Himmelskibet

Mestertyvens sidste ønske – Ny dansk fantasy 2013
Novelleantologi
Kandor/Replikant, 362 sider.
Redigeret af Toke Riis Ebbesen

Mestertyvens sidste ønske er en fantasy novelleantologi udgivet af Kandor/Replikant. Som de tidligere samlinger er det fantasy i sin bredeste forstand, og indeholder fortællinger der grænser op til science-fiction, horror eller ren surrealisme. I denne samling er der seksten fortællinger.

“Næsten der” af Stefanie Fallesen – Pigen Amy er fanget sammen med den kappeklædte vogter Nakirim. Det er et tomt og bart rum, der må fyldes ud med en rejsendes skæbne. En skæbne, fanget et sted mellem det gode og det onde, og som må finde en form for forløsning før rejsen finder sit mål. Det er en helstøbt novelle, der måske lider under at nogle af fortællingens præmisser ikke er vedkommende for et moderne publikum.

“Mester Prosopido” af A. Silvestri – I Paris lever maskemageren Prosopido. Han laver masker af forunderlig skønhed og kræfter, der kan vinde hjerter og fører folk til storhed. Prosopido afviser ingen, for selv de ringeste af stand har ét eller andet de kan betale med. Som ringe i vandet kan selv den ubetydeligstes handlinger sætte voldsomme kræfter i gang. Novellen er fint skrevet, men uden at kunne sætte fingeren på noget, har jeg svært ved at blive grebet af fortællingen. Det er måske lidt for meget en stiløvelse.

“Troldens hjerte” af Jesper Rugård Jensen – I mange år måtte dronningen leve i Troldens fangeskab dybt under jorden i hans golde huler, afsondret fra lyset og håbet. Her måtte hun trælle, og udholde alle slags overgreb, før hun blev befriet af kongen. To børn kom der ud af dronningens skød i de år. Da de tre endelig blev befriet, blev de taget med tilbage til slottet. Her må prinsen sande, at det ikke er nemt at have både menneske- og troldeblod i årene, og at det kan være skæbnesvangert at følge sit hjerte. Denne fortælling er det nærmeste vi kommer klassisk fantasy. Det er en helstøbt fortælling, men personerne havde svært ved at trænge helt i gennem til mig – dertil manglede de dybde.

“Mestertyvens sidste ønske” af Lene Hundborg Koss – Siddende ved bedstefars dødsleje vandrer drengen Anders’ tanker. Tynget af sorg over at miste sin ven og mentor, må Anders’ tage på en indre rejse, for at forløse både sin sorg og sin fremtid. Præmissen for fortællingen er god, men også denne novelle lider under at jeg som læser lærer fortælleren for lidt at kende, til at jeg helt kan bekymre mig om hans svære valg.

“Hammerslag” af Sofie Boysen – Der findes en auktion hvor kun de mest sjældne genstande udbydes til salg, og hvor kun de mest eksklusive rigmænd får muligheden for at byde. Anne er presenter. Hendes opgave er ligetil; bære varen ind på auktionen, smile sødt mens den vises frem, og bære varen ud igen. Auktionen i år er til gengæld alt andet end ligetil, for det store nummer er et særpræget billede, der vil få voldsomme konsekvenser for Annes fremtid. Sikkert en udmærket novelle, men jeg blev hægtet af til sidst, da jeg ikke kendte til fortællingens litterære referencer.

“Hvad der skete i byen K” af Mikkel H. Carlsen – En familie på rejse i det mørke Jylland, kommer til et skummelt provinshul. Det skal vise sig svært at slippe væk fra byen og dens sære indbyggere. Det er en vellykket Lovecraftïansk novelle, der er fuld af vantestrikkende kultister, og truslen om fortabelse bag de hæklede gardiner.

“Kaptajn Furidastos’ logbog” af Katrine S. Rasmussen – Julie og Lasse. To børns liv er låst sammen i rollerne som mobbeoffer og mobber. For at finde en vej ud af hendes ulidelige dagligdag, finder Julie trøst i Kaptajn Furidastos’ logbog. En bog med tomme sider, der lokker med håbet om en anden og bedre verden. Denne novelle er mere en start på en større fortælling, end en novelle i sin egen ret. Jeg ville gerne have fulgt de to børn i deres videre eventyr.

“Velfærdskomplottet” af Flemming Rasch – Der er noget råddent i Danmark. Efter ti år med rød regering, er det borgelige håb, Andrea Lykke kommet til magten. Men i stedet for skattenedsættelser, sætter den nye regering i gang med Operation Velfærd, til vælgernes vrede og vantro. Dansk politik stinker af svolv, og vores navnløse detektiv må genskabe ordenen. Det er en fin ironisk fortælling, men der måtte gerne have været mere på spil.

“Anusjkas sidste tanke” af Mette Christensen – I en ikke så fjern fremtid har Logikerne forbudt drømme og fantasy, og i kulturens højborge er malerier og skulpturer forvandlet til aske og marmorbrokker. Der er dem der kæmper imod, og den sidste magiker er endnu ikke død. En fin fortælling, der også ville have egnet sig som en kort roman, så man kom mere ind under huden på hovedpersonerne.

“Når lyset skifter” af Vagn Grønkilde – Jorden er overtaget af to væsner, der konkurrerer om hvem der kan slå flest mennesker ihjel – og aldrig har trafikken været så dødelig. Da Jenny ved et uheld opdager at hun besidder sære kræfter, bliver hun hurtigt en brik i det dødsensfarlige spil. Jeg skimmede kun fortællingen, for jeg synes ikke helt at verdenen hang sammen.

“På den anden side” af Natasja Erbillor – Det starter med en gul post-it på døren af køleskabet, med den lakoniske besked “Følg mig”. Det er starten på en surrealistisk rejse i gennem flere planer, hvor drengen Lee skal i gennem mange prøvelser, for at han kan redde livet fra katastrofen. Det er en syret blanding af fantasy og science-fiction, der efter min smag ikke helt véd hvad den vil.

“Overbåren” af Birgitte Hollegaard og Caroline Mogensen – Den 10. september 1903 skriver Emma i sin dagbog. Hun og hendes veninde er på vej til familiens sommervilla i Haugby, der ligger ensomt og isoleret på den yderste vestkyst. Det skal blive en rejse ind i helvede. Rædslerne i denne gotiske splatterroman er malende beskrevet, og kryber helt ind under huden.

“Vidunderlige Verden” af Tim Sørensen – Et sind splintres i en fortælling om fremmedgørelse og ensomhed. Pigen Arianne er ikke som alle andre, og kæmper med at finde sin plads i en moderne og hektisk verden. Det skal vise sig, at det ikke kun er en ung piges nykker. Fortællingen er poesi, skrevet i et sprog der nærmer sig prosa. Det er en fortælling der kræver noget af sin læser.

“På gloende pæle” af Signe Fahl – Skønt mikrobryggerierne med held har fremtryllet herlige alternativer til storbryggeriernes ensformige konformitet på flaske, så kan selv de ikke leve op til de sære øl der bliver serveret i værtshuset ‘På gloende pæle’. Her er øl der kan nedsænke trolde i alkoholtåger, vække mandsmod i lammehjerter og få sandheden ud af en politiker. Det er en skælmsk fortælling, med masser af stemning.

“Gadeorkestret” af Jakob Friis Andersen – En ensom ung mand vandrer rundt i Københavns nattetomme gader, og møder her orkestret. Et bizart ensemble af karikerede personager, der med deres overjordiske musik lokker med både eks­tase og lurende fortabelse. Godt skrevet novelle, der formår at benytte et meget musikalt sprog.

“Det sidste hus i Vesthimmerland” af Jonas Wilmann – Et sidste hus i Vesthimmerland, og dets ældre beboer, modstår alle forsøg på kommunal udflytning og nedrivning. Der må gøres noget, og #2197 Hedenius, statslig kvæler og snigmorder, sættes på sagen. Også en ironisk science fiction-fortælling, der er ganske underholdende.

Ny Dansk Fantasy 2013 skulle have være anmeldt for et halvt år siden, men jeg gik simpelthen i stå. Jeg tror måske at samlingen lider under to problemer. Flere af temaerne i fortæl­lingerne er de samme, som kredser om parallelverdener og ditto eksistenser – og stiller det spørgsmål om det måske ikke er så galt bare at give slip. Det andet problem jeg ser, er at novellerne er for korte til rigtigt at giver hovedpersonerne dybde; jeg kender dem, deres hverdag og deres problemer for lidt til at jeg helt kan identificere mig med dem – og hvad vedkommer de-res trængsler så mig? Det er også en svær øvelse som er vanskelig at løse i novellens korte form. Flere af novellerne udfordrer hvad fantasy er, og nærmer sig det surrealistiske. Om man kan lide det er et spørgsmål om smag, men jeg synes det viser at der er en lyst til at afprøve grænserne hos danske forfattere. Hvis du selv tumler med at skrive, er samlingen god til at aflure fortælleformer. Som samling synes jeg, at den er lidt ujævn.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet 40