Robin Hobb – Snigmorderens Lærling

Snigmorderens Lærling
Roman af Robin Hobb
Cicero, 422 sider, 159kr.

Unge Fitz er uægte søn af den ædle prins Chivalry, men vokser op i skyggen af det kongelige hof hos den stive og bistre Burrich, prinsens staldmand. Hans fødsel var noget af en skandale og bragte prins Chivalry i vanære og eksil. Fitz bliver derfor behandlet som noget af en paria af alle ved hoffet, undtagen af hans uslebne bedstefar, kongen Shrewd, som ser muligheder i drengen. For i Fitzs blod løber den magiske kraft Evnen. Fitz kommer i lære som snigmorder og agent for kongen, hos den hemmeligfulde Chade. Hvem siger nej til det? Og Fitz har da heller ikke rigtigt noget valg, fortæller Chade, for bastarder der ikke er til nytte, lever ikke længe.

Det er et omtumlet liv unge Fitz bliver kastet ud i. Chivalry’s bror Regal og hans støtter ser ham som en potentiel rival til tronen, og vist hellere død end levende. Fitz splittes også mellem Burrich pligter om dagen, Chades hemmeligheder om natten – og det frie liv blandt byens skarnsunger, når Fitz en sjælden gang kan slippe væk, og for nogle timer bare kan være sig selv. Snart vokser Fitz til. Barbariske plyndringsfolk hærger kysterne, og forvandler folk ved hjælp af modbydelig sortekunst. Fitz sendes ud på sin første farlige mission, og selvom mange betragter ham som en trussel mod tronen, kan han hurtigt vise sig at være nøglen til kongedømmets overlevelse.

Det er et dybt og troværdigt univers Robin Hobb har skarpt, og hvorfra hun har spundet en spændende historie, med gode bipersoner. Verdenen har dybe rødder i fantasy, men er helt sit eget. Som layouter er det også mig en glæde at se så flot en udgivelse. Jeg ser frem til at læse forsættelsen, Kongelig snigmorder.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.52

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Preben Haarup – Dine øjne tåler ikke synet

Dine øjne tåler ikke synet
Roman af Preben Haarup
Fahrenheit, 2016
338 sider, 187 kr.

Efter Den Store Krig er Europa forvandlet til en grå ørken, omgivet af et sort, dødt hav. Religiøse fundamentalister, styret af Papa Khan, vandt krigen, og kun en lille enklave i Paris holder stadig stand. Siger rygterne i hvert fald. Og Morten Jensen, som bor i den lille by Gudsted (der engang hed Grindsted), tror på rygterne. Han kan ikke bære andet.

Morten lever et relativt priviligeret liv. Hans far er en af de ældste, og det betyder, at familien oftest får mad nok. Fisk, som fiskerne bringer til byen med deres kamelkaravaner. Men Morten har alligevel svært ved at acceptere tingenes tilstand. Han stiller spørgsmålstegn ved samfundets betingelsesløse given sig Gud i vold, når optegnelser fra tiden før krigen viser, at tingene kan være anderledes. Og han væmmes ved hykleriet, når de ældste på den ene side straffer utroskab, og på den anden side selv dyrker det i stor stil. Hans egen far inklusiv.

Så en dag stikker Morten af. Med sig har han et gyldent skrin, han har fundet i et gemt og glemt bibliotek sammen med et brev, der beder finderen om at tage skrinet med til Paris. På rejsen slår Morten sig sammen med kvinden Jenna, der ligesom ham er stukket af fra Gudsted, og drengen Jens Holger som stikker af fra fisker-karavanen. Turen er dog hverken ufarlig eller let. I det døde landskab truer ikke blot sult og tørst. Også andre mennesker er en kilde til fare, ligesom skjulte hemmeligheder kommer frem og sætter livet i Gudsted i et nyt lys for Morten.

Livet i Gudsted er dog intet i forhold til strabadserne, Morten, Jenna og Jens Holger må udstå på rejsen. Jeg kunne næsten mærkede solen brænde mig og tørsten snøre halsen sammen under læsningen, hvor frygten for klitfolket og kamelmændene lurer konstant.

På forfatterens hjemmeside kan man læse, at Haarup var inspireret af Cormac McCarthys dystopiske fremtidsroman Vejen. Tanken om hvordan det var at overleve, hvis al føde var sluppet op, gjorde et dybt indtryk på ham, og det blev starten til Dine øjne tåler ikke synet.

