger, at det var forstyrrende for læsningen. Der var også en række andre opsætningsfejl som burde være blevet fanget af en afsluttende korrektur, hvilket giver indtrykket af at forlaget har haft travlt med at få opsat og trykt bogen, noget der er en stor skam, for det skæmmer en ellers god antologi. Herfra skal der i hvert fald følge en opfordring til at være mere opmærksom på opsætningen i kommende udgivelser.

Bøgerne indeholder heller ikke nogen forfatter-præsentationer, noget som alt for mange antologier desværre mangler. Jeg kan personligt godt lide at forfatterne ikke blot er anonyme navne, men at der lige er knyttet nogle linjer omkring dem i bogen.

Trods opsætnings- og korrektur-problemerne, så er det selvfølgelig novellerne der er det vigtigste, og disse holder fint til at jeg kan anbefale bøgerne, og jeg tænker da bestemt jeg også køber næste års udgave.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 61

Udgivet i Antologi, Bøger, Science Fiction | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Torben Ikeda Pedersen – Ej blot til lyst

Udgivet den maj 22, 2021 af Admin

Ej blot til lyst
Roman af Torben Ikeda Pedersen
BOD, 2020, 264 sider
Anmeldereksemplar doneret af forlaget

I en fremtid, hvor dine muligheder for at afprøve seksuelle grænser er næsten uendelige, hvilken fantasi ville du så udleve? Hvis alt drejer sig om opfyldelse af dine ønsker og lyster, bliver oplevelsen så bedre af det? Hvis dit favoritsexlegetøj kunne tale, agere og muligvis komme med en joke, kunne du så stadig smide det ud, når du blev træt af det? Sådan lyder denne romans bagsidetekst.

Tag robotterne i filmen I, Robot med Will Smith. Giv dem et fuldstændig perfekt menneskeligt udseende og, nok så vigtigt, giv dem bedre og uendeligt udholdende menneskelige kønsorganer, hvor mandens sekreter oven i købet kan tilsættes smag. Så er du på sporet af, hvad denne roman handler om.

Efter at have læst første kapitel må jeg indrømme, at jeg var lidt betænkelig, for jeg syntes, at der nu var lagt op til en rigtig saftig sexroman, hvor de implicerede kunne udleve selv de vildeste sexfantasier og -perversioner. Jeg er ikke så puritansk, at jeg ikke vil indrømme, at jeg synes en godt skrevet sexroman kan være ganske inspirerende. Men med perfekt menneskelignende robotter, der kan konversere, og som har pikke og skeder, der kan tilpasses brugerens ønsker og forventninger, forudså jeg en handling der ville byde på tabuoverskridende aktiviteter og sikkert også gentagelser.

Sådan er det heldigvis ikke, og derfor er romanen værd at læse. Nok handler den om sex med robotter, som alene har til opgave at opfylde deres brugeres ønske til fuldkommenhed. Men den handler også om overraskende problemer med en robot, der begynder at tage initiativer og udvise følelser. Ganske vidst er denne programmeret til at følge de to robotlove: (1) En sexrobot må ikke, udover aftalevilkår, gøre et menneske fortræd, eller, ved ikke at gøre noget, lade et menneske komme til skade, og (2) En sexrobot skal give nydelse, så længe dette ikke er i konflikt med første lov. Og disse burde være enkle nok at følge, men… Det spor bevæger romanen sig tidligt ind på, og dermed er der lagt op til komplikationer af både menneskelig og juridisk karakter, som på en god måde ’skuffer’ den, der forventer noget helt anderledes saftigt.

Handlingens hovedperson fangede mig hurtigt som læser, og jeg måtte igen og igen konstatere, at jeg fattede sympati for ‘ham’, selv om det er en robot, vi følger. Det samme gør de mennesker, som vi følger i romanen, for de må, som jeg, den ene gang efter den anden tage sig selv i at sige ‘han’ og ‘ham’ i stedet for ‘den’, når de taler om robothovedpersonen.

Det, som også gør romanen læseværdig er, at den generelt er godt skrevet. Generelt, fordi forfatteren burde have kælet lidt mere for sproget i passager, hvor sætninger igen og igen begynder med ‘jeg’. Det kan godt gøres mere elegant.

Som noget nyt er korrekturlæseren, der hedder Vibeke Vestergaard, nævnt i kolofonen. Det har jeg ikke set før, men da det nu er tilfældet, så vil jeg udvide min anmeldelse til også at omfatte hende.

De, som har læst mine tidligere anmeldelser ved, at jeg betragter en anmeldelse som et værktøj, der skal sætte læseren i stand til at vurdere, om det her er en roman, som vedkommende har lyst til at læse. Og et værktøj til forfatteren, som gerne skal bidrage til at gøre denne endnu bedre. I det her tilfælde også korrekturlæseren.

Det pudsige er, at stave- og sprogfejlene kommer i stimer, og det var ’stimen’ i begyndelsen af bogen, der fik mig til at gøre notater og tælle dem. Det blev til 51, og det synes jeg er noget i overkanten.

Er du efter denne svada kommet i tvivl om, hvorvidt du skal læse Ej blot til lyst, så kan jeg berolige dig med, at fejlene ikke på nogen måde forstyrrer handlingen, så gå bare i krig. Det er en fascinerende handling med en interessant ny robotvinkel, der fik mig til at tænke på, at det måske er robotter som dem, der er planer om at skabe i Kina, siden det forudsiges, at befolkningstallet her vil være faldende om 50 år.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm i Himmelskibet nr. 61

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

The Hand of Glory

Udgivet den maj 21, 2021 af Admin

The Hand of Glory
Detektivspil med fantasyelementer
Madit Entertainment, 2020
Steam (PC)

The Hand of Glory er et pege- og klikke-eventyr fra den italienske udvikler Daring Touch. Det er en enmands-udvikler som laver spillene i sin fritid, men det var gået lidt i stå for ham. Udvikleren har også en spilserie på to spil som Shadows on the Vatican, hvor syv er planlagt. Det går meget langsomt, men han har svaret at han har begrænset tid og ressourcer, da han også skal passe et fuldtidsarbejde, men han havde tænkt sig at fortsætte. Det sker nu med et nyt spil, The Hand of Glory, men det blev ikke lige i samme stil som før. The Hand of Glory er første del af en spilserie.  Jeg snakkede i øvrigt med Bjarne Sinkjær, som er katolik, om Shadows on the Vatican. Hans kommentar: “En god præst er aldrig sjov at høre om. Det skal være en ond præst.”

I The Hand of Glory spiller man Lazarus Bundy, der ligesom Gabriel Knight lige pludseligt kaster sig ud i detektivarbejde. Han har også tid til det. Han er blevet suspenderet som politimand. Han får stadigt hjælp af en politidame. Det er lidt ligesom i Shadows on the Vatican. Han skal opklare kidnapningen af en rigmandsdatter. Der er en hel del mere til den historie.

Gåderne i spillet kan godt være svære. Det er dog også til at regne ud. Lazarus skal nogle gange gøre farlige ting. Man kan dø af det, men så kan man prøve igen. Forbryderne er hårdkogte kriminelle. Spillet er ikke for børn. Der er noget overnaturligt ved skurken. Det er flot håndtegnet grafik. En ‘hand of glory’, kan jeg læse, er den venstre hånd af en mand som er blevet hængt. Det kan også være hånden som er udført gerningen. Det kommer til udtryk senere i historien.

Der er også en mekanisme i spillet, hvor man skal gætte sig frem til noget om personen. Går damen med blå sko, fordi hun har en voldelig ægtemand? Dette fungerede rigtigt godt. Det var ren Sherlock Holmes. Jeg var dog ikke imponeret over politidirektørens kontor. Dette kontor så noget urealistisk ud. Der er dog en hel del personligheder i spillet. Det er nogle jeg vil huske i et stykke tid.

Jeg synes at spillet godt kunne have været en anelse længere. Jeg brugte ikke nogen løsningshjælp på nettet. Spillet har en medium sværhedsgrad. Løsningerne er tit logiske. Jeg så ikke alt hvad spillet har at tilbyde. Jeg opnåede en tredjedel af dets achievements. Spillet er som sagt ikke for børn. Det spilles med mus. Der er animerede scener. For det meste kan man gemme spillet når som helst. Jeg gennemførte spillet på 8 timer. Det er måske en fornuftig længde.

8 ud af 10 stjerner.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet nr. 61

Udgivet i Spil | Tagget , | Skriv en kommentar

A Winter’s Daydream

Udgivet den maj 20, 2021 af Admin

A Winter’s Daydream
Visuel novelle
ebi-hime, 2019
Xbox One, PS4, Nintendo Switch, PS Vita og PC (Steam)

Jeg har spillet A Winter’s Daydream på min PlayStation Vita. Det er et lille bærbart system. Systemets ydelse ligger et sted mellem en PS2 og en PS3. Det er sat op til ikke at køre så hurtigt som en PS3, da det ville blive meget varmt og ikke have meget batteritid. Der er et rygte som kører lige nu om at Sony vil lukke online butikken på PS3, PSP og PS Vita. Så kan vi kun bruge fysiske medier på de systemer. Jeg har PSP og PS Vita., så jeg ville være meget ked af hvis det skete. Måske er det en tidlig aprilsnar.

Spillet er en visuel novelle. Man læser tekst, og nogle gange bliver teksten læst op. Der er musik og billeder til. De er typisk ret lækre. Det er en anden og mere moderne måde at læse en bog. Der er nogle gange, hvor man kan vælge at gøre én ud af flere muligheder. Så forgrener historien sig. Man er nødt til at spille flere gange for at se det hele. I denne visuelle novelle er der dog kun en vej gennem hele historien.

A Winter’s Daydream handler om en japansk dreng der kommer hjem fra skole for at besøge sin bedstemor på landet. Han tager toget gennem det japanske landskab. Han ankommer hos sin bedstemor. Om morgen opdager han at hans bedstemor er blevet forvandlet til en ung pige. Hans søster ankommer senere. Hende har han et svært forhold til. Det handler så meget om hans bedstemors utrolige forvandling. Hun har lyst til en masse ungpigeting igen.

Spillet er godt at spille op mod jul. Det gjorde jeg også. Jeg frygtede lidt at hovedpersonen ville få et frækt forhold til hans bedstemor, når hun nu var blevet til en ung pige. Det skete heldigvis ikke. Det er jo en PlayStation. Det skal være for børn.

Man bliver lidt træt af at læse de lange tekster i spillet. De fortsætter derudaf i hvad der føles en uendelighed. Det er måske meget typisk af bøger at der er skrevet en del. Forfattere burde fatte sig mere i korthed, synes jeg. Spillet kan gemmes når som helst, men det virker i grunden ikke. Man kan gemme spillet, og når man starter det igen, kan man risikere at skulle igennem en halv times tekster, før man er hvor man slap. Det er ikke så ideelt til toget, hvor det ikke altid er ideelt at gemme spillet.

Spillet kan spilles af børn. Jeg tror bare ikke de gider læse en masse tekst. Børn vil have hurtig action her og nu. Jeg kan forestille mig at man spiller det ved at trykke på musen på Steam. Spillet kan køres på en gammel Windows XP computer. Det kræver ikke det store. Det er en god, men lidt langtrukken historie. Hvis man har en PlayStation, har man adgang til en god omgang japansk kultur. Mange er ret vilde med det.

7 ud af 10 stjerner.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet nr. 61

Udgivet i Spil | Tagget , | Skriv en kommentar

Draugen

Udgivet den maj 19, 2021 af Admin

Draugen
Computerspil
Red Thread Games, 2019
På Steam(PC), Xbox One og PlayStation 4

Draugen er et mysteriespil med overnaturlige elementer. Det er et førstepersons-spil fra den legendariske spiludvikler Ragnar Tørnquist, som har en fortid som udvikler i norske Funcom, hvor han udviklede MMO’er og spil. Senere er han startet for sig selv.

Ragnar har stået bag en science fiction-MMO, der hedder Anarchy Online. Både Bjarne Sinkjær og jeg har spillet det. Det er et dødssygt spil. Basalt set er det at rende rundt i en dungeon. Man går ind i et rum. Her er der en mand. Jeg trækker min pistol og skyder. Han skyder. Jeg skyder. Manden er død. Ind i de næste par rum, hvori der også er en mand man skal skyde med. Der er 200 levels ens karakter kan stige! Jeg kunne se at der er seks missioner i hele spillet. De ændrer sig lidt, men grundlæggende er de det samme gennem hele spillet. Man er nede på en planet, hvor kolonister kæmper mod oprørere. Det gør de i al evighed. Der er aldrig en side der vinder. Der er også en nyere MMO fra Ragnar, som hedder The Secret World. Den har jeg ikke fået spillet. Den ser meget bedre og mere varieret ud end Anarchy Online. Den er inspireret af Dreamfall. Han har også lavet The Longest Journey, som er fortsat i Dreamfall og Dreamfall Chapters. De er pege- og klikke-eventyr. Jeg var ret imponeret over Dreamfall i nullerne. Jeg spillede det på den oprindelige Xbox. Det er ligesom en hel virtuel verden inden i den sorte kasse. For nyligt har jeg spillet alle tre igennem og er ikke så imponeret længere. Nu er jeg blevet vant til store, virtuelle 3D-verdener. Historien handler om Stark, som er vores verden i fremtiden, og Arcadia, som er en fantasy-middelalderverden der er splittet fra vores verden. Der er både science fiction og fantasy. Nogle kan rejse mellem de to verdener. Det er nogle lange historier, Ragnar gerne vil fortælle her. Det er en rigtig fed historie som fortælles gennem de tre spil.

Draugen skuffede mig. Tidligere har Ragnar lavet lange fortællinger. Draugen tog mig kun tre timer at gennemføre. Jeg synes dog at spillets verden var meget flot præsenteret. Man spiller Edward Harden, som er ude for at lede efter sin forsvundne søster. Man er kommet til en norsk landsby i 1920. Den er helt tom af en eller anden grund. Det ligner rigtigt Norge. Norge er kulturelt næsten ligesom Danmark. Man skal til Finland og Finmarken for at se noget anderledes kultur.

I spillet kan man gå hvorhen man vil, men handlingen er stadig meget lineær. Man kan få en ung kvinde, Alice, til at hjælpe sig med at opklare mysteriet. Man indlogerer sig i et hus i landsbyen. Der er seks kapitler i spillet. Hvert kapitel er en dag. Vejret og stemningen ændrer efter Edwards sindstilstand. Der kunne godt have været gys i spillet, men det har udvikleren ikke fået realiseret. Titlens Draugen er et uhyggeligt væsen der lever i vand. Flemming Rasch har fortalt at han havde brugt det i hans rollespil. Jeg havde forventet mig mere.

Grafikken er rigtig flot, lavet med Unreal Engine 4. Musikken og lydene er fine. Man kan høre musikken på YouTube. Spillet kan godt spilles af børn. Jeg spillede det med en Xbox-controller. Det er meget typisk at spil, som også er til konsol, understøtter controller. Jeg har ikke fået alle achievements. Der er nogle enkelte ting jeg mangler at se. Til sidst står der, når man har gennemført spillet, at der kommer mere fra de to hovedpersoner. Jeg gad godt have Ragnar med til Fantasticon som æresgæst en dag. Jeg ved ikke om con-deltagerne kender ham, men dette kunne de komme til.

7 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet nr.61

Udgivet i Spil | Tagget , | Skriv en kommentar

Stargirl, sæson 1

Udgivet den maj 18, 2021 af Admin

Stargirl, sæson 1
Tv-serie, USA, 2020
CW/DC Comics
Skabt af Geoff Johns og Greg Berlanti
Skrevet af Taylor Streitz
Med: Brec Bassinger, Luke Wilson m.fl.
Kan ses på HBO

Stargirl er en superhelte-tv-serie baseret på en mindre kendt figur fra DC-universet, Courtney Whitmore, som har haft to superhelte-identiteter, Star-Spangled Kid og Stargirl. Figuren blev skabt af den kendte tegneserieforfatter Geoff Johns i den kortlivede serie Stars and S.T.R.I.P.E., hvor Courtney får fat på det bælte, der årtier før gav StarSpangled Boy fra Justice Society of America sine evner. Senere blev hun givet Starmans stav og blev til Stargirl. Tvserien følger ret tæt plottet fra Stars and S.T.R.I.P.E., blot er det her Starmans stav, som Courtney finder. Til gengæld er tv-seriens Starman på alle områder, bortset fra staven, ellers identisk med tegneseriens Star-Spangled Boy.

Tv-serien starter med at Courtney sammen med sin lillebror, sin mor og sin stedfar flytter til en mindre by. Blandt de flyttekasser som stedfaderen Pat Dugan (Luke Wilson) har med, finder hun en magisk-teknologisk stav, som binder sig til hende og giver hende superevner. Snart finder hun ud af at Pat har en fortid som sidekick (uden superevner) for Starman og reddede dennes stav da Starman blev dræbt, men har ikke selv været i stand til at bruge den. Til gengæld har han nu bygget en mecha-agtig robot kaldet Stripe, som han bruger til modvilligt at hjælpe Courtney, der nu tager identiteten Stargirl. Hun er overbevidst om at Starman i virkeligheden er hendes egen forsvundne far og at det er derfor hun kan benytte staven (eller omvendt, for staven har bestemt sin egen vilje).

Det viser sig hurtigt byen er hjemsted for Injustice Society of America, den gruppe superskurke der slog Starman ihjel og nu i det skjulte er i gang med et ambitiøst plot om at få magt over, om ikke hele USA, så i hvert fald en stor del af det. Man kommer til at tænke på Doofenschmirtz fra Phineas & Ferb, der prøver at få magt over Trekantsområdet, men skurkene er her betydeligt mere kompetente og viger ikke tilbage for noget for at nå deres mål – slet ikke at myrde en næsvis, blod teenagepige, der blander sig i deres planer. Tingene bliver ikke nemmere ved at nogle af Courtneys kammerater på hendes nye high school er børn af skurkene, nogle uden at vide det. Heldigvis finder hun også nogle kammerater, der kan hjælpe hende.

Stargirl er en letbenet, men underholdende superhelteserie, der ligger langt fra dystre serier såsom The Boys og Punisher. I lighed med serien Supergirl (også fra CW) lever den i høj grad på charme og en sympatisk, ung heltinde, som her er ude på dybere vand end hun kan håndtere alene. Plottet har man set varianter af mange gange i tegneserier (og i Phineas & Ferb), så det er det, der skal være grunden til at se Stargirl.

Den unge skuespillerinde Brec Bassinger er sød og køn og god i hovedrollen. Måske er hun (der er tidligere barnemodel) lidt for køn; det virker ikke troværdigt at hun bliver mobbet i skolen og har svært ved at finde en kæreste. Luke Wilson leverer en troværdig præstation som en stedfar med en trodsig steddatter og nogle hemmeligheder som han helst ikke vil have at hans nye kone opdager. De øvrige skuespillere, unge som ældre, gør det også godt i serien, hvis produktionsværdier ikke fejler noget. Jeg vil anbefale serien som hyggelig underholdning med humor, drama og en vis portion uhygge.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr. 61

Udgivet i tv-serie | Tagget , | Skriv en kommentar