Martin Riel – PAX – spillet ved verdens ende

Udgivet den november 24, 2023 af Admin

PAX – spillet ved verdens ende
Af Martin Riel
Første bind i tetralogien Fønix Guilden.
Science Fiction Cirklen, 2022, 260 sider

Bagsidetekst:

I et verdensomspændende multiplayer-computerspil lykkes det for 300 mennesker at komme igennem en hemmelig portal til ’Pax’ og tilslutte sig den såkaldte Fønix-guild. Pax er reelt en overlevelsessimulator, som skal lære de 300 udvalgte at overleve en kommende verdenskrig og bagefter finde et egnet sted at bosætte sig.

Fønix-guildens enehersker og hjernen bag spillet er Ruth. Hun har opfundet en lille håndholdt GPS, som er i stand til at fungere efter en atomkrig, og som giver hver af de 300 spillere en afgørende fordel i overlevelseskampen.

Hundelufteren Nathan vil gøre alt for at beskytte den smukke Ninon, der er lammet fra halsen og ned, og som er fuldstændig afhængig af hans hjælp.

Noel bor i svigermors gæsteværelse og skal daglig finde sig i hendes fornærmelser og ydmygelser.

Hårdkogte Ravon er vant til at passe på sig selv og bestevennen Johnny, og den intelligente venneløse Sarri må kæmpe for sit liv mod overraskende fjender.

Spillerne, som er fordelt over hele kloden, må slutte sig sammen både i den virkelige verden og i spillets verden for at kæmpe deres livs kamp.

Hvad er en Guild

For dem, der som jeg ikke er velbevandrede udi i computerspillenes verden, så har jeg erfaret, at en guild i den verden altid er en stamme eller en gruppe.

Det giver god mening, for oversætter vi det fra engelsk får vi at vide, at det er et lav (sammenslutning af håndværkere) eller et gilde (sidstnævnte som i Sct. Georgs Gilderne).

Handlingen:

Som sædvanligt røber jeg ikke mere om handlingen end det, som fremgår af bogens bagsidetekst, for jeg vil ikke beskyl-des for at røbe, ’hvem der er morderen’.

Fønix-Guilden er rigtig godt skrevet og OK, ud over engang at have spillet lidt Pac man, så er jeg bestemt ingen ørn ud i computerspillenes verden. Det har jeg imidlertid indtryk af, at Martin Riel er, eller også har han præsteret et imponerende stykke researcharbejde udi dette ’univers’.

I bind et lærer vi nogle få af spillets 300 guild medlemmer at kende. To ting savner jeg imidlertid at få mere grundigt belyst. Det er dels, hvad der kvalificerer Ruth til at arrangere spillet, som forbereder spillerne på at overleve i en sønderbombet verden, dels hvordan hun ved, at Den Tredje Verdenskrig åbenbart er nært forestående.

Forfatteren giver godt nok et eksempel med nogle skovklædte høje før og efter, men der skal meget mere til end lokalkendskab for at overleve, når intet fungerer. Og hvad med stråling?

Måske kommer han ind på det i de kommende bind, som jeg vil anmelde efterhånden som jeg får dem læst.

En lille morsom detalje er, at selv om handlingen foregår et stykke ude i fremtiden, håber jeg, i en verden med avanceret elektronik og LED lys over alt, så forekommer der også belysning med neon lamper.

De karakterer, som vi møder i bind I, er hverken heltetyper eller hvad jeg vil betegne som normale bedsteborgere, så hvordan de kommer til at klare sig gennem de problemer, som de møder i de kommende bind, bliver spændende at læse. Forfatteren skåner dem i hvert fald ikke, for allerede i bind I bliver de udsat for barske udfordringer.

Teksten er godt skrevet i et undertiden meget farvesprudlende sprog, hvor specielt Ruth ikke lægger fingrene imellem, som f.eks. da hun siger:

”At bruge vold for at få fred er som at kneppe for at få sin mødom tilbage”.

Anmeldt af Johannes Lundstrøm

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

M.A. Engelbrecht – Kun mørke

Udgivet den november 21, 2023 af Admin

Kun mørke
af M.A. Engelbrecht
Brændpunkt, 2023, 124 sider

Anmelereksemplar leveret af forlaget

”Nyd rejsen”, har M.A. Engelbrecht skrevet til mig, da jeg åbner anmeldereksemplaret på første side. Det er i hvert fald en rejse uden stop og med mere og mere fart på jo længere ind man læser. Romanen er ikke inddelt i kapitler eller afsnit, hvilket gør læsningen en smule hektisk, men giver fortællingen et godt flow, der faktisk føles lidt som en hurtig rejse.

Først og fremmest er Kun Mørke fuld af referencer. Den starter med: ”Først var der ingenting. Kun mørke. Og så var der dig.” En fin omskrivning af indledningen til Skabelsesberetningen, måske fra et menneskeligt synspunkt. Eller en guds. Det slår tonen an som en roman med ambitioner.

Den fine indledning fortsætter ved at beskrive, hvordan et menneske vågner i et mørke, hvor han kun kan fornemme tilstedeværelsen af en kat. Eller i hvert fald noget, der opfører sig som en kat. Jeg valgte at læse dette som et lille praj til den populærvidenskabelige forståelse af Schröedingers kat: den både findes, og findes ikke, samtidig. To tilstande, hvor den ene er livet og den anden døden. Det også let at tænke på hvordan en kats eller et andet kæledyrs nærvær kan føles beskyttede, som en sjælefrænde, når man er langt nede i mørke tanker eller ensomhed. En tilstand, der måske også kan føles lidt som at være i live, og ikke at være det, samtidig.

Lidt længere i historien er katten måske en manifestation af en eller flere følelser, der kan være meget svære at håndtere som menneske; særligt sorg, depression og angst.

At beskrive Sorgen som et væsen er meget virkningsfuldt. Djævle og dæmoner har i årtusinder fået skyld for det vi ikke kunne beskrive eller finde mening i og et mere moderne eksempel på sorg som et (ondt) væsen er fra den australske gyser The Babadook (2014). Der findes mange flere rigtig gode eksempler på, at vi heller ikke nødvendigvis skal forstå væsnet/sorgen fuldt ud, bare håndtere det/den. Også i gyserfilm og bøger.

Kun Mørke er ikke nødvendigvis en klassisk gyser, men lægger sig i stil imellem Helle Helles hverdagsromaer og Olga Ravns De Ansatte (2018). Det bedste ved Kun Mørke – og det Engelbrecht har til fælles med Helle Helle – er de virkelig mange sproglige sløjfer og selvreferencer, der er lette er finde mening i, når et menneske skal prøve at huske sig selv, som romanens hovedperson forsøger med hjælp fra en kat. En af de formuleringer, jeg virkelig nød at læse, var: ”… Løgne er det værste knægt. De forsvinder ikke som myggestik. De bliver ved med at klø for altid. Hans ord sprang i hovedet på mig og efterlod mit ansigt arret, min krop knudret og min tiltro vansiret”. Kun Mørke får en varm, men mørk novemberanbefaling.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel

Udgivet i Bøger, Novellesamling | Tagget , , , | 1 kommentar

Thomas Ligotti – Teatro Grottesco

Udgivet den oktober 24, 2023 af Admin

Teatro Grottesco
Af Thomas Ligotti
Illustreret af John Kenn Mortensen
Kandor, 2023, 346 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Thomas Ligotti er en forfatter som jeg alt for længe har fået læst alt for lidt af. Jeg er oftest stød på ham i forbindelse med andre forfattere inden for Weird Fiction og New Weird. Hans navn bliver ofte nævnt sammen med H.P. Lovecraft og Clive Barker, hvilket bestemt ikke er uden grund. Jeg har haft læst nogle enkelte noveller, og hver gang har jeg haft tænkt at her er en forfatter som jeg skulle sørge for at få læst noget mere af. At han nu er udkommet på dansk er fantastisk, og at det er i en super flot udgivelse som forlaget have stor ros for. Allerede omslagets illustration varsler at her er en bog der skiller sig ud, og når man bladrer igennem den og dvæler ved John Kenn Mortensens stemningsfyldte illustrationer så kan der ikke være meget tvivl om at her er noget der i sandhed er weird.

De 13 noveller i bogen er stemningsmættede og man indføres i verdner der ligger på kanten af vores, men hvor tingene alligevel ikke er som her. Om det så er det lille bysamfund hvor den ene bybestyrer hele tiden ændre hvad den forrige har indført, eller om det er fabrikken der producerer derud af, men hvor der ikke er nogen indgang til bygningen. Der er familiefaren som udfører eksperimenter i kælderen, noget der på en eller anden måde har noget med sønnen at gøre, en søn hvis eneste men er en kvinde der lever i skyggerne i en slumkvarter. I bund og grund er det noveller hvor man ikke kan gengive handlingen, for det vigtigste er ikke handlingen, men derimod den stemning historierne er flettes sammen af, og som man som læser fanges af.

Som tidligere når jeg har læst Ligotti, så sidder jeg også denne gang med en bevidsthed om at her er en forfatter som jeg bestemt skal have opsøg noget mere.

Er man til underfundig horror og weird fiction, så er dette en bog man bestemt ikke skal snyde sig selv for.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Preben Steen – Fjordhusemassakren

Udgivet den oktober 18, 2023 af Admin

Fjordhusemassakren
Roman af Preben Steen
Kandor, 2023, 215 sider

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Ralf er flygtet fra et liv med kriminalitet og stoffer til den lille nordjyske flække Fjordhuse. Her har han fundet sig kæresten Mette, som han er flytte ind hos. Hun ser gerne at han falder ordentligt til og ikke mindst bliver accepteret i det lille indspist samfund, hvor de igen og igen siger at de passer på hinanden, imens der bagtales på livet løse, og hvor utroskab nærmest er en selvfølge.

Ralf føler sig dog ikke rigtigt tilpas, og han har igen og igen svært ved at styre sit temperament. Da de er ude og spise på det lokale spisested (et sted der drømmer om en dag at kunne få en Michelin stjerne), bestiller han salaten med stegt fårehjerne, og han ender med at få det dårligt og kaster op på vejen hjem. Efter den dag begynder han at få virkeligt svært ved at styre sit temperament.

I det lille samfund oplever de nu angreb på først kæledyr og senere på mennesker, angreb hvor man først mistænker at en ulv står bag. Efterhånden tager de blodig angreb til og det er nu tydeligt at det mere er noget ulveagtigt, end en decideret ulv som er på spil.

Den lille by Fjordhuse er fyldt med hemmeligheder og det viser sig at dette ikke er første gang der har været problemer med ulvelignende væsner, samt personer som er forsvundet. I det hele taget virker det til at der er noget som er helt galt, og at Ralf måske er katalysatoren der får det hele til at eskalerer/eksploderer.

Der lægges ikke fingre imellem i denne bog, og alle personer er i spil for på den ene eller den anden måde at blive et offer. At det hele bygger op til en decideret massakre fortæller bogens titel allerede, så som læser er men hele tiden klar over at det blot er de indledende øvelser man læser, ind til det til sidst for alvor går løs.

Bogen kunne godt have brugt en mere kritisk betalæsning eller redaktør. Der er bl.a. flere steder hvor synsvinklen skifter imellem personerne fra sætninger til sætning i samme afsnit, hvilket ender med at bliver forstyrrende da man ikke er helt med på hvis tanker man følger. Der er også flere nedladende kommentarer om bogens karakterer som virker til at skulle være sagt/tænkt af andre karakterer, men hvor det nærmest virker til at være fortælleren der går ind med disse, hvilket virker malplaceret.

Selvom bogen er både blodig og malerisk i sine beskrivelser af massakren, så endte jeg desværre med at finde den lidt kedelig, da det ligesom bare blev mere af det samme (om end der kom mere og mere af det). Jeg tror jeg mangler en af holde med, en man håber overlever, men alle er så liden flatterende og overfladisk beskrevet at man næsten er ligeglad med når de bliver flået fra hinanden. Hele setuppet med et lille samfund hvor der kommer en udefra hvorefter noget mystisk begynder at ske er set så mange gange før, at der ligesom skal noget ekstra til når man bruger den kulisse igen. Det ekstra her er mængden af blod og indvolde, men for mig var det ikke nok til at gøre bogen interessant. Man skal nok læse den som man ser en 80’er splatterfilm, for med det mindset kunne man sikkert være underholdt.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Mads Lund – Jægernes Løfte

Udgivet den oktober 17, 2023 af Admin

Jægernes Løfte
Roman af Mads Lund
Forlaget Leitura, 2023, 285 sider

Anmeldereksemplar doneret af forlaget

Mads Lund har udgivet fantasy romanen Jægernes Løfte. Jægernes Løfte er også et rollespil, som udkom før romanen.  Jægernes Løfte er nok for ældre young adult og voksne læsere af fantasy.

Romanen handler om Alanna de Cazimir der bor i byen Nattrargaard i kongeriget Tresti. Nattrargaard er hovedstad i riget. Livet i riget er præget af, at blodtørstige væsner, kaldet Wurdulac Mora, angriber mennesker rundt om i riget. Derfor har man folk der jagter disse væsner for at slå dem ihjel. Det er kirken som står for det arbejde. Kirken er ikke nærmere defineret og der nævnes intet om dens teologi i bogen. Og det er kun godt efter min mening.

Alannas far Varujan er historiker og arbejder med at samle materiale om Wurdulac Mora sammen.  Og han har skrevet en bog om dem. Den bliver brugt i kampen mod Wurdulac Mora.

Jægernes Løfte starter med at Alanna fylder femten år og man fejrer hendes fødselsdag.

Senere fortæller Varujan, at han har arrangeret det sådan Alanna skal giftes, men Alanna kan ikke holde tanken om det arrangerede ægteskab ud. Som der står på s. 59: ”Hun forestiller sig, at hun sidder henne i hjørnet i en støvet lænestol, hvor sædet efterhånden har taget form efter hendes bagdel, og holder et lille barn op til brystet, mens hun med foden skubber til en vugge for at få et andet barn til at sove. Hun har mørke rande under øjnene og et tomt blik”.

Alanna vælger ægteskabet fra, slutter sig til kirken for at jagte Wurdulac Mora og måske få en på opleveren på den måde. Og hævne hendes mors død, som skyldtes Wurdulac Mora.  Alanna vælger også sine adelige privilegier fra, ved at slutte sig til kirken. Alanna bliver sendt ud på en mission og det sparker historien i gang. Og hvordan det går, vil jeg ikke afsløre her.

Bogen starter lidt langsomt op, før handlingen rigtig kommer i gang. Det har den fordel at man bliver introduceret til personerne og den verden de lever i. Vi er i rimelig traditionelt fantasy miljø med et samfund der ligner det feudale samfund til forveksling. Og det er fint nok. Til gengæld spiller magi ikke rigtig nogen rolle i Jægernes Løfte.

Nu er romanen til ældre young adult og til voksne læsere. Men den er lidt usædvanlig (særlig for young adult bøger er mit indtryk) ved at kærlighed og romantik ikke spiller nogen rolle i historien. Tværtimod vælger Alanna kærligheden fra. Det er et træk ved romanen jeg godt kan lide. Og så er der ikke så meget action i bogen.

Men ellers er romanen spændende at læse og personerne er efter min mening levende. Handlingen i romanen kører lige frem, men med enkelte flashbacks.  Sproget er flydende og let forståeligt.  Men sine steder savner man måske flere detaljer om den verden historien foregår i. Det viser sig i, at på s. 21 oplyses der hvem jægere og søgere er (citat: ”Ved du godt, hvad forskellen er på jægerne og søgerne? (…) En jæger er en specialiseret kriger, trænet i at bruge mange forskellige våben, så han kan finde og udrydde Wurdulac Mora. En søger er en slags detektiv og alkymist, i stand til at finde og analysere spor og opsamle viden om bæsterne, så vi kan lære mere om dem og blive bedre til at bekæmpe dem”) Nøjagtig samme oplysning bliver gentaget på s. 34 (citat: ”Korpset blev delt i to grene: jægerne og søgerne. Jægerne trænede i ridderens billede; deres opgave var at nedkæmpe og udslette bæsterne. Søgerne trænede i munkens billede; deres opgave var at finde spor og samle viden om udyrenes styrker og svagheder…”) Her burde forfatteren på s. 34 i stedet for have givet en anden oplysning, om den verden historien foregår i, end den man har fået at vide engang før. Og det er sådan set det eneste kritikpunkt af bogen; at jeg savner mere oplysninger om bogens verden. Men på trods af det, synes jeg at Jægernes Løfte er en ret god bog, som kan anbeales.

Anmeldt af Jóannes á Stykki   

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | 2 kommentarer

Kvinder skriver gys

Udgivet den oktober 15, 2023 af Admin

Kvinder skriver gys
Antologi
2 Feet Entertainment, 221 sider, 2023

Anmeldereksemplar leveret af forlaget.

Jeg kan næsten ikke skjule min begejstring for det lille forlag 2 Feet Entertainment. Flere udgivelser er næsten skræddersyet til min smag. I forordet beskriver Steen Langstrup fra forlaget sit formål med at udgive kvindelige forfattere: at få sat de fantastiske forfattere ind i deres rette plads i litteraturhistorien. Han skriver: ”Gysergenren opstod i 1800-tallet, hvor den voksede ud af den gotiske roman og i høj grad, blev skrevet af kvinder. Alligevel er det ofte de mandlige kolleger, der huskes i dag som gyserklassikere, mens kvinderne mere er gledet i glemmebogen (…) det er skidt for genren når og opfattelsen af genren, når det kvindelige bidrag glemmes”.

Han har tidligere udgivet antologien Døden og kvinden, der samlede noveller af kvindelige forfattere mellem 1830 og 1920, og han beskriver hvordan gysernoveller skrevet af kvinder har et særligt feminint skær og måske et mere afdæmpet gys. Ikke desto mindre gyser jeg lidt i efterårskulden når jeg tænker på flere af novellerne fra både Døden og kvinden og Kvinder skriver gys.

Langstrup fortsætter om formålet med novellesamlingen er, at ”give kvinderne ordet og lade dem vise, hvad gys er for dem. Lad teksterne vise det, lad kvinderne skrive det”. Og det er Kvinder skriver gys, i den grad lykkes med.

Samlingen består af 11 noveller af 11 forskellige forfatter, hvoraf nogle er erfarne og velkendte forfatter og andre vellykket prøver sig af som gyserforfattere. Af ”nye” inden for gyserforfattergenren er Mikala Rosenkilde som jeg kender fra fagbogen Sabelkatte og levende drager – kryptozoologiske mysterier (2023) og Rikke Schubart som jeg primært kender fra hendes spændende akademiske virke og forskning i fantastikgenren på Syddansk Universitet. Begge er sluppet uendeligt godt fra at skrive en gysernovelle og jeg tror faktisk, at Schubarts novelle ”Veninder”, er noget af det mest uhyggelige jeg har læst i flere år. Desuden er der noveller af Gudrun Østergaard, Helene Hindberg og mange flere fantastiske forfattere. Novellerne er meget forskellige, men har alle det ”kvindelige” islæt som Langstrup også beskriver. Og det er kvindehistorier, der relaterer sig til kvinders kroppe og kvinders frygt og kvinders egen verden på en måde jeg ikke læser meget af i gysergenren. Jeg håber kun at Langstrup snart udgiver noget til mig igen.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel

Udgivet i Antologi, Bøger | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Anne-Marie Vedsø Olesen – Vølvens vej 3: Ulvegabet

Udgivet den september 24, 2023 af Admin

Vølvens vej 3: Ulvegabet
Roman af Anne-Marie Vedsø Olesen
Lindhardt og Ringhof 2023
432 sider
Anmelsereksemplar doneret af forlaget

Med Ulvegabet er Anne-Marie Vedsø Olesen nået til tredje bind af planlagte fem i fantasy-serien *Vølvens vej*, som foregår i dansk jernalder iblandet nordisk mytologi, specifikt optakten til Ragnarok, gudernes endeligt, som beskrevet i Den poetiske Edda, som der flittigt bliver citeret fra i Rolf Stavnens oversættelse. Bemærk: Denne anmeldelse indeholder spoilere til de to første bind.

I første bind, Snehild (anmeldt her), bliver vi præsenteret for det lille jernalder-kongerige Sialand og kongebyen Himlinge og hovedpersonen Snehild, som vi følger fra hendes vinterfødsel med jættekvinden Hyrrokin som jordemoder. Snehilds mor Asdis, som er kyndig udi urter, fanger ypperstepræstinden Ragfrids misundelse, og Snehild må som ung teenager flygte midt om vinterens med besked om at krydse floden Tryggveld til jætternes, alfernes og asernes verden, mens Asdis bliver overladt til en grum skæbne. Fjernt fra menneskenes intriger bliver Snehild oplært af Hyrrokin i spådomskunst, mens jættekvindens ulvesønner oplærer hende i kampkunst. Herefter rejser hun tilbage til Himlinge og ankommer til en bryllupsfest, der ender i et blodbad i bedste Game of Thrones-stil (Vedsø-Olesen kalder da også selv handlingen i Sialand for Game of Thrones-delen).

I andet bind, Misteltenen (ikke anmeldt i Himmelskibet), er Snehild blevet den nye, unge konge Aslaks elskerinde og har opnået en status som truer Ragnfrids magt. Kongen taler ligefrem om at udråbe Snehild til vølve; en rolle med langt større status end ypperstepræstinde. Derfor bruger Ragnfrid runemagi til at kaste en forbandelse over Snehild, som gør hende meget syg og med tiden vil slå hende ihjel. Det eneste håb for vores unge elskerinde er at ride bort fra Himlinge i vinterens kulde og opsøge runemesteren Faxe, som kan lære hende selv at fjerne forbandelsen. Dette indebærer en rejse til dødsriget Helheim, hvor Snehild støder på dragen Nidhug, den mistelten-dræbte gud Balder og selveste Hel, dødsrigets hersker. Mens hun er væk, bliver kong Aslak mere og mere paranoid, til stor skade for hele riget, og det tegner sig til et opgør mellem kongens og hans tvillingebror Roald, som nødtvunget går med til at udfordre sin bror til duel om magten – en duel som den tilbagevendte Snehild med gift sørger for at han vinder. Ragnfrid opdager desværre dette og tvinger Roald, nu konge, til at bortvise Snehild.

Det er så optakten til det nyligt udkomne tredje bind. Ulvegabet. Hvor menneskets og gudernes verdener i de to første bind ikke har haft den store indflydelse på hinanden, smelter de mere sammen i dette midterste bind af pentalogien – for ulven Fenris, Lokes søn, har sprængt sin lænke og hærger nu i Sialand. Snehild påtager sig at få Fenris lænket igen og drager til dværgenes underjordiske rige Nidavellir, regeret af fadermorderen Fafner, som vogter nidkært over en forbandet guldskat. Kun dværgenes dygtigste smed kan smede en lænke, som kan binde den mægtige ulv. Fra Nidavellir rejser Snehild gennem ildjætternes rige Muspelheim til Jotunheim, hvor Fenris skal forsøges lænket. Igen, mens Snehild er væk, udvikler flere fejder og intriger sig i og omkring Himlinge, mens Ragnfrid, det nærmeste der er til en gennemgående skurk i serien, søger at styrke sin indflydelse hos kongen. Imens bliver der født en kvinde, som er halvt menneske, halvt alf, og hun skal vise sig at komme til at spille en væsentlig  rolle i intrigerne.

Stederne i bøgerne tager inspiration fra omegnen af Vallø Slot, hvor Vedsø-Olesen bor. Floden Tryggveld er fx baseret på Tryggevælde Å, Himlinge på Himlingøje, og så videre. Man fornemmer dog at landskabet er blæst op i størrelse for at passe til en episk fortælling, så man kan ikke ligefrem serien for historisk fantasy. Vedsø-Olesen har  tydeligvis nærstuderet de nordiske myter og inddrager en mængde elementer derfra, ofte i sin egen fortolkning, om end hovedelementerne er strengt efter bogen, i dette tilfælde den ældre (eller poetiske) Edda. Der er ofte paralleller mellem handlingerne i gudernes verden og menneskenes verdener; for eksempel bliver der i bind 1 bygget  mur om Himlinge samtidig med at der bliver bygget mur om Asgård, og i bind 2, hvor Balders død fylder en del, hvor kongen Aslak bliver dræbt af mistelten-gift. I dette tredje bind er der ingen så tydelige paralleller – i hvert fald som jeg fik øje på – medmindre man medregner forsøgene på at stoppe Fenrisulvens hærgen i både det menneskelige og de magiske riger.

Man fornemmer at forfatteren er meget bevidst om sit sprog, som skifter mellem datid og nutid og fra det nøgternt beskrivende til poetiske højder med lange, florale sætninger når Snehild har syner og i beskrivelserne af de magiske riger, hun færdes i. Dette skærper kontrasten mellem det jordnære Sialand og de mytologiske verdener, der altid ligger inden for kort rækkevidde. Trods de over 400 sider er bogen hurtigt læst, både på grund af det flydende sprog og  de ikke specielt teksttunge sider med mange, korte kapitler. Serien tegner sig til ikke blot at blive Anne-Marie Vedsø Olesens hovedværk, men et at de absolutte hovedværker i dansk fantasy. 

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Prometheus bind 1 & 2

Udgivet den september 23, 2023 af Admin

Prometheus bind 1 & 2
Tegner & forfatter: Christophe Bec
Tegneserie, Forlaget Zoom 2023, 48 sider pr. bind

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Den 22. september 2019 kl. 13:13 går alle verdens ure i stå – nogle af dem eksploderer endda. Man mister også kontakten til en rumfærge over Bermuda-trekanten, og nogle dage senere begynder forsvunde skibe fra tidligere i verdenshistorien at dukke op på havene igen, fra Titanic til forliste tyske u-både fra Anden Verdenskrig. Da urene gik i stå begyndte en rekonstruktion af Antikythera-mekanismen at gå i gang – men det varede kun tre timer, hvorefter de stoppede ure gik i gang igen. I Prometheus bind 1: Atlantis portrætteres disse gådefulde begivenheder via en række spring mellem forskellige steder og figurer i verden, specielt nyhedsfolk på tv-stationer og eksperter, videnskabs- og militærfolk med forbindelse til Kennedy Space Center. Samtidig opsummeres historier fra gammel græsk mytologi om guderne og Prometheus (der gav ilden til menneskene og blev straffet for det). Implikationen er at de gamle guder måske var en slags ondsindede rumvæsner som nu er kommet tilbage… Da rumfærgen på mystisk vis lander igen, er der kun én overlevende fra besætningen…

I Prometheus bind 2: Blue Beam Project står det klart at der sker nye katastrofer kl. 13:13 (universaltid UTC) hver dag. F.eks. begynder alle fly og rumfartøjer på uforklarelig vis at falde ned på jorden. Samtidig dukker der vrag af urgamle ikke-menneskeskabte rumskibe op forskellige steder, både på jorden og på månen. På tv snakker en fyr om en kæmpe sammensværgelsesteori, Blue Beam Project, som har til formål at nedbryde alle tidligere religioner og naturvidenskab, og erstatte dem med en ny religion som kan forene verden… På statsoverhovedernes bonede gulve er det dog de hemmeligholdte rumvæsner som er på alles læber; væsner som lader til at ville straffe menneskene for at forsøge at nå ud i verdensrummet.

Som fortsat ”katastrofefilm” med Prometheus/Ikaros-tema og sci-fi/horror islæt fungerer tegneserien udmærket (bind 2 skal fortsætte i et bind 3). Selvom den nærmest dokumentariske nyhedsstil i bind 1 går lidt langsomt, indfanges man gradvist af spændingen, og vil gerne vide mere om de mystiske og tilsyneladende vrede rumvæsner (hvis de da overhovedet er fra rummet – måske er det en tidligere intelligent art fra Jorden). Begivenhederne er dog så store at der indtil videre ikke rigtig er noget, nogen af menneskene kan gøre; de er blot passive vidner til hvad der foregår. Man kommer ikke ind under huden på nogle af figurerne – det kan godt minde om en tv-serie fyldt med talking heads; især da flere af figurerne tydeligt er tegnet af efter skuespillere (f.eks. Fred Ward; ham der spiller Gus Grissom i filmen Mænd af den rette støbning).

Tegningerne er teknisk set ganske gode; der er styr på både seje fartøjer og den menneskelige anatomi. Selve den sekventielle fortælleteknik er dog mindre imponerende, og lige lovlig konservativ. Man kan ikke påstå at der er meget bevægelse eller dynamik i afbildningen af figurerne, og det hæmmer læserens forsøg på at engagere sig mere i fortællingen. Det skal så siges at denne anmelder er forvænt med amerikanske superhelte-serier, så måske vil læsere med primær kærlighed til europæiske tegneserier have en anderledes holdning. Under alle omstændigheder bliver det spændende at se hvor denne historie udvikler sig hen; vil det hele eksplodere i horror i næste bind, eller fortsætte i det lidt astadige tempo, hvor kortene holdes tæt ind til kroppen? Jeg håber på en eksponentiel spændingskurve, hvor tingene meget snart går op i en spids.

Anmeldt af Tue Sørensen

Udgivet i Science Fiction, Tegneserier | Tagget , | Skriv en kommentar

Simon Christiansen – The Capacity to Serve

Udgivet den september 22, 2023 af Admin

The Capacity to Serve and Other Stories
Novellesamling af Simon Christiansen
SiChris Productions, 68 sider, 2023

Anmeldereksemplar leveret af forfatteren

Pingviner er ikke længere nogle der lever i den vilde natur, men blevet kæledyr som folk nu har i deres hjem. Men tænk nu hvis disse pingviner nu også kunne begynde at hjælpe til, i stedet for bare at vralte rundt. Den tanke fører til udviklingen af tentakler til pingvinerne, eller Pentakler om man vil.

Eller hvad med at vågne en morgen og vækkeuret er gult, hvor det skulle have været rødt. Personen i den novelle må så ringe til sin chef og fortælle at han ikke kommer på arbejde, for han skal hen og indrapporterer denne ”bug”. Chefen har fuld forståelse, da han vågnede var hans seng forsvundet. Det virker til at folk har vænnet sig til at den verden de lever i er fyldt med fejl, desværre er det bureaukratisk tungt at indrapporterer, og man kan blive sendt fra kontor til kontor. Han vælger at prøve at springe køen over, ved selv at prøve at finde det rigtige kontor. Han bliver dog opdaget, og må lade somom han er en anden for ikke at komme i problemer. Men det er netop sådan hans problemer starter.

The Capacity to Serve and Other Stories indeholder 6 noveller der alle bygger på skæve og underholdende ideer som de ovenstående. Bogen indeholder sågar også en kode til et spil der bygger på en af novellerne (jeg har dog ikke prøvet dette spil). Jeg kendte ikke til forfatteren Simon Christiansen inden jeg læste denne bog, men hans bog Power Armor for Poltergeists! skal jeg også have læst, for ideen med at genoplive døde sjæle og placerer dem i militære power armors fortalt i gennem den samme skæve fortællerhjerne der placere tentakler på pingviner, kan næste også kun være en underholdende læsning.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Novellesamling, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Forældrene der blev væk

Udgivet den september 17, 2023 af Admin

Forældrene der blev væk
Af Thomas Knuth-Winterfeldt og Torsten Jacobsen
Character, 2023, 108 sider

Anmeldereksemplar leveret af forlaget

Det er meget passende at denne udgivelse er rene illustrationer uden tekst, da den bl.a. handler om at have mistet nogle at tale med. Et barn lever med illusionen af sin far, en illusion som skabes af en robot der projekterer faderes billede for barnet. Faderen sidder ukontaktbar og er koblet op via hovedtelefoner.

At robotter har overtaget de fleste funktioner understreger ensomheden og isolationen som menneskene føler, og selv ønsket om at ville gøre oprør og bryde ud kan være svært, for hvad er det egentligt der kan gøres oprør imod.

Historien kræver mere end én gennemlæsning, og der er ting i den der endnu ikke er faldt på plads for mig, men det er en bog som fortjener at man bruger god tid på den, og netop går i gennem den flere gange, da hver gennemgang sætter tanker i gang.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Graphic novel | Tagget , , , , | 1 kommentar