Ligesom i Vejen fylder rejsen mod det ukendte Paradis hovedparten af handlingen i Haarups roman, og selvom han måske ikke når helt op til McCarthys højder, så er Dine øjne tåler ikke synet både velskrevet og fascinerende. Det dystopiske Europa fremstår trøstesløs og hæslig, og lader en dunst af undergang og håbløshed sive ud af siderne. For Morten er det eneste håb, drømmen om at fortidens civilisation stadig lever i Paris enklaven.

Med Hunger Games gennembrud på mainstream markedet har dystopier fået en opblomstring i YA litteraturen. Men selvom hovedpersonen Morten kun er 19 år, er Dine øjne tåler ikke synet for voksne. Det nådesløse univers hvor overlevelse afhænger af evnen til grusomhed er barsk læsning, og ind i fortællingen fletter Haarup også kommentarer til vores samtid med sammenligninger som:

Jenna lå i sine støvede klæder og stirrede på dugen med blanke øjne, der sad dybt i hendes markerede ansigt. En flygtning i en teltlejr fordrevet af krig og tørke, taget fra en fortidig rædselsberetning på Afrikas horn

Vi slipper også for den ellers uundgåelige teenage-romance i Haarups beskidte og ubønhørlige virkelighed, hvor lidelse er normen. Så er du til dystopiske romaner, som virkelig gør ondt, skal du ikke lade dig snyde af den uprætentiøse forside. Dine øjne tåler ikke synet er fremragende læsning.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet nr.52

Udgivet i Bøger | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Naomi Novik – Temeraire

Temeraire
Roman af Naomi Novik
Oversat af Rebecca Hjelholt Svendsen
Frydenlund/Alhambra, 2016, 366 sider, 199 kr.

Den amerikanske forfatter Naomi Noviks Temeraire-serie tæller ni bøger, som er udkommet mellem 2006 og 2016. De første fem (engelsksprogede) bøger i serien blev anmeldt af Knud Larn helt tilbage i Himmelskibet nr. 19, men i 2016 startede serien også i dansk oversættelse, og det er blevet mig der har været så heldig at få lov til at anmelde det første bind. Serien er på dette års WorldCon i Helsinki nomineret til en Hugo-pris for bedste romanserie, og det kan jeg sagtens forstå. Jeg er ikke den store fantasy-læser (holder mig mest til SF), omend jeg ser masser af fantasy i film- og tv-form. Men jeg er meget interesseret i historie (fortidig såvel som fremtidig), og Temeraire-serien er både fantasy og kontrafaktisk historie, idet den foregår under Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet – med drager!

Den britiske flådekaptajn William Laurence kaprer et fransk skib som har en helt speciel skat i lasten: et drageæg. I denne verden er der nemlig drager, som kan seles og tæmmes når de kommer ud af ægget, og bindes til en menneskelig ”kaptajn”. Dragerne kan tale lige fra udklækningen (!), og har en intelligens som i sjældne tilfælde er på linje med menneskers. Når først de er bundet til en menneskelig kaptajn er båndet stort set ubrydeligt, og dragen vil adlyde alle sin kaptajns kommandoer som en hengiven soldaterkammarat. Derved bliver det muligt for verdens stormagter at have et drage-luftvåben, som sættes ind mod fjenden når der er krig. Imponerende!

Det er præmisset for denne roman, og det er meget engagerende beskrevet. Historien er enkel og ligefrem, og det er en fordel, fordi den så ikke mudres til af for mange personer og komplicerede intriger.

Vi følger kaptajn Laurence og hans drage, Temeraire, som han utilsigtet bindes til, og derfor må forlade flåden til fordel for luftvåbnet. Dragekaptajnerne lever en skjult og utraditionel tilværelse, hvor deres hengivenhed til jobbet næsten umuliggør et familieliv ved siden af. Dragerne er der forskellige racer af, som menneskene har fremavlet over århundreder, og der er specifikke racer i specifikke kulturer.

Temeraire er en kinesisk drage, som på flere punkter er finere og mere intelligent end de europæiske racer (dragernes intelligens er også noget, der kan avles på), og første bog omhandler hovedsageligt Temeraires træning til krigsdrage (ja, How to Train Your Dragon kunne sagtens have været denne bogs titel!) under den aristokratiske og ærekære kaptajn Laurence. Noget af det jeg nød allermest ved bogen er den realistiske portrættering af æresbegreberne blandt de aristokratiske militærfolk i denne periode. Dét giver bogen en skøn autenticitet, så man føler at man næsten selv er tilstede. Værket er også oversat til et flot og mundret dansk.

Temeraire er en drage af helt exceptionel intelligens. Den udvikler sig intellektuelt med stormskridt, og ved intet bedre end at få læst bøger højt for sig af sin kaptajn – især videnskabelige værker! Man aner at den nok skal blive en endog meget stærk og egenrådig personlighed senere i denne roman-serie.

I forhold til at det er en kvindelig forfatter, der har skrevet bogen, studser man over at vi skal halvvejs gennem romanen før kvindelige figurer introduceres og får betydning for plottet (lige bortset fra Laurences måske-forlovede-og-så-alligevel-ikke, som optræder kort). Jeg måtte en gang eller to under læsningen lige forvisse mig om at det faktisk var en kvindelig forfatter. Men der sker noget et stykke inde.

Lille og hurtig spoiler: nogle af drageracerne accepterer kun kvindelige kaptajner! Men de mandlige figurer, specielt selvfølgelig Laurence, er dygtigt og troværdigt portrætteret, hvilket også er nødvendigt for den historiske troværdigheds skyld (når nu det handler om det mandsdominerede militær, mener jeg).

Når man er færdig med bogen har man helt sikkert fået smag for denne verden, og vil gerne læse mere. Og også lære mere om Napoleonskrigene! Det forlyder fra forlaget at bogen dog ikke har solgt nok til at de resterende bøger vil blive fordansket, og det kan jeg kun beklage. Men så kan man jo finde frem til de amerikanske udgaver, hvis man absolut skal læse fortsættelsen – hvad det jo for mit vedkommende nok ender med!

Karakter: 8 blændende stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr. 52

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , | Skriv en kommentar

Claus Holm – Tempus Investigations

Tempus Investigations – A Fictional TV-Show
Roman af Claus Holm
Selvudgivet, 2016
270 sider, 190 kr.

I forordet til denne bog skriver forfatteren at man, når man læser den, skal forestille sig at man sidder og ser første sæson af en ny tv-serie. Man skal sætte sig med den spænding, som man har når man begynder på en ny serie, hvor man ikke ved hvor mange afsnit der kommer, da det hele tiden er uvist om selskabet bag vil fortsætte serien.

Det er dog ikke sådan at man sætter sig med en længere historie hvor man risikerer ikke at få slutningen med, for bogen er godt nok delt op over fire afsnit, men hver af dem er en afrundet kriminalsag som detektiverne i Tempus Investigations er indblandet i.

I den første sag er der dog kun en detektiv, og så hans kontordame som også tages med i felten. Jim Corrigan er efter en ulykke blevet udødelig, og har også fået evnen til at kunne tale med de døde. Denne evne bruger han bl.a. når politiet kontakter ham i forbindelse med mystiske mordsager, hvor offeret så denne vej igennem kan hjælpe med opklaringen. I den første sag er liget af en pige blevet udstillet i en engleformation, men hvor det er hendes organer der er blevet bredt ud som vinger. Hendes spøgelse kan give nogle få spor i forhold til hvem hendes morder er, og denne vej igennem kommer Jim på sporet af en anden udødelig, for hvem udødeligheden har gjort at han næsten føler sig guddommelig.

Som allerede nævnt så løses de enkelte sager inden for hvert afsnit, og med bogens sidetal, betyder det at det ikke er de største krimiefterforskninger der indledes, men nærmere med CSI-agtigt lethed findes gerningsmanden. Hensigten med bogen er næppe heller at skulle være et stort komplekst krimiværk, men nærmere at lege med ideen om hvordan det okkulte kan hjælpe med at løse sager. Bogen har et fint højt tempo, og nogle krimisager der passer godt til setuppet. Som i mange krimi-tv-serier så er der ikke den store udvikling i karaktererne imellem sagerne, og der er spørgsmål til karaktererne som en roman nok ville afdække, men som her nok nærmere gemmes til senere afsnit (hvis der kommer flere).

Set som en hurtig gang underholdning, så fungerer bogen fint, men hvis det var en tv-serie så ville det nok blive nogle korte afsnit, men det er der jo heller ikke nødvendigvis noget galt med.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 52

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , | 2 kommentarer

Chris D’Amato – Delirium

Delirium
Novellesamling af Chris D’Amato
Mojibake, 2017, 40 sider
Kan findes på:
archive.org/details/delirium-web

I Himmelskibet nr. 40 anmeldte jeg samlingen Malkøbing Museum, som var udgivet af forlaget Mojibake. En af forfatterne i samlingen var Chris D’Amato. Nu har forlaget udgivet samlingen Delirium som er en samling kun af hans noveller. Samlingens 6 noveller er primært science fiction-noveller. Det er dog meget forskelige noveller. Der er monsterhistorien, hvor monsteret egentligt ikke er ude på at gøre skade, men det er mere blot ude for at udforske, og støder så på mennesker. Der er en historie om en tidsrejse der bliver et helvede og historien om en forsker hvis eliksir ikke kun har den ønskede effekt. Der er historier der finder sted ude i solsystemet, og en der finder sted på en helt fremmed planet, og så er der astronauten som er vendt tilbage efter en mission uden held. Da det er ganske korte noveller så er det svært at komme nærmere ind på hvad de handler om, uden at fortælle for meget. De handler generelt om ødelæggelse, om det så er i form af et menneske, en by, hele menneskeheden eller hele universet der er offeret. Generelt er det nogle gode historier, uden at novellerne for alvor brænder igennem. Til hver af novellerne følger en fin illustration af D.S. Blake, som passer rigtigt godt til novellerne, og til den stemning af katastrofer som novellerne skildrer.

Du behøver dog ikke tage mine ord for gode varer, da en af novellerne fra samlingen er trykt i dette nummer af Himmelskibet med tilladelse fra forfatteren og forlaget. Det er novellen ”Phobos, Deimos, Mars”, der finder sted på en minestation på en af Mars’ måner.

Ligesom med Malkøbing Museum så er bogen både tilgængelig i en printet udgave og i en ebogsudgave som kan downloades gratis fra forlagets hjemmeside, og bogen er bestemt et download værd.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 52

Udgivet i Bøger, Novellesamling, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Michael Kammeyer – Vennerne fra Verdens­træet

Vennerne fra Verdens­træet
Af Michael Kammeyer
Books on Demand, 2014
68 sider, 167 kr.

Vennerne fra Verdens­træet – Sjælebånd
Af Michael Kammeyer
Kahrius, 2016
86 sider, 167 kr.

Verdenstræet er et tusinde år gammelt kæmpestort træ, som mange har gjort til deres hjem og sågar oprettet små byer i dens krone. Nogle af beboerne i byen Himmelhjem er vennerne Miri, Shep, Lore og Tristan. De er af forskelige racer, bl.a. er Miri en halvelver der er ekspert i dyr og heleren Shep er et vildvæsen der minder om en blanding imellem en løve og et menneske. Lore er elver og god til at finde vej, og Tristan ligner en forvokset vaskebjørn. Alt i alt en umage flok venner, som kastes ud i forskellige eventyr.

I den først bog skal de finde fem for­svundne budbringer-ugler som fragter det sidste fønix æg, et æg der ikke må falde i de ondes hænder. Onde væsner optræder ikke så meget i den første bog, men der nævnes at der er onde kræfter på spil.

I bog nummer to er det egentligt ikke en decideret opgave som vennerne drager ud på. Miri er blevet indkaldt til troldmændenes råd, da de har lagt mærke til de evner hun har vist. Vennerne drager med og det ender dog med et blive noget af et eventyr, da de først rejser med et luftskib der kolliderer med en grif, hvorefter de kommer til at stå over for nogle af de onde væsner.

Vennerne fra Verdenstræet er fantasy skrevet til børn, og er derfor hold i en let tone og sprog. Handlingen glider hurtigt fremad, og vennerne løser opgaverne ved at arbejde sammen, og ikke mindst ved at træffe fornuftige valg.

Bøgerne er flot illustreret, noget som bestemt også gør at de rammer målgruppen endnu bedre. Disse bøger vil være et godt sted at lade de helt unge læsere begive sig ind i fantasygenren på egen hånd eller som højtlæsning.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr. 52

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Brandon Sanderson – En Konges Vej – Del 1

En Konges Vej – Del 1
Stormlysfortællingerne 1
Roman af Brandon Sanderson
Ulven og Uglen, 2017
714 sider, 349,- kr.

714 sider sidder man med i hånden, når man kaster sig over første del af Brandon Sandersons Stormlysfortællinger. Det er med andre ord, noget af en moppedreng. Forlaget Ulven og Uglen, der satser på voksenfantasy, står bag den danske udgivelse.

I fortællingen følger vi en række af karakterer, der måske ikke umiddelbart virker til at have noget med hinanden at gøre. Den overvejende hoved-person er Kaladin. Han er egentlig kirurg, men er taget med i krig for at beskytte sin bror. Kaladin er delingsfører i Amarams hær, hvor hans mænd forguder ham. Selv er han en kompleks karakter, der ud over at må gå grueligt meget igennem også har sin del af indre konflikter at slås med. Størst af alt er hans sorg over ikke at kunne redde dem omkring ham, i den krig der raser. Han ser sig selv som forbandet, da han altid overlever, når andre må dø.

Vi møder også den freds-elskende snigmorder Szeth, der myrder løs blandt de royale. Prins Dalinar, der forsøger at finde den rette vej. Og vi møder også Shallan, der er en ung pige, der for at redde sin familie må gå i lære hos en berømt forsker med det formål at forræde hende. Hos Shallan der senere tager navnet Veil, har vi en slags klassisk dannelsesrejse fyldt med overvejelser og forhindringer.

En Konges Vej har et enormt persongalleri, og man fornemmer lige så stille, hvordan noget af det kan bindes sammen hen ad vejen, mens man begraver sig i bogen.

Det hele foregår på en planet med sten og storme med navnet Roshar, der balancerer på randen af undergang. Kløftdjævle, krige, herolder, intriger, cykliske undergange og vild magi. Det er noget af en verden Brandon Sanderson har fået skabt. Det har også taget ham adskillige år at skrive, selv om andre udgivelser er kommet fra hans hånd i lind strøm.

Jeg har tidligere læst Stålhjerte, der er den første bog i hans serie om Fortropperne. Jeg var meget begejstret over hans ligefremme up-tempo skrivestil og fine fornemmelse for plot og strukturer. Det er nogle af de samme kvaliteter man kan finde i En Konges Vej. Selv om det er en noget tungere bog rent indholdsmæssigt, så er den stadig yderst velskrevet og Sanderson har bare en fornemmelse for det gode plot. Det er en dog bog, man skal overgive sig til, for det er et fremmed univers med sære ting for. Det er yderst prisværdigt, at Ulven og Uglen påtager sig at udgive (i mangel af et bedre ord) voksenfantasy, selv om det ikke nødvendigvis har det store publikum herhjemme. Endnu kunne man fristes til at sige, for det er da lidt beskæmmende, at mange stadig ikke ser det som god og lødig litteratur blot fordi det hører til kategorien fantasy. Kast dig over fortællingerne. Få en ordentlig en på opleveren, udfordr dig selv og mærk verden blive større og mere magisk.

Det har nok ikke været verdens nemmeste opgave, men Jakob Levinsens oversættelse af mammutværket er uovertruffen. Desuden skal det lige nævnes, at det er en rigtig lækker udgivelse med kort og illustrationer.

Den anden del af Stormlys-fortællingerne skulle komme til efteråret.

Anmeldt af Helle Perrier i Himmelskibet nr. 52

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | 1 kommentar

Klaus Frederiksen – Dagbog fra Zombieland

Dagbog fra Zombieland
Roman af Klaus Frederiksen
Mellemgaard, 2017, 226 sider, 169 kr.

I en ikke så fjern fremtid har zombierne overtaget verden, og de mennesker der stadig er i live gør hvad de kan for at overleve. Noah bor alene i København, men har sat sig for at ville rejse igennem Danmark for at finde ud af hvordan landet egentlig ligger, og måske finde svar på spørgsmålet om hvordan det hele gik galt.

På sin rejse igennem landet møder han flere overlevende, hvoraf nogle slår ham følge. Andre kommer han i kamp med, da ikke alle er lige venligt stemte. Gruppen møder folk der skaffer sig føde ved at spise zombier, mens andre ofre fanger til zombierne i håb om at de så vil lade dem selv være. Generelt er det en tur igennem et land der er i forfald, men hvor der stadig er rester af seværdigheder tilbage.

Bogen er skrevet som en dagbog, med forholdsvist korte indlæg. Desværre så virker det til at forfatteren gerne har villet op på en stort antal dagsbogsindlæg, for flere af dem afbryder en spændende beretning med noget i stil med “men nu vil jeg gå i seng, så resten af historien må I få i morgen”. Det kan også være det er et forsøg på at lave cliffhangers, men det virker mere forstyrrende, og er med til at trække tempo ud af bogen, og ødelægger ofte en spændende handling.

Bogen er forfatterens debutroman, og jeg tror den kunne have haft gavn af nogle kritiske beta-læsere, for der er bestemt nogle gode ideer i bogen, det kniber blot noget med udførelsen. På bagsiden sælger bogen sig som værende en dansk Walking dead og Z-Nation. Bogen formår dog langt fra det som Walking Dead gør godt, nemlig at skabe interessante karakterer og relationer imellem karaktererne. I bogen møder vi mange mennesker, men alle er meget overfladisk beskrevet, så når nogen dør er man som læser ikke investeret i dem, og derfor også ret ligeglad med dem.

Af en zombiebog at være, så er den heller ikke særlig blodig, og såvel zombieangreb og zombiedrab er ret tamt beskrevet.

Bogen har som sagt nogle fine ideer, men den kommer nok til at drukne i mængden af zombie-bøger, -film, -tv-serier og -tegneserier der til stadighed udkommer.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 52

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Ilka Tampke – Albions datter

Albions datter
Fantasyroman af Ilka Tampke
Oversat af Marie Kopp efter Skin
Cicero, 2016 378 sider, 190,- kr.

Pigen Ailia fødes i år 28 e.Kr. i det sydvestlige Britannien. Hun bliver fundet efterladt på dørtrinnet til Stammedronningens køkken, og ved derfor ikke, hvem hendes forældre er. I stedet vokser hun op som Madmors køkkendatter i Stammedronningen af Det Nordlige Durotrigas tjeneste.

Fordi Ailia ikke kender sine forældre, betragtes hun som født uden ‘skind’. Mennesker uden skind er ikke knyttet til noget totem, og derfor er deres sjæle skrøbelige og ikke forbundet til Sangen. Uden skind står man udenfor fællesskabet, afskåret fra læring og uden at kunne deltage i ceremonierne som andet end tilskuer.

Takket være Madmor lærer den videnbegærlige Ailia dog alligevel om urternes helbredende virkninger, og hun accepteres i det store hele af fællesskabet. Således deltager hun i Beltane-festen, hvor de unge jomfruer løber gennem bålet og finder en bålelsker, og til Ailias store overraskelse vælger den fornemme Ruther af Cad hende.

Det bliver starten på en turbulent tid, både for Ailia og for Britannien. Romerne står nemlig klar til at invadere landet, og stammerne er splittede i, hvad de skal gøre. Nogle – heriblandt Ruther som er blevet oplært til soldat i Rom – holder på, at man skal hilse romerne velkommen og underlægge sig kejseren. Andre vil slås for at bevare selvstændigheden, og ikke mindst for troen på Mødrene og druidernes lære.

Ailia er overbevist om Mødrenes sandhed og tørster efter at kende sit skind, så hun kan lære mere. Samtidig er hun splittet mellem de to unge mænd, Ruther og den mystiske Taliesin, som hun møder i den forbudte skov. Og mens Ailia langsomt overbevises om, at hun har en rolle at udføre for Mødrene trods sin mangel på skind, sætter romerne over den Engelske Kanal.

Forfatteren, Ilka Tampke, blander historisk fiktion med baggrund i et godt research-arbejde, sammen med fantasy i Albions datter og skaber et vel­udbygget univers hvor druidernes og Mødrenes verden fremstår gennemført og troværdigt. Samtidig skriver hun godt, og historien om Ailia rummer både spænding, dramatik og kærlighed med en åben slutning, der lægger op til en toer. Jeg er derfor sikker på, at Tampke vil få mange tilfredse læsere, selvom jeg personligt synes, at romanen fokuserer lidt for meget på Ailias kærlighedskvaler frem for situationen i Britannien, hvor romernes kultur støder sammen med briternes.

Men det, tror jeg mere, er mit problem end bogens, og det skal ikke afholde nogen fra at tage en tur til Jernalderens Britannien.

Ilka Tampke er født i Australien, og har arbejdet som teaterinstruktør inden hun begyndte at skrive. Hun debuterede i 2015 som romanforfatter med Albions datter, som hun pt. skriver på en efterfølger til.

Ilka Tampkes hjemmeside er http://ilkatampke.com.au/

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 52

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Mette Sejrbo – Heksens Kald

Heksens Kald
Fantasyroman af Mette Sejrbo
Candied Crime, 2015, 478 sider, 198 kr.

Begær, blod og fantasygenrens svar på Romeo og Julie – 1. bind i Mette Sejrbos Ulfhedin-saga har det hele.

18-årige Emilie er en stille og genert pige. Hun er netop startet på HF og møder her sin nærmest diametrale modsætning, Maria, der dyrker Goth og er både selvstændig og udadvendt. De to bliver mod alle odds veninder, og det er Maria, der endelig overtaler Emilie til en bytur i Grotten, et diskotek for Gothic-entusiaster med en særlig afdeling for De Royale – de smukke og rige, som alle misunder.

Under besøget i Grotten får Emilie for første gang øje på den karismatiske Sebastian, der tilhører De Royale, og han tænder helt nye fornemmelser i hende. Samtidig begynder hun at se lidt til den søde, nye HF-studerende, Jonas, som hun hjælper med at læse op på pensum.

Men Sebastian er langt over Emilies liga, og Jonas sender miksede signaler, så Emilie er ved at blive rundtosset. Værre bliver det, da hun tager med til en Wicca-sabbat med én af Marias bekendte, og opdager at hun tilsyneladende besidder kræfter, hun slet ikke var klar over.

Så da hun dagen efter nærmest bliver bortført af tre kvinder, der påstår, at de er vølver, og at Emilie er Kaldet til at hjælpe med at bekæmpe et ondt, ukendt Mørke, aner hun ikke sine levende råd. Skal hun følge vølverne, der arbejder for at opretholde naturens balance? Skal hun glemme alt og følge sit hjerte? Og hvad er det for et Mørke, der truer balancen, og som vølverne mener, at Emilie har en plads i kampen mod?

Heksens kald er første bind i Mette Sejrbos Ulfhedin-saga, en mytologisk fantasyserie for unge og voksne. Fortællingen er bygget op omkring den nordiske mytologi med dens sagnvæsener og Wicca-kulten med sin forankring i naturmagi og ønsket om at leve i harmoni med omverdenen. Oveni smider Sejrbo så både vampyrer og varulve ind i ligningen, og laver således en krølle på det vi tror, vi ved.

Det mærkes tydeligt, at Mette Sejrbo har lagt et kæmpearbejde i researchen til bogen. Hun får flettet et hav af detaljer ind om Wicca kulten, om runetegn, om urters helbredende virkninger (og det modsatte), om jætter, elvere, lygtemænd og så videre, uden at det på noget tidspunkt føles opremsende eller bliver kedeligt.

Hun er også en underholdende forfatter, der skriver levende, og får scenarierne til at køre som en indre film bag øjenlåget under læsningen. Her er både spænding, erotik, humor og gys, og historien fortælles flydende med spændende skift i fortælle-stemmen, som meget vellykket opbygger suspense undervejs. Det jeg står lidt af på, er Emilie som det attråværdige omdrejningspunkt for alle de overnaturlige væseners interesse. Det er bestemt ikke fair overfor Mette Sejrbo, hvis hovedperson er langt mere nuanceret og interessant, men jeg får simpelthen Bella-fobi over det set-up. Jeg dog samtidig sikker på, at alle fans af Twilight m.m. ikke har det mindste imod det, så jeg er godt klar over, at det er min helt personlige fordom, som ikke bør tælle negativt her.

Langt det meste af Heksens kald læste jeg med stor fornøjelse, og det var fedt at nå slutningen og blive snydt. Jeg troede, at jeg havde regnet det hele ud, men Sejrbo smed lige et twist ind, som jeg overhovedet ikke havde set komme. Så selvom jeg tror, at jeg ved, hvad bind 2, Varulvens forbandelse handler om, så kan det være, at jeg tager helt fejl.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 52

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar