Emil Blichfeldt – Vintersjæl I: Modlys

Udgivet den december 17, 2014 af Admin

VintersjælVintersjæl I: Modlys
Tekst af Emil Blichfeldt, m. illustrationer af Tom Kristensen.
Calibat 2013, 50 sider.

Hun vågner i en klippehule som er begroet med den fosforescerende svamp, som udgør hendes eneste fødekilde. Hun er alene i mørket, men hun ved der er andre væsner inde i mørket som vil hende ondt.

Hun bevæger sig rundt i denne mareridtsagtige drømmeverden, som var det netop et mareridt. Hun er ude for at lede efter de andre børn for at redde dem fra det Mørke Rige.

Det er ikke frivilligt at hun er her; hun er sendt derind af professoren, og hun vil blive ved med at blive sendt derind indtil hun finder og redder de andre, uanset hvilke farer det bringer hende i, for hvis hun dør i denne drømmeverden, så vil det kunne få konsekvenser i den rigtige verden.

Vintersjæl2For det er en illusionsverden hun bevæger sig rundt i, og det er ved at få en indsprøjtning med et medikament at hun kommer derind, men når hun er der, så føles den meget virkelig.

Det er fyldt med dystre beskrivelser af den situation hun er fanget i, og af de væsner som hun jages af. Det hele er utroligt flot og stemningsfyldt indrammet af Tom Kristensens fantastiske streg som passer perfekt til denne historie. Hans navn er dukket op oftere og oftere disse sidste par år, noget jeg håber kommer til at fortsætte for jeg er vild med hans dystre stil.

Vintersjæl3På bogens bagside kan man finde rosende ord fra Benni Bødker og Peter Snejbjerg, og jeg kan bestemt kun stemme i med rosende ord og anbefale denne bog til folk der gerne vil have en kort, urovækkende læseoplevel­se.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 42

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Brian P. Ørnbøl – Kredsløbsforstyrrelser

Udgivet den december 16, 2014 af Admin

KredsløbsforstyrrelserKredsløbsforstyrrelser
Novellesamling af Brian P. Ørnbøl
Valeta 2014, 146 sider.

Dette er en lille novellesamling på lige knap 150 sider, men alligevel så indeholder den 21. Flere af novellerne har mest af alt en form og en opbygning der gør at de nærmest virker som digte på prosa form, hvilket virker godt for de korte historier. I stedet for at have handling så har visse af dem stemninger og sindstilstande. Andre er mere klassiske noveller, dog stadig i meget kort form.

Som mange andre novellesamlinger indeholder denne historier fra flere forskellige genrer fra de realistiske små mærkelige hverdagshistorier over magisk realisme til science fiction (en af novellerne har tidligere været udgivet i en af antologierne fra Science Fiction Cirklen).

Emnerne er meget forskellige. Der er kvinden der opsøger gruppesex med tilfældige mænd. Der er ham der bare sidder og observerer folk i toget, og så er der ham der modtager mails der fortæller ham at han har vundet alt muligt, hvis han bare lige vil oplyse et kontonummer. Han tror på henvendelserne, og det viser sig så måske at være klogt.

Der er kvinden der nu bruger sin tid på at sidde på en bænk, hvilket hun har gjort siden hendes mand døde for syv år siden. Nu har hun siddet der i sytten år, og på et tidspunkt kan det være, nogen lægger mærke til at hun er der, og det går op for hende hvor længe hun har siddet der.

Bogen indeholder også bestiariet ”Verdensskabninger” over væsner som enhjørningen, vampyrer og alfer. De beskrives hver især kort, men alle med en lidt anden vinkel end normalt, som f.eks. Djævelen som værende en der ikke kan forstå at varmen i hans domæne er noget negativt, mens varme i alle andre sammenhænge er noget positivt.

I historien ”Herrens hunde” er det lykkedes mennesket at flyve op til gud, og kan tale med ham om hvad meningen er med livet (universet og alting). De får et svar som nok mere giver mening i et guddommeligt perspektiv end i et jordnært. Jeg ved ikke om det er et tilfælde at det er på side 42 i bogen at dette svar gives, men det er nu meget passende.

En bog med så mange små korte historier kan godt blive lidt rodet med mange indtryk. Man skal hele tiden slippe en historie og gøre sig klar til en ny, men der er meget samme stemning igennem bogen, så på trods af de mange historier så virker den helstøbt. Der er selvfølgelig historier der træder i baggrunden, men de der skiller sig ud, er nogle som gør det positivt. Bl.a. falder ”Verdensskabninger” uden for den generelle stil i bogen, men gør det på en måde der blot er med til at styrke det indtryk som bogen samlet giver.

Der er mange små gode historier i denne samling, så er man til korte pudsige fortællinger, så kan denne samling anbefales.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 42

Udgivet i Bøger, Novellesamling | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Morten Leth Jacobsen – Den sidste dag på jorden

Udgivet den december 15, 2014 af Admin

den-sidste-dagDen sidste dag på jorden
Roman af Morten Leth Jacobsen
EC Edition, 2014, 338 sider

Jeg bruger altid en del tid på at gennemgå boglisten bagerst i Himmelskibet over fantastik-udgivelser. Det er både for at se hvad der måtte være udkommet af forfattere, jeg allerede kender, men også hvad der måtte være udkommet af forfattere, jeg ikke allerede kender til. Specielt danskskrevne bøger, altså ting der ikke er oversat, får mere af min opmærksomhed, og jeg går gerne på nettet og læser lidt mere om hvad det måtte være for en udgivelse. Det var på den måde, jeg fattede interesse for Morten Leth Jacobsens Den sidste dag på jorden.

Amerikaneren Ish er sømand og har hyre på et containerskib. Hans liv er gået noget i stå, og ud over en bror så er det meste af hans liv centreret omkring hans arbejde på skibet. Det er derfor lidt af en katastrofe for ham da rederiet går konkurs, og hans job derved forsvinder. Det lykkedes ham dog at få job som opsynsmand på skibet mens det ligger for kaj og venter på at konkursboet får det solgt.

Han lever et stille liv på skibet indtil den dag vandet forsvinder. Pludselig står skibet på havnens bund, da alt vandet har trukket sig tilbage, men da naturen helst vil være i balance så kommer vandet igen og med en kæmpe kraft. Bølgens slag mod skibet slår ham bevidstløs, og da han vågner igen driver skiber rundt iblandt vragdele og lig fra en ødelagt verden.

Den næste del af bogen handler nu om hvordan han sikrer sig sin overlevelse som den sidste mand på jorden ved at rationere mad, og skaffe vand og fisk, og sikre sig varme.

Selvom det er en katastrofeberetning, så fortælles historien stille og roligt, for der er ikke meget drama på skibet. Han er dog ikke den sidste mand på jorden, og efter over et år driver skibet op nær Aarhus, og han hentes i land. Han skal nu til at vænne sig til tanken om at han rent faktisk ikke er den sidste mand i verden, men omvendt så er den verden der var hans forsvundet, da store dele af USA blev ramt af bølgen. Det samme gælder flere andre lande, mens Danmark gik fri, i denne omgang.

Det er en stille og rolig katastrofe-fortælling, men trods sit stille tempo, så er det faktisk spændende at følge med i Ishs skæbne, som ligesom resten af verden skal vænne sig til at selv efter katastrofer går livet videre, men at den næste katastrofe kan være lige rundt om hjørnet. Denne sidste del af bogen er næsten den mest spøjse, for den skiller sig meget ud fra de første dele, men samlet udgør alle bogens dele en god sammenhængende historie.

Denne bog er af bibliotekerne blevet kategoriseret som science fiction, hvilket er grunden til at den kom med på boglisten i Himmelskibet. Dette er en kategorisering som forfatteren ikke er tilfreds med, og han skriver bl.a. på sin blog (mortenleth­.wordpress.com) at ”Jeg er ikke science fiction forfatter … Ikke desto mindre er min nyeste roman, Den sidste dag på jorden, på nogle biblioteker kommet op og stå som science fiction, og det har jeg haft det elendigt med. Jeg har endda været ganske tæt på at skrive til de skyldige biblioteker og brokke mig.” Jeg kan fint være enig med ham i at bogen ikke er klassisk science fiction, men at fare sådan på vej viser endnu engang hvor bange ikke-genre-forfattere er for at blive sat i en bås som ikke er velset i deres kredse. Og i dette tilfælde har vi jo også at gøre med en forfatter der har fået et arbejdsstipendium fra statens kunstfond, så det kan være han også er bange for at miste muligheden for yderligere støtte, hvis han bliver sat i bås som science fiction forfatter.

Jeg kan ikke sige så meget andet til ham end, ”slap nu af og vend dig til at, så snart du som forfatter har udgivet en bog, så er den ude af dine hænder”, og at han ikke kan styre hvordan læserne vil opfatte bogen. Og hvis dét, at nogen vælger at læse denne bog som science fiction, og den derved kommer ud til læsere som mig, der måske ellers ikke havde fået den læst, er det så så slemt? Gælder det ikke blot om netop at få bogen ud til læserne? Det kan godt være han taber nogle litteratursnobber på denne klassificering, men så kunne det jo være han vandt nogle andre, mere åbensindede, læsere.

Det skal dog også siges at dét blogindlæg som ovenstående citat er taget fra, handlede om at han var blevet inviteret til bogfestivallen i Hald, som netop i år havde science fiction som emne, og han slutter da også med indirekte at give udtryk for at han glæder sig til arrangementet, og til netop at diskutere genrekonventioner. Jeg deltog desværre ikke selv i arrangementet, og han har endnu ikke postet hvordan han syntes det gik, men man kan da kun håbe at festivallen har fået ham til at være lidt mere åben over for hvad de forskellige genrer kan byde på; at science fiction er en meget bred genre, og på ingen måde en låst kasse som kun handler om fremtiden og videnskab.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 42

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | 1 kommentar

Maria Simonsen – Giza & Marionetterne

Udgivet den december 14, 2014 af Admin

GizaGiza & Marionetterne
Roman af Maria Simonsen
Forlaget ViraBooks 2014, 223 s.

De drengebørn der har evner inden for det magiske får et mærke der viser at de har dette potentiale. Alle de børn der har mærket bliver sendt afsted til Temperborgen hvor de bliver trænet og uddannet til at bruge deres potentiale. Deres kræfter vil være inden for en af de fire former for magi; jord, luft vand eller ild, men der er dog stor forskel på hvor stærke deres kræfter er.

Det er kun drenge som kan have disse evner, og derved få mærket, eller det vil sige sådan har det altid været op til at pigen Giza en dag vågner op og har fået mærket. Hendes far bringer hende til borgen hvor hun bliver taget imod med megen skepsis. De fleste mener ikke det er et sted for en pige, og de er bekymrede for hvad det betyder at en pige har fået mærket. Der er dog omvendt andre der forudser at dette er tegn på at noget stort vil ske.

Der er dog nogle få af de andre elever som gerne vil være hendes venner, også selvom hun er noget mistroisk og de skal derfor gøre en indsats for at blive venner med hende.

Der har været en række mord på prominente personer i kongefamilien, og da Giza ender med at blive rigtigt gode venner med den unge tronarvingen, kommer hun også meget tæt på mordene og de konspirationer der omkredser dem. Nogle af de der har set sig sure på hendes tilstedeværelse på skolen, ser muligheden for at komme af med hende ved at beskylde hende for drabene, og pludseligt er hun i stor fare.

Det er selvfølgelig nærliggende at kalde dette endnu en Harry Potter rip-off, da der også her er tale om en outsider som optages på en skole for folk med magiske evner, og hvor det ikke er alle som er lige begejstrede for personens tilstedeværelse. Det er dog synd at placerer alt nyere ungdomsfantasy i denne kategori, og selvom der selvfølgelig er nogle ligheder så er Giza og Marionetterne langt fra et rip-off. Det er nærmere den klassiske ungdomsdannelseshistorie om en ung pige der skal finde sig selv i en verden der er ukendt for hende, pakket ind i en spændende actionfyldt fantasyfortælling.

Det er dog et par gange hvor det opbyggede univers ikke helt holder vand, bl.a. ved en sætning som ”… at hun ved ukristne metoder havde lokket dem til at være sine håndlangere…”. Ved at bruge en reference til en religion som ellers ikke optræder i fortælle-universet, forstyrrer det læseren i oplevelsen af historien. Det er selvfølgelig en mindre ting, og det skal bestemt ikke ødelægge at det var en god læseoplevelse at sidde en sommerdag og følge med i Gizas problemer med at finde sig selv og finde ud af hvem der dræbte kongefamilien.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 42

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

George R.R. Martin – Den herreløse ridder

Udgivet den december 13, 2014 af Admin

Den herreløse ridderDen herreløse ridder
– Tre fortællinger fra de syv kongedømmer
Novellesamling af George R.R. Martin
Gyldendal, 2014, 312 s.

George R.R. Martin må siges at være den mest succesfulde fantasyforfatter for tiden, og folk i hele verden venter på næste bind i serien A Song of Ice and Fire for slet ikke at tale om næste sæson af TV-serien Game of Thrones. Det er derfor meget nærliggende at der gøres forsøg på at stille de hungrende fans sult. Et bidrag til fans’enes hungren er Den herreløse ridder som er en samling af tre noveller skrevet af Martin og som alle finder sted i kongeriget Westeros.

Dunk var indtil fornyligt væbner for en ældre ridder, men da denne dør af sygdom overtager Dunk hvervet som herreløs ridder, og skal nu prøve lykken for sig selv. Den gamle ridder trænede ham i hvad det vil sige at være en rigtig ridder. Ud over at være blevet trænet i brugen af sværd og lanse så er han også blevet opdraget til at det er en ridders pligt at passe på de svage. Han må dog snart sande at det kun er de færreste riddere der tænker sådan.

I den første af de tre historier er Dunk lige blevet alene og har sat sig for at deltage i en ridderturnering. På vej dertil støder han på drengen Æg, og lader sig overtale til at tage ham som væbner. Dette viser sig flere gange at være et godt valg, da Æg rummer mere end det ser ud til. Dunk og Æg ankommer til byen hvor turneringen skal være, men for en ukendt herreløs nyslået ridder er det ikke sådan at få lov til at deltage. Der skal også skaffes penge til en ny rustning, for den han har arvet passer ikke, da Dunk er noget større end den gamle ridder var. Det er med stor risiko at han vil deltage, for taber han første kamp skal han give sin hest og rustning til sejrherren, og da det er alt han ejer, så skal han vinde.

Det lykkes ham at få nogen til at sige god for ham, og skaffe penge til det fornødne udstyr, men da han blander sig, da en prins tæver en kvinde på markedet, bliver det ikke bare en almindelig turneringsdyst han skal deltage i, men en trial by combat. Kampen ender dog med at have politiske undertoner og får indflydelse på rigets fremtid.

I den anden historie har Dunk og Æg taget hyre på en lille borg og blandes ind i en lokal strid om retten til vand i en å. Dunk ender med at skulle forhandle med den smukke røde enke, og selvom han betages af hende, og hun af ham, så er det ikke lige til at løse konflikten da det også er et spørgsmål om ære, og om at hverken Dunks herre eller den røde enke må tabe ansigt.

I den sidste af historierne er vi tilbage ved en turnering, og også denne gang viser det sig at folk rundt om ham ikke helt er hvem de udgiver sig for at være, og at der hele tiden er folk der byder sig ind på at være den retmæssige arvtager til tronen og kronen over kongerigerne.

Selvom dette et tre korte fortællinger i forhold til A Song of Ice and Fire-sagaen, så indeholder de mange af de samme elementer blot i en meget mindre skala. Her er rænkespil om magt­en og selv mindre begivenheder ser ud til at have store konsekvenser for de syv konge­riger. Som i den lange saga så er det ikke nødvendigvis den gode der kommer længst, uden at være nødt til at bringe ofre.

Selvom handlingen finder sted 100 år inden A Song of Ice and Fire, så er der masser af genkendelse i navne på steder, familier og henvisninger til sagn. Selvom dette er en selvstændig historie så er der så mange referencer til universet, referencer der ikke bliver forklaret heri, at det kun kan være en fordel at kende til Game of Thrones når man læser ridderhistorien. Omvendt vil den sikkert også kunne bruges som en lille forsmag på Martins skrivestil og fortælleunivers til de der måtte overveje at kaste sig over A Song of Ice and Fire. Man kan vel sige at, på samme måde som Silmarillion-historierne kan læses uden at have læst Ringenes herre, så vil det være en fordel den anden vej rundt, således også her.

Bogen er et glimrende lille mellemmåltid inden næste store stykke af sagaen udkommer, men den står også godt for sig selv.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 42

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Joe Abercrombie – Half a King

Udgivet den december 12, 2014 af Admin

half a kingHalf a King
Roman af Joe Abercrombie
Harper Voyager 2014. 350 sider

I Half a King møder vi prins Yarvi, anden søn af en stolt konge. Det er nu ikke Yarvi som kongen er stolt af, for prinsen har en vissen hånd. Det er jo ikke så godt i en hård verden, der bliver regeret af krigere med barkede næver, men Yarvi har heldigvis en storebror der skal arve tronen. Yarvi kan derfor trygt gemme sin visne hånd og sig selv bort fra omgivelsernes hånende blikke, i den kloge kone Gundrings kammer, hvor han kan fordybe sig i historie, urter og læren om Det Større Gode.

Yarvis trygge, omend lidt nedværdigende dagligdag, rykkes op med rode da hans far og bror myrdes i et nedrigt baghold. Yarvi ønsker ikke tronen, men ikke desto mindre sværger han at hævne sine frænders død. Han har dog næppe sejlet over havet på togt mod de sandsynlige bagmænd, før han forrådes og efterlades som et stykke vraggods i det vinterkolde hav.

Yarvi kan knapt holde på et skjold, endsige svinge en økse, og han har kun sin kløgt, den svages våben, i kampen for liv og ære. Yarvi må udholde grusomhed, slavens lænker og den bitre kulde for at udvikle sig til den mand han må være, hvis han skal fuldføre sin ed. Hans eneste støtte finder han i en gruppe kæltringe, der er udstødte og ringeagtede ligesom ham selv. Med deres hjælp finder han vej mod et opgør, der er lige så tvistet, forrådende og tragisk som begyndelsen på hans rejse.

Joe Abercrombie har med sin nye trilogi kreeret en dannelseshistorie, sat i et gustent og koldt vikinge-inspireret univers. Som en der selv har puslet med viking-fantasy, synes jeg at forfatteren har ramt den kyniske og ramsaltede verden ganske godt. Der er også gode karakterbeskrivelser, ikke mindst prins Yarvi selv, hans mor Laithlin og hans reservemoder Gundring. Det skorter heller ikke på tvist og overraskelser i gennem romanen.

Alligevel er der ting der skurer mit øje. En af hovedpersonens fjender vælger f.eks. at forfølge ham gennem ødemarken med livet som indsats, i stedet for at acceptere de klø Yarvi og hans venner har tildelt ham, og se at komme videre. Det virker mere end almindeligt orkestreret af forfatteren, så plottet kan lægges på plads, og Yarvi kan gennemgå den sidste nødvendige forvandling inden klimaks.

Ikke desto mindre var jeg underholdt, og romanen var af passende længde. Jeg var også glad for fraværet af fjollede romancer. Der var ingen halvforkølede sexscener her. Det kunne HBO nok lære lidt af.

Styrken i Half a King ligger i høj grad i verdenen, og alt det som den lover af intriger og plots i de kommende bøger.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet 42

Udgivet i Bøger | Tagget , , | Skriv en kommentar

Vinden rejser sig

Udgivet den december 11, 2014 af Admin

The-wind-rises-PosterVinden rejser sig
(Orig. titel: Kaze Tachinu)
Tegnefilm, Japan 2013, 126 min.
Instr.: Hayao Miyazaki

Vinden rejser sig er en aldeles uhistorisk film der følger Jiro Horikoshi, designer af Mitsubishi A5M flyet og dens efterfølger, det notoriske Mitsubishi A6M Zero jagerfly. Zero’en blev i krigens første år symbolet på Japans ambitioner om at være en moderne industriel og militær stormagt, men i krigens sidste måneder også på diktaturets dødsdrift i form af Kamikazeselvmordspiloter.

Vi møder den unge Jiro Horikoshi som dreng i Japan i 1918, i en lille provinsby. Han drømmer om at blive pilot, men dårlige øjne sætter en stop for den drøm. I stedet læser han magasiner om flydesign. I sine drømme møder han den italienske fly-ingeniør Giovanni Battista Ca-proni, der fortæller ham at det alligevel også er bedre at skabe flyvemaskiner, end at flyve dem. Horikoshi rejser i 1923 til Tokyo for at læse til ingeniør. Her oplever han Kanto-jordskælvet, der dræbte næsten 100.000 mennesker. Horikoshi redder den unge pige Nahokos stuepige, og bærer hende til deres hjem.

I første omgang efterlader Horikoshi ikke sit navn, men han møder Nahoko igen nogle år senere, og de bliver forlovede. Der er midlertidig mørke skyer i horisonten. Ikke bare rumler krigen, men Nahoko lider også af tuberkulose.

Sideløbende med beskrivelserne af Horikoshis mod- og medgang som gryende fly-ingeniør, udvikler de to unges kærlighed sig. Horikoshi kommer en tur omkring Tyskland, og møder den gryende nazisme, uden at erkende, at det hæslige han møder er et spejlbillede af nationalismen i Japan. Der er nogle fine beskrivelser af hvordan de unge fly-ingeniører må presse mest muligt ud af de knap så effektive motorer, som den unge industrination kan præstere. Et sted ser vi, hvordan flyvemaskinen bliver trukket ud på startbanen af et oksespand. Gennem al modgang drømmer Horikoshi om Caproni, og sammen holder de fast i hans drøm.

Hayao Miyazaki beskriver jordskælv som en rumlende naturkraft der går amok, river huse omkuld som var de legetøj, starter ildebrande og gør menneskene små. De må, som myrer, flygte for urkræfterne. På samme måde beskrives krigen i drømmesekvenser nærmest som en naturskabt katastrofe. De mørke drømme kæmper med Horikoshis lyse drømme om herredømmet. Mørket lader sig ikke ignorere, og til slut må Horikoshi bøje sig for vinden. Som Horikoshi sørgmodigt konstaterer, så kom ingen af piloterne tilbage i hans fly.

Miyazaki lader dog Horikoshi forsone sig med skæbnen i en drømmescene, hvor de unge piloter som fugle flyver mod himlen, mens de hilser ham. Skal der lyde kritik af filmen, så er det at Miyazaki lader Horikoshi, som den våbenudvikler han er, slippe lige lidt let over det ansvar han har, for hvad hans skabertrang blev udnyttet til. Men i det konforme japanske samfund er skyld nok en meget privat ting.

Vinden rejser sig er en betagende film om kærlighed og krig i Japan, hvor drømme og virkelighed blandes i et virtuost univers (hvilket er grunden til at filmen finder vej til et fantastik-blad). Med denne film vender Hayao Miyazaki tilbage til udgangspunktet. I alle hans film er vinden – drømmen om at flyve i frihed – et tilbagevendende tema. Ghibli, navnet på hans studio, blev således opkaldt efter en italiensk flyvemaskine.

I denne sin sidste film tegner Miyazaki, på et mørkt bagtæppe af naturkatastrofer, epidemier, stagnation og krigstrommer, et strejf-lys af drømme og ambitionen om at nå det fuldendte. Vinden rejser sig; vi må prøve at leve.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet 42

Udgivet i Animation, Film | Tagget , , | Skriv en kommentar

Hansel & Gretel Get Baked

Udgivet den december 10, 2014 af Admin

Hansel and Gretel Get BakedHansel & Gretel Get Baked
Film, USA, 2013
Instruktør: Duane Journey
Medvirkende: Lara Flynn Boyle, Molly C. Quinn, Michael Welch, Cary Elwes
På DVD fra Another World Entertainment

Det at tage gamle eventyr og give dem nyt liv, er der intet nyt i, og det er ofte interessant at se hvilke tvist de gamle fortællinger får hver gang de bliver genfortalt på nye måder. Titlen Hansel & Gretel Get Baked refererer selvfølgelig til historien om at heksen steger børn i sin ovn og spiser dem. Titlen henviser dog også til den stenede tilstand man kan komme i når man ryger hash, og hvis der er noget der er meget af i denne film, så er det hash.

Der er en ny type hash på markedet kaldet Black Wood High, og det bliver solgt af en gammel kone. Ash er taget afsted for at købe, og han bliver budt indenfor på en kop te af den gamle kone, men hun advarer ham dog om ikke at spise af det lille honningkagehus hun har stående i sin stue. Han er dog allerede godt stenet og sulten, så han kan ikke dy så for at tage en bid. Hun hævner sig med at slå ham ned, skære stykker af ham som hun steger og spiser, inden hun suger ungdommen ud af ham for selv at blive yngre.

Ashs kæreste Gretel forsøger at finde sin forsvundne kæreste sammen med sin bror Hansel og tage kampen op imod heksen og hendes zombier. Midt i det hele blander den lokale hashpusher sig også i det hele, da han ikke bryder sig om at der er kommet en ny leverandør til byen.

Ud over den menneskeædende heks så har de faktisk formået at flette mange elementer fra eventyret ind i denne film, hvilket er ret underholdende. Filmen lanceres som en gyserkommedie, og den er da heller ikke uden humor, samtidig med at den bestemt ikke mangler blodige effekter. Alt i alt en blodig og underholdende genfortælling af et gammelt eventyr.

Og moralen i filmen: Hold jer fra hash og fra at sige ja til at drikke te hos gamle damer.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 42

Udgivet i Film | Tagget , , | Skriv en kommentar

Gun Woman

Udgivet den december 9, 2014 af Admin

Gun WomanGun Woman
Film, Japan, 2013
Instruktør: Kurando Mitsutake
Medvirkende: Asami, Kairi Narita, Noriaki Kamata
På DVD fra Another World Entertainment

To amerikanske lejemordere er på en længere road trip, og imens fortæller den ene om en japansk læge der for at hævne drabet på sin kone valgte en noget speciel tilgang.

Morderen var en dybt forstyrret rigmandssøn som pga. sin fars penge kunne gøre som han havde lyst til, hvilket bl.a. involverede voldtægt og mord. Et af ofrene var lægens kone, noget som lægen blev tvunget til at se på og som han nu er ude på at hævne.

Morderen har også nekrofile tendenser, hvilket lægen vil udnytte til sin hævn. Han har opsporet det sted hvor morderen får styret sin lyster, men de eneste der kan komme derind, er ligene af de kvinder, der skal stille kundernes lyster. Han finder derfor en viljeløs narkoman og træner hende til at bliver morder. Han indopererer dele til en pistol i kroppen på hende og giver hende et medikament som skal få hende til at virke død. Hun er nu klar til at udføre lægens hævn.

Filmen er meget godt i tråd med andre japanske splatterfilm som Another World Entertainment har udgivet som bl.a. Machine Girl (en film med samme skuespillerinde i en hovedrolle som Gun Woman).

Er du til disse japanske splatterfilm, så vil Gun Woman bestemt også være noget for dig, men er man ikke så meget til at se en film om en nøgen blodig kvinde der jagter nekrofile galninge, er dette ikke filmen. Er det derimod et oplæg man syntes lyder interessant, så skal man ikke snyde sig selv for denne film.

De japanske dele af filmen virker godt på deres egne præmisser, mens scenerne hvor de to amerikanere med deres noget ubehjælpelige dialog kun er forstyrrende og slet ikke passer til filmen, heller ikke selvom de to historier til sidst kædes sammen. Heldigvis er det begrænset hvor meget disse to er med i filmen.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 42

Udgivet i Film | Tagget , , | Skriv en kommentar

Stitches

Udgivet den december 8, 2014 af Admin

stitchesStitches
Film, Irland 2012, 83 min.
Instr.: Conor McMahon
Medv.: Tommy Knight,
På DVD fra Another World Entertainment

Klovne er ikke sjove, de er uhyggelige. Bare spørg Stephen King eller folk der lider af coulrofobi (frygt for klovne). Så en slasherfilm, hvor morderen er en klovn der vender tilbage fra de døde for at tage hævn over de børn, som var skyld i hans blodige afsked med livet, er ikke helt så langt ude, som det lyder.

Stand-up komikeren Ross Noble spiller den hævngerrige klovn Stitches, som i sin levende udgave ikke just var en god repræsentant for sit fag, men nu som genopstanden virkelig ved, hvordan man ødelægger en fest.
Sådan én vælger filmens helt, Tom (Tommy Knight), at holde seks år efter sin 10-års fødselsdag, der endte med at blive så traumatisk en oplevelse, at han er på nervemedicin og ser klovne overalt. Så trods lidt indledende tøven er huset snart fyldt med gæster, inklusiv alle de oprindelige deltagere fra børnefødselsdagen … og Stitches.

Den store attraktion ved Conor McMahons splatterkomedie er de opfindsomme måder, som Stitches tager livet af sine ofre på. Hvad med en mand, som får trukket en kanin op fra sin hals? Eller en anden, som får lavet ballondyr ud af sine tarme? Begge dele optræder i filmen. Og så er der en scene, hvor en af personerne får gennemboret sit hoved med en paraply, og netop som man tror, det er overstået, kommer der lige en ekstra overraskelse.

Ærgerligt nok er der ikke ofret nær så mange kræfter på andre dele af filmen. Selve handlingen er, selv for genren, ret forudsigelig og skabelonagtig, og det betyder, at ens interesse falder drastisk, hver gang der ikke er et blodigt drab i horisonten. En fin detalje er dog, at der er en slags logik bag Stitches metoder. Han går kun efter de unge, som var med til den fatale børnefødselsdag og ignorerer de øvrige gæster til festen, og mordene er inspireret af de måder, som børnene generede ham på.

Det er tydeligt, at Stitches forsøger at ramme tonen fra klassikere som Evil Dead og Peter Jacksons tidlige splatterfilm, hvor sort humor blandes med spandevis af blod og splat. Til gengæld er det i dette tilfælde småt med gysene og uhyggen, så trods en god udnyttelse af klovne-temaet formår slutresultatet aldrig helt at hæve sig over det jævne.

Karakter: 6 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet 42

Udgivet i Film | Tagget , , | Skriv en kommentar