Charles Stross: Singularity Sky

Udgivet den januar 11, 2011 af Admin

Singularity Sky
SF-roman af Charles Stross,
Orbit Books, 2003
389 sider

“Neither of them noticed the pair of polka-dotted knickers hiding behind the ventilation duct overhead, listening patiently and recording everything.”

Charles Stross vil være en af de internationale gæster på Fantasticon 2009, så jeg – og forhåbentlig også andre – vil her i Himmelskibet i de kommende numre bringe anmeldelser af nogle af hans bøger.

Når man starter på Stross’ gennembrudsroman Singularity Sky så tryllebindes man hurtigt af de store og bredtfavnende idéer. Åbningsscenen er særdeles effektiv: En avanceret transhumanistisk rumkultur ved navn The Festival kommer til en relativt primitiv planet, og sender en regn af mobiltelefoner ned på overfladen, hvor folk samler dem op. Gennem telefonerne får de at vide, at The Festival gerne vil underholdes. Hvis bare folk vil fortælle The Festival en historie, synge en sang eller forklare en ideologi, som The Festival ikke kender i forvejen (og det er nemt nok, da de ikke har været her før), så vil The Festival til gengæld opfylde ethvert materielt ønske. Folk kan sågar ønske sig selv-replikerende cornucopia-maskiner som kan lave hvad som helst. Naturligvis går planetens samfund og magtstrukturer straks i totalt kaos.

Vi befinder også et par hundrede år ude i fremtiden. Der har på Jorden indfundet sig en teknologisk singularitet, dvs. en teknologisk udvikling, der er så hurtig, at den faktisk løber ud af kontrol. Stross beskriver singulariteten som “a historical cusp at which the rate of change goes exponential, rapidly tending toward infinity” (s.163). Det der sker er, at en ikke nærmere beskrevet udvikling får en gren af menneskeheden (eller muligvis deres intelligente maskiner) til at tilnærme sig en transcendent status, hvor de kan kontrollere tid og rum. Disse kalder sig The Eschaton. For at sikre deres egen eksistens i mod andre ukontrollable udviklinger, griber de ind i resten af menneskehedens skæbne. Ved hjælp af ormehuller tager de dele af Jordens befolkninger og reetablerer dem på adskillige andre planeter rundt om i galaksen, nogle af dem endda sendt århundreder tilbage i tiden. I nutiden har adskillige af disse ufrivillige menneskelige kolonier, så udviklet deres egne unikke kulturer, delvist inspireret af, hvor de oprindelig kom fra. Rochard’s World, som i åbningsscenen bombarderes med ønskeopfyldende mobiltelefoner, er en af planeterne i kulturen The New Republic, som overvejende består af østeuropæere, der har reetableret en form for interplanetarisk Sovjetunion, komplet med paranoide totalitære ledere og revolutionære arbejderråd med neo-Marxistiske paroler.

Hovedpersonen er Martin Springfield fra Jorden, som er en ingeniør (og hemmelig agent – men for hvem?) der er blevet hyret af The New Republic til at holde deres rumflådes flagskibs FTL-motor vedlige. Han er med da Republikken sender sin flåde afsted for at forsvare Rochard’s World mod den mystiske Festival’s ”angreb”. The New Republic aner ikke, hvem eller hvad The Festival er, mens jordboerne er en del bedre informeret. Jorden kontrolleres af et decentraliseret United Nations, som generelt har et væsentlig højere teknologisk niveau end The New Republic. Martin finder ad omveje sammen med Rachel Mansour, en officiel UN-ambassadør og efterretningsagent med rank af oberst, som er UN-observatør på Republikkens flåde. Da Republikken er et dybt forankret patriarkat, lader de ganske enkelt som om Rachel er en mand, fordi de slet ikke kan forlige sig med, at en kvinde kan være så højt placeret. Og bag kulisserne arbejder Republikkens egne (og inkompetente) efterretningsagenter på højtryk for at finde ud af, hvem Martin og Rachel i virkeligheden er, og hvad deres planer er.

Historien udspiller sig dels ombord på Republikkens flagskib, Lord Vanek, og dels på den kaosfyldte Rochard’s World. Rachel har en politisk mission der, men nu hvor The Festival har introduceret en teknologisk singularitet på planeten, kan man så overhovedet regne med noget som helst mere?

I det Republikkens flåde støder sammen med The Festival udsættes vi for masser af rumkampe, både ægte og simulerede, og ombord på Lord Vanek sker der sære ting, når Rachels hemmelige og ulovlige udstyr aktiveres af en fummelfingret efterretningsagent fra Republikken – små spionrobotter kører rundt og kamuflerer sig med, hvad de nu kan finde rundt omkring, såsom løse tøjdele… Det skorter skam hverken på action eller humor.

Charles Stross virker klart til at være i samme boldgade som de øvrige eksponenter for de senere års britiske space opera, især Iain M. Banks, Ken MacLeod og Alastair Reynolds. Der er rumslag, vild teknologi og (ofte sortsynet) politik for alle pengene. Det er moderne hård science fiction fyldt med referencer til teknologi, som vi i dag lige netop kan begynde at forestille os, og acceptere som sandsynligt, såsom f.eks. quantum-entanglement walkie-talkies, som kan bruges i real-time på tværs af mange lysår (noget som der forskes meget i lige i øjeblikket). Stross snakker en del om kausalitetsovertrædelser, som er svære at undgå, når man rejser hurtigere end lyset, men som skaber alle mulige problemer.

Det er en spændende og på mange måder interessant verden han opbygger, men der er også svagheder ved romanen. Stross’ fortælleteknik er særdeles ikke-lineær, hvilket de fleste historier åbenbart skal være nu om dage. Det er såvidt jeg kan se en trend fra mainstream-litteraturen som en del SF-forfattere åbenbart føler sig tvunget til også at gøre brug af. Denne fortællestil maskerer, at plottet i perioder ikke skrider ret meget frem, og klimakset på historien løber spændingsmæssigt lidt ud i sandet, selvom dét der sker også er en pointe i sig selv. De dele af historien der i forvejen er bizarre og rodede forværres blot af den ikke-lineære handling. Personligt foretrækker jeg langt en lineær handling fremfor en ikke-lineær, bl.a. fordi detaljerne i plottet er meget sværere at huske, når man ikke får dem præsenteret i den rigtige rækkefølge. At en stor del af plottet skal være åh-så-mystisk i begyndelsen af historien, er for mig et irritationsmoment som leder tankerne hen på retningsløse TVserier, der ender med ikke at have noget at sige. Romanens slutning er svag, selvom den siger noget om hvad der sker under en teknologisk singularitet – den siger bare ikke andet eller mere end bogen allerede har sagt indtil flere gange tidligere. Jeg har læst et interview med Stross, hvori han fortæller, at han faktisk ikke tror på at en teknologisk singularitet vil indfinde sig. Udviklingen vil ikke eskalere uendeligt og eksponentielt; den vil i stedet komme i små og store ryk, der aldrig går rigtigt ud af kontrol. Det viser den hidtidige erfaring i hvert fald. Spørgsmålet er, om man kan anvende fortidens teknologiske udviklingsmønstre på fremtidens. Det vil (frem)tiden vise.

Men, alt i alt en læseværdig roman med masser af både humor og gode SF-idéer. Jeg vil straks gå i gang med flere af Stross’ bøger, herunder også efterfølgeren til Singularity Sky; Iron Sunrise. Karakter: 8 ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.19

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Gudernes skat

Udgivet den januar 10, 2011 af Admin

Gudernes skat
Tegnet af Christian Højgaard, skrevet af Philippe Thirault
bd.1: Helvedeskoblet
Fahrenheit 2005
bd.2: Karthagos spøgelser
Fahrenheit 2009

Gudernes skat er en tegneserie om en gruppe gamle helte, der samles for at gennemføre en sidste opgave. Historien er klassisk grænsende til det stereotype. Imidlertid er der særligt en ting, hvor serien bryder med sine mange kloner: Historien udspiller sig i 500-tallets Europa og Nordafrika. En periode, der i dansk historieskrivning klas­sificeres som oldtiden eller germansk jernalder, mens syd for grænsen var det romerske styre i Vesteuropa blevet erstattet af små kongeriger, og i øst videreførte det byzantinske rige det romerske kejserrige. Styrken ved netop denne tilgang er, at historien både kan udspille sig i en kendt verden – Europa og Nordafrika – og samtidig i en fremmed verden befolket med byzantinere, gotere og thrakere. Den historiske ramme er en anden end de sædvanlige middelalder-fantasy-tegneserier, men troldkarlene, rænkespillet og gengangerne er de samme. 

Gudernes skat handler om, hvorledes kejserinde Theodora i hemmelighed stadig ærer de gamle guder fra før Kristen­dommens indførelse, og hun samler derfor et gammelt hold eventyrere, Helvedeskoblet, til under falsk påskud at drage ud og finde Gudernes skat, som skulle rumme umådelige rigdomme, der i sin tid blev skænket til de gamle guder. I bind et møder vi Helvedeskoblet, som ælde har været hård ved. Eventyrerne drager først til Libyen og siden til Karthago i deres søgen efter Gudernes skat, og undervejs præsenteres vi for deres forhistorier. 

Ser man bort fra miljøet, som historien udspiller sig i, er det en relativt traditionel fantasy-historie om en flok forskelligartede eventyrere, der drager ud efter en magisk skat, men den person, som har sendt dem af sted, har ikke rent mel i posen. Historien er ujævnt fortalt, da der bruges meget tid på sidehistorier, om hvem heltene er, og hvordan de samles. Den bærende historie er ikke videre genial, men mange kan hygge sig en kort stund med serien og fascineres af det meget anderledes Europa. 

Der er udgivet to album i serien på dansk. Der er et tredje bind i serien, Sibyllens hemmelighed, fra 2006 tegnet af Drazen Kovacevic, som endnu ikke er udgivet på dansk. Dette bind synes at afslutte serien.

Anmeldt af Morten Greis i Himmelskibet nr.26

Udgivet i Fantasy, Tegneserier | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Karl Schroeder: Queen of Candesce

Udgivet den januar 9, 2011 af Admin

Queen of Candesce
Roman af Karl Schroeder
Tor Books 2007
332s, $7.99

Queen of Candesce er andet bind i Virga-serien, der begyndte med Sun of Suns (anmeldt i nr. 20). Vi er tilbage i den kunstige verden Virga, en planetstor boble af luft oplyst og opvarmet af den kunstige sol Candesce i midten og et antal mindre sole længere ude, hvorom der kredser hjulformede byer, hvor menneskene bor. Virga er bevidst holdt på et lavt teknologisk niveau, omtrent som i Victoria-tidens England, fordi grundlæggerne mente at for meget teknologi hæmmer menneskets mulighed for selvstændig succes.

Hovedpersonen i dette bind er den iskolde adelskvinde Venera Fanning, som var bifigur i første bind. Historien starter med at hun strander på det gigantiske, oldgamle hjul Spyre, der er låst fast i århundredgamle stridigheder mellem familier, der specialiserer sig i hver sin eksportvare, fra medicin til kirsebær, og holder et skarpt greb om hemmeligheden bag produktionen. Venera bliver hurtigt involveret i intrigerne, men hendes egen agenda er at slippe væk fra Spyre – ingen let sag – og finde nyt om sin ægtemand, admiral Chaison Fanning, der som beskrevet i bind 1 forsvandt under et luftskibsslag. Desuden skal hun beskytte det dyrebareste objekt i hele Virga: nøglen til Candesce og dermed til magten over Virga.

Spyre er delt i to: en ydre ring, hvor familierne har deres godser, og en indre ring, domineret af et stort marked omkring hvilket familierne har palæer. Den ydre ring har igennem århundrederne mistet en del rotationshastighed, så ‘tyngdekraften’ er meget lav, og dertil er den i konstant fare for at falde fra hinanden på grund af for dårlig vedligeholdelse. I det hele taget er Spyre kendetegnet ved forfald og fordums storhed, men de stolte og hovmodige indbyggere er ikke tilbøjelige til at indrømme at de bor i en døende verden. Man bringes let til at tænke på Venedig.

Venera allierer sig med den midaldrende, udstødte boheme Garth Diamandis, og sammen strikker de en plan sammen, der skal give Venera den fornødne magt til at undslippe Spyre og Garth muligheden for at blive genforenet med sin ungdoms elskede. Den iltre Venera viser sig at være den gnist, der skal til for at antænde krudttønden Spyre, og få ting er uforandret efter hun er færdig.

Queen of Candesce er meget anderledes end Sun of Suns. Den første roman bringer hovedpersonen – og dermed læseren – vidt omkring i Virga, men her foregår langt størstedelen af historien ét enkelt sted, om end et ganske stort og kompliceret sted. Den måde, hvorpå Venera kommer ind i Spyre, gennemskuer hvordan magten fungerer, og vender det til sin fordel, alt sammen beskrevet med en blanding af humor og spænding, minder en del om L. Spraque de Camps gamle fantasy- og science fiction-romaner – slet ikke noget dårligt forbillede. Samtidig er der tale om gedigen ‘hård’ science fiction, hvor alle detaljer er gennemarbejdede og funderet i kendt videnskab, og bag den kulørte handling ligger en gennemgående diskussion om forholdet mellem mennesker og teknologi. Alt i alt er der tale om en yderst vellykket roman, og jeg ser frem til at læse fremtidige bind i serien – hvoraf der allerede er kommet to, Pirate Sun og The Sunless Countries.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.23

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Girls

Udgivet den januar 8, 2011 af Admin

Girls
Tegneserie af Luna Brothers
Image Comics 2005-2007
24 hæfter samlet i 4 bøger I alt 624 sider, $59,96

Girls foregår i den amerikanske flække Pennystown med bare 63 indbyggere. På overfladen er det en hyggelig, lille by med gode, ærkeamerikanske beboere, men uhyggen breder sig hurtigt, og så får vi set indbyggerne fra deres mindre pæne sider.

Hovedpersonen er den unge Ethan Daniels, der nogle år forinden flyttede til Pennystown fordi han fandt byen tiltrækkende. Nu er han bitter over ikke at have en kæreste, og frustrationerne løber over en aften på den lokale bar, hvor han fortalt et par sandheder til byens folk som helhed og udvalgte individer i særdeleshed. Han bliver smidt ud af den lokale betjent og må tage bilen hjem alene. På vejen er han lige ved at køre en smuk, nøgen pige ned. Hun virker forvirret og chokeret og kan kun sige nogle få, usammenhængende ord. Han tager hende med hjem og giver hende mad, et varmt bad og husly til næste dag, hvor han vil tage hende med til politiet. Midt om natten kommer hun ind i hans soveværelse og har hed sex med ham, og dér begynder genvordighederne. For da han næste morgen har hentet betjenten og kommer hjem, har den mystiske pige lagt fem store æg, der for øjnene af dem udklækkes med nøjagtige kopier af pigen selv. De nøgne piger løber uden for og begynder straks at overfalde byen kvinder, indtil de bliver jaget væk.

Der viser sig hurtigt at være andre mærkelige ting på færde. Pennystown er blevet lukket inde af en gennemsigtig, uigennemtrængelig mur, og på en majsmark i midten af det hele er der en stor, lysende tingest, der mest af alt ligner en kæmpemæssig sædcelle, der brutalt forsvarer sig mod alle der kommer i nærheden.

Hurtigt bliver byen belejret af horder af smukke, nøgne, men morderiske piger. På mange måder minder det om en zombiehistorie, bare med særdeles fotogene zombier, men der er et tvist. Pigerne behandler mænd og kvinder meget forskelligt. De søger at få sex med mændene, så de kan formere sig, og de søger at slå kvinderne ihjel, til at begynde med af uklare årsager. Det skaber en masse konflikter mellem byens mænd og kvinder, og diverse ægteskabelige problemer dukker op til overfladen på mere eller mindre voldsom vis.

Præmissen kan umiddelbart virke temmelig søgt, men brødrene Luna bruger den til at sige en masse om den moderne verdens kønsforhold, samtidig med at der en masse mystik, spænding og psykologisk spil. Der er et dybere formål, med et gedigent science fiction-rationale, bag zombiepigernes adfærd.

Tegningerne er ikke spektakulære, men deres afdæmpede realisme fungerer udmærket i sammenhængen – og brødrene Luna kan virkelig tegne labre damer, selv den bloddryppende slags.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.20

Udgivet i Tegneserier | Tagget , , | Skriv en kommentar

Fables: 1001 Nights of Snowfall

Udgivet den januar 8, 2011 af Admin

Fables: 1001 Nights of Snowfall
HC Tegneserie, 144 sider, $19.99
DC Comics 2006
Skrevet af Bill Willingham
Illustreret af Charles Vess, Michael Wm. Kaluta, John Bolton, mfl.

Man kan ikke lade være med at være imponeret af Bill Willinghams Fables-koncept. Han formår at indpasse sine figurer i alle mulige kendte eventyr og myter, så de virkelig ser ud til at passe ind i et større hele; i et konsekvent handlingsmultivers med sit helt eget liv og sin helt egen charmerende logik. 1001 Nights of Snowfall er en hardcover grafisk roman, hvor en af Willingham’s centrale Fables-figurer, Snow White, er blevet sendt ud som Fables-ambassadør til en arabisk sultan, som kun vil møde hende, hvis det er som hans elskerinde for en enkelt nat, hvorefter hun skal halshugges. Så hun udskyder sin henrettelse ved at fortælle ham en række spændende historier, nogle lange, andre korte, og vi ser således, at det i virkeligheden (i dette univers) var Snehvide som også var (forløberen for) Scheherazade. Hun fortæller historier om skelsættende begivenheder i de andre kendte fablers lange liv; hvad der skete med Frøprinsen, hvordan de forskellige fabel-figurer undslap den onde krigsherre The Adversary’s erobringer, den store stygge ulvs forhold til sin far Nordenvinden, hvilken forhistorie heksen fra diverse berømte eventyr (såsom Hans og Grete) har, etc. – altsammen fermt flettet sammen med Willingham’s udgaver af fabel- væsnernes udødelige liv og levned. Baggrunden for alle historierne er fabel-væsnernes flugt fra The Adversary og til vores verden – en verden som The Adversary endnu ikke har villet invadere – hvor de engang i 1800-tallet etablerer deres eget lokalsamfund ude på landet i staten New York, helt og holdent lukket af for resten af verden. Her lever fabel-væsnerne så i foreløbig sikkerhed med deres egen regering og deres egne love, fjernt fra almindelige menneskers øjne. De fabel- væsner som er mennesker, eller kan skifte form til mennesker, må gerne leve i verden udenfor, men de væsner som er dyr eller chimærer (havfruer, f.eks.) må pænt blive indenfor lokalsamfundets indhegning.

Tegningerne i denne hardcover er generelt rigtig flotte, og mange af dem er malede i stilarter af imponerende kunstnerisk kvalitet. Den eneste, hvis stil jeg er en lille smule skuffet over, er John Bolton, som jeg tidligere har været stor fan af, men som i de senere år er gået fra detaljerede stregtegninger til mere plamage-agtige malede tegninger, og det er efter min mening desværre ikke noget fremskridt. I denne udgivelse er det endda tydeligt, at han har brugt kendte modeller som fotoreference, hvilket ofte er noget, der kendetegner de noget mindre øvede tegnere – den slags burde en garvet håndværker som Bolton ikke ty til.

De mest imponerende tegnere er James Jean, Tara McPherson, Esao Andrews og Jill Thompson, som kreerer virkeligt klassisk materiale af højeste kaliber.

Fables er alt i alt urban high fantasy som næppe er set bedre overhovedet, hverken i bøger eller TV-serier, og enhver fan af gode tegneserier bør købe og læse denne, en af vor tids allerbedste serier. Den er egnet til enhver der kender og nyder gode eventyr, uanset om man er egentlig fantasy-fan eller ej.

Karakter: 9 ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.19

Udgivet i Tegneserier | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Karl Schroeder: Sun of Suns

Udgivet den januar 7, 2011 af Admin

Sun of Suns
Roman af Karl Schroeder
Tor Books, 2006
322 sider, $6,99

Karl Schroeder slog med debutromanen Ventus fra 2000 (anmeldt i Himmelskibet nr. 1)) sit navn fast som en forfatter af science fiction, der kan forene en eventyrlig handling med troværdig teknologi. Det er også kendetegnende ved Sun of Suns.

Bogen foregår i Virga, der er en kugleskal fyldt med luft med en radius på nogle tusinde kilometer. Virga befinder sig i yderkanten af et unavngivet solsystem og er opvarmet og oplyst indefra af en kunstig sol ved navn Candesce. Rundt omkring i Virga svæver en mængde byer, der for de flestes vedkommende er hjul der roterer for at skabe kunstig tyngdekraft. I de ydre, kolde og mørke dele af Virga er byerne knyttet til mindre sole, der bevæger sig langsomt rundt om Candesce. Bortset fra solene er der ingen avanceret teknologi i Virga, og samfundene er nærmest på 1800-tals niveau, både socialt og teknologisk. Virgas skabere har valgt at det skulle være sådan og håndhæver det ved at Candesce udsender en kontinuert elektromagnetisk puls af en art, der forhindrer elektronik og radiokommunikation. Beboerne (eller deres forfædre) er muligvis en slags Amish-folk, der har valgt at leve uden avanceret teknologi ud fra en overbevisning om at lykken ikke skabes af teknologi.

Ikke fordi samfundene er specielt lykkelige af den grund, så hvis der er tale om et stort socialt eksperiment, må det siges at være mislykket. Der er krig og konflikter mellem nationerne i Virga, og de enkelte samfund byder på stor social ulighed. På én måde er livet i Virga dog mere meningsfyldt end i den højteknologiske verden udenfor: I Virga er menneskelige evner og handlinger vigtige, fordi man ikke har maskiner til at gøre alting for sig.

Den centrale hovedperson i Sun of Suns er den unge mand Hayden Griffin. Han er født i den lille nation Aerie, som er blevet erobret af den større nation Slipstream. Griffin giver Slipstream skylden for sine forældres død, og med falske papirer sørger han for at komme i tjeneste hos Slipstreams admiralitet for at kunne snigmyrde den admiral, han ser som den skyldige. Inden han når så langt, bliver han dog hvirvlet ind i en hemmelig mission sammen med pågældende admiral. Slipstream, og dermed Aerie, står over for at blive invaderet af en stor og despotisk nation, og midlet til at overvinde fjenden sender Griffin og kompagni på en farefyldt færd til de fjerneste egne af Virga og ind i Candesce, solenes sol. Undervejs skal de slås med grusomme pirater og grådige politikere i den ene kulørte kulisse efter den anden – kedeligt bliver det ikke.

Verdenen Virga fremstår meget realistisk og gennemtænkt, og der er mange finurlige detaljer, fx at lamper skal have ventilatorer, da de ellers vil blive kvalt i deres egen røg, der ikke kan stige tilvejrs i mangelen på tyngdekraft. Der er også plads til filosofiske betragtninger om fremtidig teknologi. En biperson, der kommer fra verden udenfor, fortæller hvor begejstret hun var da hun kom til Virga og så to ens luftskibe. I hendes bliver alle ting lavet ved hjælp af evolutionært design i noget kaldet “Artificial Nature”, så der findes ikke to helt ens ting, og ingen forstår rigtig hvordan tingene virker – de er ikke designede, men selvudviklet via evolutionære processer.

Jeg følte mig rigtig godt underholdt af bogen og kom til at holde af hovedpersonerne, selvom ingen af dem er renskurede helte. Der er en god afveksling mellem kulørt action, gode science fiction-ideer og en overordnet konflikt som muligvis er større end hovedpersonerne selv aner.

Sun of Suns har undertitlen Book One of Virga, og der er altså tale om første bind af en serie. Der er kommet to bind mere, og et fjerde udkommer til august. Jeg har allerede bestilt bind to…

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.20

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

De underjordiske

Udgivet den januar 6, 2011 af Admin

De underjordiske
Org. titel: The Lords of Misrule
Tomlinson, Abnett, White & Snejbjerg
Tegneserie (S/H), 176 sider
Fahrenheit 2004, 149,50 kr.

Jack Goodfellow arbejder på et bureau for telefonrådgivning. En dag ringer en ung pige til ham og fortæller at hun ved alt om ham, og at hun kan forudsige hans fremtid, og de bør mødes. Jack sender sin ven Greg i stedet. Han møder den unge pige, som ved hun skal dø denne aften, der var bare nogle ting hun gerne ville have fortalt Jack. Greg forsøger at tale med hende, men de bliver afbrudt da et Alienmareridtsmonster angriber dem og dræber dem begge. Dette er ikke det eneste mord der sker omring Jack. Hans ekskæreste skal ud og interviewe horror og fantasy-forfatteren Yolanda Marchant, men når aldrig frem – hun bliver også myrdet. Myrdet af en gammel dame der er som taget direkte ud af en vandrehistorie. Mord har været tæt inde på Jack lige fra han var spæd. Dengang forsøgte hans storebror at skyde ham, men han kom til at ramme deres mor i stedet. Jack føler at der må være en sammenhæng, bl.a. pga. de ting hans bror fortæller ham fra sin celle på sindssygehospitalet; ting der måske ikke er så langt fra sandheden igen, ting som først sker senere.

Marchants bøger om æoner gamle væsner der lever under jorden og som kan styre folk ved at rode med deres psyke, begynder også mindre og mindre at ligne tankespind.

Jack tager sin bror med tilbage til deres barndomsegn, samme sted som Marchant skriver sine bøger, for at finde ud af hvordan sammenhængene er mellem det der er sket og de spøgelser og syner der hele tiden opsøger Jack.

Tegneseriens tegner Peter Snejbjerg beskriver i forordet historien som værende en klassisk gyserhistorie iblandet “Lovecrafts uudsigelige rædsler fra urtidens dyb, der i det skjulte stadig hjemsøger den intetanende menneskehed”. Denne beskrivelse er meget dækkende for denne veltegnede og godt fortalte historie. Den første del kan være forvirrende at læse, men det er også en erkendelse af et anden verdensbillede der åbner sig for Jack, og efterhånden som man kommer længere ind i historien, begynder de brikker man fik i starten at danne dette billede. Med en genlæsning af tegneserien kan man virkeligt se hvor godt den er skruet sammen.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.5

Udgivet i Horror, Tegneserier | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

John Scalzi: The Rough Guide To Sci-Fi Movies

Udgivet den januar 5, 2011 af Admin

The Rough Guide To Sci-Fi Movies
Fagbog af John Scalzi
Rough Guides Ltd., 2005, 326 sider

“Luke Skywalker was a whiny little twit, and Mark Hamill’s performance doesn’t do either him or the character any favours.”

SF-forfatteren John Scalzi har begået dette entusiastiske og overraskende kompakte, men alligevel dejligt letlæste opslagsværk med en gennemgang af de væsentligste science fiction-film. 50 film er blevet udvalgt, og de gennemgås alfabetisk (ikke i kvalitetsorden). Filmene, i et kapitel han kalder “The Canon”, indeholder selvfølgelig alle de gamle kendinge (2001, A Clockwork Orange, Akira, Alphaville, Back to the Future, Blade Runner, Brazil, CE3K, Contact, E.T., Forbidden Planet, Metropolis, Solaris, Star Wars, etc., etc.), men også nogle mere usædvanlige valg som f.eks. John Sayles’ Brother From Another Planet (som fortjener sin plads på listen – jeg optog den engang fra svensk tv, og det videobånd er blevet flittigt brugt, indtil jeg endelig for nylig fik fat i filmen på DVD), Woody Allens Sleeper og W.D. Richters Buckaroo Banzai Across the 8th Dimension! Scalzi gør et fint stykke arbejde med at forklare hvorfor filmene er vigtige, og hvad der gør dem gode. I omkring 92% af tilfældene er jeg enig med hans kommentarer, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt! Han kan dog ikke lide Verhoevens senere film; RoboCop er med på Scalzis kanoniske liste, men han mener at Total Recall er langt dårligere end RoboCop, og at Starship Troopers er dårligere endnu! Formastelige! Men Scalzi er jo Heinlein-beundrer; hans SF-roman Old Man’s War er næsten ren Heinlein, og han er åbenbart en af dem som ikke sætter pris på at se sit idol ‘vandaliseret’ af Verhoevens satiriske filmatisering. Os der elsker filmudgaven af Starship Troopers, og samtidig er store fans af autentisk Heinlein-litteratur (som sine steder ikke desto mindre fortjener at blive satiriseret), er åbenbart en lille eksklusiv cirkel.

Men Scalzi begrænser sig ikke kun til de 50 ‘kanoniske’ film. Han ser i tekstbokse og efterfølgende sektioner sit snit til at kommentere på snart sagt alle de kendte og en hel del mindre kendte SF-film, inkl. hver af filmene i diverse serier, f.eks. Star Trek. Han har kapitler om SF-filmens historiske ikoner – både fiktive figurer, instruktører og skuespillere – om genrens oprindelse, dens basis i litteraturen, de videnskabelige aspekter (han både kritiserer og forsvarer uvidenskabelighed), samt de andre fantastiske genrer som nu og da krydser over i science fiction (fantasy, action-adventure, techno- thriller, sci-fi/horror, animation, time travel, superheroes, etc.). Der er korte kapitler om optagelsessteder og alle mulige klichéer og andre typiske SF-elementer, garneret med masser af eksempler. Og lister over hvilke film der foregår hhv. på Månen, på Mars og på andre planeter, og hvilke SF-film der er produceret i alle mulige andre lande, fra Hong Kong til Mexico (og ja, også Italien – “Watching an Italian sci-fi movie is the cinematic equivalent of buying a Rolex off a street hustler.”). Scalzi kvitterer endda også med en afsluttende oversigt over gode SF tv-serier, tidsskrifter, computerspil, festivaller og SF-analytiske bøger! Så han kommer meget vidt omkring, nævner rigtig mange titler i hver eneste sektion (min DVD-ønskeseddel er nu svulmet en del op!), og dækker virkelig alle tænkelige vinkler. En absolut fornøjelse at læse; man hører f.eks. om sjældent nævnte tidlige SF-film som britiske Maurice Elveys High Treason (1928) og Fritz Langs Frau im Mond (1929), og sjældne tidsrejsefilm som Harold Lloyds Berkeley Square (1933) og W.D. Richters Late For Dinner (1991), som ikke er udgivet på DVD. Man er meget ivrig efter at læse videre, for man ved aldrig hvilke filmperler han trækker ud af ærmet på næste side.

Alt i alt intet mindre end en utrolig imponerende bog som varmt kan anbefales. Af et kort oversigtsværk at være, har man svært ved at forestille sig hvordan det overhovedet kunne være bedre (dog er der en graverende fejl tilstede: ingen nævnelse af den vigtige danske SFstumfilm Himmelskibet fra 1918!). Jeg vil hurtigst muligt også få fat i Scalzis Rough Guide to the Universe, og måske nogle flere i Rough Guide-serien.

Karakter: 10 ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.22

Udgivet i Bøger, Faglitteratur, Film, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Palle Schmidt: Blodets Konkubine

Udgivet den januar 4, 2011 af Admin

Blodets Konkubine
Tegneserie af Palle Schmidt
Fahrenheit 2008
www.blodetskonkubine.dk

Palle Schmidts illustrationer har igennem tiden kunne opleves i en lang række blade og magasiner som Rollespilsbladet Fønix, og magasinet M. Palle var også medudvikler af rollespilssystemet Fusion, et system som han i årevis skrev scenarier i. Fusion finder sted i et nær-fremtids København hvor det er gangstere og privatdetektiver der styrer. Det var også i denne verden hans scenarie De Professionelle fra rollespils connen Fastaval 1995 fandt sted. Scenariet låner fra en række film, men primært Quentin Tarantino filmen Reservoir Dogs. Spillerne var en række gangstere, der skulle finde ud af hvad det var der gik galt i forbindelse med et lejemord, de var blevet sat til at udføre, og hvad der egentligt er med den kuffert de skulle tage fra offeret. Mordet finder sted i Scalabygningen i København under en klovne-festival, så personerne i scenariet er selvfølgelig udklædt som klovne under udførelsen af mordet. Tegneserien Blodets Konkubine starter med at en klovn skyder en mand på en restaurant, og derefter tager mandens kuffert. Dette er starten på et spind som to lejemordere bliver blandet ind i. Der er mange der er interesseret i at få fingre i kufferten, da den skulle indeholde planten Blodets Konkubine, der skulle kunne udvindes et meget kraftigt narkotikum fra. Det virker dog lidt som om den ene af de narkobagmænd der jagter dem er mere interesseret i at de andre ikke skal få kufferten, end han egentligt er i selv at få de.

Universet som Palle Schmidt har bygget op i såvel Fusion, som i Blodets Konkubine er et univers, hvor det oftest er pistoler der bruges til at løse konflikter – og alle har pistoler. Samtidig kan man ikke stole på nogen.

Såvel i stemning, illustrationernes udtryk og handling kan man drage sammenligninger med Frank Millers Sin City, hvilket Peter Snejbjerg også gør i forordet til Blodets Konkubine. Det er en sammenligning som på mange punkter er passende, men på lige så mange punkter ikke er retfærdig, for Palle Schmidt har ikke plagieret Frank Miller, men derimod skabt en tegneserie der er helt sin egen.

Er man til actionfyldte intriger, så er Blodets Konkubine bestemt værd at læse, og ud over at være en spændende tegneserie, så var den også for mig et glædeligt minde om en fantastisk rollespilsoplevelse for snart mange år siden.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.18

Udgivet i Tegneserier | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Crossing Midnight

Udgivet den januar 4, 2011 af Admin

Crossing Midnight
Tegneserie af Mike Carey, Jim Fern m.fl.
DC/Vertigo 2007, 2008
20 hæfter samlet i 3 bøger, i alt 464 sider, $39,97

Englænderen Mike Carey er en anerkendt horrorforfatter, men har i de senere år været forfatter på mange amerikanske tegneserier, blandt andet X-Men, Hellblazer, Lucifer og Ultimate Fantastic Four. Til forskel fra disse har han helt selv skabt Crossing Midnight sammen med tegneren Jim Fern.

Crossing Midnight er en fantasyhistorie sat i det moderne Japan, som Carey tydeligvis kender ret godt. Hovedpersonerne er tvillingeparret Kai og Toshi Hara, som er født på hevr side af midnat; noget som skal vise sig at få stor betydning. De to bliver som teenagere involveret i en magtkamp mellem halvguder eller dæmoner (i japansk folklore er grænsen udflydende). Pigen Toshi bliver bortført af Aratsu, knivenes herre, for at blive hendes nye tjener, og Kai må prøve at redde hende. Det bliver ikke nemmere af at hans far modvilligt er blevet involveret med yakuzaen, den japanske mafia. Både Kai og Toshi har magiske evner, som kommer dem til nytte, og de får begge venner og fjender i den magiske skyggeverden, der eksisterer parallelt med det moderne Japan.

Historien er spændende og til tider ret barsk, og der er en masse overraskelser undervejs. Det er ikke metervare-fantasy, men en original nytolkning af oprindelige myter. De beslutninger, hovedpersonerne træffer, får tit skæbnesvangre konsekvenser, og personerne bliver generelt mere drevet af desperation end af heltemod. Alting har en pris, og magi er ingen undtagelse. Fortællingen om Kais søgen efter Toshi minder på mange måder om Gerdas søgen efter Kay i H.C. Andersens eventyr Snedronningen, og navnesammenfaldet Kai/Kay er næppe helt tilfældigt.

De ting jeg tidligere har set fra tegneren Jim Ferns hånd, har jeg mildt sagt ikke været begejstret for, men han har udviklet sig en del i de senere år, og hans streg passer fint til denne historie, der er fint og afdæmpet farevelagt af José Villarrubia. En episode i bind to er tegnet af Eric Nguyen, som også er en god tegner, men hvis stil ligger lovlig langt fra Ferns.

Generelt synes jeg vældig godt om Crossing Midnight. Det er ikke nogen stor, episk fortælling, men en god, spændende historie med en del bizarre skikkelser. Der er et godt samspil mellem det eventyrlige og et moderne Japan, der virker lige så koldt og barskt som dæmonernes verden.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.20

Udgivet i Tegneserier | Tagget , , , | Skriv en kommentar