Castle Freak

Castle Freak
Film, 1995
Instruktør: Stuart Gordon
Medvirkende: Jeffrey Combs, Barbara Crampton mfl.
DVD fra Another World Entertainment

Stuart Gordon har efterhånden en del H.P. Lovecraft filmatiseringer bag sig (bl.a. Re-Animator, From Beyond). Fælles for dem alle er, at de har en god mængde splat, og selvom der er en del referencer til novellerne, så er der mere Gordon over filmene end der er Lovecraft. Der er dog heller ikke særlig mange af Lovecrafts historier, der direkte vil gøre sig godt på film, så det vil altid være nødvendigt at tilpasse historien til filmmediet. Noget andet, der også oftest gør sig gældende, er at novellerne ofte er så korte, at der ikke vil være stof til en hel film i dem. Dette gør sig også gældende for novellen ”The Outsider”, som er den Castle Freak bygger på. I novellen møder vi en person, der sniger sig rundt i et gammelt slot, og ikke er i kontakt med andre, for så til slut at finde ud af at han bestemt heller ikke er som andre.

I filmen møder vi to kendinge fra Gordons film nemlig Jeffrey Combs og Barbara Crampton (der også begge var med i Re-Animator og From Beyond). I Castle Freak spiller de et ægtepar i et knirkende ægteskab. Han har arvet et gammelt slot fra noget fjern familie, og har nu taget sin kone og blinde datter med til slottet. Grunden til det knirkede ægteskab er en trafikulykke, der skyldes Reillys (Jeffrey Combs) spritkørsel, noget hverken konen eller han selv kan tilgive, da parrets søn omkom herunder. De er taget til slottet som en ferie, men også for at få det solgt, da de ikke lige står for, at flytte ind på et middelalder-slot i Italien.

Gamle slotte har dog altid hemmeligheder, og således også dette. I katakomberne derunder holdes et misfoster af en skabning indespærret og gemt væk. Han har været underkuet i mange år, men nu da den tidligere ejer er død, er det lykkedes for skabningen at undslippe sit fængsel. Han bevæger sig nu rundt i slottet om natten, og kommer bl.a. i kontakt med den blinde datter. Det at hun er blind og ikke (i starten) reagerer negativt mod skabningen redder hendes liv, mens andre der krydser dets vej ikke er så heldige. En af de uheldige er landsbyens prostituerede, hvilket giver Reilly et gevaldig problem da han havde bragt hende til slottet, og havde været sammen med hende inden mordet. Han ender nu ikke kun med at måtte forsøge at beskytte sin famille, han bliver også anklaget for mordet.

Filmen har ikke meget med novellen at gøre, så man skal mere være til Gordon og Combs end til Lovecraft for at være målgruppen. Er man til film af/med de to herrer så er den derimod bestemt værd at se. Det kan godt være at Combs ikke kan spille mange forskellige roller, men den han kan gør han godt, om det så er som Re-animatoren Herberth West, som H.P. Lovecraft (I Necronomicon) eller som Edgar Allan Poe (The Black Cat), eller her som John Reilly så gør han det godt og altid værd at se.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.26

Udgivet i Film, Horror | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Douglas Wolk: Reading Comics And What They Mean – How Graphic Novels Work

Reading Comics And What They Mean – How Graphic Novels Work
Bog af Douglas Wolk, Da Capo Press 2007, 416 s.

Det er ellers et stykke tid siden jeg rigtigt har læst noget seriøs litteratur, der ser videnskabeligt på tegneserien som medie. Faktisk så begrænser det sig vist til et par stykker der blev udgivet på dansk i slut-’70erne eller start-’80erne. [Jeg kan på anmelderens forespørgsel oplyse at det drejer sig om Horst Schröders Fremtiden i tegneserier (Carlsen Comics, 1982) og Laigaard og Poulsens Personskildring i tegneserier (Stavnsager, 1984). -Red.] Der findes sikkert en del – en af de vigtigste er nok Scott McClouds Understanding Comics: The Invisible Art (1993) – på dansk Tegneserier – fornøjelse, fremstilling, forståelse (Gyldendal, 1994) – men i forbindelse med noget research på en andet indlæg til dette blad, så faldt jeg over denne nyudgivne bog (2007), og den gjorde mig ærligt talt så nysgerrig at jeg købte den. Grunden til min interesse er, at denne bog nærmest udelukkende fokuserer på amerikanske tegneserier og primært på dem som er udgivet som såkaldte ”graphic novels” dvs. enten mere eller mindre selvpublicerede færdige værker eller samlinger af DC/Marvel historier med en rimelig fortløbende handling og en afslutning, der sælges i noget der minder om bogform. Nærværende bog er righoldigt illustreret med over 100 eksempler fra de udvalgte værker og det er tydeligt, at Douglas Wolk brænder for emnet, som han da også lever af som tegneserieanmelder på New York Times, Salon, Rolling Stone, m.fl.

Wolk bruger de første 135 sider på at fortælle lidt om tegneseriens historie med fokus på USA, indflydelsen fra forlagene, betydningen af indførelsen af Comics Code, der indførte censur og det efterfølgende brud med samme censur, en diskussion af forskellige definitioner på tegneserier, forskelle og ligheder med film, positive og negative aspekter af samlere, betydningen af ”stil” og auteurens (her hovedforfatter og/eller tegner) vigtighed for den gode tegneserie. Han kommer sågar ind på Immanuel Kants Kritik Af Æstetisk Bedømmelse, men det er heldigvis stadig underholdende læsning…

Et andet interessant afsnit i denne sektion af bogen er en spændende argumentation for de underliggende metaforer, der er grundlag for mange af de klassiske superheltes succes. Der er de åbenlyse såsom Grønne Pil <–> Robin Hood til de mere subtile, men ikke desto mindre bestemmende for hele serien som Spider-Mans codex ”with great power there must also come – great responsibility!”

Det siger sig selv at talrige skurke selvfølgelig også er bygget efter samme princip, hvor ærkefjenderne typisk er kontrametaforen/- symbolet til helten.

Alt sammen er det oplæg til Wolks argument for den ”stil” han kan lide, og de efterfølgende 220 sider er stort set hans subjektive anmeldelser af nogle af hans yndlingstegnere/-forfattere, der heldigvis inkluderer mange af de bedste ting, der er udgivet i USA.

Jeg nævner i flæng Ditko, Eisner, Miller, G. og J. Hernandez, Spiegelman, Dave Sim, Alan Moore, Grant Morrison, Starlin, Hope Larson, m.fl.

Personligt vil jeg da erkende at visse af hans valg, er jeg ikke enig i, men han argumenterer trods alt grundigt for sin sag, og jeg er absolut blevet klogere og mere nysgerrig af at læse denne bog. Jeg ville f.eks. ikke have anet, at jeg skulle købe Grant Morrisons The Invisibles på den seneste Fantastik-auktion, men pga. at jeg havde læst denne bog, så var det ret oplagt at dét måtte være noget for mig, og det lykkedes. Ergo kan bogen anbefales som inspiration og give lidt erkendelse af at det ikke kun er europæerne der kan lave ”art”- comics men amerikanerne kan også, og der er tilmed superhelte i en stor del af dem.

Anmeldt af Niels Gjerløff i Himmelskibet nr.21

Udgivet i Bøger, Faglitteratur, Tegneserier | Tagget , , | Skriv en kommentar

Science Fiction nr. 13, 14, 16 og 17

Science Fiction nr. 13, 14, 16 og 17
Fanzine af Knud Larn, 2010
www.sciencefiction.webbyen.dk

Jeg har gennemlæst fire hæfter med korte historier. Tre af dem er fra skrivekonkurrencer holdt i DK og det sidste er med amerikanske og tyske forfattere.

Historierne er nogle gange gode men de er lidt for korte efter min smag. Der måtte godt have været meget mere, men sådan er betingelserne for konkurrencerne. Andre er dårligt skrevet og nogen synes jeg ikke rigtigt hænger sammen.

En forfatter som Rasmus Wichmann har enormt mange store idéer f.eks. et attentat på den danske republik på månen ved hjælp af simulakra, men historien måtte godt have været meget længere. Jeg ved at han kunne skrive en hel roman.

Der er også en historie som bliver lidt fræk. Den handler om at nogen forskere har fundet liv ude i rummet men skjuler det for at det ikke skal blive ødelagt. Den slags historier gør sig ret godt og det er noget af det bedste af det.

Der er dog lidt for mange historier om idéer og for lidt om karakterene. Det ville have været godt at høre mere om karakterene som indgår i historierne.

Hæfterne har hver især deres eget tema. Et af dem hedder Danskerne og månen (nr. 14). Det handler om danskernes fremtidige forhold til månen. Den første historie, skrevet af Bjarke Kock Larsen, handler om at alle taler mandarin og en agent som kører i rumelevator og arbejder for diktaturet.

Så er der en historie om en virus ”Virus…” af Marianne Hansen, om at folk er blevet testet på Rådhuspladsen og sendt til månen, hvis de har den. Der er de rene og de urene. Virusen sætter først ind, når folk bliver ældre. Hvad skal der ske med Sille som er en af de urene? Politiet kommer for at hente hende. Skal hun destrueres? Nej, hun skal blive gammel.

Den næste handler om danskeren i månen (”Gravitation” af Flemming R.P. Rasch), som bliver syg og dør. Han er langt fra det som gør ham til den han er, og det gør at han forsvinder.

Den næste historie hedder ”Danskernes march” af Helene Svolgart og det er en god fortsættelse til den foregående for det er også noget med forholdet til at være væk hjemmefra. Den handler om at længes væk til Danernes Mark i forbindelse med at være i rummet. Der kan godt være noget med titlerne ”Mark” = ”March”?

Den næste ”Manden i månen” af Jesper Rugård Jensen er en vandring gennem rummet som egentligt ikke rigtigt fortæller hvor den ender. Det er lidt en åben slutning. Man kan se det på mange måder.

”Det Perfekte Menneske” af Marie W. Oscilowski handler om hvordan mennesket kan blive det perfekte menneske i forhold til ikke-menneskerne som det føler sit had til. Det bliver en ensom udødelig vandrer evig i sin søgen. Jeg har læst meget Nietzsche og han var jo på samme måde med sit overmenneske og levede sit liv som en ensom vandrer altid søgende.

Rasmus Wichmann har skrevet: ”D.T.D.M.S.F.S.M”. Den handler om et attentat mod den danske republik på månen og om at bruge en ny teknologi “simulakra” som våben. Det er en ret original historie.

Den næste hedder ”Gravøl på månen” af Safia Aoude. Den handler om en Carlsberg-fabrik med kirkegård og kirke på månen som der kommer noget Call of Cthulhu i og der sker nogen grimme ting med folk. Det kan jeg egenligt ikke lide, at CoC blandes sammen med noget fremtidigt SF. Det passer ikke rigtigt sammen. Det er hvert sit univers.

”Månebyen” af Sofie Boysen handler om en måneby som er blevet inficeret af sygdom. Der er en dame som har overlevet men det har hun ikke alligevel, da hun havde taget sin luftrenser af et øjeblik. Hun drømmer om at dø på Sjælland, men kan det ikke da sygdommen derfor vil sprede sig til Jorden. Der er et rumskib som hedder ”SAS Galactic” som jeg godt kan lide.

Så er der et andet hæfte som hedder Danskerne og First Contact (nr. 16). De er fra Novellekonkurrencen 2007, hvor de ovenstående var fra samme konkurrence 2006.

Den første ”Bag Himlem” af Richard Ipsen handler om at der er skabt kontakt med aliens ude ved Sirius som kommunikerer ved hjælp af gamma-stråler. Det er to forskere som har gjort opdagelsen, men de skjuler den for at de aliens ikke skal blive destrueret ligesom så mange dyr på Jorden. De går så videre til andre opgaver uden at menneskeheden aner noget og har givet de aliens en smule mere tid.

Den næste ”Efter Anna” af Camilla Wandahl handler om disse væsener Slimerne som har bygget en Slimmur rundt om Dannebo. Vi er egenligt dømt til udslettelse men nogen rejser til slimmuren for at møde disse aliens, men så slutter historien? Der kunne godt lige have været en side mere om hvad der sker.

”Nedslag” af Martin Hjortlund Nohns handler om et Danmark som har overlevet ved ikke at ødelægger ozonlaget, mens USA og Kina har ødelagt det og dermed tørret ud. Folk bor rundt i storbyerne pga. det. Hovedpersonen Philip tager ind til Strøget og en alien kommunikerer med ham og han tager sig til modværge. Invasionen af Jorden kan dermed begynde. De aliens destruerer alle organismer, når de indtager en planet.

”EKKO” af Thor Julius Larsen er en historie om en mand som får kontakt med aliens gennem sine drømme i skikkelse af en kvinde. Der står en hel del om karakteren, om hvordan han er og sådan. Det er en af de bedre historier.

”Sidste Stop” af Flemming R.P. Rasch handler om en mand som halvsover og uden at vide det kommer til at redde Danmark ved at gå ind i nogle aliens skib og aktivere den sekundære motor sådan at skibet ikke brænder Danmark væk. Han finder først ud af det, når han vågner og er nået til sidste stop i det tog han sidder i.

”De døde majorer, rumvæsener og jeg” af Melanie de Voss Nielsen handler om et rumskib som går til jorden, en robot som tager mod billet og de aliens og tre levende døde majorer som er ombord på det.

”Vejrmaskine” af Jonas Jesus Christiansen handler om en fremtidig krig i København mod Østfolk som bl.a. er Kina. Vejret er ødelagt og verden er post­apokalytisk. Et lille hold kæmper sig igennem hovedstaden og finder denne vejr­maskine som kan skabe illusionen om den blå himmel. Det er lidt af et fund. Der er lidt Fallout 2 over med G.E.C.K., Garden of Eden Construction Kit, hvor man kan lave verden frugtbar igen. Det er en meget fed historie.

”Simons Jul” af Jesper
Rugård Jensen handler om en dreng som er autist med en frusteret mor overfor en far som ikke fungerer. Drengen kommer i kontakt med aliens og det
ender med at han giver faren væk til dem. Det er en ret barsk historie, syntes jeg.

”Hades Nerthus” af Rasmus Wichmann er en historie om mødet med nogle aliens i forhold af græske guder og det er en hyldest til det fynske dansk.

Det der mangler lidt, er at man også kan læse lidt mere om hvem forfatteren er, sådan at man kan sætte sig lidt mere ind i det. Mange historier handler jo i bund og grund om hvem forfatteren er. Man kan finde ud af en masse om Ringenes Herre ved at studerere hvem Tolkien var.

Den næste handler om “Danskerne og Tidsmaskinen” og er fra konkurrencen 2008.

”Ulvetid” af Malan Jacobsen: Om en tidsmaskine som er blevet opfundet og som hovedpersonen har brugt til at ubevidst at hjælpe “partiet” til magten. Den skal destrueres nu og han kan ikke komme hjem. Den handler også om denne grumme fremtid som Fyn kommer ud for med ulve.

”Så længe det varer” af Gudrun Østergaard handler om en spolbar tid hos familien, hvor tiden kan spoles frem og tilbage.

”Kongens nytårstale” af Lars Ahn Petersen er en fremtidig nytårstale af en fremtidig dansk konge. Det er en vision om et fremtidigt dysfunktionelt Danmark, hvor der er gade­kampe på Nørrebro og storm på Sandholmlejren.

”Vi der skummer fløden” af A. Silvestri er en historie om hvad et fremtidigt Arla Foods kan gøre for at profitmaksimere.

”Jeg tramper rundt i det” af Lise Andersen handler om byen Korsbæk fra Matador. En dame tager tidsmaskinen tilbage til byen for at gøre den til et forbillede for et fremtidigt Danmark.

”Nøjsomhed” af Manfred Christensen handler om en rejse gennem en parallel virkelighed og om at skabe et nyt midter­parti mod ekstremistpartiet, så det ikke vinder valget. Jeg kan se at den, ”Ulvetid” og ”Nedslag” og ”Kongens Nytårstale” handler om forskellige københavneres forhold til Dansk Folkeparti. I ”Nedslag” er der også noget om ”Ozonlaget” og det ville en Nordsjællænder ikke tænke så meget over. Det ville være anderledes, hvis jeg skulle skrive en historie om den slags.

Bind Nr. 13 er ikke af danske forfattere og ikke en del af konkurrencen. Det er amerikanske og tyske forfattere som er blevet oversat.

”Høj af ingefær” af Bruce Holland Rogers handler om fantasier hos hippier som lever i nutiden og af muskatnødder.

”Ordproblem” af Bruce Holland Rogers handler om et gådeværk om hvad i virkelig­heden bør være mest urolig for? Han er urolig for to ting, men er der i virkeligheden en anden ting som han bør være mere urolig for?

”Den forbedrede universalfjernbetjening” af Bernhard Brunner: Om en fjernbetjening som er alt for advanceret og ender med at tage magten fra mennesket.

”01” af Chris Roberson handler om en mand fra vesten som vil sælge den kinesiske kejser en binær regnemaskine og hvad det får af konsekvenser. Han ender med at blive dræbt, fordi mange mennesker dermed vil miste deres arbejde.

”Titan Surveyors skæbne” af Martin Schemm: Om en ekspedition til Titan som går grueligt galt pga. mødet med en fremmed livsform. Der er et gammelt PC-spil fra 1996 som minder om dette. Det hed ”Huygen’s disclosure” og det minder meget om denne historie. En ting der kan tænkes om Titan, er at menneskeheden ikke har set hvad der er under skyerne. Måske er der det bibelske paradis og det er alt hvad vi drømmer om.

”Da Jorden Smeltede….” af A. Wilkinson : Om en opfinder med en helvedesmaskine som han går helt galt med.

Alt i alt sytnes jeg at nogle af historierne godt måtte have været meget længere; kunne betingelserne for konkurrencen ændres? Der er en del udemærkede historier, men også en del mindre gode.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet nr.26

Udgivet i Fanzines, Magasiner, Science Fiction | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | 2 kommentarer

Walter Jon Williams: Implied Spaces

Implied Spaces
Roman af Walter Jon Williams
Night Shade Books 2008
375s, $7.99

Walter Jon Williams er en alsidig herre, der har gjort det inden for cyberpunk, katastroferomaner, metropolitan fantasy og space opera (blandt andet trilogien Dread Empires Fall, der tidligere har været anmeldt her i bladet). I Implied Spaces skaber han en helt ny undergenre, som forfatteren S.M. Stirling i en anmeldelse af bogen kalder ‘Sword & Singularity’.

Til at begynde med ligner det heroisk fantasy. Vi følger den poetiske og lærde kriger Aristide vandre gennem et støvet ørkenlandskab i selskab med en talende kat og med et magisk sværd i bæltet. Han møder orker og jætter og kæmper mod præster fra en grum sekt. Det viser sig dog hurtigt at hele denne verden er et kunstigt skabt miniunivers og at de grumme præster er en del af et komplot, der skal slavebinde ikke bare én verden, men hele menneskeheden. Aristide er heller en tilfældig vandringsmand, han er en flere tusind år gammel mand fra en højteknologisk fremtid, hvor ingen dør permanent og hvor menneskeheden magter at skabe kunstige universer efter forgodtbefindende – altså en verden på randen af den teknologiske singularitet.

På overfladen er Implied Spaces en røverhistorie om helten Aristide der slås mod en mægtig fjende, der søger at hjernevaske menneskeheden i dens mange afskygninger, men der gemmer sig dybere mening under overfladen. Centralt er det eksistentialistiske spørgsmål: når mennesket er i stand til at gøre alt, hvad skal det så bruge denne magt til? Hvad er formålet med det hele? Titlen hentyder til en anden interessant, filosofisk idé: Når man skaber et bygningsværk til et specifikt formål, hvad enten det er en katedral eller et helt univers, opstår der utilsigtede områder – implied spaces – mellem de planlagte områder, der er nødvendige for at få det hele til at hænge sammen. Aristide, som kalder sig a scholar of the implied spaces, holder af at opsøge disse steder for at se hvordan livsformer tilpasser sig dem på en måde der er mindre planlagt end i de mere designede områder.

Plottet i romanen har en masse twists and turns, og duellen på snilde og våben mellem Aristide og den ukendte fjende på tværs af mange universer kan lede tanken hen på Roger Zelaznys Amber-bøger. Underholdningsværdien er høj, selvom visse plotelementer godt kan forudses af en årvågen læser. Der er ingen mangel på gosh-wow-elementer, fx når de to parter i krigen begynder at kaste babyuniverser efter hinanden – det mindes jeg ikke at have set før! Det hele virker bundet i solid videnskab, men Williams bruger ikke unødig plads på at forklare det i detaljer. Hvis jeg skal kritisere bogen for noget, så er det at Williams’ fremtidsverden ikke virker helt så fremmedartet som jeg ville forvente af en verden på randen af singulariteten – men det kan være et bevidst greb for ikke at distrahere for meget fra historien. Alt i alt følte jeg mig dog godt underholdt på en intelligent måde, og det er ikke så ringe endda.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.23

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Christian Haun: Sig farvel til dig selv

Sig farvel til dig selv
Novellesamling af Christian Haun
Gyldendal, 2009

 Haun er kendt for at skrive meget usædvanlige romaner. Her kan man opleve ham i tre sammenhængende noveller, der starter ganske uskyldigt som en typisk dansk novelle, men ender et helt andet sted. Novellerne hænger sammen på flere måder. Som titlen på samlingen antyder, har det noget at gøre med at opløse hovedpersonens identitet og jeg. Strukturen i hver novelle er også omtrent den samme: Vi starter hvor det velkendte og normale hersker over fortælling og person, og det mærkelige, det ubevidste, det fantastiske er til stede, men kun som antydninger og tanker hos personerne. Efterhånden vendes forholdet, det ubevidste bryder frem, som salig Sigmund Freud ville have sagt, og til slut aner hverken læser eller hovedperson om det handler om en gal person i en normal verden eller en normal person i en gal verden. Novellerne handler også om mennesker der er kørt fast i deres liv, og ikke kan se nogen udvej. Eller forfatteren kan ikke se hvordan han kan digte dem ud af det. Det kunne ende ulykkeligt, men hos Christian Haun ender det mærkeligt. Alt flettes sammen og bliver umuligt at skille ad igen.

I den første novelle møder vi en pige der bor sammen med sin fraskilte mor og sin lillebror. Ukendt for alle er hun i virkeligheden en superhelt, der med sine overmenneskelige kræfter bekæmper ondskab i almindelighed, og en bestemt superskurk i særdeleshed. Men superskurken hun bekæmper, har også hemmeligheder. Hvad med moderens nye kæreste? Er der ikke noget mystisk ved ham?

Den anden historie er om en mand hvis liv aldrig blev til det han drømte om. Der skete noget, da han som ung studerende tilbragte en sommer i et fjernt land med nogle andre unge og en underlig gammel russisk spion, eller hvad han nu var. Russeren var kommet på spor af en meget stor hemmelighed, som kunne vende op og ned på alting. Men hvad var det nu den gik ud på? Hvorfor kan han ikke huske hvad det var de fandt nede i russerens kælder?

Sidste historie er en variant over alle forfatteres yndlings­emne, forfatteren. Den unge forfatter får besøg af sin far, der netop er gået på pension og er ved at finde frem til sin indre, ja sin indre et eller andet, som er meget forskellig fra hvad han var før. Han lokker sønnen til at blive hypnotiseret, så de sammen kan tage på en ånderejse til Mexico, hvor faderen lige har været. Det har han ikke held med. Eller har han?

Jeg bliver så glad, når nogen har evner og lyst til at bruge de fantastiske genrer til andet end at hente skabelonen frem og stoppe lidt forskellige plot­elementer, væsener og apparater ned i den, fra den samme liste som alle andre bruger. Haun er en af dem der både har en rigtig god forståelse af genrerne og er en rigtig god forfatter i enhver henseende. Bogen kan absolut anbefales til både dem der gerne vil læse anderledes fantastik og dem der normalt holder sig fra fantastik, men er blevet træt af at noveller altid skal handle om en fra middelklassen med ganske normale problemer.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet nr.26

Udgivet i Bøger, Novellesamling | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Camilla Wandahl: Et blodigt spil

Et blodigt spil
Roman af Camilla Wandahl
Illustreret af Patrick Leis
Forum 2010, 130 sider

Camilla Wandahl har tidligere haft noveller med i Himmelskibet, oftest i forbindelse med de gange hun har vundet Fantastiks eller Fantasticons skrivekonkurrence (2005, 2008 og 2009). Senest har hun bl.a. fået udgivet ungdomsbogen Hjerte i vente, mens Et blodigt spil er hendes første roman inden for de Fantastiske genrer. Bogen er en del af forlaget Forums letlæste serie Zoom Ind Gys og er rettet til de 8-11 årige.

Dagen starter med at Lasse gennemlever sit værste mareridt. Han har endelig taget sig sammen til at spørge Vivi om de skal komme sammen, og hun svarer nej. Han er derfor lidt utryg, da hans kammerat Mark foreslår at de om aftenen skal spille Dødsspillet og at Vivi og Stina skal være med. Spillet er et rollespil som skal finde sted om natten i kirken. Her skal de først finde et ”våben” hver, og derefter ”dræbe” hinanden, ved at markere et slag på hinanden. Spillet er beskrevet i en gammel bog som Mark har fundet på sin storebrors værelse, en bog der beskriver et ritual, der skal udføres både ved spillets begyndelse og afslutning. Det er jo næsten givet at bogens beskrivelser er mere end blot et spil, og at de unge bliver fanget i et farligt spil.

Bogen er let og hurtigt læst, men godt og spændende skrevet. Handlingen er godt og rigt illustreret af Patrick Leis, hvilket er med til at understrege stemningen i historien.

En skam min nevø kun er 1½ år, så der går mange år inden jeg vil kunne give bogen til ham og dermed introducere ham til det gode gys.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.23

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Fantasy & Science Fiction: January/February, March/April, May/June 2010

Fantasy & Science Fiction
January/February, March/April, May/June 2010

Første halvår af magasinet Fantasy & Science Fiction har været meget præget af fantasy – i mange forskellige afskygninger. Det humoristiske, det uhyggelige, ren horror, eventyragtige og selvfølgelig en masse særheder uden for kategori. Det lader til der har været en mindre trend i at genoplive gamle folkeeventyr. Jeg kan konstatere i hvert fald en historie i hvert nummer, der enten tager udgangspunkt i et klassisk eventyr eller genfortæller det på en helt ny måde. Det drejer sig fx om ”The Secret Lives of Fairy Tales” af Steven Popkes, hvis historie er et forsøg på at kombinere dele af en række kendte eventyr som Snehvide og Askepot i en sammenhængende nyfortælling. Et interessant eksperiment om ikke andet. Et andet eksempel er Benjamin Rosenbaums ”The Frog Comrade”, der ikke er en genfortælling af et specifikt eventyr, men derimod et twist af klichéen om prinsessen der skal kysse frøen.

Vampyrer og zombier er bestemt heller ikke gået af mode. En af de bedre er ”The Crocodiles” af Steven Popkes, der foregår under anden verdenskrig og beskriver hvordan tyskerne eksperimenterer med hvad de kalder tote Männer, men som i beskrivelsen passer godt på zombier. Hvis bare de kunne kontrolleres, ville de kunne blive et perfekt våben som kanonføde på slagmarken. Et mindst ligeså bizart eksempel, der sjovt nok også er alternate history, er ”Blue Fire” af Bruce McAllister, hvor Vatikanet bliver invaderet af vampyrer i det sekstende århundrede.

Mere traditionel fantasy bliver der også budt på. En af de bedre synes jeg var Robert Reeds ”The Long Retreat”, der handler om en løjtnant i hæren for et gigantisk imperium. Han synes dog ikke helt krigen går så godt, men kejseren og hans nærmeste rådgivere lader til at være overbeviste om at deres land praktisk talt er uendeligt stort, og derfor kan det ikke indtages. Men det kan jo ikke helt passe, eftersom de er i krig, så der må være fremmede kræfter. En anden god historie er ”Dr. Death Vs. The Vampire” af Aaron Schutz. Vi følger Dr. Death der besidder empatiske evner udover det sædvanlige. Han kan mærke folks fysiske velbefindenhed og fornemme om de har livstruende sygdomme. Det bruger han til at slå dødssyge folk ihjel, for at de skal slippe for lidelse. På hans vej støder han på en vampyr der gør nogenlunde det samme, bare af mere egoistiske grunde. Eller det er så det novellen handler om: Om det egentlig ikke er det samme at slå syge folk ihjel, uanset om ens tørst er efter blod eller efter ens egen fornemmelse af at man gør noget godt.

Jeg er selv mest til science fiction, så dette halve år har desværre ikke været voldsomt interessant hvad dette magasin angår. Enkelte er dog værd at nævne. Det gælder blandt andet ”The Fairy Princess” af Dennis Danvers der ikke som titlen antyder er fantasy, men en relativ simpel og egentlig også ret uoriginal – men klart læseværdig – historie om et parti sexrobotter (Screwbots som de bliver kaldt), der juleaften får lyst til at få sig eget liv. Ikke de store overraskelser, men velfortalt. John Sladeks ”The Real Martian Chronicles” er også værd at fremhæve, ikke mindst fordi Sladek døde i 2000 og denne lille novelle åbenbart er dukket op. Man kunne næsten kalde den for mundane sf på trods af at begrebet først blev defineret 2 år senere, da det er dagbogsudrag fra en familie på Mars. De klager over irriter­rende naboer og andre banale hverdagsting, eller så banalt som det nu kan blive på Mars. En lidt mere humoristisk historie finder man med ”Nanosferatu” af Dean Whitlock. Historien går på at et medicinalfirma har fundet frem til et produkt baseret på nanoteknologi der i praksis kan give evigt liv. Eneste bivirkning er at man bliver mere liderlig. Det kører selvfølgelig helt af sporet, da direktøren ikke vil acceptere at indsprøjtningen kun skal gives en gang. Det er der jo ingen penge i, så produktet skal laves om så jævnlige behandlinger er krævet. En vanvittig “over-the-top” novelle.

Der var ikke voldsomt mange noveller der faldt i min smag i disse tre numre, men Fantasy & Science Fiction bringer så vidt forskellige typer af historier, at det må være sådan at det går lidt op og ned. Men kvaliteten er i top, og der er sikkert en kommende Hugo-nomineret novelle eller to i blandt.

Anmeldt af Jeppe Larsen i Himmelskibet nr.26

Udgivet i Fantasy, Magasiner, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Scarlett Thomas: Mr. Y’s Forbandelse

Mr. Y’s Forbandelse
Roman af Scarlett Thomas
Forlaget Tiderne Skifter 2008, 545 sider.

Ariel forsker i forfatteren Thomas Lumas. Der er dog en af hans bøger hun aldrig har læst, en bog som der i det hele taget er meget få der har set, en bog med titlen ” Mr.Y’s Forbandelse”. Det er dog ikke kun bogens titel der omhandler en forbandelse, men efter sigende skulle der være meget få der har overlevet at læse den.

Kort tid efter at Ariels vejleder forsvinder sporløst, finder hun ved et tilfælde et eksemplar af bogen Mr.Y’s Forbandelse hos et antikvariat. Fuld af spænding kaster hun sig ud i at læse bogen, som er en historie om en mand, der får fat i en opskrift på en mikstur, der giver adgang til Troposfæren, hvilket er en mulighed for at springe ud og ind af andres bevidstheder. Den side i bogen hvor opskriften skulle have stået, er dog rykket ud, til Ariels store fortrydelse. Siden dukker dog op igen, da hun rydder op i sin forsvundne vejleders papirer. Ikke nok med at dette giver en forbindelse imellem bogen og vejlederens forsvinden, så er der også andre folk der begynder at vise interesse for bogen, og begynder at jagte den og hende.

Dette kunne godt være optakten til en godt action-spækket historie, hvilket det dog ikke er. Bogen beskriver i lange passager diskussioner af teologisk, humanistisk og naturvidenskabelig karakter. Samtidig med dette handler den også om Ariel, der forsøger at finde sig selv og få gjort op med den bagage hun slæber rundt på, og måske forsøge at gøre sig klar til at indlede et kærlighedsforhold, til forskel fra de affærer hun tidligere har haft.

Bogen starter rigtig godt og spændende ud og er rigtig godt skrevet. Afsnittene hvor Ariel ved at benytte Troposfæren springer rundt imellem folks bevidstheder i forsøget på at finde sin vejleder er godt beskrevet og medrivende. Desværre bliver bogen dog alt for lang, og de mange små filosofiske og videnskabelige tanker og diskussioner der finder sted, holder hurtigt op med at være interessante. Det kan dog også tænkes at min ringe baggrund og interesse for filosofi gør at jeg er for langt fra bogens målgruppe, min interesse er jo nok mere ved fortællinger om forbudte bøger.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.23

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

The Best Horror of the Year vol 2.

The Best Horror of the Year Vol. 2
Antologi redigeret af Ellen Datlow
Night Shade Books 2010, 308 s.

Fans af litterære gys fik sidste år lidt af et chok, da serien The Year’s Best Fantasy and Horror stoppede efter 21 udgaver. De fik dog ikke grund til at sørge længe, for redaktøren af horror-delen, Ellen Datlow, var hurtigt på banen med en ny serie, The Best Horror of the Year (anmeldt i Himmelskibet nr. 23), som kom lovende fra start, selv om 2008 måske ikke var noget super-år for genren i novelleform.

Den glædelige nyhed er, at nummer to nu er udkommet, og at niveauet har fået et pænt nøk opad. Ellen Datlow har udvalgt 17 noveller (mod sidste års 19 noveller og to digte), og der er faktisk ikke én eneste af dem, hvor man tager sig i at tænke, hvorfor den mon kom med. Det er sjældent, jeg oplever det med antologier, selv når der er tale om en redaktørs bud på årets bedste historier.

En forklaring på det højere niveau kan være, at 2009 bød på flere gode originalantologier, hvoraf Ellen Datlow selv stod for et par af dem. Ud af de 17 noveller stammer fire fra hendes antologier Poe og Lovecraft Unbound, hvilket ikke er så mærkeligt, eftersom de samtidig var blandt de mest omtalte og anmelderroste.

De tre noveller fra Poe, som i sommer vandt The Shirley Jackson Award for bedste antologi og er nomineret til en World Fantasy Award, hører da også til blandt højdepunkterne.

Pudsigt nok er alle tre inspireret af den samme historie, ”The Masque of the Red Death,” selv om det ikke er så åbenlyst i Laird Barrons ”Strappado” – en fortælling om rige turister på afveje i Indien.

Suzy McKee Charnas’ ”Lowland Sea” er mere tydelig med sine Hollywood-typer, der flygter fra en dødbringende epidemi og forskanser sig i en luksusvilla ved Middelhavet, mens John Langans ”Techni­color” tager skridtet fuldt ud og simpelthen er udformet som en analyse og forelæsning om Poes novelle. Trods det tørre udgangspunkt er det min favorit blandt de mange fremragende historier, fordi den på intelligent vis både leger med formen og med genren, men også giver sin helt egen fortolkning af Poes forfatterskab.

Værd at nævne er også ægteparret Gemma Files og Stephen J. Barringers rygradsrislende ”Each thing I show you is a piece of my death” om en død mand fra en mystisk snuff-film, der begynder at dukke op i andre folks værker, og Michael Marshall Smith får med ”What Happens When You Wake Up in the Night” effektivt genskabt det gamle barndomstraume om at vågne op i et bælgmørkt værelse uden at kunne finde lys­kontakten.

Endelig er Michaela Morrissettes ”Wendigo” om en kvinde, der føler sig draget af en gruppe moderne kannibaler, nok den novelle i antologien, som er tættest på at fejle, fordi den konstant balancerer på grænsen til det prætentiøse med sin stil. Men samtidig fascinerer den og er med til at tegne et interessant billede af den litterære gyserscene lige nu. Sammenholdt med det tårnhøje niveau gør det The Best Horror of the Year Vol. 2 til et must for yndere af genren.

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.26

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror | Tagget , , | Skriv en kommentar

Himmelskibet 26

Så er næsten alle anmeldelser fra de første 25 numre af Himmelskibet at finde her på bloggen, og der er nu taget hul på anmeldelserne fra nr. 26.

Ud over anmeldelser indholder bladet noveller af bl.a. Nicole Boyle Rødtnes, Lars Ahn Pedersen og Majbrit Høyrup, hvoraf de to sidste var vindernovellerne fra årets Fantastik novellekonkurence. Fra Fantasticon indeholder bladet også et interview med Ea Philippa.

Forside illustrationen er lavet af Patrick Leis.

 Se hele indholdsfortegnelsen.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar