D.S. Henriksen – Dukkehuset

Dukkehuset
Roman af D.S. Henriksen
Valeta 2017, 332 sider

David og Lines far har ikke helt erkendt at hans børn er ved at vokse op, så da han kommer hjem med et antikt dukkehus som han har købt til sin datter, prøver de at lade som om de bliver glade for det. Lines veninde Mira som er på besøg virker dog noget mere oprigtig i sin begejstring for det store dukkehus. Man kan ikke åbne det, og det virker til nogle vinduer er blevet malet til fra indersiden.

Om aftenen tager David til en fest hvor han bliver godt fuld. Da han vågner næste morgen er det dog ikke i sin egen seng at han ligger. Han er vågnet inde i dukkehuset, og han husker svagt at han havde kigget på dukkehuset da han kom hjem, og at han havde brugt den lille dørhammer som var på dukkehusets hoveddør. Han er dog ikke den eneste der har brugt denne, for han finder ud af at Mira også er fanget derinde.

Sammen skal de nu prøve at finde rundt i dukkehuset, og ikke mindst finde ud. Der er dog andre ting der gemmer sig i mørket.

Imellem kapitlerne der beskriver deres udforskning af dukkehuset, er der kapitler der foregår under anden verdenskrig, hvor vi dels følger ham der byggede dukkehuset, men også datteren til en af nazi-lederne i en koncentrationslejr. Disse tilbageblik virker i starten lidt forstyrrende da de bryder med den klaustrofobiske stemning der opbygges for David og Mira. men spændingen stiger også i tilbageblikkene, imens vi som læsere får forklaringen på den forbandelse der ligger over dukkehuset, samtidig med at det hele bygger op til at de forskellige historier flettes helt sammen.

Bogen bygger lige så stille intensiteten op, og hvor man måske kunne forvente at de to venner skulle jages igennem dukkehuset, så gives de tid til at udforske deres fængsel, men hvor de også lære hinanden at kende. Mens deres venskab opbygges, lærer vi dem som læser også bedre at kende, og kommer derfor også til med spænding at følge deres søgen efter dukkehusets hemmeligheder og ikke mindst dets udgang.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Gespenster

Gespenster
Antologi
Noveller af Sigbrand, Sanderhage, D’Amato
Mojibake 2017, 48 sider

Dette er en lille udgivelse med seks små spøgelseshistorier af tre forskellige forfattere.

Spøgelserne kommer i forskellige former. Der er historierne hvor spøgelserne passer på dem de kendte da de levede, men også hvor de prøver at få berettet om deres liv, og så er der pigen der døde som barn, og nu blot gerne vil have nogen at lege med, og så er der endelig novellen hvor vi følger personen inden han dør, og derved for en forståelse for hvorfor han kommer til at gå igen efter døden.

Per Sanderhage skrev i sin tid noveller til GRU-tegneserien, og hans novelle “En kiste til to” kunne sagtens have været en novelle til det blad. Et par rige unge fyre skal holde en halloweenfest, og vil gerne have en kiste til at stå som en del af udsmykningen. De bestikker bedemandens retarderede hjælper til at skulle “låne” kisten og levere den til festen. Det er ikke så svært at gætte at de får mere med end forventet.

Det er alle små fine spøgelseshistorier som nok er stemningsfyldte og en grad af uhyggelige uden at være decideret at være skræmmende.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Jannich Allan Stæhr – Skriftrullerne

Skriftrullerne
Af Jannich Allan Stæhr
Selvudgiven (Saxo Publish), 2017, 198 sider

I tidernes morgen skabtes fire guder ud af deres egen vilje til at eksistere. De skabte mennesket for at kunne få styrke igennem deres skabningers tilbedelse. Igennem tusinder af år gik mennesket fra at tilbede guderne, til at glemme dem. Nu har mennesket koloniseret store dele af universet, men krig og ufred er fulgt med. Rummet er derfor nu delt op i sektioner, og en svag fredsaftale er på plads.

Da guderne stadig havde tiltro til mennesket blev en ung munk overbragt nogle skriftruller, indeholdende viden der kunne gavne menneskeheden. Men hvis brugt på den gale måde ville give individer ufattelig magt, hvilket ikke var intentionen. Munkens orden satte sig for at gemme skriftrullerne, til den dag hvor menneskeheden er klar til at få dem afsløret. De har nu holdt vagt over hemmeligheden i umindelige tider, mens mennesket generelt har glemt guderne, og de der husker dem, betragter dem som rester af gamle skrøner.

Siggy er arkæolog og har en stor interesse for historiebøger. En dag finder han i en gammel bog et spor til hvor skriftrullerne kunne ske at være. Han får hyret et rumskib, og samlet en lille besætning, og så går jagten ellers fra planet til planet i jagten på spor der kan bringe dem nærmere målet. De er dog ikke de eneste der jagter skriftrullerne, og hvis det ikke skulle være nok, så har rumpirater det med at angribe fra tid til anden.

Der er godt fart over historien, der på sine ca 200 sider bringer besætningen rundt i universet. Den meget fokus på aktion har dog ikke efterladt meget plads til at lære personerne at kende, og har kun meget begrænsede beskrivelser. Man lærer dem heller ikke så meget at kende gennem deres handlinger. Målgruppen for bogen er nok også mest unge der gerne vil have et højt tempo, jeg tænker dog at forfatteren med fordel kan fokusere noget mere på at give sine hovedpersoner noget mere personlighed i sin næste bog. Men som en hurtig gang rumaktion virker bogen fint.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forfatteren.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Mats Strandberg – Hjemmet

Hjemmet
Roman af Mats Strandberg
Modtryk 2017, 332 sider

Joels mor Monica er blevet dement efter hun blev ramt af en hjerneblødning. Joel har derfor været nød til at lade hende flytte ind på Fyrreskyggen, som er et plejehjem for demente.

I forbindelse med flytningen har Joel måtte tage tilbage til sin barndomsby for at tage sig af det praktiske. Som ung havde han ikke rigtigt passet ind i det lille samfund, men han havde spillet musik sammen med veninden Nina, hvilket havde givet de to et sammenhold. I sidste ende endte det dog med et opgør hvor Nina valgte at blive i det lille samfund efter hun var blevet gravid med sin kæreste, og Joel flyttede til Stockholm. Her faldt han i med fester og stoffer.

Men nu er han tilbage, og må forholde sig til at han aldrig rigtigt fik sat pris på sin mor, og nu hvor han frygter det er for sent, vil han gerne prøve at hjælpe hende til at finde sig til rette i de nye omgivelser.

Nina kom fra et hjem med en mor der drak og for Nina havde Monica været som en anden mor, og en hun kunne være fortrolig med. Nina arbejder nu på det hjem som Monica kommer til, så hun stilles nu overfor både Monica og Joel, som begge er blevet spøgelser fra hendes fortid.

Som en del af Monicas demens er hun begyndt at tale med Joels afdøde far, og agerer som om han er flyttet ind sammen med hende. Fyrreskyggen beboere er generelt meget demente, så de lægger ikke alle lige meget mærke til når nye beboere kommer til. Det er dog anderledes da Monica flytter ind. Flere af de andre taler om at der er flyttet en engel eller et spøgelse ind sammen med hende.

Det er dog ikke kun de demente som Monica har en indflydelse på. Hun begynder at virke til at vide ting som hun ikke har haft mulighed for at vide, og det virker bl.a. til at hun nu ved ting om Ninas mor som Monica aldrig har kunnet vide. Nina og Joel må prøve at lægge fortidens svigt og uenigheder bag sig for at finde ud af hvad det er der sker omkring Monica, og forhåbentligt redde hende.

Som læser er man nok ret hurtigt klar over at det ikke kun er en dements fantasier der er på færde her, og at der nok er noget om de dementes snak om at der er flyttet noget ind sammen med Monica.

De ansatte på Fyrreskyggen gør hvad de kan for at passe beboerne, men da beboerne har meget varierende grader af demens, så er det et trøstesløst sted, og derfor en god ramme for en dyster historie. Den primære historie er dog ikke så meget hvad det er for noget overnaturligt der sker omkring Monica, men mere Nina og Joel der skal finde sig til rette med deres fortid, og hvor den har ledt dem til.

På bogens sidste sider ses at der har været lagt små spor ud til slutningen igennem hele bogen, uden at man dog fanger dem inden lige før trådene knyttes sammen.

Dette er en god dæmonisk fortælling, sat i en trøstesløs ramme, af folk der skal gøre op med deres fortid for at finde sig til rette med fremtiden, og af andre der dårligt husker deres fortid, og som kun har en ringe fremtid.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Rustkammeret – Fortællinger fra mørket 2

Rustkammeret
Fortællinger fra mørket 2
Antologi
Enter Darkness, 2017, 328 sider

Forlaget Enter Darkness udgav i 2016 antologien Hvis jeg overlever natten, som indeholdt en bredt udvalg af mørke og dystre noveller. Allerede kort efter blev der indkaldt til noveller til bind 2 i serien. Dette næste bind udkom i 2017 med titlen Rustkammeret. Lige som i det første bind, så er der ikke nogen tematisk sammenhæng imellem novellerne, men der er et par stykker der omhandler forbandelser. I den novelle der simpelthen hedder “Forbandelsen” (af Flemming Johansen) tages der udgangspunkt i den nordiske mytologi. En flok unge mænd vil lave et asetro-ritual. Ikke så meget fordi de tror på denne religion, men mere fordi de keder sig, og der er nogle piger de håber vil vise dem opmærksomhed hvis de bliver en del af kredsen. Ritualet indebærer et offer, men deres manglende viden om troen viser sig da de ofrer en ravn til Odin, noget der har blodige konsekvenser.

I “Nocebo” (af Gudrun Østergaard) har en shaman kastet en forbander over en mand der ellers i forvejen har været ramt at sort uheld, efter hans fars død, hans fyring, og at kæresten har forladt ham. Det er måske alt dette der gør at han tror på forbandelsen da shamanen har peget på ham og sagt at han nu er forbandet. Spørgsmålet er om forbandelser som denne kun virker på dem som tror på dem.

I “Rustkammeret” (af Jonas Wilmann), er det et slot, hvis ikke en hel landsdel der hviler en forbandelse over. En kandidatstuderende er taget til Sønderjylland for at lave research til sit speciale om Johannes V. Jensen-bogen Kongens fald. Han ønsker at undersøge om der er noget i bogen der har rod i virkeligheden. Folk lader ikke rigtigt til at kunne hjælpe, men da han møder en der tidligere har lavet lignende studier, finder han spor på en helt anden sandhed end forventet.

Dette var blot et par eksempler på de forbandelser der er på spil i denne bog.

Af andre historier hvor hovedpersonen finder noget helt andet end forventet er der Amdi Silvestris novelle “Mandsmørke” . En udbryderartist skal udføre sit nummer som han har gjort så mange gange før. Han er blevet lagt i spændetrøje, kæder og låst inde i et pengeskab, og bliver nu sænket ned i havnen. Alt går som planlagt, mens vi følger hvordan han smyger sig ud af forhindringerne. Beskrivelsen af hvordan han ligger og laver sine nøje indstuderede bevægelser, er klaustrofobiske for os andre, men det er først da han næsten er ude at hans mareridt starter, og spørgsmålet er om han til sidst har lyst til at slippe ud.

I alt er der 15 noveller i samlingen, og de er meget alsidige. Ud over de nævnte herover, så er der historier også om folk der frivilligt lukker sig inde på en nedlagt skole for at se hvem af dem der kan overleve natten, imens alle jagter alle. Der er historier om folk der enten har vrangforestillinger, eller hvor det er usikkert om det de oplever kun er i deres hoveder, eller om der er væsner der vil skade dem.

Forlaget har allerede lagt en indkaldelse til næste bind ud på deres hjemmeside. Det er bestemt glædeligt at det ser ud til at vi nu får en årlig horrorantologi, og jeg vil med spænding se frem til hvilke noveller der kommer med til den tid, for med den alsidighed som redaktøren Lars Grill Nielsen har vist i sit udvalg til de to første bind, så behøver forfatterne ikke holde sig tilbage med at sende forskelligartede horrornoveller ind.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

A. Silvestri – Fast arbejde

Fast arbejde
Novellesamling af A. Silvestri
Calibat, 2017, 240 sider

Silvestri startede i 2016 et projekt med at samle nogle, af de mange noveller han efterhånden har haft udgivet i forskellige antologier og magasiner, og udgive dem i bogform. Det blev i første omgang til den glimrende science fiction-samling Sand og sten, stål og glas. Samling nummer to i projektet har titlen Fast arbejde, og denne gang er der igen science fiction-noveller i, men også andre genrer er repræsenteret. Samlingen lægger ud med fantasy-novellen “Fast arbejde”, der henter inspiration i klassisk Dungeons and Dragons-rollespil. De første Dungeon and Dragons-eventyr startede ofte med, at holdet af eventyrere sad på en kro, hvor der så kommer én ind og tilbyder dem en opgave, som kan blive deres næste eventyr. I novellen er Simon på et af sine besøg på jobformidlingen, men det job han tilbydes er noget ud over det sædvanlige. Jobtilbudet kommer fra en dværg der pludseligt dukker op, og kort efter er Simon på et eventyr i en fantasyverden. En pussig historie, som om ikke andet er sjov at læse for en gammel rollespiller.

I “Benspænd” ligger en mand for døden. Han har været længe om at nå dertil, da han har nået en meget høj alder. Døden har glædet sig til denne dag, da manden flere gange har snydt ham. Døden er ikke det eneste begreb der er blevet personificeret i denne novelle. Det gælder også Skæbnen, Tilfældet og flere andre. Det er et sjovt eksperiment at arbejde med begreberne på denne måde, og giver en underholdende novelle.

Der er også historier der er mere rendyrket fantasy. I “Et horn i siden” er en jæger ude for at fange det ultimative bytte; en enhjørning. Det lykkes ham at fange en, men nu skal han bekæmpe sin egen grådighed for at holde den fanget.

“Sjæleforsørgeren” betegner Silvestri selv som en Twillight Novelle, hvilket jeg sagtens kan følge ham i. I novellen har hovedpersonen Tobias for år tilbage solgt sin sjæl til djævelen. Nu har han så opfundet en kunstig sjæl. Dette vækker selvfølgelig interesse, og mulige købere til opfindelsen melder sig.

Science fiction-genren er også repræsenteret i denne samling, bl.a. ved novellen “Den jeg elsker” om en verden hvor det mandlige køn er på retur. “When the music’s over” er en first contact-historie hvor fremmede væsner forsøger at tage kontakt via de signaler de har opfanget fra jorden. Det gør at de skaber forskellige former for væsner og personer fra populærkulturen. Kontakten bliver dog ikke uden konsekvenser, og det viser sig også at der er nogen der jager væsnerne, og mennesket blot står i vejen lige midt imellem.

Den sidste science fiction-novelle i samlingen er tidsrejsehistorien “BjørnBjørn”. Formålet med tidsrejsen er noget så simpelt som at sikre sig den perfekte løberute, til den perfekte løbetur. Dvs hver gang en forhindring dukker op sendes løberen til et tidspunkt hvor der ikke er nogen forhindring, også selvom forhindringen er ham selv fra en anden tid. Novellen er dog ikke fortalt fra den tidsrejsendes synspunkt, men fra en af de der guider turister til at se på den løbende mand.

Hvor Sand og sten, stål og glas var en samling af noveller der tematisk og genremæssigt lå op af hinanden, så er Fast arbejde mere en samling der viser hvor alsidig en forfatter Silvestri er inden for fantasy og science fiction (horror historierne gemmer han nok til en kommende samling). Han er ikke blot alsidig og dygtig til at arbejde imellem genrerne, han er også en dygtigt historieforfæller, der både fortæller underholdende og interessante historier. Selvom de fleste af disse noveller er genbrug, så vil det nok være de færreste der tidligere har læst alle de samlinger der her er hentet bidrag fra, og selv hvis man har, så er det historier der bestemt fortjener et gensyn.

Som i Sand og sten, stål og glas så har Silvestri til hver af novellerne indsat en side med et par tanker og yderligere informationer om den novelle man lige har læst. Ekstramateriale som dette bidrager bestemt kun til at gøre helhedsindtrykket af bogen endnu bedre.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Bøger, Novellesamling | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Henrik Sandbeck Harksen – Ind i mørket

Ind i mørket
Novellesamling af Henrik Sandbeck Harksen
Harksen Productions, 2017, 160 sider

Henrik Harksen har efterhånden drevet sit forlag H. Harksen Productions i 10 år, og selvom han selv havde en novelle med i den første samling han udgav, så er det først nu han udgiver en samling kun bestående af hans egne noveller. Samlingen indeholder syv noveller hvoraf de to har været trykt før i andre udgivelser, heraf er den ene en revideret udgave af den føromtalte første novelle han selv udgav af sine egne. Den novelle var et forsøg på at skrive en pastiche på Lovecrafts Cthulhu Mythos univers. Flere af novellerne i samlingen er udspring af eksperimenter og forsøg. Den første novelle i bogen “Hr. Clegors blodbank”, er resultat af en udfordring fra en anden forfatter der sendte Harksen en enkelt sætning, som så skulle udbygges til en novelle. Det kom der en fortælling om en mand der efter et besøg i en helt særlig blodbank oplever en rus der gør at han er nødt til at tage tilbage dertil, og herefter er fanget i et misbrug.

