Stine Dreyer – Den Forbudte Bred

Udgivet den maj 22, 2018 af Admin

Den Forbudte Bred
Roman af Stine Dreyer
DreamLitt, 2017, 255 sider

Meira vil ikke lytte til alle andre. Hun trodser reglerne og går over på den forbudte bred. Der er forsvundet mange mennesker der. En fremmed fortryllende mand tager fat i Meira og fører hende til et mystisk parallelunivers. Her er der ingen vind, solen går aldrig ned og græsset er unaturligt grønt. Meira glemmer hvor hun kommer fra. Hun bliver jagtet af en flok udyr til en palisade. Her bliver hun samlet op og sat på en tømmerflåde.

Meira bliver hurtigt indkvarteret i lejren. Hun får lov til at bo i Casners hytte. Casner bor lidt væk fra lejren. Han har et stort ar i ansigtet. Forholdet mellem Meira og Casner udvikler sig hurtigt og de kan næsten kaldes et par.

Volind opfører sig mærkeligt. Meira prøver at komme i kontakt med ham, men han er stum. Casner bryder sig slet ikke om ham og har endda udstødt Volind fra lejren.

Grønne er lejrens helt, han vandrer i skoven og prøver at finde en udgang. Når han kommer hjem bliver han fejret og forgudet. Meira bryder sig ikke om ham og har en mistanke om at han skjuler noget.

Jussi og Leona bor sammen i den største hytte, da de er en form for overhoveder i lejren. Dem der bestemmer, er dem der kom til skoven først.

I lejren kan de kun huske fem søvndøgn tilbage i tiden, derfor har de etableret en bog kaldet ”frisk hukommelse”. Her skriver beboerne alt hvad der er værd at huske ned. Deres tilværelse går med at bygge palisaden op og så se den blive ødelagt af udyrene, for derefter at bygge den op igen.

Det eneste spiselige i hele skoven er bær. Leona er lejrens kok og hun prøver at variere kosten med bærtærte, bærgrød og bær vin. Meira bliver hurtigt træt at bær og får den fikse ide at de jo bare kan spise udyrene. Casner støtter op om ideen og de får hurtigt bygget en fælde, men deres geniale ide kommer til at koste dyrt.

Meira og Casner bliver hurtigt kastet ud i et hæsblæsende eventyr. På deres vej møder de bl.a. halvguder og udyr i lange baner.

Meira er en virkelig sej hovedperson, som er propfyldt med gode ideer. Hun går altid i hendes yndlings skinddragt, men bliver hurtigt klar over at den frister mændene. Meira er meget imod at friste mændene og vil derfor slet ikke have kjole på, hendes skinddragt er dog mere sexet. Hun ender også med at klippe sig korthåret. Jeg beundrer Meiras gåpåmod, da hun er klar på alle udfordringer hun møder på hendes vej i ”Den Forbudte Bred”.

Jeg ved godt at man ikke skal dømme en bog på omslaget, men den her bog har en virkelig flot forside. Det gjorde virkelig at jeg fik lyst til at læse bogen. Bianca Giese har virkelig formået at afspejle bogens indhold i et enkelt billede. Man føler man går ind i bogen igennem skoven, på forsiden. Det er virkelig godt!

Bogen passer godt til alle aldre. Den er skrevet i et let forståeligt sprog, så alle kan være med. Det er en virkelige spændende handling. Historien minder mig lidt om Maze Runner, de bliver også fanget et mystisk sted og kan intet huske. Det er et vildt spændende plot som jeg bliver meget optaget af. Det er en vis spænding ved at finde ud af hvorfor disse personer er havnet hvor de nu er. Alt i alt er det en virkelig god bog.

Anmeldereksemplaret er stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Ea Marie Løfstedt

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Frank Lerbæk – Enkeltbillet til Kosmos

Udgivet den maj 21, 2018 af Admin

Enkeltbillet til Kosmos
Roman af Frank Lerbæk
Kahrius, 2016, 304 sider

Enkeltbillet til Kosmos er en science fiction roman, der lægger på bagsiden op til at handle “utrolige og spektakulære begivenheder”, men som den desværre ikke rigtig lever op til.

Hovedpersonen er 26 årige Magnus Wessel, der er i gang med at blive uddannet som pilot. Han er frustreret over sit liv grundet forskellige ting bl.a: Faderens død i en ulykke, ordblindhed, drillerier og fyringen fra sin arbejdsplads. Men så sker der noget. Magnus kommer i kontakt med pigen Silla, der viser sig at være fra en anden planet. Og det sætter så gang i handlingen. Silla og Magnus flyver og det går galt, men de bliver reddet af rumvæsnerne og ført over deres rumskib. Magnus bliver udsat for et eksperiment af rumvæsenerne og sendt til Jorden igen. Magnus jages (kortvarigt) af “Mændene i sort” (Det mest spændende afsnit i bogen, som desværre varer for kort). Det lyder jo spændende nok, men Enkeltbillet til Kosmos er desværre ikke en god roman. Handlingen stopper op hele tiden med snak og handlingen løber ud i sandet. Eksperimentet som Magnus bliver udsat for er ikke synderligt spektakulært og føles unødvendigt. Eksperimentet går ud på at Magnus lærer at spille virtuost på klaver og at han bliver bedre til engelsk. Så går der masser af sider med at spille klaver og forberede en koncert . Ikke særlig spændende. Endvidere er planen at Magnus skal skjule at han har været ombord på et rumskib (s.107) og ikke må afsløres at Silla er et alien (s. 109) Så skal det pludselig røbes for journalister hvem Silla er og at jorden har fået besøg af rumvæsner. (s. 225). I det hele taget bruges der for mange sider at snakke med journalister i bogen.

Men ellers er sproget let læst, stort set uden metaforer og ironi. Og fejl er der ikke mange af. Afslutningsvis kan siges at der diskuteres meget om religiøs fanatisme og demokrati i bogen. Det hedder således som motto for bogen: Du skal ikke tro.. du skal vide. Og bogen foregår også lige da angrebet mod USA sker i 2001. Selv om snakkes meget om demokrati i bogen har forfatteren tilsyneladende ikke noget at sige til den øgede overvågning der kom i kølvandet netop på angrebet på USA i 2001. På s. 152 hedder det: “På jorden protesterer mange individer mod overvågning – Det er højst sandsynligt individer med en blakket fortid”. Det må siges at være ret skuffende.

Bogen er stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Iben Bertelsen & Jan Schwerdfeger – Fjernstyring

Udgivet den maj 20, 2018 af Admin

Fjernstyring
Roman af Iben Bertelsen & Jan Schwerdfeger
Skriveforlaget, 2015, 341 sider

Fjernstyring er første del af en trilogi og bliver på forsiden af bogen kaldt en krimithriller. Og det er nok en rammende beskrivelse, selv om der er science – fiction elementer i handlingen. Det at handlingen er lagt til  år 2019 er et element. Et andet er at hovedpersonen kommissær Brix benytter  nogle avancerede våben i sit politiarbejde.  Endelig ekstrapolerer man overvågningstendenser i samtiden med en terrorpakke III, der er på trapperne. Den betyder: “Visitationszoner og id-tvang. Tilbageholdelse af mistænkte uden beviser på ubestemt tid. Permanent kontrol med private  bankkonti. Sammenkøring af offentlige registre” (s.60) .  Endelig er hentydning til et lovforslag  der “ville give borgere et klækkeligt skattefradrag, hvis de lod en mikrochip implantere i hånden” (s. 327) Men det er ikke nok til at kalde romanen for science-fiction efter min mening. Hvis forventer science-fiction får man ikke det synes jeg, fordi romanens virkelighed  ikke er mærkværdiggjort nok  i forhold til vores virkelighed nu. På s.60 er der dog et eksempel på en ekstrapolation i forhold til øget kontrol: “Krydset mellem Tietgensgade og Bernstorffsgade var afspærret. Massivt. Passage for gående gennem en overdækket gittersluse. Bomme hen over gaden, flankeret af  velvoksne ruller barberbladspigtråd. Skudsikre politifolk, der til forveksling lignede elitesoldater, patruljerede nidkært krydset.”  Romanen er således  i højere grad er en krimithriller end science fiction.

Ellers er handlingen kort at i 2017 blev den Danske Central Bank  blev ramt af et voldsomt terrorangreb. En rapport er klar til offentliggørelse, der giver kommissær Leo Brix ansvaret for at  det gik så galt. Tidligere chef for Antiterrorkorpset Finn Melby ligger inde med beviser for at Brix ikke har ansvaret for at det gik så galt. Herefter begynder den hæsblæsende jagt på magtfulde gerningsmænd. Disse gerningsmænd finder man som læser hurtigt ud af hvem er og det synes jeg er en svaghed ved bogen. Det ville være klart bedre hvis det var lidt mystisk hvem gerningsmændene er og hvorfor de handler som de gør.  En anden svaghed ved bogen er den er orienteret mod konspirationsteorier og  at mysteriet gerningsmændene  har en konspirationsteoretiker offentliggjort i en bog fra 2015 (s. 116)  Det ville klart bedre, hvis dette ikke var tilfældet og hovedpersonen kommissær Leo Brix skulle opklare lidt om hvem gerningsmændene er og deres motiver.

Bogen har et motto tillagt en Krishnamurti der hedder bl.a.  at  “sandheden er en vej uden ende.  Jeg kan ikke føre dig til sandheden, heller ingen andre kan. ” Og  i et interview, som ligger på forfatternes hjemmeside , http://www.bertelsenogschwerdfeger.dk/,  siger en af forfatterne at der ikke findes en objektiv sandhed. Her jeg uenig. Jeg mener der findes en objektiv sandhed, og at den skal ikke findes i konspirationsteorier. Sandheden i bogen er også klar og modarbejder også denne konspiratoriske tilgang. Handlingen ville ikke give nogen mening hvis der ikke var en objektiv sandhed om gerningsmændene, deres motiver og indførelsen af terrorpakke III. Og denne sandhed er også i bogen. Blandt andet findes denne på bogens s. 170 og s. 205.  Således hænger bogen ikke rigtig sammen, da bogen på den ene side postulerer konspiration og ingen objektiv sandhed. Og på den anden side viser en objektiv sandhed om den øgede overvågning og terrorangrebet .

Men på den positive side  er Fjernstyring en spændende bog, selvom den har en lidt tung start.  Sproget er let og der er  metaforer som er gode og som jeg synes der burde være flere af for eksempel på s. 74: “De dybtliggende  sorte øjne var mindre levende end dem, der sad på et tøjdyr.” Eller denne på side 192: “Lyden af læberne mod hendes øre lød som en pattegris der diede“.  Men ellers kunne man ønske skurkene var beskrevet lidt mere nuancerede i bogen, synes jeg.

Og det er lidt synd at bogen er orienteret mod konspirationsteorier der skæmmer bogen , da øget overvågning og terror er aktuelle og relevante emner at tage op i en roman.

Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Brandon Sanderson – En Konges Vej – del 2

Udgivet den maj 19, 2018 af Admin

En Konges Vej – del 2
Stormlysfortællingerne 1
Roman af Brandon Sanderson
Ulven og Uglen, 2017, 887 sider

Brandon Sanderson er en yderst produktiv forfatter. Ikke mindst når man betragter størrelsen på de bøger, der kommer fra hans hånd – de er ikke ligefrem små pamfletter. En Konges Vej – del 2 tæller da også hele 887 sider.

Selv om det er den samme historie, der bygges videre på, og de samme protagonister, så er del 2 en noget anderledes læseoplevelse. Første del var på mange måder et (langt) anslag. Her fik vi opbygget verdenen Roshar, der består af sten og storme, og som på trods af sin fremmedhed fra vores egen, alligevel er genkendeligt og dragende. Der er stadig en del tilbageblik i fortællingens anden del, men vi kommer meget tættere på vores to hovedpersoner. Alt sammen i et herligt højt tempo, hvor der virkelig sker noget. Der er blandt andet nogle fænomenale kampscener. Vi får heldigvis også at vide, hvorfor Kaladin, eller bare Kal, valgte at blive kriger i stedet for kirurg, samtidig med at han efterhånden bliver bemærket af sine overordnede i takt med at hans evner og berømmelse stiger. Hele beskrivelsen af det dødsdømte arbejde, der udføres af de vedholdende bromænd, hører i det hele taget til bogens absolut mest læsværdige.

I den øverste halvdel af samfundet finder vi igen Shallan, der konstant har sin families uheldige omstændigheder lurende i baghovedet.

Samtidig har Dalinar en plan om at træde tilbage som højfyrste.

Der sker ufatteligt mange ting i bogen, og der er mange personer, steder og begivenheder både i nutid og fortid, der flettes sammen. Det er med at holde tungen lige i munden, når man tager turen til Roshar. Men det er virkelig besværet værd!

En Konges Vej – del 2 er på alle måder en medrivende læseoplevelse. Hvis man blev fanget af den første halvdel, vil man uden tvivl elske denne fortsættelse. Det klæder også fortællingen, at der er kommet en del mere fart på. Skiftet mellem de forskellige karakterer kan nogle gange være nervepirrende og frustrerende, men det er besværet værd. Sanderson er rigtig god til at veksle mellem det mere handlingsprægede og det mere detaljeorienterede.

Det er noget af en mundfuld at kaste sig over Stormlysfortællingerne, men er man til det episke og storladne, bør man give serien en chance. Ikke mindst fordi forlaget Ulven og Uglen har begavet alle os fantasyelskere med romanen på dansk i en fremragende oversættelse af Jakob Levinsen. Tredje bog i serien, Oathbringer, udkom i øvrigt i november 2017 på engelsk.

Anmeldereksemplar er stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Helle Perrier i Himmelskibet 54

Note: Der køre lige nu en crowedfunding kampange der skal hjælpe til at financierer næste bind: https://www.indiegogo.com/projects/bring-stormlysfortaellingerne-2-til-live-books#/

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Synne K. Eriksen – Elaras Trøst

Udgivet den maj 18, 2018 af Admin

Elaras Trøst – De Tre Tyste (2)
Af Synne K. Eriksen
Turbine, 2017, 324 sider

Sidste år udkom det første bind i serien om De Tre Tyste. Bag den stod debutanten Synne K. Eriksen, der med udgivelsen solidt fik plantet sit træ i skoven af fantasyudgivelser.

Og apropos skoven, så er det her vi er igen. Fortællingen om menneskedrengen Sigurd og klokkemageren Myrhat tager os endnu en gang med ud i den store altomfavnende Skov, i en søgen efter Sigurds forsvundne lillesøster, Svanhild. De to er dog ikke alene på deres farefulde færd. Med sig har de en gruppe krigere, der skal beskytte dem, men Sigurd fornemmer, at et eller andet ikke er som det skal være. En nat møder Sigurd skyggefolket og skyggen Oresme, det bliver et møde, der ændrer alt …

Elaras Trøst er en fortælling med mange lag. Klokkemagere, skyggefolk, mørke kræfter, slægter, fjendskab og historien er alt sammen flettet elegant ind i de to hovedpersoners rejse. Det nordisk inspirerede univers, fortællingen foregår i, er formfuldendt.

Det er et privilegie at se en debuterende forfatter blomstre, og det skal jeg da lige love for, at Synne Eriksen gør. Selv om første bind i trilogien, Beskytteren, var en solid fortælling, folder hun virkelig sit talent ud i toeren. Sproget er nuanceret, gennemarbejdet og lyrisk – og måske endda sine steder en tand for avanceret til den tiltænkte målgruppe (10-14 år). Det rokker dog ikke ved, at Elaras Trøst er en imponerende udgivelse, og voksne læsere af fantasy vil utvivlsomt også med glæde kunne tage med Sigurd og Myrhat på rejse.

Dette andet bind af serien om De Tre Tyste er helstøbt fantasy. Den er langt mere brutal end sin forgænger, men også langt mere modig. Der er store følelser på spil i Elaras Trøst – sorg, savn, kærlighed, venskab og svigt. Fortællingen vokser vildt som træerne i den store Skov, og vi glæder os allerede til den sidste del!

Anmeldt af Helle Perrier i Himmelskibet 54

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Waiting for the machines to fall asleep

Udgivet den maj 17, 2018 af Admin

Waiting for the machines to fall asleep
Antologi redigeret af Peter Öberg
Affront, 2015, 324 sider

Waiting for the Machines to Fall Asleep er en novellesamling bestående af 26 noveller af forskellige svenske forfattere, og historierne er oversat til engelsk. Det er et indblik i en moderne svensk psyke og de menneskelige problemstillinger, som optager unge svenskere i dag, og som de udtrykker gennem science fiction-genren. Det giver et særligt vibe, når hovedpersonerne bærer svenske navne frem for amerikanske til trods for at historierne er på engelsk, og svenske fiktive fremtidsverdener har en anden tekstur end amerikanske ditto, og det er en af novellesamlingens få styrker.

Et fælles ledemotiv for mange af historierne er den dystopiske fremtid, hvor menneskelignende maskiner har overtaget hverdagen, og fælles for mange af historierne er ønsket om et twist til at runde historien af med og overraske læseren. Hvad vi har i Waiting for the Machines er ikke space operas, det er ikke ingeniørers science fiction, som vi kender det fra midten af det 20. århundrede, hvor følgerne af teknologiske fremskridt undersøges. Det er historier i den bløde ende af skalaen, som Bradbury, Le Guin og Dick ville skrive dem, og som forsøger at udforske menneskelige forhold i hverdagen gennem science fiction genren. Imidlertid er det også historier, som i flere tilfælde følger den skabelon, som Hollywood har opsat mere eller mindre succesfuldt for science fiction-genren (gerne de film, hvor Tom Cruise har hovedrollen), hvor verden er forfaldent til dystopisk tristesse, og hvor hovedpersonen skal bryde fri af den falske virkelighed, hvilket muliggøres efter historiens twist. Novellerne bryder dog i mange tilfælde med dette, da de dels er noveller og derfor for korte til at følge Hollywoods science fiction skabelon, og dels foretrækker en grum slutning, hvor historiens protagonist fejler eller afslører sig som et monster.

Ikke alle historierne er skåret over den kam, men mange af dem er det, og det gør det repetitativt at arbejde sig gennem novellesamlingen, selvom mange af historierne er korte. Læselysten styrkes desuden ikke af, at mange historierne har et forudsigeligt forløb, hvor man blot sidder og venter på det obligatoriske twist, som skal komme, og som i flere tilfælde er undervældende, da twistet synes at være føjet til ud fra en opfattelse af, at genren kræver et twist. Et kendetegn ved en genre er, at værker taler sammen, at en forfatter kommenterer på noget gennem sin historie, som en tidligere forfatter har skrevet om, og også her skuffer værkerne. Særligt nogle af de første historier i samlingen, hvor novellens forfatter forsøger at kommentere på science fiction-genren, men mest af alt får demonstreret et manglende kendskab til genren, men også senere i værket, hvor bidragene til genren bliver trivielle – f.eks. novellen, hvor et par, som ikke har set hinanden i fyrre år, mødes, hvor der for ham er gået 40 år, men for hende blot otte grundet relative rejsehastigheder i rummet, og de er derfor to meget forskellige steder i deres liv. Det er set før, og det er udforsket på flere spændende måder (f.eks. er Haldmans ”The Forever War” et godt eksempel herpå) tidligere i science fiction-genren, og det er lige præcis her, at novellesamlingen Waiting for the Machines to Fall Asleep kommer til kort, for historierne bidrager ikke med noget nyt til de allerede eksisterende historier. En række af historierne lider dertil under, at novelleformatet ikke lader dem opbygge verdenen ordentligt, inden det hele skal pilles ned igen, og man får et indtryk af, at sidde med noget, der mangler at blive skrevet ud i romanlængde.

Novellerne i samlingen er gengæld kun i få tilfælde dem plaget af at være oversat eller være skrevet af folk, for hvem engelsk er et fremmedsprog.

Waiting for the Machines to Fall Asleep bliver således aldrig rigtig interessant at læse, og mange af historierne er hurtigt glemte igen.

Anmeldt af Morten Greis i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Antologi, Bøger, Science Fiction | Tagget , | Skriv en kommentar

Charlie Schneider – De dødes nat

Udgivet den maj 16, 2018 af Admin

De dødes nat
Tværveje bd. 1
Af Charlie Schneider
DreamLitt, 2016, 427 sider

De dødes nat er en ’Du er helten’-bog eller game book i stil med f.eks. Sværd & trolddom-bøgerne, hvor læseren selv vælger sin vej gennem bogen. Det er en genre, der længe ikke har set nogen danske udgivelser, men med De dødes nat har forlaget DreamLitt pustet liv i genren.

Historien i bogen kort fortalt handler om vores hovedperson, der vågner op dagen derpå i en fremmed by, hvor det viser sig, at en zombie apokalypse er brudt ud, og det gælder ikke kun om at overleve de menneskeædende gengangere, men også at finde en vej ud af den karantæneramte by, da militæret om nogle timer vil bombe byen bort fra jordens overflade.

Vi følger vores hovedperson – eller rettere vælger for vores hovedperson – hvordan man vil undslippe byen, og det er her, det bliver sjovt, for så spilbog eller gamebook er De dødes nat velkomponeret. Der er mange forskellige veje gennem bogen, og der er flere forskellige måder at flygte fra byen på alt efter hvilke ruter, man sigter efter. Bogen er mere end blot at vælge vej gennem handlingen, da man nogle steder skal kæmpe med dødningene eller undgå at gå i panik og omkomme en ynkelig død, og til det skal man bruge en 20-sidet terning. Der er mange måder at omkomme på gennem bogen, og til hver af de mange triste slutninger følger groteske og splattede beskrivelser – for som et værk i zombie-genren er De dødes nat alt for selvbevidst i sin brug af filmiske referencer til både Romero og Monty Python, og der er knap nok nogen konsistens i typen af zombier, og hvordan de agerer. For bogen er det groteske og de splattede scener eller nærmest tableauer det vigtige, ikke den tematik, som følger med zombie-fortællinger i f.eks. Romeros film eller Kirkmans The Walking Dead tegneserie, men det er anstrengende for bogens indre logik, hvor det bliver svært at acceptere, at der blot er gået få timer, og det stiller krav sproget i bogen, som skal kunne løfte de groteske situationer og male billeder for læserens indre øje, og det er en opgave, som forfatteren har svært ved at løfte. I De dødes nat finder man en god spilbog og en forfatter, der har fundet stor fornøjelse ved at opstille forskellige groteske tableauer med sine zombier, men også en forfatter, der ikke mestrer den sproglige side i bogen, og derfor ikke får løftet opgaven helt på plads.

Alt i alt er De dødes nat en god spilbog og en middelmådig zombiehistorie.

Anmelder eksemplaret er stillet rådighed af forlaget

Anmeldt af Morten Greis i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Bøger, Horror | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Helle Perrier – Zoltars Krypt

Udgivet den maj 15, 2018 af Admin

Zoltars Krypt
Roman af Helle Perrier
Calibat, 2018, 264 sider

Mike er en helt normal dreng, der går i syvende klasse. Hans bedste ven Niller og ham spiller et virtual reality spil, kaldet Zoltars Krypt. Spillet er bygget op i en fantasy verden med elvere, dværge, trolde mennesker, troldmænd og dæmoner.  Mike og Niller er begge i level 43. De har begge en drøm om at komme i level 100. Den eneste måde, man kan komme i level 100 på, er hvis man finder og besejrer troldmanden Zoltar. Først skal man finde nøglen til hans krypt. Derefter har man to dage til at finde krypten. Man er under et stort pres, for alle andre spillere kan se, at man har nøglen. Det er enormt sjældent, at nogen finder nøglen. Den er kun blevet fundet to gange i spillets historie, hvor krypten aldrig blev åbnet.

Ved et uheld finder Mike nøglen. Alle spillere er efter ham. Opgaven ser næsten umulig ud. Men med hjælp fra Niller, Bacon, Wanda og Executer er det hele lidt nemmere. Sammen rejser de igennem de smukkeste islandskaber og møder mange farlige dyr på vejen. Når de samarbejder, kan de nedkæmpe de fleste udfordringer.

Wanda er en smuk elver i level 99. Hende og Mike mødtes for længe siden og de er tit på eventyr sammen. Wanda er vildt god til at bruge sin magi i kamp. Hun forsvarer altid Mike og vil meget gerne hjælpe ham med at finde Zoltars krypt. I virkeligheden hedder hun Rosa og går en klasse under Niller og Mike.

Niller, er i spillet, en stor og smuk nordisk kvinde ved navn TheDude, hvilket er lidt ironisk. TheDude har en trofast følgesvend ved navn Bacon. Bacon hjælper altid i kampene, men ender med at dø op til flere gange. Så er det jo godt, at det bare er et spil.

Executer er en giganorm idiot. Han har købt sig til det meste i spillet med rigtige penge. Det eneste han synes er sjovt, er at tyrannisere alle de andre i spillet. Han er især efter Mike og Niller. Wanda får dog Executer overtalt til at hjælpe dem med at finde krypten. Men Executer har en betingelse. Han vil have Zoltars stav, der gør ham uovervindelig. Det er de andre lidt utilfredse med. De kan bare ikke klare det uden ham.

I den virkelige verden hedder han Dennis og går i niende klasse. Han er en rigtig mobber, der giver Niller og Mike buksevand. Derfor er de to drenge ikke særligt begejstrede for at få hjælp fra Dennis, men de har virkelig brug for hans hjælp. Han er nemlig også i level 99.

Zoltars Krypt er et meget smukt spil. Det er inddelt i alle mulige forskellige verdener. Ved at læse bogen får man virkelig lyst til at se de steder i spillet. Der er marker fyldt med gigantiske roser, mystiske sumpe, savanner med mærkværdige dyr, bundløse frosne søer og meget mere.

Jeg blev helt vildt grebet af denne bog. Fortællingen virkede enormt fangende, selvom sproget var meget let. Bogen er skrevet som letlæsningsbog til børn i alderen 9-10 år. Temaerne i bogen om mobning og det med at slippe væk fra virkeligheden er ret så relevante for den aldersgruppe. Bogen kan helt klart læses af alle. Ideen med det her computerspilsunivers er helt vildt god!

Anmeldereksemplaret er leveret af forlaget.

Anmeldt af Ea Marie Løfstedt

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Patrick Leis – Castra Damnatorum

Udgivet den maj 14, 2018 af Admin

Castra Damnatorum
– Necrodemic 2
Af Patrick Leis
Valeta, 2017, 532 sider

Efter snart 15 år er Patrick Leis nu ved at afslutte zombie serie Necrodemic. Vi har måtte vente længe på det sidste bind, men nu skulle det være sikkert at det udkommer i år. Som en forløber for seriens afslutning så er seriens første bind ved at blive genudgivet i reviderede udgaver hvor det er blevet gennemgået og rettelser er lavet der sikre sammenhængen imellem bøgerne. Til genudgivelserne har Leis lavet flotte indledende tegnerserier til hvert bind. Castra Damnatorum udkom i første omgang i to bind under titlen Camp 41 (anmeldt i Himmelskibet nr. 29), men genudgivelsen er nu i ét bind.

Handlingen finder sted i en verden hvor zombierne for alvor er ved at få overtaget. Der er dog stadig et håb om at myndighederne og militæret skal få styr på situationen. Castra Damnatorum er en af de lejre hvori de overlevende bliver samlet, for at prøve at beskytte dem imod de levende døde. Lejren er dog ved at være overfyldt, hvilket giver en masse spændinger og kampe om magten i blandt beboeren, samtidig med at lejerens leder er ved at miste modet. I takt med at flygtningestrømmene fortsætter med at ankomme stiger spændingerne i lejeren, og der kommer flere og flere konflikter. Der er dog stadig mere sikkert i lejren end udenfor, for hegnet har ind til videre hold de levende døde ude, men det er et spørgsmål om de kan blive ved med at modstå zombiernes antal.

Vi følger forskellige folk, bl.a. sortbørs handleren, en bandeleder, og et søskende par hvoraf drengen er stum, der alle prøver at finde deres plads i lejeren, hvilket er et sted hvor tingene hele tiden ændre sig.

Zombierne spiller kun en lille rolle i bogen, men de er den konstante trussel der gør at alle overlevende er fanget, for selvom de er i sikkerhed, så er de spærret inde. Bogens omdrejningspunkt er netop hvordan alle disse mennesker klar at være lukket inde, og udsat for det pres og de konflikter der følger af dette.

Har man tidligere læst Camp 41, så er det stadig værd at læse den nye udgave, som en del af forberedelse til de afsluttende bind. Har man ikke læst andet i serien, så vil man sagtens kunne starte her, for dette er en selvstændig afsluttet historie i Necrodemic-serien. Er man til en god zombiehistorie så skal man bestemt ikke snyde sig selv for et besøg til Castra Damnatorum.

Anmeldereksemplar stillet til rådighed af forlaget

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Line Kyed Knudsen – De døde vågner – Hvidt støv

Udgivet den maj 13, 2018 af Admin

De døde vågner – Hvidt støv
Roman af Line Kyed Knudsen
Gyldendal, 2015, 236 sider

Kort efter Emily blev født slog en meteor ned i hospitalet, en katastrofe som kostede mange mennesker livet, bl.a. Emilys mor.

Her 17 år efter bor Emily hos sin faster, og har ikke set sin far i mange år. Fasteren er alkoholiseret, og har en kæreste der slår hende, men fasteren bliver sammen med ham da han betaler regningerne. Emily er forelsket i den jævnaldrende Anthony. Han er desværre lige begyndt at komme sammen med Palina. Palina er realitystjerne der de sidste 10 år har været stjerne i sit eget realityprogram. Der er kold luft imellem de to piger, men de tåler dog hinandens tilstedeværelse.

Anthony vil gerne være bioastrolog, og en aften viser han Emily en komet der passerer så tæt ved jorden at den kan ses med det blotte øje. Emily har dog ikke så meget fokus på kometen, som på at hun står alene med Anthony som virker interesseret i hende.

Disse og andre teenageproblemer bliver dog overskygget da folk begynder at blive syge, med hvad der nærmest ligner en kraftig influenza. Smitten har fået navnet LS23 (jeg tænkte først at dette måtte være en hilsen til medikamentet LifeSupply fra Dennis Jürgensens Kadavermarch, men da jeg spurgte forfatteren via facebook, svarede hun at hun ikke havde læst Kadavermarch, og at LS i hendes bog er en forkortelse for lungesygdom). På Emilys 18-års fødselsdag har pandemien fuld fart, og langt de fleste er syge, og folk begynder at dø alle vegne. Emily bliver dog ikke syg.

Dagen efter møder hun pigen Rose, som heller ikke er blevet syg. De begiver sig ud for at finde et sikkert sted at være. Pludseligt syntes Emily ikke at der ligger lige så mange lig rundt omkring som der gjorde tidligere.

De ender med at finde sammen i en lille flok, som også inkluderer Palina, og de to piger må nu forlige sig med hinanden. Det går fint, indtil de møder Anthony igen. De døde har nu rejst sig igen som stavrende zombier der blot vil æde de få overlevende.

De møder flere overlevende, som dog næsten alle er jævnaldrende. De prøver at finde ud af hvad de overlevende har til fælles. Det viser sig at de alle var på samme hospital under meteornedslaget for 18 år siden, og at de alle var blevet ramt af hvidt støv fra nedslaget. Der har været konspirationsteorier, om at der har været holdt noget hemmeligt om nedslaget og det hvide støv, og flokken tager afsted til hospitalet for at se om de kan finde ud af hvad der sker, og i håbet om at nogen dér har en kur.

Dette er bind 1 i trilogien Hvidt Støv, og er en klassisk etter hvor vi skal have etableret personerne og deres relationer, og have etableret truslen. De to efterfølgende er udkommet, og dem skal jeg bestemt også have læst, for der hvor etteren slutter, er hvor zombierne for alvor er ved at have rejst sig. Bogen er en ungdomsbog, og handler meget om relationerne imellem de unge og deres kærlighedsforviklinger, men den kan bestemt også godt læses af zombie-fans der dog nok lige skal læse hurtigt hen over de første kapitler inden der begynder at komme de ting som de måtte hungre efter.

Line Kyed Knudsen har skrevet en række børne- og ungdomsbøger, hvoraf et par er indenfor de fantastiske genrer, bl.a. gyserserien Heksens forbandelse og Hjemsøgt. Med zombieserien Hvidt støv bevæger hun sig over imod science fiction, og i et nyligt interview (Søndagsavisen Vestegnen – 01. januar 2018) siger hun at hun gerne vil skrive en science fiction-dystopi som noget af det næste. Tænker jeg kommer til at holde øje med hvad det bliver for noget, og kommer sikkert også til at give den en chance.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 54

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar