A Book of Horrors

Udgivet den maj 23, 2012 af Admin

A Book of Horrors
Antologi, Stephen Jones (red.)
Jo Fletcher Books, 2011, 431 s.

”Hvad helvede skete der med horror-genren?”

Sådan indleder den erfarne redaktør Stephen Jones sin antologi A Book of Horrors. Jones har i mere end tre årtier givet læserne noget at gyse over og er blandt andet manden bag serien The Mammoth Book of Best New Horror, der foreløbig tæller 22 bind.

I de senere år har han dog med større og større mishag set ”sin” genre blive overtaget af romantiske og glitrende vampyrer, venlige varulve og civiliserede zombier, og nu har han fået nok. Jones er træt af, at horror i dag domineres af genrer som paranormal romance, urban fantasy og literære blandingsprodukter som Pride and Prejudice and Zombies. Det er han i øvrigt ikke ene om. Dansk Horror Selskab blev sidste år stiftet af en gruppe danske horrorforfattere og -entusiaster i et forsøg på at få ændret den herhjemme herskende holdning om, at gysere kun er noget for børn og unge (og ja, jeg er blandt medlemmerne).

Som modtræk har Stephen Jones bedt en række forfattere om at give deres bud på en moderne gyserfortælling og samtidig vise, hvor bredt genren spænder i dag.

”Det er blevet tid til at tage horror-genren tilbage til dem, som forstår og sætter pris på værdien og virkningen af en uhyggelig historie,” skriver han i sin indledning.

A Book of Horrors er med andre ord en bog med en mission, og den slags kan være risikabelt. For tænk nu hvis historierne viser sig ikke at være særligt gode?

Heldigvis er det ikke tilfældet, snarere tværtimod. A Book of Horrors er helt klart en af de bedste original-antologier, jeg længe har læst, og hvis Jones var en ubeskeden mand, kunne han snildt fylde næste udgave af Best New Horror med en god portion af novellerne.

Der lægges ud med genrens ubetinget største navn gennem de sidste fire årtier, Stephen King, hvis ”The Little Green God of Agony” handler om en sygeplejerske, som med en vis skepsis ser sin patient, en usympatisk rigmand, hyre en – i hendes øjne – religiøs kvaksalver for at slippe af med sine smerter. Den hører til blandt de bedre af Kings nyere noveller, men er langt fra antologiens højdepunkt, hvilket også ville have været lidt af en falliterklæring, fordi det netop havde tegnet et billede af en genre i stilstand.

Andre garvede kræfter som Ramsey Campbell, Brian Hodge og Dennis Etchison lever også op til deres renommé med habile bidrag, men i mine øjne er det de yngre navne, som i sidste ende leverer varen.

Der kan sikkert stilles spørgsmålstegn ved, hvor uhyggelige Caítlin R. Kiernans ”Charcloth, Firesteel and Flint” og Angela Slatters ”The Coffin-Maker’s Daughter” egentlig er, men begge er til gengæld uhyggeligt velskrevne og emmer af stemning og peger stilmæssigt væk fra den traditionelle og gammeldags definition af genren.

Positivt er det også at se den angelsaksiske dominans blive brudt af svenske John Ajvide Lindqvist (Lad den rette komme ind), som virkelig får gåsehuden frem med sin første engelsksprogede novelle, ”The Music of Bengt Karlsson, Murderer”.

Mine to favoritter er dog Michael Marshall Smiths ”Sad, Dark Thing” (om en ensom mands møde med en særpræget turistattraktion) og Elizabeth Hands ”Near Zennor”, hvor hovedpersonen forsøger at finde ud af, hvorfor hans afdøde kone som teenager havde kontakt til en nu glemt forfatter, som skrev fantasy-bøger for børn og senere blev anklaget for pædofili. Forklaringen viser sig at være en anden end forventet, men er stadig tragisk og urovækkende.

En ting er sikkert: det er ikke egnet for børn.

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror | Tagget , | 1 kommentar

Jo Walton – Among Others

Udgivet den maj 22, 2012 af Admin

Among Others
Roman af Jo Walton
Tor, 2011, 302 sider.

En roman om en teenagepige, som bliver sendt væk fra sin psykisk syge mor hen til en fin kostskole, samtidig med at hun forsøger at komme sig over sin tvillingesøsters død, lyder måske umiddelbart ikke som noget for Himmelskibets læsere.

Men faktisk er det svært at komme i tanker om en bog, som kan siges at være mere egnet end Jo Waltons Among Others, som har vundet en Nebula for bedste roman og er nomineret til en Hugo.

For selv om bogen langt hen ad vejen kan læses som en mainstream-roman, er der elementer i historien, som placerer den i den fantastiske genre. Ikke alene kan hovedpersonen og fortælleren Morwenna se små væsener, som hun kalder for feer, men det præger i endnu højere grad handlingen, at hun er en ivrig læser af science fiction og fantasy.

15-årige Mori er fra dag ét en outsider på sin nye skole. Hun er ene waliser blandt snobbede engelske piger, og hun halter slemt som følge af den ulykke, der kostede hendes søster livet. Samtidig skal hun forsøge at få et forhold til sin far, som har været fraværende hele hendes liv, men nu har overtaget forældremyndigheden efter moderens indlæggelse. Heldigvis viser det sig, at han også er science fiction-fan, og det giver dem et sted at starte fra.

I det hele taget bliver bøgerne Moris redning. Det er dem, hun søger tilflugt i, når hun skal håndtere sin nye tilværelse på skolen, og et af højdepunkterne i Among Others er, da hun opdager, at der findes en science fiction-læsegruppe på det lokale bibliotek og pludselig møder en masse ligesindede – deriblandt unge på hendes egen alder, som ikke ser skævt til hendes interesse.

Romanen foregår over cirka et halvt år fra efteråret 1979 til foråret 1980 og er skrevet som Moris dagbog. I løbet af den periode når hun at sluge et uvirkeligt antal bøger (ofte et par om dagen), og Among Others giver derfor også et billede af, hvordan science fiction- og fantasy-verdenen så ud på det tidspunkt. For eksempel opdager Mori undervejs, at James Tiptree, Jr. er en kvinde, og hun jubler højlydt, da hun i en boghandel ser en ny roman af Robert A. Heinlein, The Number of the Beast (som hun dog ikke er så vild med).

Among Others virker stærkt selvbiografisk i sin beskrivelse af livet som ung SF-nørd, og kendere af Jo Waltons indlæg på Tor.com vil genkende stilen – ikke mindst fra hendes serie “Revisiting the Hugos”, hvor hun gennemgik samtlige Hugo-vindere og nominerede værker fra 1953 frem til 2000.

Så på trods af at handlingen på overfladen er en typisk bildungsroman – ung pige finder sin plads i livet med hjælp fra sine venner og et par hjælpsomme voksne (her i skikkelse af de lokale bibliotekarer) – er det i høj grad et værk, som vil vække genklang hos læsere af Himmelskibet og fantastisk litteratur. Vi kan vel alle huske, hvordan det pludselig var at møde andre, som delte vores “sære” interesser…

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Patrick Leis – Bødlen

Udgivet den maj 21, 2012 af Admin

Bødlen
Roman af Patrick Leis
Forlaget Kandor 2012, 88 sider

Bødlen er en kortroman udgivet af Kandor og skrevet af Patrick Leis. Det er en fortælling, der placerer sig solidt i science fiction-genren med tidsrejser og paradokser nok til at fylde en eftermiddag eller to (eller måske den samme).

Historien tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvad man kan gøre for at forhindre en ulykke, hvor mange mennesker kan man ofre for at redde andre. Her er det helt bogstaveligt sat op, hvis man i Israel kunne rejse tilbage i tiden og slå Hitler ihjel inden Holocaust, skulle man så gøre det? Leis har her sammenbrygget en elementært spændende fortælling om, hvad der kunne ske, hvis den israelske regering havde midlerne og besluttede sig for at forsøge at snigmyrde Adolf, og historien har de i tidsrejsehistorier obligatoriske twists i slutningen. Jeg skal ikke referere for meget af handlingen. Det er en hæsblæsende historie med focus på action og på at beskrive konsekvenserne af forsøget på at skaffe verden af med diktatoren, og man lader sig nemt rive med af fortællingens tempo.

Udover selve historien er der en introduktion ved Leis om det etiske spørgsmål, som historien skal besvare og et par appendikser med en oversigt over Israels og de europæsiske jøders historie, Adoldf Hitler, teleportering mv. Jeg synes, det er en fortrinlig idé med ekstramaterialet, men kunne måske have ønsket mig noget mere fylde end tidslinjer og meget korte noter. Måske et par essays om Hitler eller Holocaust til at bruge i undervisningen, måske tidslinjer fra flere forskellige synsvinker, eksempelvis er der ikke i Zionisme/Israel-oversigten en be­skrivelse af de zionistisketerrororganisationer, der angiveligt opererede i Palæstinaområdet før Israel blev selvstændigt, og diskussionen om antisemitismen (eller Hitler) omfatter slet ikke den omfattende antisemitisme, der har eksisteret i Europa siden Middelalderen, eller at eugenik mv. blev praktiseret i eksempelvis Danmark i stor stil. Specielt fordi, der er så stor kontrovers om Israel og antisemitisme stadigvæk, kunne det være oplagt med et indspark om vinkler og kildekritik på historien om Israel, og det er meget svært, for ikke sige umuligt at finde gode kilder på internettet, der ikke på den ene eller anden måde, er bigotte partsindlæg.

I introduktionen stiller Leis spørgsmålet: “Vil du dræbe en mand for at forhindre, at han myrder 1000?”, og han viser os mulige konsekvenser af denne handling, men lader selve det etiske spørgsmål stå ubesvaret. Det svar jeg læser, er at det ikke er muligt at forudse konsekvensen af vores handlinger, og at det snildt kan gå værre end vi havde tænkt os, men det etiske grundspørgsmål bliver højst indirekte behandlet, hvilket jeg synes er synd, når forordet lægger op til, at det er det vi skal have besvaret.

Selve fortællingen er actionpræget og med en række skiftende figurer som ankerpunkt, men disse er ikke nogen, der har sat sig fast, desværre, for historien er som sagt velskrevet, og den fremtidsverden, der er tænkt, er spændende, men der mangler (for mig i hvert fald) nogle karakterer, man fatter sympati for og hvis valg og problemer synes væsentlige. Det kunne have være afhjulpet, hvis Leis havde dvælet mere ved de enkelte personer, og selvom bogen så var blevet længere, så havde det ikke været noget problem, tværtimod.

Alt i alt en bog, der har mange kvaliteter, og som er et godt stop på vejen til at tænke over verdenshistorien og mulighederne for at ændre på den.

Anmeldt af Jesper Rugård Jensen i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Kim Fupz Aakeson, Erik Barfoed og Mikkel Sommer – De gale

Udgivet den maj 20, 2012 af Admin

De gale
Graphic novel af Kim Fupz Aakeson, Erik Barfoed og Mikkel Sommer
144 sider, kr. 249,95
Høst & Søn 2012

Der er gået mode i graphic novels, murstenstegneserier i bogformat. Nogle gange virker det som om graphic novels er tegneserier hvor tegningernes og plottets kvalitet er underordnede, bare historien er ‘litterær’ nok, så det var med blandede forventninger at jeg gik i gang med at læse De gale.

De gale er baseret på Kim Fupz Aakesons tyve år gamle roman, der i 1992 vandt en nordisk konkurrence for ungdomsromaner. Aakeson har sammen med forfatteren Erik Barfoed bearbejdet og opdateret historien, så den foregår i nutiden med GPS, iPads m.m. Tegninger og farver er af den unge tegner Mikkel Sommer (født 1987). Jeg har ikke læst romanen, så anmeldelsen her handler alene om tegneserien (undskyld, den grafiske roman).

Historien er klassisk undergangs-science fiction. En virus har bredt sig, som får især ældre til at glemme alting, indtil de sidder eller står og gentager de samme sætninger uden tanke for at spise eller drikke. Vi følger de to unge mænd Steff og Topper (senere i følgeskab med pigen Popsy) på vej fra Sønderjylland til Helsingør, hvor Steffs forældre og søster bor. Det bliver en klassisk ‘road movie’ gennem et land i forfald, hvor opportunister søger at udnytte situationen og fascister prøver at tage magten. Historien er som sådan ret forudsigelig, men alligevel spændende og vedkommende.

Mikkel Sommers tegninger er meget enkle og løse i stregen, men når man lige har vænnet sig til dem, fungerer de okay i sammenhængen. Farvelægningen er til tider rigtig flot, men i passager der foregår om natten, kan det være svært at se hvad der foregår.

De gale flytter ingen milepæle inden for hverken science fiction eller tegneserier (undskyld, graphic novels), men det er en god og gedigen historie, som er hurtigt læst, blandt andet fordi de enkle tegninger ikke inviterer til at man dvæler ved siderne (bortset fra et enkelt opslag med Lillebæltsbroen i solnedgang). Bogen henvender sig mest til unge, men spørgsmålet er hvor mange af dem der er villige til at hoste op med 250 kr. for den. Det forventes nok at bibliotekerne i sidste ende finansierer udgivelsen.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Bøger, Tegneserier | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Fantasy & Science Fiction + Asimov’s Science Fiction

Udgivet den maj 19, 2012 af Admin

Fantasy & Science Fiction
Jan/Feb, Mar/Apr 2012

Asimov’s Science Fiction
Februar, Apr/May 2012

Jeg har købt to års abonnementer af Fantasy & Science Fiction (F&SF) og Asimov’s Science Fiction (ASF) for at anmelde dem til Himmelskibet.

Jeg vil sige at magasinerne er meget amerikanske. Det er kun amerikanske forfattere. Sproget er meget forståeligt. Der er det med engelsk at der er 5,6 millioner engelske ord. Det er derfor ikke muligt at nogensinde lære alle ord. Jeg støder engang i mellem på et nyt ord i magasinerne og slår det op på internettet for at lære det. 60 procent af engelsk kommer fra fransk, og jeg er på min anden 2-ugers sprogrejse i Frankrig mens jeg skriver denne artikel. Hvad gøres ikke i “fandom”?

Hvert andet nummer af ASF er et dobbeltnummer med dobbelt så meget indhold. ASF handler kun om science fiction. Der er ikke særligt mange boganmeldelser og tegneserier, men de har i stedet science fiction-digte for at gøre det lidt sjovt.

Der er en speciel sjov historie i F&SF, hvor nogle aliens kommer til jorden for at tilbagekøbe de huse som de amerikanske bolig-ejere er blevet smidt ud af, så de kan sidde i dem igen. Det er en lille sjov historie om den økonomiske krise.

En ting jeg vil sige, er at Ken Liu blevet kritiseret af Lars i et tidligere nummer for at være den dårligste forfatter, men at han nu er blevet bedre. Han har skrevet en historie om en japansk pige med en indre dæmon som hun kan bruge til at gøre godt og ondt.

I ASF er der rum-sagaer. Der er historier om fremtidens augmentationsteknologi, hvor man får yderligere kropsfunktionalitet ved hjælp af nye elektroniske dele. Der er rigtigt mange historier om robotter som er ret gode. Der er også historier om mystiske mænd. En historie handler om en sexet robotmor, hvilket jeg syntes er ret sejt.

I F&SF er der en del historier om fantastiske væsener i verdenskrigene. Det er f.eks. en kobold som dukker op for soldater i første verdenskrig. De historier syntes jeg ikke særligt godt om. Der er også science fiction som foregår stort set lige nu i år 2012. Jeg syntes at de fantastiske væsener hører hjemme i den fantastiske verden og science fiction bør foregå i fremtiden. Ellers virker det ikke så godt.

Jeg vil sige at der er mange gode historier i F&SF men at jeg bedst kan lide ASF. ASF‘s stil er mere en stil som jeg godt kan lide.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Fantasy, Magasiner, Science Fiction | Tagget , | Skriv en kommentar

Troldjægeren

Udgivet den maj 18, 2012 af Admin

Troldjægeren
Film, Norge
Instruktør: André Øvredal
2010, 99 min

Filmen starter med en tekst der fortæller at filmselskabet anonymt har fået tilsendt to harddiske der indeholdt de optagelser der er blevet til denne film. Det fortælles yderligere at det ikke har været muligt at få ægtheden bekræftet, men at alt tyder på at de er ægte (i bedste Blair Witch stil).

Tre universitets studerende er ude for at optage en film om jagten på nogle bjørne der angriber bøndernes dyr. Selvom bjørnen bliver skudt, er der noget mærkeligt med sporene omkring den, og yderligere er der en mystisk jæger som de andre bjørnejægere ikke rigtigt kender til. Han kører i en ramponeret Land Rover med en endnu mere smadret campingvogn på slæb. De unge sætter sig for at finde ud af hvad han er for en type. I starten er han meget afvisende over for dem, men han beslutter sig på et tidspunkt for at indvie dem i hans job. Dette gør han mest fordi han egentligt er ved at være træt af jobbet. Hans profession er Troldjæger.

I Norge lever der trolde i bjergene. Der er forskellige typer af trolde, men fælles for dem er at de er store, dumme og farlige. Jægerens job er at sørge for at jage de trolde der slipper ud af de revirer som de lever i. Han jager dem både for at sikre at de ikke dræber, men er også med til at sikre at offentligheden ikke får besked om at trolde findes. Bjørneangrebene er således dækhistorier for trolde der har været på spil.

For tiden er der mange trolde der har flyttet sig uden for revirerne, og de unge følger jægeren i jagten og i undersøgelserne af hvorfor troldene ikke bliver i deres normale områder.

Filmen gør meget ud af at sandsynliggøre at trolde er en naturlig del af den norske fauna ved at fortælle om de forskellige typer af trolde, men placerer også dem i miljøer der ville være sandsynlige. Troldene er store og dumme som i eventyrene, og der er yderligere eventyr­referencer ved at jægeren bl.a. bruger tre bukke på en bro som lokkemad.

Filmen er opfindsom, spændende, humoristisk (uden at være en komedie) og den dokumentariske stil fungerer rigtigt godt i den. Effekterne er rigtigt godt lavet, og troldene er som man ville kunne forstille sig at ældgamle dumme skabninger der lever i skoven og jordhuller vil se ud.

Når jeg ser en norsk film som denne, kan det ikke andet end ærgre mig at dansk film ikke vil lave en film som denne. En dansk udgave vil være Far til Fire hvor Lille Per leder efter Krøllebølle på Bornholm.

Ærgrelsen over at dansk film ikke ville turde lave et projekt som denne skal på ingen måde gå ud over Troldjægeren, som formår at levendegøre troldene i en spændende film som underholdt mig fra start til slut.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Film | Tagget , | Skriv en kommentar

John Kenn Mortensen – Post-it monstre

Udgivet den maj 17, 2012 af Admin

Post-it monstre
Kunstbog af John Kenn Mortensen
Aben maler, 2011

Første gang jeg stødte på Post-it monstrene, var da der begyndte at cirkulerer links til Don Kenn Gallery blog på forskellige andre blogs. Allerede fra starten blev jeg imponeret af den streg som han havde brugt til at tegne forskellige monsterillustrationer på post-it labels. Der er noget hyggeligt uhyggeligt over de svævende spøgelser og andre monstre der er illustreret. De mennesker der er med på billederne, kigger mere med undersøgende, nysgerrige blik på monstrene end med gru, hvilket er med til at give lidt samme udtryk som når helte møder trolde o.l. i børneeventyr. Eventyrligt er et af de ord jeg vil knytte til disse illustrationer.

Jeg blev glad da jeg erfarede af forlaget Aben maler havde samlet Don Kenns illustrationer i en bog. Kunstbøger har gerne det problem at de ikke kan gengive billeder i den rigtige størrelse, men da ‘lærredet’ i dette tilfælde har en begrænsede størrelse, så er der her muligheden for netop at gengive ordentlige udgaver af originalerne. Illustrationerne kan også findes på hans blog, men til alle de der lige som jeg godt kan lide at have ting på tryk er denne bog et oplagt køb.

http://johnkenn.blogspot.com/

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Bøger, Horror | Tagget , , , , | 1 kommentar

Grufulde mørke – Nye Cthulhu Mythos noveller

Udgivet den maj 16, 2012 af Admin

Grufulde mørke – Nye Cthulhu Mythos noveller
H. Harksen Produktions, 2012, 230 sider

Harksen har endnu engang samlet en række noveller der finder sted i Cthulhu-mytologien eller som på anden vis er inspireret af H.P. Lovecrafts værker. Denne gang er inspirationen endnu tydeligere end i de to første bind, da forfatterne denne gang har skullet finde inspiration i citater fra Lovecrafts idébog, også kendt som Commonplace Book. Hver af denne samlings noveller indledes med det citat som forfatteren har valgt at lade sig inspirerer af til sin historie.

Første novelle er Thomas Daugaards “Spejlet”, hvori et ungt par finder et meget unikt spejl på et loppemarked. Det er meget gammelt, men det er specielt rammen der har nogle forunderlige og groteske udskæringer. Den unge kvinde fortaber sig igen og igen i timevis foran spejlet, og hendes kæreste forsøger desperat at finde ud af hvad det er med dette spejl, for han afskyr det, og afskyr det som det gør ved hans kæreste. Novellen er en rigtigt god indgangshistorie til denne samling, da den sætter en god stemning, og det er en af samlingens bedste bidrag.

I “Kælderen” af Bjarke Schjødt Larsen er en universitetsstuderende på vej til Randers for at deltage i en goth-fest med en gammel veninde. Han studerer ægyptisk dødekultur, noget der har en hvis relation til aftenens fest, da det viser sig at være en hyldest fest til Nyarlathotep. Der er nogle gode ideer i historien, men desværre starter den meget klichefyldt med en gammel fuld mand der advarer den unge mand om at tage til Randers, et element der er lidt for slidt i Lovecraft-efterligninger.

Næste novelle er “Under marehalmen” af Martin Wangsgaard Jürgensen. En ung familie er taget i et sommerhus tæt ved klitterne og havet. Det er et fredeligt sted, men når det bliver mørkt, er der en dæmpet lyd i natten, som foruroliger dem, og efter de har været der i flere dage, bliver lyden mere og mere forstyrrede, og det står efterhånden klart at det ikke er en naturlig lyd. Dette er en novelle der langsomt bygger uhyggen op, noget den gør rigtigt godt, og man bliver fanget ind i ubehaget på samme måde som det unge par.

Lars Kramhøfts historie “Djævelen byggede et hus” er opbygget som gengivelsen af et fundet manuskript, hvori en mand der er erklæret sindssyg beretter om hvordan han og hans venner startede med at flirte med okkultismen, hvilket endte med at han nu sidder og nedfælder sine oplevelser for at advarer verden imod den viden han har fået. Dette er den klassiske opbygning af en Lovecraft-fortælling, men den er godt og spændende skrevet.

Helene Hindbergs novelle “Hvad skal barnet hedde” omhandler en gravid kvinde der bliver mere og mere overbevist om at der må være noget galt med hendes ufødte barn. Der er nærmest noget Rosemarys baby over situationen. Helene var selv højgravid da hun skrev historien, men efter hun har født, ser der heldigvis ikke ud til at være noget overnaturligt ved hendes barn 🙂

“I helvede venter rommen” af Jon Terje Østberg handler om en mand på flugt fra sit liv, som ender på en ø, hvor han tager logi ved en af beboerne. Historien er en mareridtsrus hvor hovedpersonen oplever sit helvede. En god og stemningsfyldt historie.

Forrige nummer af Himmelskibet stod i Silvestris tegn, i en grad så den på flere blogs omtales som Silvestri-nummeret. Hans navn skal da også nævnes i dette nummer, da den sidste af novellerne i Grufulde mørke netop er skrevet af A. Silvestri. I novellen “I et vindue” følger vi en psykolog der skal forsøge at hjælpe nogle betjente med at håndterer de oplevelser de har haft på en bestemt sag. Det startede med et udkald til husspektakler, men det der mødte dem, var et hus hvor rummene var dækket af en tynd rød hinde af blod, og en familiefar der på grotesk vis havde maltrakteret sin familie. Dette er dog ikke det værste i sagen, og psykologen ender med at skulle kæmpe for ikke også selv at blive et offer for sagen. Dette er nok den af samlingens historier, der har mindst med Lovecraft at gøre, men det ændrer ikke på at det er en rigtig god historie på den helt rigtige groteske måde.

Det er ikke let at skrive Lovecraft- og Cthulu-mythos inspirerede historier, da der er skrevet rigtigt meget af den slags i forvejen. Dog syntes jeg at Harksen formår at udvælge nogle historier til sine antologier der er med til at give en dansk vinkel på mytologien, og det er med til at berettige disse udgivelser. Det at han nu har kunnet udgive bind nummer tre, viser at der heldigvis også er læsere på det danske marked som efterspørger disse samlinger.

I Grufulde mørke er historierne dog ikke mere Cthulhu-mythos inspirerede end at de også vil kunne anbefale til de horrorlæsere der ikke er så meget til Lovecraft (ja, tænk sig, de findes, og faktisk i ret stort tal). Tom Kristensens illustrationer er med til at gøre bogen endnu mere stemningsfyldt og højner bestemt bogens kvaliteter endnu mere.

Jeg vil afrunde denne anmeldelse som jeg vist også har afrundet mine andre anmeldelser af Harksens udgivelser, med et ønske om at bøgerne sælger så godt at han bliver ved med at udgive flere bøger af denne type.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror | Tagget , , , , , , , , , , , , , | 1 kommentar

Jan K – Johan og det knuste hjerte

Udgivet den maj 15, 2012 af Admin

Johan og det knuste hjerte
Roman af Jan K
Kandor 2012, 340 sider

Johan har siden barndommen set folks hjerter svæve over deres hoveder. I starten troede han det var helt normalt at kunne se dette, men efterhånden som han fandt ud af at dette var helt specielt, holdt han denne viden for sig selv. Via denne viden kan han se hvordan folk har det, og han kan således se at hans mor svinder hen i sorg over Johans fars død.

En dag efter skole hjælper Johan klassekammeraten Amalie, da nogle drenge er efter hende. Dette gør dog at disse bøller nu også er efter ham, og en dag jager de Johan og Amalie for at give dem tæsk. Lige i det bøllerne finder Johan og Amalie, forsvinder de to børn ind i en anden verden.

Den nye verden er Carolo, en middelalder-fantasy-verden der ruster sig til krig, og her skal de to børn nu prøve at finde sammen igen, men også forsøge at finde den lim der binder alting sammen, som vil kunne bruges til at reparere Johans mors hjerte igen, og ikke mindst skal de finde tilbage til vores verden igen.

Bogen bygger på samme opskrift som mange andre danske ungdoms fantasy-bøger, hvor unge fra vores verden havner i en fantasy-verden hvor de skal løse en opgave og finde tilbage til vores verden igen. Det originale i denne bog er Johans evne til at se folks hjerter og derved se hvordan de har det dybest nede. Desværre er dette ikke en evne han har over for beboerne i Carolo, så evnen spiller ikke så stor en rolle i bogen som forventet. Den genbrugte skabelon skal dog ikke ødelægge helhedsindtrykket af at dette er en god debutungdomsroman.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Nicole Boyle Rødtnes – Ildfugl

Udgivet den maj 14, 2012 af Admin

Ildfugl
Skeletter i skabet 3
Roman af Nicole Boyle Rødtnes
Facet 2012, 420 sider

Davie har været i lære som skeletinspektør og kloakpasser. Begge dele har ledt til katastrofer og bragt ham i fare. I dette tredje bind i Boyle Rødtnes’ serie, hvor hver familie har et skelet der holder styr på hele familiens hemmeligheder og dårligdomme, er tiderne blevet mørkere. Der er et komplot i gang der skal lede en af byens vigtigste familier til magten over de tre bystater. Davie er kommet i klemme i dette komplot og er en af de få der ved at det er via trusler og mord at politikeren Adamo forsøger at tilrane sig magten. Davie må dog gå stille med sin viden for ikke at bringe sig selv, sine venner og familie i farer. Faren kommer dog konstant til ham, ikke mindst da han kommer i praktik som flammetæmmer. I dette job skal han hjælpe med at tæmme flammer fanget fra øgler, således at flammerne kan blive stabile husflammer. Alle flammer har en personlighed, og det er ikke alle der gerne vil tæmmes, og nogle har ambitioner om at udvikle sig til ildfugle, noget der dog kræver meget af såvel flammen som flammetæmmeren.

I dette bind kommer Davie også til de to andre bystater, og det er tydeligt at der er et oprør på vej imod Davies hjemby Zantora, da de andre byer er trætte af at Zantora sidder på størstedelen af magten. Der er bl.a. ikke tilladt for de andre byer at indfange øgler og derved selv tæmme flammer; de er nødt til at vente på at Zantora sender tæmmede flammer til dem.

Det virker til at alle som Davie har drøftet sin viden med, dør, og at den der udfører mordene er Davies dødsbarne fætter Davon, som stadig er på fri fod. Davon er farligere ed nogensinde og benytter sig i høj grad af at han kan dræbe ved berøring.

Med bind tre er Skeletter i skabet-universet blevet endnu mere helstøbt, fantasifuldt og spændende. Nicole har udviklet sig meget som fortæller og formår virkeligt at indfange læseren i sin fortælling. Bind tre er heldigvis ikke slutningen på historien; dette bind har blot bygget konflikterne og problemerne endnu mere op for Davie, og det skal blive spændene at følge historiens fortsatte udvikling.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar