Niels Dalgaard – Litteraskopet

Udgivet den juni 7, 2013 af Admin

litteraskopLitteraskopet
30 spalter om science fiction af Niels Dalgaard
Science Fiction Cirklen 2012

Science Fiction Cirklen samler her 30 af de 50 klummer, kaldet ”Litteraskopet”, som Niels Dalgaard skrev til SFC’s magasin Novum i perioden 1996-2009.

Klummerne kommer vidt omkring, men en ting guider dem, og det er Niels Dalgaards vidende pen, der er rig på indsigt i science fiction-genren og science fiction-genrens historie. Klummernes format lader Dalgaard skrive mere frit og mindre målrettet til den akademiske læserskare, og det er interessant at følge litteraturhistorikerens hvasse pen, når han udpeger den behandling, som science fiction-genren får herhjemme, som i aviserne – Politiken i særdeleshed – har været og muligvis stadig er stedmoderligt behandlet af både anmeldere og litterater, som på forhånd har dømt science fiction ude, og behandler den derefter.

Ikke alle klummer i samlingen beskæftiger sig med den stedmoderlige behandling, men tager en tur gennem science fiction-genrens position tidligere i 1900-tallet og afslører, at fremtidsromanen, som betegnelsen gerne var før udtrykket science fiction slog igennem, havde en bredere udbredelse. Andre klummer beskæftiger sig med forfatterskaber og andre sider af science fiction-genren.

De mange tekster er interessant læsning, og det er rart at se dem samlet et sted, hvor man kan få et bredt vue berørende flere forskellige emner, og den enkelte klummes længde gør, at man lige kan nuppe en mere.

Anmeldt af Morten Greis i Himmelskibet nr.36

Udgivet i Bøger, Faglitteratur, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Niels E. Nielsen – Skyggen fra Sirius

Udgivet den juni 6, 2013 af Admin

skyggensiriusSkyggen fra Sirius
Af Niels E. Nielsen
Science Fiction Cirklen 2012

Hjemvendt fra en ekspedition til det fjerne Sirius for at finde menneskeheden et nyt hjem fra sin ødelagte hjemverden, finder videnskabsmanden Elijah Lee-Grant Jorden en forurenet ødemark dømt til undergang, da grådighed har styrtet økosystemet i grus.

Niels E. Nielsen, der er en af  dansk science fictions mest publicerede forfattere, begik i 1975 en fremtidsroman om jordens økologiske undergang, og Science Fiction Cirklen har genudgivet den i 2012, hvor menneskeskabt forurening truer med at ødelægge Jordens øko­systemer.

I Skyggen fra Sirius har en ekspedition til Sirius fundet ikke kun en planet rig på liv, men også en verden styret i det skjulte af magtfulde væsner, der let i menneskelig optik kan ligne guder, og de har skænket det overlevende medlem af ekspeditionen skjulte gaver og sendt ham retur til Jorden. Da han vender tilbage, har han været borte i over 70 år. Romanen udspiller det meste af sin historie på den ødelagte Jord, hvor Elijah sammen med en flok degenererede overlevende kæmper for deres overlevelse, og undervejs render de ind i de andre samfund, som endnu har formået at opretholde deres eksistens i et Europa, der i bogstaveligste forstand er sandet til, og hvor en evig sandstorm skjuler solen og stadig bidrager i en selvforstærkende effekt med at ødelægge den sidste rest af atmosfære og liv. Snart vil Jorden være så gold som Mars. De andre samfund er overlevende enklaver fra fortiden, intelligente rotter, monstrøse dyremennesker og en bonde med et håb. Historien handler om Elijahs kamp for at både overleve og komme til en accept af Jordens skæbne og hans egen rolle deri, som den sidste overlevende fra fortiden.

Skyggen fra Sirius er skrevet med Niels E. Nielsens levende sprog, der sprudler af iver, men som også følger en form og ramme, som Niels E. Nielsen-kendere let vil genkende. Med sit emne er bogen interessant læsning sammenlignet med nutidens klima-diskussioner (og som parallel til filmen Wall-E, hvor mennesket også har forurenet Jorden ad Pommern til), og bogen bliver som sin hoved­person rejsende i tid, hvor den bringer én periodes tanker om jordens ødelæggelse til en anden periode. Bogen er imidlertid en tidskapsel på mere end en facon, da den også er skrevet med sin tids forestillinger om evolution, race og køn, som let bliver de tre punkter, hvor bogen kommer til kort. Hovedpersonen er sort eller afro-amerikaner, og af en eller anden grund formår, Niels E. Nielsen ikke at vise dette, men fejler ved tommelfinger­reglen om ‘show, don’t tell’, så i stedet for at lade historien vise, at hovedpersonen er sort, fortælles læseren gang på gang, at han er neger. Kvinder er ‘det svage køn’, og det bliver Niels E. Nielsen ved med at påpege på en måde, som kun opleves gammeldags og forstokket, og det forstyrrer læsningen af en ellers glimrende bog. Den sidste anstødssten ligger mest af alt i degenereringen af menneskeheden og opståen af mutanter, idet Niels E. Nielsen ikke er ingeniør eller på anden vis er science fiction-forfatter med videnskabelig uddannelse i bagagen, men i stedet er en forfatter, der anvender science fiction-genren til at kommentere på sin samtid uden at gøre det på et teknisk grundlag. Det skurrer derfor noget i ørerne, at på sølle 70 år eller knapt tre generationer at mennesket er forfaldet til bogens primitive Oki-folk, og det er vanskeligt at deducere sig frem til, hvor meget de er formet af deres barske klima i deres levetid (f.eks. kroppe formet af kost og ekstreme temperaturer), og hvor meget de genetisk har udviklet sig til at passe til det nye miljø, men for hovedpersonen lægges de i deres degenerative tilstand for foragt (og degenerativ tilstand er det, for det fordrer dommedagsgenren).

Trods disse forbehold er Skyggen fra Sirius stadig god læsning, og for fans af Niels E. Nielsen eller for læsere, der gerne vil udforske ældre dansk science fiction er her et godt værk.

Anmeldt af Morten Greis i Himmelskibet nr.36

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | 1 kommentar

Vampyr

Udgivet den juni 5, 2013 af Admin

VampyrKandorVampyr
Antologi, Nikolaj Højberg (red)
Kandor 2013, 336 sider

Novellekonkurencen op til antologien Vampyr fra Kandor har været meget omtalt. Flere forfattere udtrykte det besvær de havde med at skrive om vampyrer uden at falde i klichefælden. Selvom der findes mange forskellige typer vampyrer i litteratur og film, så er det en af de monstertyper, inden for horror, som er bedst defineret. Dette giver begrænsninger for forfatteren, for hvordan skriver man noget spændende og uhyggeligt, hvis det allerede er fastlagt, samt at læseren ved, at der her er tale om et væsen der suger ofrenes blod. Der er også de der ikke mener vampyren er uhyggelig i forhold til f.eks. zombier der vil æde offerets kød og hjerne eller en varulv der vil flå dig i stykker. Men mest skræmmende er det når der i historien optræder et ukendt væsen som læseren ikke allerede kender alle konventioner omkring. Som forfatter må det også være mere spændende selv at skulle skabe monstret, end være begrænset af hvad andre har dikteret igennem en længere årrække.

I 2011 Udkom antologien Draculas Gæst redigeret af Michael Sims. Den var en samling af de væsentligste vampyr- historier op til Dracula, og den gav et rigtigt godt indblik i hvordan vampyrkonventionerne er blevet skabt i litteraturen. Det var dog en ”tung” bog at komme igennem, da det blev trættende hele tiden at læse om vampyrer, på trods af den variation som de forskellige forfattere lagde over historierne.

Vampyren har i de senere år været en mere brugt figur inden for paranormal romance rettet imod teenagepiger end inden for horrorlitteraturen. Twilligt, True Blood og Vampire Diaries sælger utroligt godt og er utroligt populære både i bogform og i film/tv, men det er ikke den skræmmende vampyr, men mere den melankolske ”stakkel” der skal leve uendeligt. Dette er en rolle som blev populær med Anne Rices Interview with a Vampire, men selv hun blev træt af denne vampyr allerede efter første bind i sin krønike, og allerede fra bind to fulgte vi en vampyr der nærmest var en livsnyder og som omfavnede sine nye evner.

På filmsiden har de vampyrfilm der er kommet længe enten været de omtalte teenagefilm, eller det har mere været slasher- eller actionfilm end egentligt horror.

Der udkommer en del vampyr litteratur, som vil være en modvægt til ovenstående, men den får dog ikke specielt meget opmærksomhed. En enkelt undtagelse er nok Guillermo del Toro og Chuck Hogans Strain trilogi. Her var vampyrerne følelses kolde væsner der ville overtage herredømmet over jorden og omdanne menneskeheden til en industrialiseret føde­varekilde.

Præmissen for Kandors novellekonkurencen var også et modtræk til den følsomme vampyr. Kravet var at Vampyren skulle være det stærke magtfulde væsen som tager det blod det vil have.

Jeg havde bogen stående et godt stykke tid, inden jeg tog fat på at læse den, da jeg lige skulle finde energien til at læse den ene vampyrnovelle efter den anden, da jeg netop tænkte ”hvor spændende kan dette være” hvis jeg allerede vidste at det var vampyrer der var monstret – jeg tog heldigvis fejl.

Det er mange forskellige vampyrer der optræder i novellerne. Der er ikke kun den klassiske Dracula-vampyr-type, men derimod flere dæmoniske skikkelser. Der er hentet inspiration i de afrikanske og assiatiske myter om blodsugere. Der er historier hvor vi følger vampyren, andre hvor vi er i offerets rolle, og så er der også historierne hvor det er vampyrjægeren som er i front. I den historie som  Jonas Wilmann har bidraget med, er der dårligt tale om en vampyr, men mere en følelsmæssig form for vampyrisme. Også i Lars Ahn Pedersens historie suges der ikke blod, men her er det lykke, glæde og tillid der suges. Et par opsøges af en dreng der på mystisk vis får overtalt dem til at lade sig komme ind i deres hjem, og i løbet af den samtale de har, suger han noget fra dem som nok i længden vil gøre større skade på dem end hvis han blot havde suget et par liter blod.

Teddy Vorks ”De rette omgivelser” er en hyldest til Ambrose Bierce, og selvom det er en vampyrfortælling, så er det ikke det centrale. Det centrale er hvad det er der giver den ”gode” horroroplevelse. Vork er en virkelig dygtig forfatter, som virkelig formår at sætte en god stemning i sine fortællinger, men som han også refererer Bierce, så kræver den rigtige horroroplevelse også en indsats fra læseren. Denne skal sætte sig i de rette omgivelser og give historien sin opmærksomhed. I novellen er der også en hilsen til de anmelderer som ikke formår at læse værker ud fra værkets præmisser. En ting er at en anmelder ikke kan lide et værk, men noget andet er de anmeldere der mere gør en anmeldelse til et korstog imod genrer generelt, eller mere gør anmeldelsen til en plads for bare at få lov til at se sig selv på tryk. Novellens hovedperson er en forfatter som gerne vil vise en kritisk anmelder at han kan skrive en historie der vil skræmme anmelderen. En af de virkemidler som forfatteren benytter, er at sætte de rigtige rammer for hvor historien skal læses.

Den hilsen som Vork sender til anmelderstanden, har jeg lidt på fornemmelsen bygger på en bestemt anmeldelse af Vorks egen debut novellesamling, der er i hvert fald et sammenfald af omtalen af anmeldelsen og anmelderens navn. Så Vork kan nok godt forvente snart at få en mail fra Wichmann, for han plejer gerne at ville gå ind i en lang debat J

A. Silvestris historie finder sted på et dansk slaveskib som sejler på sin rute med slaver til de vestindiske øer. Forholdene for slaverne er kummerlige. De ligger under dæk i skidt og lort og blandt ligene af de af deres medfanger der ikke har overlevet. Med ombord er der også kommet et væsen som lever ved at suge blodet og livet ud af folk. Væsnet flår også nogle gange skindet af sine ofre og kan iklæde sig det. Ud over blod og skind får det også en del af ofrets viden og hukommelse, og kan derfor indtage offerets plads. I starten er det kun slaverne der er væsnets ofre, men det har også en trang efter magt, og den kan godt fornemme at den finder den hos skibets hvide besætning.

I Christian Reslows ”Verdens krig” er det ikke blot en eller en lille gruppe af vampyrer der er tale om. Midt i Første Verdenskrig er vampyrerne kommet frem, og de blander sig i krigen. Der er nu ikke længere tale om en krig imellem nationer, men en krig om menneskehedens fortsatte eksistens. I novellen følger vi en flok franske soldater der efter at have kæmpet imod tyskerne i nogle år nu kæmper imod vampyrerne. Vampyrerne er brutale væsner uden den store intelligens, men som er drevet udelukkende af deres trang efter blod. Det er i hvert fald det soldaterne har oplevet ind til nu, men det kan være de tager fejl.

Samlingen består af 11 meget forskellige noveller, som samlet giver en virkelig god samling. Oftes når jeg anmelder antologier, så må jeg skrive noget med at der både er gode og dårlige historier i samlingen, men her er faktisk tale om en samling der holder et højt niveau hele vejen igennem, så de noveller der ikke er omtalt her, er bestemt ikke et udtryk for at jeg ikke kunne lide dem. Generelt kan det siges at mine forbehold for at skulle sidde og læse den ene vampyr­historie efter den anden blev gjort til skamme.

Som med Kandors fantasy­antologier så savner jeg et forord/efterord hvor redaktøren fortæller om sine tanker omkring antologien og de tanker der er knyttet til udvalgskriterierne. Denne bog er udkommet af en novellekonkurrence, men der er ingen steder nævnt i bogen hvilke noveller der var vinderne. For mig ville det give en mere helstøbt bog hvis redaktøren gav den et par ord med på vejen.

Ofte sluttes antologier af med korte forfatterpræsentationer. Den plads er i Vampyr brugt på at hver forfatter har kunnet skrive en sides post scriptum om deres historier. Dette virker rigtigt godt, for jeg syntes altid det er interessant lige at høre et par ord fra forfatteren om dennes tanker om sin historie.

Denne samling viser ikke bare at vampyren ikke er svag, men også at det stadig kan lade sig gøre at skrive de spændende og fængende vampyrhistorier. Den viser, lige som flere andre af de samlinger der i disse år udkommer med noveller inden for det fantastiske, at der findes rigtig mange dygtige forfattere herhjemme.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.36

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror | Tagget , , , , , , , , , , | 1 kommentar

Karl Schroeder – Pirate Sun + The Sunless Countries

Udgivet den marts 28, 2013 af Admin

Pirate Sun
Book Three of Virga
Roman af Karl Schroeder
Tor Books, 2008

The Sunless Countries
Book Four of Virga
Roman af Karl Schroeder
Tor Books, 2009

Jeg har tidligere positivt anmeldt de to første bind i Karl Schroeders Virga-serie, Sun of Suns og Queen of Candesce, og med disse to bind er serien godt på vej til at blive min favorit blandt nyere science fiction (men indrømmet, det er ret begrænset hvad jeg får læst af nyere bøger).

Ligesom i de to første bøger har Schroeder en ny hovedperson i hver af disse bøger, men formår alligevel at skabe en sammenhæng, dels fordi begivenhederne i de forskellige bind hænger sammen i en større  enhed og dels fordi hovedpersonerne fra de forskellige bind optræder som vigtige bipersoner i andre bind.

Seriens univers er den kunstige verden Virga, en hul, luftfyldt, vægtløs kugle omtrent på størrelse med Jorden, hvori avanceret elektronik ikke kan fungere. Virga er oplyst af en central, kunstig sol, Candesce, og et større antal mindre sole længere ude, der oplyser byer, som er roterende hjul.

I Pirate Suns er hovedpersonen Chaison Fanning, admiral fra nationen Slipstream, der i starten af bogen er krigsfange hos diktaturstaten Falcon Formation. Han slipper fri og bruger det meste af bogen på at komme hjem i selskab med en håndfuld andre flygtninge, hvoraf mindst en har sin helt egen agenda, som måske ikke er helt i Fannings favør. Historien veksler mellem action, intriger og maleriske beskrivelser af steder i Virga. På mange måder er dette bind et midterbind, der ikke driver seriens plot meget videre, om end der sker nogle væsentlige ting mod slutningen.

Anderledes er det i The Sunless Countries. Her introduceres vi til et nyt sted, den solløse nation Sere, og en helt ny hovedperson, den unge akademiker Hieronyma Maspeth. Sere er på vej til at blive et religiøst diktatur, der forbyder akademisk viden som modsiger de hellige tekster, og det stiller hende i en vanskelig situation – som ikke bliver lettere af at hun bliver blandet ind i begivenheder, der kan få central betydning for hele Virgas fremtid. Titlen har en dobbelt betydning, da ‘Sunless Countries’ også kan hentyde til den videnskabelige formørkelse, som Maspeth bliver vidne til.

Slutningen af bogen er særdeles dramatisk, og Maspeth (og dermed læseren) kommer til at se hvad der ligger uden for Virga – og det er ikke hvad man forventer.

Serien afsluttes i bind 5 med den apokalyptiske titel Ashes of Candesce, p.t. kun ude i hard­cover (jeg venter på paperback).

Anmeldt af Klaus Æ. Mogensen i Himmelskibet nr.35

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Niels E. Nielsen – Vagabondernes planet

Udgivet den marts 27, 2013 af Admin

Vagabondernes planetVagabondernes planet
Roman af Niels E. Nielsen
Science Fiction Cirklen 2012
253 sider, 249 kroner

Niels E. Nielsen er for mange danske science fiction-interesserede over fyrre dén rigtige danske science fiction-forfatter. Men for dem under fyrre, er han vist nærmest ukendt, og hans bøger er forsvundet både fra boghandlere og vist også biblioteker. Fortidens fremtid er nu bedaget, og blevet både glemt og gemt væk. Science Fiction Cirklen har bestemt sig for at gøre noget ved dette og har udgivet først hans samlede noveller, og nu er de gået i gang med at udgive flere af hans romaner. Den første af disse er Vagabondernes Planet; vist også den mest kendte af Nielsens bøger.

I bogen forestiller Nielsen sig en fremtid, hvor det meste af jordens befolkning er blevet bilister, der kører rundt uden ophold overalt i en totalt ensartet verden. Der er kun (motor)veje og marker med jernrug, en specielt fremavlet, ekstremt hårdfør plante, der kan vokse næsten overalt. Alle har mad og husly, men folk er fremmedgjorte og ulykkelige, og vagabondismen er ikke et udtryk for eventyrlyst, men et resultat af folks fremmedgørelse, og de er landet i et dilemma, hvor de er højst utilfredse med deres liv, men ude af stand til at finde løsninger på deres problemer. Resultatet er et stadig mere desperat forsøg på at finde mening i forskellige former for eskapisme: En voldsom flagellantisk religion, stoffer og spil og (ultra)vold.

Hovedpersonen er en af de voldsomme unge, der farter rundt på landevejene og slås med andre ungdomsbander. Der er elementer af Mad Max i beskrivelserne af vejkrigene, og disse er elementært spændende. Hovedpersonen bliver i en konfrontation med dem, han tror er magthaverne, revet ud af sit liv og bliver præsenteret for de videnskabsfolk, der forsøger at få verden til at hænge sammen, på trods af det stadigt voksende befolkningspres og de stadig mere og mere rodløse mennesker. Bilisterne har længe troet, at videnskabsfolkene lever i sus og dus, og holder resten af jordens befolkning nede, men virkeligheden er, at videnskabsfolkene kæmper hårdt for at holde de nu 19 milliarder mennesker på jorden live, og at de er begyndt at indse, at de ikke kan fortsætte med at understøtte dem. Jorden styrer direkte mod en økologisk katastrofe. Disse videnskabsfolk vil ikke tvinge forandringer igennem. Det er simpelthen imod deres indgroede moral at nedbringe befolkningstallet ved magt. Dette dilemma er bogens omdrejningspunkt: Hvordan kan og skal man reagere, når jorden er truet af en alt omfattende katastrofe, og flertallet ikke er i stand til at indse og handle på dette?

Nielsen opløser problemet til at lade hovedpersonen reagere instinktivt på verdens tilstand og ødelægge det usunde samfund for, at der så kan blive plads til, at menneskene igen kan tage ansvaret for deres eget liv. Der bliver altså ikke truffet nogle rationelle beslutninger, men derimod overlader videnskabsfolkene ansvaret for forandringerne og verdens skæbne til en voldelig, dysfunktionel ung mand, som en af dem ser noget (let udefineret) i. Han forlader sig på sin vrede og sin intuition, og det ender med, at han (på det nærmeste) slår størstedelen af menneskeheden ihjel og flytter ud til en lille kystby og lever resten af sine dage der i ro og mag.

Om bogen er god eller dårlig er svært at vurdere for mig. Jeg husker den ikke som en af dem, jeg var mest begejstret for af de bøger, jeg har læst af Niels E. Nielsen. Og genlæsningen har egentlig ikke rokket ved den vurdering. Enkelte elementer er både spændende og godt beskrevet. Hele tomhedsfølelsen og den manglende mening med livet i den evige jagt på nye afkørsler er et fængende indblik i nogle af den moderne verdens problemer. På den anden side er bogen mange steder unødigt tung i sin didaktik, og mange pointer nærmest tværes gentagende gange ud i læserens øjne med en meget tung hånd. Derudover spænder fortællingen over alt for lang tid, både før undergangen, under undergangen og efter. Jeg tror, at historien kunne have vundet ved en opstramning og måske ved at Nielsen havde fokuseret på en mindre del af den samlede historie.

Bogen afsluttes med et efterskrift af Niels Dalgaard, og han kommer fint rundt om mange ting. Noget af det han ikke kommer ind på (måske fordi det ikke er relevant), er at sammenligne historien med Anthony Burgess’ A Clockwork Orange. Jeg synes, der er en del paralleller de to bøger imellem. Både med de rodløse unge, der søger meningen med livet i voldsudøvelse, og med diskussionen af, hvordan man med voldsomme indgreb kan ændre de unge til at blive gode samfundsborgere. I begge bøger behandler man ‘afviger­ne’, så de får frataget deres frie vilje, og begge forfattere mener tydeligvis, at det er en problematisk fremgangsmåde. Man bør ikke fratage folk den frie vilje til at gøre ondt og godt. Begge bøger endvidere kan ses som kommentarer til deres samtid (60’erne) og den rodløshed, der vokser frem der, men jeg tror egentlig også, at de afspejler tiden lige efter Anden Verdenskrig, hvor der var massive problemer med millioner af rodløse og hjemløse mennesker, der havde ar på sjæl og krop.

Anmeldt af Jesper Rugård Jensen i Himmelskibet nr.35

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | 1 kommentar

Christian Reslow – Kimæren

Udgivet den marts 26, 2013 af Admin

KimærenKimæren
Roman af Christian Reslow
Valeta, 2012, 560 sider

Phillip Bonteque er ret ligeglad med loven, men den er ikke ligeglad med ham. Det lokale politi er begyndt prøve at stresse ham ud at byen ved at overvåge ham og udskrive bøder så snart han gør det mindste galt. Taktikken er ved at lykkedes, da Phillip nu har planer om at forlade den lille by Rowley. Han er dog ikke helt færdig med byen endnu, og han er denne aften ude for at fiske. Han har dog ikke medbragt fiskeudstyr, men derimod dynamit. Den lokale politibetjent overvåger ham dog og er klar til at slå til. Det bliver dog ikke betjenten der slår kløerne i Phillip, men derimod et væsen der længe har levet i en hule i søbunden. Det er nemlig ikke første gang Phillip fisker med dynamit, og sidst han gjorde det, sendte det rystelser igennem søbunden, og ud over at slå fiskenes indre i stykker og få dem til at stige med bugen i vejret til vand overfladen, så har det også rystet et væsen fri der har været fanget i umindelige tider. Ikke at tid er noget væsnet bekymre sig om. Med dens frihed er den begyndt at samle sig en krop af de dele den kan finde sig. Denne aften er der andet end søens dyr som væsnet kan omfavne og bruge til at bygge sin nye krop.

Fra kimæren starter med at samle sig en ny krop baseret på Phillip og betjenten, til helvede bryder løs, går der meget kort tid. Folk flygter skræmte ud af byen med historier om et frygteligt uhyre der dræber alt den møder.  På politistationen i nabobyen sendes en flok betjente afsted for at undersøge hvad der er sket. Den første person de møder, er en kvinde hvis ansigt synes at være ætset væk. Da de når byen, mødes de er lemlæstede lig og ellers tomme gader. Det vil sige, tomme indtil de møder kimæren som nu har en krop som var den smeltet sammen af flere mennesker, og specielt har bevaret øjne og munden fra de fleste.

Vi følger nu nogle af de få overlevende for hvem det ikke er lykkedes at forlade byen, samt betjentene der prøver at overleve imens de venter på at hjælpen skal dukke op, for militærets specialstyrker er på vej.

Vi følger også væsnet og hvor­dan det udvikler sig efter­hånden som det optager dele af flere mennesker og derigennem også dele af deres erindringer.

Militærets specialenheder dukker op, men der er dog både de der arbejder for at redde folk, de der vil bombe stedet, og så er der de der gerne vil indsamle prøver af væsnet til yderligere undersøgelser.

Væsnet kimæren er et makabert væsen der primært drives af sult og behovet for at optage dele af flere mennesker, specielt hjerner således den kan få ny viden om den verden som den er havnet i.

Bogen Kimæren er også makaber og fyldt med beskrivelser af kroppe der bliver flået i stykker som en del af væsnets hærgen. Det er dog også historien om mennesker der er under pres og om hvor forskelligt de reagerer. Bogens over 500 sider har et højt tempo, fyldt med action, og man er bestemt ikke sikker på hvem af personerne der kommer til at gå fri, og hvem der bliver en del af kimæren.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.35

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Pierre Robert – Kolonien

Udgivet den marts 25, 2013 af Admin

Pierre_Robert-KolonienKolonien
Roman af Pierre Robert
Valeta, 2012, 314 sider

En aften i 1984 bliver den 33-årige Martin Damgaard bortført af rumvæsner kaldet Petarkerne. Han bliver ført til en fremmed planet og installeret i en koloni under en kæmpestor glaskuppel. Kolonien består af mennesker fra hele jorden som er blevet bortført og nu er tvunget til at leve sammen i det samfund de nu har fået bygget op. Det er et meget hierarkisk samfund med en stærk leder i toppen, og så forskellige gruppeledere, hvor hver gruppe har definerede opgaver. Denne opbygning er accepteret af rumvæsnerne, men den er blevet bygget op af menneskene selv for at få ro. Det bliver i hvert fald flere gange nævnt at det hele stod værre til inden denne samfundsstruktur.

Fra tid til anden bliver nogle af beboerne ført op til stationens forsøgscenter hvor de bliver udsat for forskellige forsøg, der kan være alt fra mentale til seksuelle eksperimenter. Petarkerne har telepatisk kontrol over mennesker, og man kan derfor ikke modsætte sig de ordre der bliver givet, men samtidig er man fuldt ud bevidst om hvad det er der sker. Dette giver spændinger i lejren, for to personer der er i et forsøg har været sammen, er nødt til at forholde sig til hinanden bagefter, selvom de ikke selv har været herrer over det skete.

Martin finder dog hurtigt ud af at der er store fordele ved at være leder, da han så får mere frihed, og da han har et håb om at kunne stikke af, har han brug for denne mere frihed til at bevæge sig rundt. Under dække af at ville udvikle et middel imod en hudsygdom som plager koloniens beboere, udarbejder han en flugtplan. Dette sker på trods af at han har fundet ud af at den planet som er på den anden side af kuplen der dækker kolonien, er ugæstfri, men da han har set andre kupler, håber han at en af dem kan indeholde deres redning.

Bogen er meget berettende og informerende om hvad der sker for hovedpersonen, hvilket passer godt til at det er en beretning, men det gør også at det ikke er det mest spændende at læse, da sproget ikke er så levende og kan virke opremsende. Et eksempel er at bogens bagside lover at den “afslører et uhyggeligt anslag imod menneskeheden”, en afsløring som er noget der bliver fortalt til hovedpersonen og ikke noget han selv finder ud af. Her kunne jeg godt savne at hovedpersonen selv havde haft en mere aktiv rolle i “afsløringen”.

Bogens bagside beretter at dette er en historie som er blevet overleveret til forfatteren Pierre Robert. Bogens idé med at dette er et overleveret skrift, hvor det så er op til læseren selv at vurderer troværdigheden, passer meget godt til historien. Ideen med denne tilgang er der ikke så meget nyt i, selvom der forsøges at lave et tvist på den på bogens sidste sider.

Bogen er en fin debutroman, og den beskriver koloniens samfundsstruktur og senere også et større interstellart billede godt. Problemet er bare at den netop er meget berettende, og jeg savner en mere levende beskrivelse af handlingen. Dette skal dog ikke stå i vejen for at bogen indeholder nogle gode ideer og en spændende historie.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.35

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Teddy Vork – Ex

Udgivet den marts 24, 2013 af Admin

Teddy_Vork-ExEx
Roman af Teddy Vork
Tellerup, 2012, 328 sider

I nogle forhold spøger mindet om en ekskæreste, fordi den ene af parterne måske aldrig rigtigt helt har kunnet slippet den tidligere kæreste. Dette er dog ikke umiddelbart tilfældet i Edmund og Agnetes forhold. For en årrække siden var Edmund sammen med Regitze, et forhold der ikke endte godt, men nu er han gift med Agnete og de har sammen en lille søn. Edmund tænker sjældent på Regitze, men da han hører at hun er død, vælter en masse minder op i ham.

Kort efter oplever han at møde hendes genfærd. Hendes krop står dér står i blodindsmurt hospitalstøj og stirrer på ham med døde øjne. Denne oplevelse ryster ham naturligt, og hendes død kommer til at fylde mere og mere for ham. Det er kun sjældent han ser hendes genfærd, men frygten er der hele tiden, og jo mere han undersøger fænomenet og finder ud af at hun ikke blot er et spøgelse med en uforrettet sag, men er en genganger der fysisk kan manifestere sig, bliver han mere og mere bange. Hans frygt bliver ikke mindre da det lige så langsomt går op for ham hvorfor hun manifesterer sig for ham, og at selvom det er ham der er mål for hendes vrede, så er det hans familie som er i farer.

Titlen Ex referer både til Ex-kæreste, men også andre ting der ikke er mere, som det at Regitze ikke længere er i live, men også det at Edmunds verden ikke længere er den samme.

Teddy Vork har ligesom i sin bog Diget begået en bog hvor rædslen lige så stille kommer snigende ind på hovedpersonen og læseren. I Ex undgår han behændigt at lade genfærdet vise sig i alle de oplagte situationer og lader kun manifestationerne finde sted få, men effektive, gange. Frygten for manifestationerne og hendes hensigter er dog til stede fra tidligt i bogen og til sidste side.

Forlaget Tellerup har et stærkt brand i at udgive fantasy og horror til børn og unge, men med Ex slår de sig ind på også at ville udgive bøger rettet til den voksne horror læser. Ingen tvivl om at Teddy Vork er det perfekte valg til at indlede en sådan satsning, og man kan kun håbe at det giver det giver pote, da det er få forlag herhjemme der udgiver horror-romaner til voksne. Man kan kun håbe Tellerups stærke brand i forhold til ungdoms litteraturen ikke kommer til at gøre at den voksne læser ikke opdager en bog som Ex, for bogen bør bestemt blive opdaget af et større publikum.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.35

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Asimov’s Science Fiction

Udgivet den marts 23, 2013 af Admin

asimovs-december-2012-1Asimov’s Science Fiction
August/September, Octo­ber/ November & December 2012

Asimov’s er et lille magasin med korte science-fiction historier. Det er lavet lidt anderledes end Fantasy & Science Fiction, da det kun indeholder science fic­tion-historier. Der er heller ikke så mange ekstra-ting a la boganmeldelser ud over historierne.

Jeg fik købt nogen af de ældre eksemplarer af bladet. Generelt kan man sige at det stille og roligt er gået ned af bakke for bladet. I 90’erne havde de en tegner til at tegne et billede til hver historie. Det har de ikke nu.

Kvaliteten af materialet er gået tilbage. I 90’erne var trykket og papiret bedre. Det var dog endnu bedre i 60’erne.

Det er måske ved at gå lidt tilbage for det trykte medie. Endvidere er der sket det at Isaac Asimov er gået hen og er død. Jo længere tid der går, jo længere væk fjerner vi os fra ham. Han er der f.eks. ikke til at skrive til bladet mere.

Trykket er langsomt blevet tættere ved at man har forsøgt at få mere og mere på papiret. Der er dog ikke sket det at man er begyndt at lave færre årlige udgaver for at spare på portoen, sådan som det er sket for Fantasy & Science Fiction.

Tiden har ikke været særligt god ved det lille blad, men historierne er stadigt af en høj standard. Der er historier om bygningen af et is-skib midt i rummet og en historie om en bedstemor som får længere levetid ved hjælp af et ur.

Jeg kunne særligt godt lide: “Alive and Well, A Long Way From Anywhere” af Allen M. Steele. Den handler om en milliardær som lever i rummet og tager røven på alle omkring ham.

Der er også en del historier som har noget religiøst i sig f.eks. “Joining the High Flyers” af Ian Creasy. Historierne er jo skrevet af amerikanske forfattere for det meste.

Man kan håbe at bladet holder stand i mange år endnu. Tiden er imod det. Det er ellers et godt tilbud; man får meget for de 400 kroner to års abonnement koster.

7 ud af 10

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet nr.35

Udgivet i Magasiner | Tagget , | Skriv en kommentar

Gudrun Østergaard – Tidsfordærv

Udgivet den marts 22, 2013 af Admin

tidsfordaervTidsfordærv og andre SF-noveller
Gudrun Østergaard
Novellesamling, 198 sider
Science Fiction Cirklen, 2012

Gudrun Østergaard har bidraget til flere antologier i de seneste år, og hun har nu sammen med SFC samlet 18 noveller til udgivelsen Tidsfordærv.

“Eva” handler om hvor meget forældre skal overlade deres børn til staten. I dette tilfælde er det ikke kun opdragelse det handler om, men i det hele taget at overlade barnets opvækst til det offentlige.

I “Prøven” er der kommet lighed i samfundet. Dvs. der er lighed hvis man består statsborgerskabsprøven, en prøve som alle kan søge at gå op til, og en prøve som er ens for alle. Spørgsmålet er selvfølgelig om prøven nu også er lige for alle, på samme måde som man kan stille spørgsmål til om  de forskellige krav der stilles til folk i vores verden i dag.

Samlingen er fyldt med noveller der som de to herover er kommentarer til samfundet som det er i dag. I “Klagen” beskrives en besværlig proces med at få lov til at indgive en klage i et system som ikke begår fejl, men hvad sker der så når en simpel fejl gør at man ikke kan indgive sin klage? Så er man lige pludseligt noget specielt.

Det er ikke kun de offentlige systemer som Østergaard kommenterer på, det er også andre tendenser i samfundet. Således er “Sshh” en kommentar til den megen støj som vi hele tiden omgives af i hverdagsbilledet. Stilheden spiller også en rolle i “Pionererne” hvor en lille familie har været alene på en planet for at klargøre den til bosættelse. Nu er freden dog snart forbi, da rumskibet er på vej, så hvad skal den lille familie nu gøre, hvor freden er ved at være ovre.

Der er også historier der ikke er omkring menneskets plads i samfundet. En sådan er “Pålandsvind”, hvori en mand opdager et mystisk, sort, takket fartøj ud for kysten. Han svømmer derud og finder et fartøj der virker meget ujordisk. Han er dog ikke den eneste der har opdaget dette, og militæret indfinder sigsnart, det virker dog til at de godt ved hvad det er de står overfor.

Gudrun skriver ikke hård teknisk science fiction, men derimod eftertænksom kommenterende science fiction. Det er ikke fordi hendes historier kun påpeger dårlige sider af vores samfund, hun perspektiverer mere på dem. Et eksempel på dette er i novellen “Netværk”, hvor alle hele tiden er koblet op på et enormt socialt medie. Alle ved derfor hele tiden hvad alle laver og hvor de er. Dette skaber naturligt en modreaktion så nogle vil løsrive sig. Dette giver dog problemer når nogle af de vigtigst samfundsstrukturer er bygget op omkring netværket. Når man sætter sig uden for den ene del, risikerer man også at ryge ud af andre.

Tidsfordærv passer på alle måder ind i den serie af ny dansk science fiction som SFC udgiver i disse år. En af formålene med serien er at vise at der skrives meget forskelligt og god science fiction i Danmark i dag, og med sin stil og sine tematikker adskiller Gudrun Østergaards sig i forhold til de andre bøger der er udgivet, og hun viser dermed endnu en facet af den danske science fiction.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.35

Udgivet i Novellesamling, Science Fiction | Tagget , , , , | 2 kommentarer