Steen Langstrup – Alt det hun ville ønske hun ikke forstod

Udgivet den november 14, 2011 af Admin

Alt det hun ville ønske hun ikke forstod
Roman af Steen Langstrup
2 Feet Entertainment, 2011, 154 sider

Danmark er i finalen, hvilket lægger gaderne øde, alle sidder enten foran fjernsynet eller storskærme. Der er dog folk der er på arbejde rundt omkring, heriblandt Agnes og Belinda. De arbejder på en tankstation, men der er ikke forventning om at der vil kommer særligt mange kunder netop på grund af kampen.

Agnes har medbragt sin computer og sidder og skriver på sit speciale, mens Belinda skriver et hav af SMS’er i håbet om at lokalisere en der ikke ser kampen, som kan underholde hende. Der kommer kun få kunder, heriblandt en bil med to mænd som er meget ubehagelige, da den ene hele tiden går og filmer. Uden de direkte er truende så er det meget grænseoverskridende at han ikke vil holde op med at filme. Bilen med de to mænd kommer tilbage et par gange i løbet af aftenen.

Belindas kæreste Christoffer kigger også kort forbi, men det er mest for at låne penge af Belinda, da han skylder disse penge til nogen som vil have dem nu. Belinda har dog ikke nogen penge han kan få med, og hun vil ikke lade ham tage af kassen. Stemningen bliver mere og mere utryg, da der også bliver flyttet rundt på ting ved standerne, uden at nogen af de to piger ser at der er nogen. Det er dog tydeligt at der er nogen der forsøger at skræmme dem, noget der ender i direkte trusler.

Som læser er man ikke i tvivl om at dette ikke kan ende godt. Ud over at fortælle om en skræmmende stemning der opbygges hos de to piger på tankstationen, så er der også indlagt korte referencer til hvad der sker de to piger senere samme aften. Efterhånden som man læser sig frem i bogen indhenter de to handlingsforløb hinanden og ender i meget voldelige tortur scener.

Bogen er meget beskrivende i sine voldelige scener, og er derfor ikke nogen behagelig læseoplevelse. Den følelse af ubehag man bliver efterladt med, er dog ikke kun pga. de voldelige scener, men er lige så meget fordi Langstrup virkelig formår at skrive meget intenst, der gør at man bliver fanget ind i den skræmmende aften de to piger er en del af. Bogens opbygning gør at man sidder med en følelse af at man hele tiden ved at dette ikke kan ende godt, og at man kan ikke gøre noget for at forhindre det de to piger er på vej til at blive udsat for, men man kan kun læse videre og håbe på, at der vil ske noget der vil ændre det man allerede ved vil ske.

Dette er ikke en gyser hvor ondskaben er i form af et overnaturligt væsen der vil mennesket det ondt, dette er en horrorbog hvor ondskaben ligger i mennesket selv.

I bogens efterord skriver Langstrup at bogen er skrevet ud fra en bestemt tanke, og han håber vi som læsere fanger den. Jeg skal ikke kunne sige om jeg fangede den tanke som han havde. I gennem hele bogen er der hele tiden nogen der optager handlingerne på film, eller der refererer til de overvågningskameraer der sidder på tankstationen. Den tanke jeg sidder tilbage

med, er at når man sidder på nettet og ser filmklip med folk der kommer til skade, og happy slapping, bumfights etc. Så glemmer man, at det er folks smerte man ser, men også at det for nogen bliver en afhængighed, og tingene kan eskalere således der skal mere ekstreme ting til for at man kan få sit ”fix”.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.30

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Fantasy & Science Fiction

Udgivet den november 13, 2011 af Admin

Fantasy & Science Fiction
May/June 2011
July/August 2011

Fantasy & Science Fiction er et magasin i bogform som bliver udgivet en gang hver anden
måned. Det blev oprindeligt udgivet hver måned indtil den amerikanske porto steg. Magasinet er på 250-300 sider hver gang, så det er noget af en mundfuld. Det koster 400 kroner for et abonnement på 2 år.

Magasinet indeholder korte historier fra både fantasy-settings og også science-fiction. Der er også nu og da horror­historier. I hvert nummer er der en enkelt historie som er to-tre gange længere end de andre. I Juli/August-nummeret er det ”The Ants of Flanders” af Robert Reed som indeholder lidt mere end andre historier.

Robert Reed er en forfatter som har haft en større pause på nogle årtier men som nu er
begyndt at skrive igen. De fleste forfattere som skriver i S&SF er dog forfattere som jeg ikke har hørt om før, men ind i mellem dukker der også forfattere op som Ursula Le Guin.

Historierne handler om alt mellem himmel og jord indenfor Fantasy og Science Fiction. Der er historier om hekse, Godzilla, tidsrejser, alfer, stjernekrige, vampyrer, post-apokalytisk… you name it.

Ind imellem er der så tegneserier på et enkelt billede som skulle være humoristiske. Jeg har dog aldrig grint af dem.

Endvidere er der bog- og film­anmeldelser, hvilket er et godt asset for magasinet. Det er navne som Charles De Lint som anmelder produkterne. Der er også artikler om science, men det er dog ikke så tit.

Jeg er mest til fantasy, da jeg er rollespiller, men kan også godt lide science fiction. Det gode ved magasinerne er at man kan få historier om mange forskellige ting. Der er meget diversitet. Deres korte form passer godt til at læse i toget/bussen frem og tilbage på arbejde.

Der er ikke så mange reklamer i magasinerne, så man får virkeligt noget for pengene. Et enkelt magasin kan godt tage et godt stykke tid at læse, så det rækker i lang tid.

Historierne er typisk af god kvalitet, men der er også historier som er svære at forstå. Typisk foregår en historie i forfatterens univers, hvor han/hun også har skrevet talrige andre historier. Forståelse kan kræve at man læser mere af forfatteren.

Jeg vil give dem et 7-8 ud af 10, for jeg syntes egentligt at det er gode udgivelser. Man glæder sig til at få det med posten fra USA.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet nr.30

Udgivet i Antologi, Fantasy, Magasiner, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Fantasy & Science Fiction

Udgivet den november 12, 2011 af Admin

Fantasy & Science Fiction
November/december 2010, 258 sider
Januar/februar 2011, 258 sider
Marts/april 2011, 258 sider

 De trykte medier er under pres, og det gælder også de tre store novellemagasiner Analog,
Asimov’s og Fantasy & Science Fiction.

Sidstnævnte gik i foråret 2009 over til kun at udkomme hver anden måned, men fordoblede antallet af sider, så formatet nu mere minder om en paperback end et magasin. Med 11-12 noveller af varierende længde i hvert nummer er der masser af læsestof, hvilket samtidig er forklaringen på, at denne anmeldelse kommer med en vis forsinkelse.

Jeg skylder også at nævne, at jeg har overtaget disse tre numre fra Jeppe Larsen, som har abonneret på F&SF og tidligere har anmeldt bladet i Himmelskibet.

Mit eget udgangspunkt er, at jeg læser masser af noveller inden for de fantastiske genrer, men det foregår primært på nettet, hvor man kan finde masser af gratis fiktion af høj kvalitet på sider som Clarkesworld (Hugo-vinder for bedste semiprozine i 2010 og 2011), Subterranean, Tor.com, Lightspeed, Fantasy Magazine, Strange Horizons m.fl. Så da muligheden bød sig for at prøve et af de tre store papirmagasiner slog jeg til.

På forhånd var mit indtryk, at magasiner som F&SF indeholdt noveller af mere traditionel karakter, mens det er i online-magasinerne, at man finder mange af de nyere forfattere, som eksperimenterer mere med genrerne.

Det er selvfølgelig meget sort/hvidt sat op, men omvendt føler jeg, at de tre numre af F&SF, som jeg har læst, til dels bekræftede mine fordomme. Der var masser af gode fortællinger, men kun få som var virkelig fremragende, og en hel del som var hurtigt glemt igen. Generelt savnede jeg også flere noveller, som blandede genrerne, når nu magasinet hedder Fantasy & Science Fiction.

Her følger højdepunkterne:

Nov/dec: Bedst af alle i de tre numre var Robert Reeds ”Dead Man’s Run,” der er noget så usædvanligt som en nærfremtidshistorie om løb. Den er samtidig en krimi om en gruppe løbere, der forsøger at opklare mordet på en af deres bekendte. Science fiction-vinklen består i, at han stadig er til stede blandt dem i virtuel form og konstant holder dem til ilden med deres træning og efterforskningen af sit eget mord. En spændende historie med gode personbeskrivelser og en tilpas overraskende slutning.

”Crumbs” af Michaela Roessner er en moderne og vellykket opdatering af ”Hans og Grete” set fra heksens synspunkt, mens Alexandra Duncans fine ”Swamp City Lament” handler om datteren af en konkubine, hvis fremtid pludselig står over for en forandring, da dronningen dør. Umiddelbart ligner den en fantasy-fortælling, men viser sig at foregå i fremtiden efter en klimakatastrofe. Som sådan passer den perfekt til F&SF.

Jan/feb: Tre meget forskellige science fiction-noveller skiller sig ud i dette nummer.

”Canterbury Hollow” af Chris Lawson foregår på en planet, hvor solen er så kraftig, at den har tvunget befolkningen under jorden. Her er der dog begrænset plads, så via lodtrækning udvælges en række personer til at dø. Novellen følger en mand og en kvinde, som mødes tilfældigt efter at være blevet trukket ud og beslutter sig for at tilbringe den sidste tid sammen. Det fascinerende i historien er beskrivelsen af et samfund, hvor folk har accepteret, at deres liv kan ende på denne måde.

Veteranen Kate Wilhelms ”The Bird Cage” handler også om en mand og en kvinde, der bringes sammen af tilfældigheder, men her skyldes det en bizar bi-effekt af et eksperiment, der har til formål at forlænge en dødeligt syg millionærs liv. En forsøgsperson køles ned, mens han sover, og i sin drømmetilstand formår han uden at vide det at påvirke personer i sin omgangskreds, deriblandt sin bror og en pige fra sin barndom.

Endelig leverer Richard A. Lupoff en smart tidsrejsehistorie med ”12:02 P.M.,” der er en fortsættelse til ”12:01 P.M.” fra 1973, men sagtens kan læses uafhængigt af denne.

Mar/apr: Det svageste af de tre numre indeholder en rørende novelle af Ken Liu, ”The Paper Menagerie,” om en kvinde fra Hongkong, der bliver gift med en amerikansk mand gennem et bureau. Fortælleren er deres søn, som skammer sig over moderens manglende evne til at blive integreret i sit nye land og fornægter den kinesiske del af sig selv.

Det fantastiske element i historien består i, at moderen kan få origami-figurer til at blive levende, men i bund og grund kan den del sagtens pilles ud.

Mest interessant er dog Kali Wallaces ”Botanical Exercises for Curious Girls,” som tilmed er hendes første offentliggjorte novelle. Umiddelbart lader den til at udspille sig på en pigeskole, men det går snart op for læseren, at noget ikke helt er, som det bør være.

Der er kun en enkelt pige, som til gengæld har masser af oppassere og virker som om, hun lider af en mystisk sygdom. Hun har heller aldrig set sit eget spejlbillede og undersøges af en professor, og inden længe tager historien en drejning i retning af science fiction.

Igen et eksempel på en novelle, som F&SF burde rumme flere af.

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.30

Udgivet i Antologi, Fantasy, Magasiner, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Bag Adonais Spejl

Udgivet den november 11, 2011 af Admin

Bag Adonais Spejl
Antologi redigeret af Nikolaj Højberg
Kandor, 2011, 410 sider

Bag Adonais Spejl samler femten noveller af danske forfattere, og mens den beskriver sig selv som fantasy, er nogle af novellerne rendyrket science fiction, mens andre stikker over i magisk realisme. I det hele taget spænder antologien virkeligt bredt, og den giver et interessant indblik i, hvor meget forskelligartet fantastisk litteratur, der bliver skrevet i Danmark, og hvor forskellige mennesker, der skriver den.

Det må dog nævnes, at antologien ligeledes spænder meget vidt, hvad kvaliteten af novellerne angår. Der er et par rædderlige historier i den, og det kan undre, at redaktionen ikke har valgt at afvise en eller to af dem. Desuden ville man have gjort forfatterne en tjeneste ved at læse betydeligt bedre korrektur. Der slipper et par pinlige sprogblomster igennem et par steder, og det er synd – for forfatterne, for læseren og for antologien. For der er faktisk også nogle rigtig fine historier i Bag Adonais Spejl.

De absolutte perler er Majbrit Høyrups ”Smeden i Moelbæk” og Lars Ahns Pedersens ”Skjoldmøer”, og det er værd at opstøve antologien bare for de to noveller.

”Skjoldmøer ”er en aldeles ufantastisk fantasyhistorie, karakterdrevet, rørende, og spændt som en duelscene i en spaghetti-western, om to krigerkvinder der prøver at leve med alt det, de har gjort og med frygten for en dag at blive indhentet af hævnen.

”Smeden i Moelbæk” er en sær, smuk, og elegant skrevet historie, der bevæger sig mellem det århusianske gourmetmiljø og et land af sindige kæmper, skjult på den anden side af de jyske skove.

Andre bidrag, der er værd at nævne, er Jonas Wilmanns science fiction-historie ”Mørke” om et land, hvor kun positivitet er tilladt, Ditte Hennilds grumme ”Til sidste dråbe”, Thomas Strømsholts bogkærlige ”Bibliofylakes”, hvor et rumvæsen hjemsøger verdens bogsamlinger, Sari Arents fint plottede ”Rendestenstoner”, og den dybt mærkelige og let skræmmende Modlys af Emil Blichfeldt.

Anmeldt af Anne Vinkel Hansen i Himmelskibet nr.30

Udgivet i Antologi, Bøger, Fantasy | Tagget , , , , | 2 kommentarer

The Best Horror of the Year Vol. 3

Udgivet den november 10, 2011 af Admin

The Best Horror of the Year Vol. 3
Antologi redigeret af Ellen Datlow
Night Shade Books 2011, 361 s.

 Hvad sker der den dag, hvor zombierne har udryddet menneskeheden, og der kun er dem selv tilbage? Hvad skal de så leve af? Det er udgangspunktet for Karina Sumner-Smiths “When the Zombies Win,” som med sine kun to-en-halv side er den korteste, men også en af de bedste noveller i The Best Horror of the Year Vol. 3.

Vol. 2 (anmeldt i Himmelskibet nr. 26) var i min optik en suveræn antologi med et uhørt højt bundniveau og ingen deciderede svipsere. I den henseende kan vol. 3 næsten kun skuffe, og denne udgave er da også mere på niveau med vol. 1 (anmeldt i Himmelskibet nr. 23).

 Det er dog langt fra nogen dårlig antologi, og der er stadig tale om de bedste horror-noveller fra 2010, udvalgt af Ellen Datlow – en af de mest erfarne og respekterede redaktører inden for genren.

Denne gang har 20 noveller og et enkelt digt fundet nåde for hendes blik, og generelt er der tale om en udmærket samling med mange gode indslag, men ingen af dem når for alvor de højder, som historierne fra 2009 gjorde.

Et af højdepunkterne i vol. 2 var John Langans “Technicolor,” der var en art dekonstruktion af Poes “The Masque of the Red Death.” I “The Revel” forsøger han at gøre lidt det samme med varulvegenren, men selv om resultatet er vellykket, er det ikke helt så overraskende og elegant udført. Langan har faktisk hele to historier med og cementerer med “City of the Dog” sin position som et af de lovende, nye navne på horror-scenen.

Samme status har Laird Barron opnået, men jeg må indrømme, at hans “–30–” var en af de noveller, jeg brød mig allermindst om. Udover at være antologiens længste er den skrevet på en irriterende måde, der gør det svært at følge med i den kryptiske dialog.

Hvis man skal forsøge at fremdrage tendenser i horror-genren ud fra The Best Horror of the Year Vol. 3, så er det, at der er flere fortællinger om verdens undergang. Zombier spiller også en hovedrolle i Norman Partridges “Lesser Demons” og i Catherynne M. Valentes “The Days of Flaming Motorcycles,” og mens den første er en blodig actionwestern, er den anden fortalt gennem en ung pige, som noget desillusioneret konstaterer, at hendes liv ikke har ændret sig det store, selv om zombierne har overtaget hendes by.

I “At Night, When the Demons Come” af Ray Cluley er det kvindelige dæmoner, som plager menneskeheden, men det mest uhyggelige er, at det har skabt en verden, hvor alle kvinder bliver forfulgt.

Sidste eksempel er Tanith Lees “Black and White Sky,” hvor skader dukker op i stort antal og får verden til at gå i stå a la “Fuglene.”

Derudover byder antologien blandt meget andet på morderiske nonner (Joe R. Lansdales “The Folding Man”), piger der torturerer feer (M. Rickerts “Was She Wicked? Was She Good?”) og historien om en bizar arv (Reggie Olivers “Mr. Pignsy”), så der burde være noget for enhver smag.

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.30

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror | Tagget , , | Skriv en kommentar

Janus Vinther – Lav gyserfilm med special effects

Udgivet den november 9, 2011 af Admin

Lav gyserfilm med special effects
Af Janus Vinther
Forlaget GeGe
Med dvd
Pris 207,50 kr på forlagets hjemmeside

Janus Vinther har skrevet en bog om special effects i filmarbejde. Bogen er inspireret af hans
arbejde med en dansk zombiefilm og indeholder en lang række anvisninger på, hvordan man sminker til zombier/sår mv. med udgangspunkt i to film. Den første er en kortfilm, Mumiehånden, der er vedlagt to eksempler på DVD’en og den anden er fra den danske zombiefilm Opstandelsen. Lav Gyserfilm er et
oplagt indkøb for fritidsklubber, skoler og amatører, der vil i gang med at filme.
Bogen indeholder først en gennemgang af filmarbejdet og derefter en lang række eksempler på konkrete sminkninger. Bogen er illustreret med en række fotos og tegninger, der viser hvordan arbejdet kan gribes an.
De nødvendige overvejelser ved en filmindspilning gennemgås ultrakort, eksempelvis bruges der fire sider på ‘Fra ide til manus’ om at skrive manuskriptet, hvor man bliver præsenteret for nogle af ordene i aktantmodellen, men selve modellens brugbarhed forklares ikke. Jeg er ret sikker på, at hvis man ikke i forvejen har en ide om, hvordan man skriver et filmanuskript, så hjælper disse fire
sider ikke, og har man en ide om det, så hjælper de heller ikke. Her ville det være mere givtigt, at bogen fokuserede på det, der er dens hovedidé, og så henviste til andre, der kan hjælpe med manuskriptet, f.eks. på nettet. En ting, der taler for forfatterens tilgang, er, at meget af den slags information udelukkende findes på engelsk og der gives her en mulighed for at læse det på dansk og samlet på et sted.
De andre afsnit, der ikke omhandler special effects er tilsvarende meget korte. De par sider, der er om videoredigering er knyttet tæt til konkrete produkter, i nogle tilfælde så tæt, at det er angivet, hvordan man installerer et produkt – så detaljeret at der står hvornår man skal trykke Next. Dette er eksemplet med DVD-brændingen af den færdige film, hvor det er angivet, hvordan man skal
installere Nero 6.3. Jeg vil mene, at den slags bør lægges uden for en bog af denne type, og at man her skulle koncentrere sig om de mere overordnede linier. Man risikerer ellers at stå med en bog, der meget hurtigt er forældet, og som ikke er brugbar efter de første ti minutter.
Der er dog en række gode råd om, hvordan man arbejder – f.eks. at man skal huske at registrere alle klip, da den efterfølgende redigering ellers vil være helt umuligt. Disse ting er utroligt hjælpsomme, og jeg håber ikke, at de drukner i de mere teknisk/konkrete forslag.
Bogens kød og blod (så at sige) er special effects, og her er der langt mere at hente. Der er omkring 40 sider med effekter. Jeg har ikke prøvet anvisningerne, men de virker brugbare og er velillustrerede.
En enkelt kan stå som eksempel for dem alle. Den første er hvordan man får blod til at sprøjte fra et bidsår på halsen. Det består af en materialeliste (bagest i bogen er der en oversigt over indkøb), en arbejdsplan, så man hurtigt kan overskue opgaven og derefter en detaljeret gennemgang af, hvordan man får blodet til at flyde.
Det er tydeligt, at eksemplerne bygger på reel erfaring – hvilket de bloddryppende billeder også antyder (*host*, måske er antyde ikke helt det rigtige ord, når man ser rigtigt på billedet af det stakkels blodbestænkede barn). Der er et diagram til selve blodslangen, og en meget grundig forklaring på, hvordan man med latex opnår den helt rigtige hud/kødstrimmeleffekt.
De andre effekter er mindst lige så veldokumenterede, og jeg tror, at man kan komme langt med bogen som inspirationskilde, hvis man skal i gang med at filme.
Effekterne spænder fra sprøjtende blod, afrevne arme, zombiekys, flasker i hovedet og smadrede øjne og kranier mv. Derudover er der en gennemgang af rekvisitter fra spidning, blodposer, økser og hul ind til hjernen, osv.
Sidst, men ikke mindst, er der vedlagt en DVD med eksempler på manuskripter og andre værdifulde hjælpemidler, samt klip fra Opstandelsen og to versioner af Mumiehånden. Ikke så ringe.
Hvis man vil have flere hints til at lave film, så kan man også se på eksempelvis
www.indymogul.com
Anmeldt af Jesper Rugard i Himmelskibet nr.30

Udgivet i Bøger, Faglitteratur, Horror | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Himmelskibet 30

Udgivet den oktober 1, 2011 af Admin

himmelskibet-30Efterår 2011
60 sider. 50kr
Forsideillustration af Henrik Pasgaard
Forsidegrafik af Michael Bernth
Redaktør: Thomas Winther

Download på:
http://himmelskibet.dk/anmelderblog?download=6980

Indhold
Stuegang i april – Novelle af Mikkel Harris Carlsen
Hva’ fan’ er planetary romance? – Artikel af Klaus Æ. Mogensen
Lighuset – Novelle af Nadia Kebaier
Teddy B Jørgensen: Kedelig aften – Tegneserie af Henrik Pasgaard

Anmeldelser
Film:

Musik

Bog- og magasinanmeldelser:

Tegneserier:

Nyt om Fantastik – Ved Klaus Æ. Mogensen
Ismånens rædsler, 2. del – føljeton af Martin Schjönning
Dagens auktion – Tegneserie stribe af Preben Pedersen og Thomas Winther
Captain America versus Captain America – Af Rasmus Wichmann
ISF-tegneserier: 3 DC helte-teams i en nøddeskal – Af Rasmus Wichmann
Nyt fantastik på dansk – af Janus Andersen
Vampirella fancomic – Af Patrick Leis

Udgivet i Himmelskibet | Tagget | Skriv en kommentar

Comic Party

Udgivet den september 27, 2011 af Admin

Comic Party 1-3
Tegneseriehæfter
Alpha Entertainment 2010-11
162 sider pr. nummer
50 kr. pr. nummer

Comic Party er et nyt dansk serie­hæfte med hovedsageligt fortsatte tegneserier. Indholdet er en blanding af vestlige og japanske tegneserier, og et unikt træk er at de vestlige serier skal læses fra venstre fra højre, mens de japanske, i den anden ende af bladet, skal læses fra højre mod venstre, sådan som vi kender det fra mange manga-bøger. Det betyder også at hvert nummer har to forsider, en tegnet i vestlig stil og en tegnet i manga-stil, begge med billeder af bladets maskot, en blå-grønhåret pige med hvid bluse, gult tørklæde og kasket. De fleste serier er sort-hvide, men enkelte er flot trykt i farver.
De vestlige (hovedsageligt amerikanske) tegneserier udgør omkring to tredjedele af bladet, men da flere af dem er i mere eller mindre manga-inspireret stil, er der nok at hente for manga-fans. To af de fortsatte serier er gamle kendinge for mig og vil være det for mange internationalt orienterede tegneseriefans: Stan Sakais Usagi Yojimbo og Kaja & Phil Foglios Girl Genius.
Usagi Yojimbo foregår i Shogun-tidens Japan, og titelfiguren er en omvandrende ronin (herreløs samurai), som i løbet af sine eventyr kommer til at kæmpe mod dæmoner, landevejsrøvere og intrigerende herremænd. Seriens personer er antropomorfe dyr, fx er Usagi en kanin (usagi er det japanske ord for kanin). På trods af dette ‘furry’-look er historierne mere seriøse og stemningsfulde end de er humoristiske. Man kan også lære en del om skik og brug i middelalderens Japan. De tidlige historier, som er med i de tre anmeldte numre, er afsluttede ‘noveller’, men senere får serien et mere episk forløb og regnes (med rette, hvis man spørger mig) som en af de bedre amerikanske indie-serier.
Girl Genius vil være kendt af de fleste der læser tegneserier på nettet. Phil Foglio har en længere tegneseriekarriere bag sig, fra spalten What’s Up i gamle numre af rollespilsbladet Dragon Magazine over serier som MythAdventures, Buck Godot og XXXenophile, men Girl Genius (der er blevet belønnet med bl.a. en Hugo-pris) er hans hovedværk, lavet sammen med hustruen Kaja. Serien er udpræget steampunk og foregår i et alternativt Europa regeret af ‘gnister’, som er folk med en næsten magisk evne til at lave teknologiske vidundere, især af den dampdrevne variant. Hovedpersonen Agatha finder ud af at hun er sådan en ‘gnist’ og bliver blandet ind i et større spil om magt og intriger mens hun prøvr at overleve længe nok til at finde ud af de hemmeligheder, som er blevet holdt skjult for hende hele hendes liv. Serien byder på en blanding af humor og spænding i et detaljeret univers med mange krinkelkroge.
En tredje fortsat serie er Ursula Vernons Digger. Titelpersonen er en vombat, der under gravning af en tunnel på magisk vis bliver transporteret til et andet sted i verden hvor han støder på sære personager og farlige situationer. Serien er tegnet i en markant sort-hvid stil, der minder om (og måske er) scraper­board-teknik. Ud fra de tre episoder, der til nu er bragt, er det svært at bedømme hvordan historien videre vil udvikle sig.
Den vestlige ende har også to korte, humoristiske serier i farve. Faux Pas er en serie i avisstribeformat om nogle dyr på en gård, mens Lou er helsidesvitser om en tweenager der bor sammen med sin unge mor. Begge er mildt morsomme og et okay fyld mellem de fortsatte serier.
I første nummer er der to korte (og ikke særlig gode) manga-inspirerede historier i den vestlige del, men fra andet nummer bliver de afløst af Comic Partys eneste danske bidrag, den fortsatte serie Wasp & Lockbell af Maria Simone Bückert. Serien foregår i et let steampunket univers og handler om den noget klodsede kvindelig skattejæger Asta alias Wasp, der får hjælp af den talende og tænkende computer Lockbell. Serien er tegnet i en noget skitseagtig manga-stil og er fuld af manga-attituder i historien. Wasp & Lockbell har potentiale til at blive en ganske hæderlig humoristisk eventyrserie, men virker endnu noget amatøragtig.
Den japanske ende har tre serier. Først er den ekstremt fjollede og noget rodede Prinsessen fra Oedo City af Kurado Akira om en elskovssyg samurai-prinsesse i nutidens Japan. Jeg må nok erkende at jeg ikke er i målgruppen for denne serie, men det kan være at teenagepiger vil finde den meget munter. Kylie Fujizawas Lost Heaven handler om teenagedrengen Tetuya, som bor sammen med sin -årige adoptivsøster Alice og en yngre mand, Ryoto, som viser sig at være en dæmonjagende præst. Dæmonjageri er et yndet emne i manga, og til nu er der ikke noget der fremhæver denne serie ud over gennemsnittet. Fra nummer 2 er der også Lost & Found af Yamazaki Urita, en serie om et noget specielt hittegodskontor, som tager sig af en mystisk pige, som bliver forfulgt af nogle skumle typer. Universet er sen-1800-tals-agtigt med antydninger af fantastiske elementer. Umiddelbart virker denne serie bedre tegnet og fortalt end de to andre (skønt tegnestilen er en smule skitseagtig), og den ser også ud til at have et større potentiale.
Manga-serierne virker generelt ringere end de amerikanske serier, og man kan undre sig over at redaktørerne ikke har valgt nogle mere kendte serier, der endnu ikke er kommet på dansk, såsom Fullmetal Alchemist, Chobits eller Nausicäa of the Valley of Wind – men måske har disse været for dyre.
Serierne er generelt okay oversat, men er ikke fri for småfejl og enkelte uheldige oversættelser, som når “sour grapes” bliver oversat til “sure druer” isf. “sure rønnebær”.
Ud over tegneserierne byder Comic Party også på anmeldelser, nyheder og korte artikler. Overordnet set byder bladet på en hel del, og prisen er ikke overvældende, mængden af indhold taget i betragtning. Man kan dog frygte at tiden er løbet fra denne type tegneseriehæfte, især fordi internettet byder på så meget mere (dog mest på engelsk).
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.29

Udgivet i Manga, Tegneserier | Tagget , | Skriv en kommentar

Adam O. – Ruiner

Udgivet den september 26, 2011 af Admin

Ruiner
Tegneseriealbum af Adam O.
Fahrenheit, 2011
48 sider, 129,50 kr.

En ung, punket fyr vandrer rundt i de overgroede ruiner af København i en nær fremtid. Samtidig fortæller hovedpersonen i tekstkasser historien om hvordan det endte så galt efter et tiår med stigende terroristforskrækkelse, overvågning og politisk højredrejning. Det er kort fortalt hvad Adam O.’s debutalbum Ruiner handler om.
Det bærende i albummet er de stemningsfulde og flot farvelagte tegninger af København, der er forfaldet og ved at blive overtaget af naturen. Velkendte steder i byen er forvandlet af planternes og dyrenes indtog til et på én gang trist og smukt sted. Der er nogle visuelle vittigheder, som fx en stork som har bygget rede i Storkespringvandet, men ellers er der ikke meget sjov over historien, som er en dyster historie om hvor galt det kan gå hvis vi sælger ud af vores og vores medborgeres frihed for at opnå tryghed. Som Benjamin Franklin sagde: “De som vil bytte frihed for sikkerhed fortjener ingen af delene.” Sådan går det også i denne fremtidsvision: I takt med den ene yderliggående ‘tryghedspakke’ efter den anden bliver indført, bliver sikkerheden stadigt forværret indtil “Game Over” indtræffer i 2022. Lige præcis hvad dette er, vil jeg ikke afsløre, blot sige at det er den mindst troværdige del af denne fremtidsfortælling. Forfatteren har tilsyneladende haft for travlt med at få verden til at gå under til at ville beskrive et langsommere, mere sandsynligt undergangsscenarie.
Adam O. benytter sig af en fortælleteknik, som tegneseriemediet er særligt godt egnet til, nemlig at fortælle parallelle historier i tekst og billede. Derved undgår han at undergangsfortællingen bliver en lang og kedelig eksposition, især fordi tekst og billede ofte spiller sammen og komplementerer hinanden.
Ruiner er næppe et album der kommer til at stå som en milepæl i historien over danske tegneserier, men det er en ganske flot debut, og fortællingen kan ses som et diskussionsindlæg i tidens undertiden skingre politiske debat om udlændinge, terror, sikkerhed og ensidig ‘ytringsfrihed’.
Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.29

Udgivet i Tegneserier | Tagget , , , | Skriv en kommentar

The Brutal Blade of Bruno the Bandit

Udgivet den september 25, 2011 af Admin

The Brutal Blade of Bruno the Bandit #1
Avisstribe af Ian McDonald (forfatter + tegner)
AIM Comics 2010 (Canada)
74 sider, sort-hvid

Bruno er én af de sjældne striber der konsekvent har formået at kombinere fortsatte historier, konstant udvikling af karaktererne OG en ‘punchline’ for hver fire billeder.
Det er ærefrygtindgydende godt arbejde, og jeg vil ikke tøve med at kalde den for det nye årtusinds Doonesbury – bare som en web-tegneserie.
Og nu bliver den endelig udgivet (der har dog tidligere været udsendt ret dyre samlebind fra forlaget Plan Nine), med covers tegnet af den halv-legendariske Ernie Chan (Marvels The Savage Sword of Conan!) og med masser af bonusillustrationer af nye tegnere. Det gør også tegneserien til en god introduktion til web-tegneserier og det canadiske marked.
Bruno begyndte som en parodi på Conan, sat i en middelalderlig verden der ikke desto mindre er fyldt med moderne opfindelser. Den følger den flotte, men uduelige skurk Bruno og hans håndlanger, dragen Fiona, der er langt kløgtigere end sin chef, men som har en tendens til at tage impulsive, skæbnesvangre beslutninger. Efterhånden blev universet dog så udbygget at parodi-elementet gled i baggrunden, alt imedens den i lange perioder har fungeret som politisk satire, der nok var på sit højeste under Irak-krigen.
Persongalleriet er ret så kolossalt, men universets mest ikoniske elementer inkluderer som sagt en tilfældig brug af moderne teknologi, vampyrer der lever af berømmelse (fame vampires), som der efterhånden er blevet bygget en hel mytologi op omkring – og endelig blev der et stykke inde i historierne fastslået et princip om at universet konstant skal være i bevægelse.
Bruno begyndte som en simpel forbryder, men uden at afsløre for meget, så er han ikke blot blevet gift undervejs, men var også konge i flere år indtil hans egen ufattelige inkompetence fik ham styrtet igen. McDonald satte efterfølgende en stopper for bekymringerne om en tilbagevenden til status quo ved efterfølgende at lade ham styre et forbryderimperium fra fængslet.
Den bedste historie, som undertegnede lærte at kende serien igennem, da den blev trykt i den ligeledes glimrende tegneserie Knights of the Dinner Table, er ”Dice”, der handler om at rigets konge får hele befolkningen gjort afhængige af rollespil, så de ikke bruger tiden på at slå hinanden ihjel.
Desværre er tegneserien endt i en lidt retningsløs sidehistorie, der tydeligvis kun var til for at ‘stalle’ hovedplottet, medens McDonald fandt ud af hvad hans episke ‘Robert Jordan’ af et plot skulle ende med. Det er trist, men det er til at leve med, når der er så mange års gode historier at læse.
Det er uden tvivl princippet om konstant bevægelser der gør tegneserien så god som den er, men det er sværere at forklare hvad der er interessant ved Bruno som karakter. Han er stupid og skurkagtig, og på bunden har han ikke et hjerte af guld. Måske er det dét at han ikke er en superskurk, men bare vil være rig. Måske er det i virkeligheden bare tilfredsstillende at se det gå galt for ham igen og igen. Det er nok mest den glimrende dynamik i mellem de mange karakterer der gør det – og historierne har også et vist præg af uskyld, da ingen i dette univers er hverken farlige eller kompetente.
Under alle omstændigheder kan jeg næsten ikke lægge nok tryk på at Bruno er et must for alle der elsker humoristiske striber.
Læs de gamle striber på: Brunothebandit.com.
Findes som blad eller PDF på Aimcomics.blogspot.com
Anmeldt af Rasmus Wichmann i Himmelskibet nr.29

Udgivet i Tegneserier | Tagget , | 1 kommentar