Fallout 4

Udgivet den april 14, 2016 af Admin

Fallout-4Fallout 4
Spil (Playstation 4, Xbox One og PC), USA 2015
Udvikler: Bethesda

Civilisationens endeligt som følge af en altudslettende atomkrig mellem verdens supermagter har i mange år været et populært udgangspunkt for postapokalyptiske fiktionsværker som fx den oprindelige Planet of the Apes-serie og 2015s Mad Max: Fury Road. Som navnet antyder, er det også tilfældet for Fallout-serien, der fik sin begyndelse i 1997. Selvom seriens gameplay igennem årene har ændret sig kraftigt, er retro-scifi-tonen, den mørke humor og den moralske ambiguitet heldigvis intakt. Ud fra et gameplay-mæssigt perspektiv er der tale om et førstepersons rollespil med kraftige FPS-tendenser, og dermed videreføres traditionen fra de to seneste udgivelser, Fallout 3 og Fallout: New Vegas (2008, 2010).

Tematisk er der dog et klart skridt væk fra disse titler, som i høj grad skildrede en fortabt verden hvor kun bittesmå glimt af håb lyste gennem sprækkerne. I Fallout 4 er spilverdenen – denne gang kaldet Commonwealth – stadig barsk og ubarmhjertig, men genopbygningen af samfundet er et gennemgående tema, som siver ned i både historiefortælling og gameplay – komplet med Minecraft-inspireret basebygning (som man dog i store træk har mulighed for at ignorere). Spilleren sættes i skoene på en unavngiven mand eller kvinde, der søger efter sin eneste søn. Det starter simpelt, men efterhånden som man møder de fire faktioner, der kæmper om kontrollen i Commonwealth, kompliceres tingene kraftigt. Hver faktion har sine bevæggrunde og mål (der selvfølgelig er i konflikt med de andres), og med et plot der både berører menneske vs. maskine vs. mutant og genetik vs. arv, er der mange svære og interessante valg at træffe igennem den udmærkede main quest.

Som det også er tilfældet med udvikleren Bethesdas andre spil (Fallout 3, Skyrim) får man dog kun det optimale ud af Fallout 4 ved at løsrive sig fra hovedhistorien og gå på opdagelse i Commonwealth, hvor ens nysgerrighed bliver belønnet med både lange side quests og små, isolerede historier. Der mangler ikke dystre og makabre fortællinger, men man kan også støde på hjertevarmende episoder i den golde verden.

Hvor end man kigger er verdenen fyldt med interessant indhold, og Bethesda har da heldigvis også formået at skabe omgivelser, der med gennemført art direction, flot lyssætning og en udpræget sans for detaljen er med til at gøre verdenen i Fallout 4 til et troværdigt sted, som er en sand fornøjelse at gå på opdagelse i. Knap så godt lavet er spillets figurer, der fremstår livsløse, ligesom dialogen og det dertilhørende stemmeskuespil er et stykke under The Witcher 3: Wild Hunt, der tidligere i maj 2015 satte en ny standard på dette punkt. Et niveau fra netop The Witcher 3 er også quest-designet, som i lidt for høj grad sidder fast i den velkendte skabelon “tag hen til punkt x og dræb fjenderne / find genstanden og vend tilbage”, som The Witcher 3 ellers så fremragende gjorde op med.

Når dette er sagt, skal der ikke herske nogen tvivl om, at Fallout 4 er både vellavet, opslugende og underholdende – også selvom det gameplaymæssigt lægger sig en smule for tæt op ad sine to seneste forgængere. Fans af serien, rollespil og/eller postapokalyptisk fiktion generelt kan roligt investere i Fallout 4 og drage på eventyr i ”the Commonwealth”.

Anmeldt af Ketil Skotte i Himmelskibet 47

Udgivet i Spil | Tagget , | Skriv en kommentar

Spandex Force: Champion Rising

Udgivet den april 13, 2016 af Admin

Spandex ForceSpandex Force: Champion Rising
Spil til PC, Android og iOS
Indiespil; kan købes på Steam

Spandex Force: Champion Rising (SFCR) er et spil til PC, Android og iOS. Det er hvad man kalder et ‘casual’-spil, hvilket vil sige et man kan spille når man har tid, behov og ikke skal lægge større engagement i. Den slags spil er typisk meget afhængigheds-skabende og det er SFCR også.

SFCR starter ved at en troldmand i den lokale by laver et væddemål med en ukendt person om han kan lave en superhelt ud af en almindelig person på kun en måned. Man har derfor en måned i spillets tid til at gennemføre det. Hver gang man gør noget, tager det tid, særligt når man går fra sted til sted, og det gør at man skal passe på ikke at bruge for meget tid.

Man skal alle de ting i spillet som en superhelt skal. Man skal redde gamle damer over vejen, man skal redde deres katte ned fra træerne, man skal bekæmpe skurke, man skal udvikle sine superkræfter, man skal redde byen fra den onde robot, etc. Man skal dog også arbejde for at tjene penge.

Spillet er opbygget i nogle akter som skiftes efter at dele af historien er blevet gennemført. Ved enden af hver akt skal man ind i en dungeon for at bekæmpe de superskurke som holder til der. Der er forskellige slutninger. Der er mindst en god og en dårlig slutning. Der er også valg undervejs som man må træffe.

Man løser spillets opgaver ved et spil med bolde. Her skal man vælge mindst tre bolde i en række efter hinanden for at opnå point. Point kan komme i mange former: Physical, Mental, Elemental, Reputation, Random, Money, etc. Ved at vælge mere end fem bolde på en gang, får man også de omkringliggende bolde. Det er noget som man skal stræbe efter.

Jeg kan anbefale spillet. Jeg fik Steam-udgaven i et bundle på Indiegala.com, og Android-udgaven fik jeg gratis. Jeg har spillet Android-versionen. Jeg vil give spillet 7 ud af 10 point.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet 47

Udgivet i Spil | Tagget , | Skriv en kommentar

NaissanceE

Udgivet den april 12, 2016 af Admin

1392745326_naissanceeNaissanceE
Computerspil af Limasse Five
UDK / Steam 2014

NaissanceE foregår i et futurisk beton-kompleks ude i en ukendt fremtid. Her styrer man pigen Lucy, som skal undslippe komplekset. Hun bliver jaget af et monster i starten af spillet, falder ned gennem et hul i en gang og undslipper dermed monstret. Hun begynder nu sin lange vej ud af komplekset.

Komplekset er meget flot designet. Der leges med lyset og store panoramaer. Det får spillet til at se større ud end det i virkeligheden er. Man skal bruge lyset i form af lysbolde for at komme videre i spillet. Spillet er i gråtoner og blåt visse steder for at skabe den rette stemning. Det indeholder alle mulige slags rum som f.eks. barer og mekaniske installationer.

Man skal hoppe over afgrunde visse steder og også bruge sit åndedræt. Åndedrættet skal times, når man løber, sådan at Lucy ikke mister pusten. Der er sekvenser med det som godt kan være ret frustrerende. Visse steder skal man begynde helt forfra, hvis man træder ved siden af og falder ned. Dette er også meget frustrerende.

Spillet foregår i første person. Der er mange puzzles som man skal løse. Der måtte godt have været fødder på Lucy, så man bedre kunne se hvor man hopper fra og hvor man står.

Senere i spillet kommer du som Lucy mere ind på hvad der i virkeligheden foregår. Det bliver ret spændende hen mod slutningen. Naissance uden dobbelt ‘e’ betyder fødsel på fransk. Måske hentyder det til at det er starten på en lang række spil i en serie fra udvikleren. Slutningen lægger op til at mange spørgsmål ikke er besvaret og jeg kan sagtens forestille mig en fortsættelse.

Spillet er ikke særligt langt for den øvede spiller. Det kræver en vis vedholdenhed, og det er måske ikke noget for en ny-begynder. Det fås til PC på Steam og er fra 2014. Det er anbefalelsesværdigt, særligt hvis du ser det på tilbud eller i et bundle. Jeg vil give spillet 8 ud af 10 for at være originalt, men ikke fulde point for at være frustrerende visse steder.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet 47

Udgivet i Spil | Tagget , | Skriv en kommentar

Familie & Ære

Udgivet den april 11, 2016 af Admin

Familie ÆreFamilie & Ære
Bordrollespil af Bjarne Sinkjær
Rollespilsforlaget 2015
144 sider, 265 kr.
www.rollespilsforlaget.dk

Familie & Ære er et nyt bordrollespil (til forskel fra live-rollespil eller computerrollespil) af Bjarne Sinkjær, som for nogle år siden udgav rollespillet Ulvevinter. Hvor Ulvevinter især henvendte sig til børn, er Familie & Ære helt specifikt henvendt til voksne med større fokus på intriger og forræderi.

Inspirationen er helt klart det gamle Romerrige. Omdrejningspunktet er landet Thallus, en koloni af et ældre rige der nu er gået under. Thallus ligger på nordsiden af et kontinent, hvor man længere mod syd finder et mere primitivt og lyslødet folkefærd, som thalerne kalder ‘de skovvilde’ og som de gerne tager til fange for at bruge til slaver.

Der er seks adelsfamilier som slås om magten i Thallus, men ikke mere end at de godt kan samles om at bekæmpe ydre fjender – Thallus’ fortsatte eksistens er trods alt vigtigere end personlige ambitioner.

Thallus blev oprindeligt skabt til en stor rollespilskampagne i rollespilsforeningen Avalon. Her var der typisk 12-15 spillere involveret hver gang, fordelt på de seks familier, og spillet skiftede mellem intriger og mere almindelige rollespilseventyr hvor man skulle slås med skovvilde, udøde eller andet ondskab – gerne i grupper med repræsentanter fra flere familier. Denne bog lægger mere op til en typisk rollespilsgruppe på 4-6 spillere, hvor figurerne er langt fra magten, og hvor personligt venskab måske betyder mere end fjendskabet mellem familiernes overhoveder.

Det lægges op til at man kan spille Familie & Ære med stort set ethvert fantasy-egnet rollespil, og blandt andet Savage Worlds (der blev brugt i Avalon) og Dungeons & Dragons. Bogen kommer dog med sit eget regelsystem, Saga, der er en videreudvikling af det meget enkle sys­tem, der blev brugt i Ulvevinter. Da stats på monstre og andre modstandere i de medfølgende eventyr er baseret på Saga-systemet, er det dog mest ligetil at spille med disse regler.

Bogen begynder med en generel introduktion til spillets verden og hvordan man laver sine spillerfigurer. Herefter følger en beskrivelse af hvordan man spiller spillet med Saga-reglerne, inklusive et bredt udvalg af trolddomsformularer for dem der kan lave den slags. Så bliver landet Thallus og omegn beskrevet i flere detaljer, med særligt fokus på provinsbyen Lucinda, der kan være fokusområde for spillet. Endelig er der en lille håndfuld scenarier og eventyr, man kan spille, og ideer til hvordan man kan lave en længere kampagne.

Uden at have prøvet at spille spillet, har jeg svært ved at vurdere hvor godt Saga-reglerne vil fungere, men der ser ud til at være hvad der er brug for. Jeg lagde mærke til et par sjuskefejl, fx at figurer kan starte spillet med Styrke 20 til 70 – men reglerne for hvad man kan bære går ikke længere ned end Styrke 30. Det er dog ikke noget som man ikke let kan sjusse sig frem til.

I betragtning af hvor lille et land Danmark er, er der udkommet ganske mange særligt danske rollespil, fra Viking og LEF til Fusion og Ulvevinter. Det er de færreste af spillene der opnår nogen videre popularitet eller levetid, men det stopper ikke forfattere som Bjarne Sinkjær i at blive ved med at lave nogle. Måske er Familie & Ære det danske rollespil, der slår bredere igennem. I hvert fald er der lagt op til nogle spændende eventyr i et miljø der er tilpas anderledes end de gængse fantasy-rollespil, og hvis man ikke kan lide Saga-reglerne, er det som sagt muligt at spille spillet med sine yndlingsregler.

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet 47

Udgivet i Rollespil | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Som et urværk – Lige under overfladen 10

Udgivet den april 10, 2016 af Admin

UrværkSom et urværk
Lige under overfladen 10
Antologi
Red. Carl-Eddy Skovgaard
Science Fiction Cirklen 2015

Science Fiction Cirklen har siden 2007 udgivet antologi-serien Lige under overfladen. Serien redigeres af Carl-Eddy Skovgaard, og alle bind får navn efter en novelle i samlingen. Som et urværk er taget fra novellen af samme navn af Flemming R.P. Rasch. Titlen er nok mere valgt som navngiver af Lige under overfladens bind 10 for sit flot klingende navn end for hvorvidt netop Raschs novelle siger noget om resten af antologien.

Redaktøren slår i det korte forord et slag for, at læseren skal gå på opdagelse i antologien uden en egentlig forudsætning for at mene noget om novellerne på forhånd. Antologien skal ikke læses efter et tema eller en symbolik, men som en randomiseret science fiction-oplevelse. Den skal give et øjebliksbillede af dansk science fiction. En ambition jeg har stor respekt for.

Det er et meget modigt træk, men det er også risikabelt. Ved hver novelle starter læseren helt fra scratch. Det virker nogle gange. Andre gange føles det lidt for abrupt. Jeg skulle efter hver 10-15 sider skifte verden, stemning, hovedpersoner og tema fra genren “5 minutter ude i fremtiden” til “Månerejser” til meget eksistentielle og filosofiske noveller. Det faldt mig ikke så naturligt. Måske fordi jeg læser de fleste noveller enten i samlinger af bestemte forfattere, med temaer som kærlighed eller rumrejser, eller fordi jeg for tiden støder på og læser langt de fleste noveller på internettet.

På internettet præsenteres noveller nogle gange med anonyme forfattere og gerne alene og uafhængige af andre. Næsten som Skovgaard også ønsker det med Lige under overfladen. Forskellen er, at i en bog giver novellerne, om man vil det eller ej, automatisk smag, duft og karakter til oplevelsen af hinanden. Om man springer frem og tilbage i antologien, læser lidt af gangen, eller det hele på en gang, står novellerne ikke for sig selv.

Jeg beklager mig meget over form. For det første fordi en rød tråd virkelig kan hjælpe læseoplevelsen og læseflowet og uden tvivl hjælpe til et bedre helhedsindtryk af Som et urværk – selv om jeg sympatiserer med redaktørens idé. For det andet fordi det er svært at brokke sig over den skønne samling af meget forskellige noveller i antologien.

Lige under overfladen er meget varieret. Befriende varieret, og et opløftende bidrag til dansk science fiction. To noveller stikker særligt ud for mig. De to var Hans Peter Madsens “Pindsvinet” og Richard Ipsens “Skøjteløber”.

“Pindsvinet” er meget velskrevet, men er også en interessant og lidt anderledes måde at læse en novelle på. Samtidig præsenter den en idé jeg endnu ikke har læst i science fiction (tror jeg). Stemningen i “Skøjteløber” er så unik, at jeg vendte tilbage og læste den igen med det samme, selvom historien ikke lige faldt i min smag. Og igen et par dage efter.

Anmeldt af Anne Dencker Bædkel i Himmelskibet 47

Udgivet i Antologi, Bøger, Science Fiction | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Slaget ved Lyngby og andre danske fremtidskrigsfortællinger

Udgivet den april 9, 2016 af Admin

Slaget_ved_LyngbySlaget ved Lyngby og andre danske fremtidskrigsfortællinger
Antologi; red. Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen, 2011. 254 sider
ISBN: 978-87-90592-55-4
Omslag: Carl-Eddy Skovgaard

Denne udgivelse fra Science Fiction Cirklen er ikke helt ny, men eftersom novellerne heri i forvejen har omkring 100 år på bagen, gør et par år fra eller til vist ikke den store forskel i forhold til en anmeldelse.:)

Som undertitlen antyder, handler de seks noveller om tænkte fremtidige krigsscenarier og følger i den retning samme tråd som en tidligere udgivelse i serien ‘Gammel Dansk Science Fiction’, nemlig Karl Larsens Dommens dag der oprindelig udkom i 1908 og blev genudgivet af SFC 100 år senere i 2008.

I Dommens dag angriber Tysk­land Danmark, hvis militær er blevet nedprioriteret, og det er samme udgangspunkt her i titelnovellen “Slaget ved Lyngby”. Tyskland invaderer Danmark, som forgæves håber på hjælp fra Rusland da det danske militær slet ikke kan hamle op med den effektive tyske krigsmaskine. P. N. Nieuwenhuis står bag novellen, der udkom i 1880. Nieuwenhuis havde en lang militærkarriere bag sig, og fortællingen sprudler da heller ikke ligefrem litterært, men tynges i stedet af alenlange militære opremsninger.

Samlingens anden novelle er langt lettere at læse og dermed også (i mine øjne) mere underholdende. “Københavns belejring i 189*” er skrevet af R-r, og igen trues Danmarks grænser af en tysk invasion. Men i stedet for kun at se på situationen i Danmark, lader R-r konflikten sprede sig til hele Europa, idet Frankrig og Rusland står overfor Tyskland og Østrig. Danmark forsøger at holde sig neutralt, men invaderes alligevel, og endnu engang beskrives det danske militær som aldeles utilstrækkeligt. Modsat “Slaget ved Lyngby” må den ukendte forfatters motiv altså være at advare mod en militæroprustning.

“Den store revolution 1904” er ligeledes skrevet af en anonym forfatter og blev trykt som en avisføljeton i 1901. Her er der ikke tale om en udenlandsk invasion af Danmark, men derimod en anarkistisk revolution i København. Historien er på den ene side satirisk med masser af ‘name dropping’ af datidens kendte, men samtidig indeholder den ret voldsomme og udpenslede scener, som beskrivelsen af, hvordan anarkisterne torturerer og dræber børn af rige forældre.

Viggo Schiwe har skrevet novellen “Lynet”, hvor den tyske kejser Wilhelm for at forberede sig på krig med England og Frankrig flytter tropper til Danmark for at ‘tilbyde’ at hjælpe kong Frederik d. 8. med at bevare landets neutralitet. Skulle kongen nægte, bliver tropperne alligevel, men så som besættelsesmagt og med store økonomiske konsekvenser for landet. Endnu engang ender det med, at slaget udkæmpes på dansk jord med danskerne som de store tabere, der nogle år efter krigen må indgå i en skandinavisk forsvarsunion med Sverige og Norge. “Lynet” udkom i 1908, samme år som Dommens dag, og blev i første omgang udgivet anonymt, men da en mistanke om plagiat blev luftet, meldte Schiwe sig på banen med afvisninger af dette. Ligesom P. N. Nieuwenhuis er Schiwe tilbøjelig til at remse alt for mange tal og navne op, men “Lynet” er dog alligevel langt mere læsevenlig.

Som et modsvar til Schiwes pessimisme udgav Ekstra Bladet, ligeledes i 1908, fortællingen “Skypumpen” der tykt parodierer historier som bl.a. “Lynet”. Historien er skrevet af Julius Magnussen og Frejlif Olsen og er en ret morsom fortælling om, hvordan tyskerne vil invadere os, men i stedet ender Danmark med at herske over hele Europa pga. danskernes store tapperhed og fædrelandskærlighed. “Skypumpen” hører klart til de bedre læseoplevelser i samlingen, og de to forfattere var da også journalister og derfor vant til at skrive.

Samlingens sidste fortælling hedder “Angrebet på København 8. juli 1918 skildret af et øjenvidne”. Den udkom i et månedsblad i 1909 og er af en ukendt forfatter. Historiens fortæller er tidligere militærmand, som pga. en skade har måtte lade sig pensionere. Han er dog stadig stærkt optaget af landets forsvar og forsøger – forgæves – at gøre den militær ledelse opmærksom på, at man trods oprustning og udbygning af forsvarsværker helt glemmer ‘det vertikale forsvar’. Ingen vil dog lytte til ham, men heldigvis er han på plads til at hjælpe, da tyskerne angriber med luftskibe, som det danske forsvar er fuldstændigt hjælpeløse overfor. Historien er en blanding af en heltefortælling og en fremtidskrigsfortælling, som vil fortælle en underholdende historie og gøre opmærksom på at det ikke nytter at stagnere i sin militære tankegang, men at man er nødt til at holde de nye våben og metoder for øje.

Udgivelsen sluttes af med et oplysende efterord af Niels Dalgaard, som både forklarer om perioden, genren og særlige omstændigheder for historierne og som også fungerer som opslagsværk over de mange navne og betegnelser der bruges undervejs.

Som altid er Dalgaards efterord fremragende til at give en forståelse af historierne og hvorfor de er valgt til udgivelsen. Det hjælper på oplevelsen at få sammenhængen til sidst, men jeg må indrømme, at jeg undervejs i læsningen til tider havde lyst til at lægge bogen fra mig. Især titelnovellen var uhyre kedelig, men jeg forstår alligevel godt bevæggrundene for at tage den med i samlingen og også hvorfor den står først. Det gør den desværre bare ikke til underholdende læsning. I den anden ende af spektret er “Skypumpen”, hvis satiriske tone og betydeligt bedre fortalte historie stadigvæk er morsom og læseværdig.

Slaget ved Lyngby og andre danske fremtidskrigsfortællinger er et godt indblik i en genre, der i denne særlige form kun eksisterede i en kortere periode. Samlingen er ikke så umiddelbart tilgængelig som hverken Dommens dag eller Slaget ved Dorking, og jeg tænker, at man skal have en vis interesse i enten militærhistorie eller større kendskab til tidens politiske og kulturelle klima, end jeg har, for at få fuldt udbytte af udgivelsen.

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 47

Udgivet i Antologi, Bøger, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Claire North – Harry Augusts første femten liv

Udgivet den april 8, 2016 af Admin

Harry_AugustHarry Augusts første femten liv
Roman af Claire North
Rosinante, 2016. 468 sider
Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild efter The First Fifteen Lives of Harry August
Omslag: Mikkel Henssel
ISBN: 978-87-638-4094-1

Harry Augusts første femten liv er en velskrevet, veldrejet og anderledes tidsrejse-roman, der både vækker til eftertanke og underholder på samme tid.

Sidste år læste jeg Kate Atkinsons roman Liv efter liv, som omhandler pigen Ursula, der fødes igen og igen og må gennemleve et utal af liv uden at vide, hvorfor hun nogle gange har på fornemmelsen, at hun har oplevet en begivenhed før. Liv efter liv var fremragende skrevet, og da jeg hørte om Harry Augusts første femten liv, tænkte jeg, at den lød lidt i samme boldgade, men nok ikke kunne være ligeså god. Jeg tog fejl.

Harry Augusts liv starter på dametoilettet på jernbanestationen Berwick-upon-Tweed, nyt­årsdag 1919. Moren dør efter fødslen, og da Harrys far er den lokale herremand, Rory Hulne, hvis familie ikke er interesseret i at få en bastard i huset, så vokser Harry op hos Harriet og Patrick August, der arbejder som opsynsmand for familien Hulne.

Harrys liv er ganske almindeligt, og han dør i 1989 som en fraskilt, barnløs folkepensionist, og så burde den historie være forbi. Men i stedet for fødes Harry igen nytårsdag 1919, og det hele starter forfra, og modsat Ursula i Liv efter liv husker Harry hver en detalje fra sit første liv.

Claire North lader Harry selv fortælle sin historie, som han starter ved afslutningen af sit ellevte liv. Her ligger han for døden, da en lille pige opsøger ham på hospitalet, hvor hun beder ham overbringe en besked, der lyder: “Verdens ende er på vej, som den nødvendigvis altid må være det. Men det går hurtigere og hurtigere.”

Herfra springer vi tilbage til begyndelsen, dvs. til Harrys fødsel og første liv, og så videre frem med spring i både i liv og tid mens vi følger Harrys erindringer fra tidligere liv, som både kan være 10 år før og samtidig 150 år senere. Det kunne blive temmelig forvirrende, men North har styr på sin fortælling, der trods sin snørklede struktur er både spændende og letforståelig.

Det viser sig, at Harry ikke er den eneste af sin slags. I Kronos-logen møder han andre udødelige som har organiseret sig, bl.a. for at kunne hjælpe medlemmerne nemmere gennem barndommen når de genfødes med et sind, der kan være hundredvis af år gammelt. Logen holder dog også øje med, at ingen piller for meget ved de temporale begivenheder, så tidens forløb ændres, hvilket beskeden på Harrys dødsleje dog tyder på, at nogen er i gang med. Og Harry har en idé om, hvem det kan være.

Ud over den umiddelbart spændende handling er Harry Augusts… også en roman om determinisme og fri vilje, om venskab, kærlighed og selve eksistensens kompleksitet.

Jeg er duperet, hvordan North indarbejder forholdsvis komplekse fysikteorier ved at lade Harry diskuterer muligheden af paralleluniverser, kvantespejle og forståelsen af universet, uden at det på nogen måde går ud over hverken flow eller spændingsniveau. Og da hun samtidig har kreeret nogle personer, der er interessante og troværdige, ender Harry Augusts første femte liv som en overvældende oplevelse, der efterlader læseren både følelsesmæssigt og intellektuelt grebet.

En helt igennem imponerende roman af Claire North (som i øvrigt er et pseudonym for den britiske forfatter, Catherine Webb, der har skrevet en række romaner, hvor Harry Augusts… dog er den første, der er blevet oversat til dansk).

“Ville de skyde Hitler?” spurgte jeg. Han skulede olmt. ”Jeg troede lige, vi havde fastslået, at der er en vis sandsynlighed for, at universet bliver ødelagt ved en sådan temporal indgriben.”

“Vi postulerede også et parallelunivers, som De muligvis ville kunne forskåne for krigens prøvelser,” svarede jeg. “Vi fremsatte endog en hypotese om en verden, hvori De selv ville kunne opleve glæden ved en sådan fred, paradokset desuagtet.”

Han trommede med fingrene på kanten af stolen. Så røg han det ud af ham. “Der er også socioøkonomiske kræfter at tage i betragtning. Var Hitler eneårsag til krigen? Nej, vil jeg mene.” “Men den drejning, krigen tog…?”

“Det er jo lige netop det!” udbrød han, på ny med øjenbrynene i fuldt sving. “Hvis jeg træffer beslutningen om at skyde Hitler, hvordan kan jeg så vide, at en, der er mindre villig til at kæmpe med Rusland midt om vinteren, eller til at belejre byer med minimal strategisk værdi på bekostning af hundredtusindvis af mænd, eller begynde at bombe London og ikke dens flyvepladser – hvordan kan jeg vide, at denne anden, mere tilregnelige krigsmager ikke opstår af de eksisterende betingelser?”

“Hævder De kompleksitet som undskyldning for inaktivitet?”

Anmeldt af Jette S. F. Holst i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Martin Wangsgaard Jürgensen – Åndemanerne

Udgivet den april 7, 2016 af Admin

Aandemanerne_largeÅndemanerne
Gotisk roman af Martin Wangsgaard Jürgensen
H. Harksen Productions, 2014, 228 sider

I denne bog følger vi fire venner der igennem livet render ind i forskellige overnaturlige og okkulte hændelser. For tre af dem starter det allerede i ungdommen.

Søren og Mathias sniger sig en aften op til et gammelt forladt hus, og her overværer de ved et tilfælde et ritual udført af to nøgne kvinder. Da kvinderne har forladt stedet, sniger Søren sig tættere på og finder her en lille salamanderlignende skabning, som han tager med sig. Dette kommer han dog til at fortryde, for den lille skabning opfører sig ikke som forventet.

Da Samuel, er på ferie med sine forældre lægger han en dag mærke til en pige de passerer, og det virker også til at hun har sin opmærksomhed rettet mod ham. Han kan ikke få hende ud af sine tanker. En nat lægger han mærke til hende uden for huset, og han følger efter hende, men der er noget som er helt galt.

Maries første møde med det okkulte er ombord på et nattog. Hendes familie skulle have haft en sovekupé for sig selv, men en bookningsfejl gør at de skal dele den med en fremmed mand. Dette må familien acceptere, men det besøg som denne mand får om natten, er et som Marie ville have ønsket hun havde sovet fra.

Sådan fortsætter bogen med et række nedslag i deres liv, hvor der berettes om de mystiske oplevelser de har. Kun en af oplevelserne har de i fællesskab, men ellers er det hver for sig eller to sammen. Der er ikke den store sammenhæng imellem beretningerne, udover at nogle personer går igen. Det er heller ikke fordi deres tidligere erfaringer inddrages i de efterfølgende beretninger. Det der dog binder beretningerne sammen, er at man kan mærke at hændelserne tærer på dem. Hvor Søren opsøger det uforklarlige, så bliver Mathias’ sind mere og mere tyndslidt, og i en af beretningerne er han indlagt på et sindssygehospital. Samuel har også svært ved at slippe det mystiske. Han bliver draget af en digtsamling han tilfældigt finder. Han bliver så fascineret at han sætter sig for at finde ud af mere om forfatteren. Han får opsporet en stak af forfatterens personlige breve, men han finder meget mere end det.

Opbygningen, og det at de enkelte kapitler kun bygger løst videre på hinanden, gør på mange måder at denne bog lige så godt kunne have været en novellesamling. Uanset om man læser den som en novellesamling eller som en roman, så er der nogle af kapitlerne der træder mere igennem end andre, og det havde været et plus hvis de fire personers beretninger havde været flettet noget mere ind i hinanden og måske havde haft en mere samlet slutning end de har.

Det er en bog der starter ud som en spøgelseshistorie og ender ud i en beretning om folk der drages ind og fortabes i det okkulte, og trods mine anker imod opbygningen, så er det en færd man som læser også bliver fanget ind i.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Neil Gaiman – Hans & Grete

Udgivet den april 6, 2016 af Admin

hans-og-grete_320144Hans & Grete
Genfortalt af Neil Gaiman
Illustreret af John Kenn Mortensen
Høst og Søn, 2016, 46 sider

Siden Brødrene Grimm udgav fortællingen om Hans og Grete som en del af de eventyr de havde indsamlet i 1812, er historien blevet genfortalt et hav af gange af forskellige forfattere, men også i forskellige medier som film og teater, og den er blevet illustreret i utallige børnebøger og eventyrsamlinger. En af dem der har illustreret den, er Lorenzo Mattotti, som kreerede sine illustrationer til en udstilling i forbindelse med at Metropolitan Operaen iscenesatte eventyret. Disse illustrationer inspirerede Neil Gaiman til skrive sin genfortælling af eventyret, som så senere blev genudgivet sammen med Mattottis illustrationer.

Ved at genfortællingen bygger på illustrationer der allerede var lavet, så ligger Gaimans udgave noget tættere på Grimm-udgaven end den udgave af “Tornerose” som blev udgivet som Søvn og torne (anmeldt i Himmelskibet 45). Historien er derfor her den klassiske med en fattig skovhuggerfamilie, hvor forældrene finder sig nødsaget til at sætte deres børn ud i skoven og forlade dem der. Børnene Hans og Grete finder frem til heksens hus som er bygget af sirupskage og bolsjemasse.

Det der gør den danske udgave speciel, er at forlaget valgte ikke at trykke Mattottis illustrationer til Gaimans tekst, men de bad derimod Post-it Monster-tegneren John Kenn Mortensen om at illustrere teksten.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er begejstret for Mortensens streg og hans på samme tid dystre og hyggelige monsterillustrationer. Hans streg passer rigtigt godt til historien, for nok er der kun én heks i historien, men armoden hos den fattige familie træder tydeligt frem i illustrationerne.

Hvis man allerede har eventyret stående, er det derfor ikke for teksten at man bør anskaffe sig denne udgave, men derimod for illustrationerne som virkeligt understøtter historien perfekt.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

A. Silvestri – Kærlighedsfrugt

Udgivet den april 5, 2016 af Admin

KærlighedsfrugtKærlighedsfrugt
– 14 Rædsler
Novellesamling af A. Silvestri
Kandor, 2015, 362 sider

Silvestri er en yderst produktiv forfatter, og hvis man følger med på hans blog, så har man her ved årsskiftet kunnet læse hvor mange noveller han har skrevet i løbet af 2015. Han har sat sig for at han skal skrive en vis mængde tekst hver dag, hvilket gør at han får skrevet mange noveller. Dette gør så også at når han udgiver en samling, så betyder det ikke at han nu blot har skrevet nok til at lave en samling, men derimod nærmere at han nu har skrevet nok til at han kan udvælge de bedste til samlingen, så en samling fra hans hånd vidner derfor altid om en høj gennemgående kvalitet i de trykte noveller.

Et par af hans tidligere samlinger har ikke været genrespecifikke, men har været en god blanding, således at hver gang man startede på en ny novelle, vidste man ikke hvor den ville pege hen ad. Det ved man denne gang, for med undertitlen “14 Rædsler”, så er vi her ude i horror-fortællinger.

I stedet for at løbe alle de 14 noveller igennem, så vil jeg prøve at belyse samlingen som et samlet værk. Og et samlet værk er det, for selvom de enkelte noveller ikke hænger sammen, så er det samme tone og stemning der er i dem.

På den ene side, så er de alle bygget over den klassiske horror-skabelon med personer der i deres dagligdag pludseligt stilles over for noget uforklarligt, som hurtigt tager en skræmmende drejning. Der er paintballspillet der viser sig at være meget mere seriøst og dødeligt end normalt, manden der i en bar synes han ser en anden mand der udviser symboler på at han vil begå et mord, til der hvor det er en bestemt lokation der er skyld i flere drab, og så er der de døde der vender tilbage med en sidste besked, og så også en novelle hvor døden selv er ude for at indkræve hovedpersonens liv. Alle novellerne har en grad af det overnaturlige over sig, om det blot er en fornemmelse eller at der direkte er dæmonisk aktivitet.

Det dæmoniske kan vise sig som vampyrlignende væsner, som væsner der må leve af andre enten via blodet, eller ved at suge hjerne og livsessens ud af ofrene, eller det kan være via impulser der får folk til at gøre ting, som f.eks. udarbejde et computerspil indeholdende en labyrint som er så godt som uløselig, men hvor man fornemmer at skulle det lykkedes at løse den, så åbnes er en port som ikke bør åbnes.

Det bliver selvfølgeligt hurtigt lidt rodet at prøve at beskrive en novellesamling som ét værk uden at dykke ned i de enkelte noveller, da man hurtigt får sagt for meget om de enkelte, så jeg vil hellere lade ovenstående stå som et forsøg på at beskrive de elementer der indgår i novellerne. Samlet kan det siges at novellerne holder et højt niveau, og de passer sammen i denne samling, da de alle har samme dystre tone.

Som med alle genresamlinger bør man altid overveje om man skal læse alle novellerne ud i ét lige efter hinanden, eller om man skal dele den op med andet læsestof ind imellem, da man risikerer at køre lidt træt i at læse for meget på hinanden følgende som følger samme genrekonventioner. Denne risiko er der selvfølgelig også her, men jeg læste den uden at køre træt, for selvom præmissen med den ‘skræmmende’ overraskelse holder op med at være overraskende, så er der så mange gode historier i denne samling, og et par af novellerne har lige det ekstra tvist der gør at overraskelsen bliver bibeholdt.

Med den store produktivitet som Silvestri har, så håber jeg snart at vi får endnu en samling fra hans hånd.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 47

Udgivet i Bøger, Horror, Novellesamling | Tagget , , , , | Skriv en kommentar