“#twitterhorror”, var et eksperiment hvor Harksen fortalte en historie via en række tweets over et par dage. For dem der missede det dengang så er den her bragt i samlet udgave.

Samlingens sidste bidrag er mere et formeksperiment, som fint afslutter bogen, på trods af sin specielle form.

Der er dog også noveller der er mere traditionelle horrornoveller. Men fælles for de fleste er at de er blodige, samtidig med at de fortæller nogle interessante horrorhistorier.

Bogen afsluttes af et fint lille kapitel hvori Harksen sætter et par ord på hvert af bidragene i bogen. Det bør altid roses når en forfatter bringer et efterskrift som dette, da det for læsere som mig giver en ekstra dimension på læseoplevelsen.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

David Garmark & Stephan Garmark – Rakelsminde

Rakelsminde
Roman af David Garmark & Stephan Garmark
Kandor, 2017, 296 s.

Landsbyen Rakelsminde rammes af en række uforklarlige og mystiske episoder, hvoraf flere er af ret brutal karakter. Der er en der klipper fingrene af sig selv, en anden sprætter sig selv op, og så er der et hus som simpelthen forsvinder og afløses af et træ.

Hver af disse hændelser er sket mens en mystisk lydbølge har strømmet igennem byen.  Den lokale religiøse sekt prøver, sammen med landbetjenten, at undgå indblanding udefra, men journalisten Tea er kommet til byen da hun har hørt om et af selvmordene. Hun er dog ikke kun taget dertil pga en mulig artikel, for da hun stammer fra byen så vil hun også gerne finde ud af hvad der sker.

Samtidig har den syriske flygtning Sayid slået sig ned i byen. Han er på flugt fra IS som har specielle planer med ham, da han har en evne til at kigge ind i folk og se om de lyver.

Tea og Sayid finder sammen i et forsøg på at finde ud af hvad der sker, og i sidste ende også på at overleve deres ophold i byen. Specielt Sayids baggrund kommer dog også til at give dem problemer da det begynder at vise sig hvad det egentligt er han er flygtet fra.

Rakelsmind har dog længe været omgænget af mystik og hemmeligheder, for lige udenfor byen ligger et område kaldet den døde zone, hvor intet lever, og måske er det denne der nu er ved at få indflydelse på hele det lille samfund.

Bogen er skrevet af brødrene Garmark, og de har begået en spændende thriller. Om jeg helt vil kalde den horror ved jeg ikke helt, på trods af de overnaturlige elementer. Den har nogle brutale elementer hvor folk slagtes og andre der køres over af en vejtrumle. Beskrivelserne af disse elementer er dog ret korte og ikke så blodige og brutale som egentligt kunne have passet til den stemning som jeg tror de prøver at ramme. Jeg tænker dog at eftersom forsiden beskriver bogen som en spændingsroman, så er det måske bevidst at der er skruet ned for disse dele.

Det er dog ikke slut med at blande genrer i denne bog, for som man nærmer sig slutningen så kommer der også science fiction-elementer i spil.

Læst som en thriller så er der bestemt underholdning og spænding at komme efter.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Bøger, Horror, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Nyctophilia – Storm Frost

Nyctophilia
Af Storm Frost
Baggaardsbaroner 2017, 202 sider

Det går langt imellem at man får en bog i hånden der er så indbydende som denne. Den har et virkeligt flot omslag, i en indbydende indbinding, der hverken på ryggen eller for- og bagside har noget tekst. Der er blot en dyster illustration af en måneoplyst bygning og et fyrtårn. På bagsiden viser der sig en kæmpe fangarm i fyrtårnets lys. Den gengivelse af forsiden vi kan bringe her viser desværre ikke det spil som er i forsidens nattemørke, noget der yderligere gør at bogen lægger op til en dyster oplevelse. Hver af novellerne har også en utrolig stemningsfyldt illustration som indledning. Alt i alt en bog som jeg kunne finde på at anbefale at man køber udelukkende for dens udstyr.

Ud over det stemningsfulde omslag og illustrationer, så består bogen af fem historier. Bogen indledes med “Mørketoget”, hvor en passager i et tog falder i snak med en mystisk fremmed der sidder i samme kupe. Den fremmede virker til at kende hovedpersonen, og fortæller at dette egentlig ikke er en normal togtur, og at hovedpersonens liv vil slutte når han/hun forlader kupeen. Hvordan reagerer man når man får noget sådan at vide. Og selvom man ikke tror et ord af det, tør man så tage chancen? Hovedpersonen er i dette tilfælde læseren, da historien taler direkte til læseren.

Bogens sidste novelle “Den gamle mand og fyrtårnet” omhandler også livets afslutning. En gammel fyrpasser gør status over sit liv og tænker tilbage på sine år. Denne aften blæser det op til orkan, og han forbereder sig for han er fyrtårnets vogter, og natten er lang. Orkanen kan ikke kun blive hans og fyrtårnets endeligt, men hele verdens ende, for i det dybe mørke griber enorme fangarme ud efter ham og alt omkring dem.

“Neondetektiven” er en noir pestige, og jeg fandt den for klichéfyldt til at fungere. Skurken kaldes Keglekongen, og hans beskrivelse af detektiven, passer for mig på hele novelle: “De er ikke andet en en bleg kopi af billige detektivromaner, blottet for litterær raffinement”. Der er et par referencer til andre historier i “Neondetektiven”, bl.a til fødevaren “Pulver Grøn”.

Bogen afsluttes med 7 sider hvor forfatteren gennemgår dem han står i gæld til. Her er nævnt filminstruktører, forfattere og tegneserieskabere, og til hver er der lige knyttet et par ord. Dette er en spændende måde at lave et efterord, som egentligt fungerer fint til at give et indblik i hvordan forfatteren er blevet inspireret til sine historier.

Bortset fra en af novellerne så lever stemningen i novellerne fint op til det stemningsfyldte omslag. Det er en bog der kræver koncentreret læsning, men giver man den det, så belønner den også læseren.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Bøger, Novellesamling | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Jesper Wung-Sung – Kopierne

Kopierne
Grafisk roman skrevet af Jesper Wung-Sung
Illustreret af Søren Jessen
Høst og Søn, 2015, 112 sider

I 2010 udkom romanen Kopierne skrevet af Jesper Wung-Sung. Bogen blev samme år tildelt  Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger, og er senere blevet oversat og udgivet i Holland og Frankrig. I 2015 udkom bogen så igen, men denne gang i form af en grafisk roman hvor Søren Jessen har stået for illustrationen, og det er denne udgave det handler om her.

Jonas har lige spillet sit livs fodboldkamp, hvor han har scoret et hatrix. Efter kampen taler den smukke Maria til ham og giver ham en lille gave. Alt tyder på at dette bliver den bedste dag i hans liv. Men da han kommer hjem, vil hans forældre ikke lukke ham ind, og han syntes han kan skimte en dreng inde i huset som ligner ham selv. Forældrene taler om at noget må været gået galt, men at de vil ring efter nogen der vil løse det. To mænd kommer for at tage Jonas med, men det lykkedes ham at flygte ud i den nærliggende skov. Her møder han Ian, som også er på flugt.

Det viser sig at begge drenge er kopier, som er blevet klonet ud fra syge, eller tilskadekomne børn. De rigtige børn er så blevet lagt i dvale til de kan helbredes, hvorefter kopierne så er overflødige.

Kopierne er på flugt fra Kopi Befrierne, men rygtet vil at der ved havet er et skib hvor de kan være i sikkerhed. Ud over flugten fra den fysiske trussel, så skal Jonas også forholde sig til at virkeligheden ikke var som han troede, samt det faktum at kopierne måske ikke er så stabile når de er uden for de rammer de var skabt til.

Der er ikke kun tale om en illustreret udgave af historien, men en udgave hvor illustrationerne er direkte samarbejder med teksten om at fortælle historien. Det er yderst veludført og effektfuldt, og mange vigtige detaljer findes her kun i samspillet imellem illustrationerne og teksten, og ikke blot i en af delen.

Der er kun få detaljer om hvordan teknologien med kopierne virker, men da personerne i bogen ikke kender disse, så er det næsten befrienede at de ikke bliver forklaret for læseren, men meget af det antydes igennem handlingen, og den process kopierne gennemgår under deres flugt.

Bogen formår virkeligt at “show, don’t tell”, og selvom jeg har lyst til at læse den oprindelige bog, så er det lige før at jeg tror jeg vil risikerer at blive skuffet, da den næppe kan leve op til denne grafiske roman udgave.Bogen er nok en ungdomsbog, men den er bestemt også anbefalelsesværdig for andre.

Anmeldt af Thomas Winther

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | 1 kommentar