Jonas Wilmann – Svovlild

Udgivet den juni 16, 2013 af Admin

SvovlildSvovlild
Roman af Jonas Wilmann
Forlaget KAOS, 2013, 298 sider

Jonas Wilmann har ind til nu udgivet horror-romaner og noveller. Denne gang er det en ungdomsfantasybog han har skrevet, men det er stadig en dyster fortælling han har begået.

De fire dragearter har levet i fred siden tidligere tiders krige. Krigene har efterladt verden gold, øde, og den natur der er ved at komme frem, hærges af sværme af insekter. Det var de hvide drager der satte freds- vilkårene, og kravene var bl.a. at dragerne ikke længere måtte æde kød, da det var vigtigt at de dyr der var tilbage, fik fred til at formere sig således der kunne blive gendannet en fauna.

Esmeree er en hvid drage hvis mage tidligere døde i et de få sammenstød der har været imellem de hvide og røde drager siden krigen. Hun tror på den nye verdensordens regler og på at verden kan bygges op igen. Krigene er dog ved at være så længe siden at de unge drager kun kender til dem fra historierne, mens de dog stadig må leve under de regler der blev fastsat dengang. De røde drager er af ildens element, og de er de af dragerne der har sværest ved at holde sig fra at æde kød. Nauser er træt af at leve efter de hvide dragers ord, og da han efter sin faders død bliver konge over de røde drager, sætter han sig for at frigøre sig fra reglerne. Han har ikke så meget fokus på naturens tilstand, som han har fokus på at han kan se at de røde drager er en skygge af sig selv pga. den manglede indtagelse af kød. Han indleder en krig imod de hvide drager, en krig der bliver blodig og ødelæggende.

I krigens første slag dræber Nauser den ene af Esmerees unger, hvilket gør at hun i afsindig vrede kaster sig ind i en kamp med Nauser. Denne kamp efterlader hende hårdt såret og arret på både sjæl og legeme. Det lykkes hende dog at dræbe Nauser. Der er dog kræfter iblandt de gamle guder der har andre planer, og snart er han tilbage og er en endnu mægtigere fjende.

Historien er den klassiske om det gode imod det onde, og om at det gode skal passe på med ikke at give efter for ”den mørke side” da denne er altopslugende og dræner selv den bedste.

Dette er en verden hvor mennesket aldrig har været til, og det er dragerne der har udviklet sig til den race der har opbygget samfundet. Dragerne er meget menneskelige og mange af de moralske og følelsesmæssige dilemmaer de havner i er meget menneskelige, og historien kunne for så vidt lige så godt være fortalt med mennesker, da der ikke er særligt meget der er specielt ”draget” over historien. Dette gør dog også at den adskiller sig fra så mange andre historier om drager, hvor de gerne fremstilles som i klassisk fantasy og Dungeons and Dragons, hvor det er mægtige magiske dyr der samler skatte. I Svovlild har Willman skabt sine egne drager, og bruger dem til at fortælle en dyster historie om krig, hævn og sorg.

Handlingen er actionfyldt og spændende, og bogen kan bestemt anbefales til fantasy­læserne.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.36
 

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Nicole Boyle Rødtnes – Gravslægt

Udgivet den juni 15, 2013 af Admin

GravslægtGravslægt
Skeletter i skabet 4
Roman af Nicole Boyle Rødtnes
Facet 2013, 353 sider

Skeletter i skabet serien er nu kommet til sin ende. I de tre bind op til nu har vi fulgt den unge Davie der har været i lære som henholdsvis kloakpasser, skeletinspektør og flammetæmmer. Normalt har unge kun én læreplads, men alle steder Davie har været, er der sket ting, som har gjort at han ikke kunne fortsætte. Han er blevet blandet ind i et komplot, hvor en korrupt politiker forsøger at tilrane sig magten i bystaten. Dette komplot har kostet flere liv, og Davie har også flere gange været i fare. Et andet fareelement er Davies fætter Davon, som er et dødsbarn, hvilket bl.a. betyder at blot en berøring fra hans hånd koster liv, er stukket af fra den institution han var på, og han har nu flere gange opsøgt Davie.

I starten af det fjerde og sidste bind i serien har Davon samlet en stor gruppe dødsbørn, og de har sammen besat byen. Davon har bortført Davie og udnytter at de ligner hinanden, ved at lade Davie tale på sine vegne således at eventuelle attentater vil ramme Davie og ikke Davon selv.

Det lykkedes Davie at stikke af og opsøge modstandsbevægelsen, men han finder at denne er styret af selvsamme korrupte politiker som er skyld i at alt er gået galt. Davie skal nu sammen med sine venner både forsøge at bekæmpe besættelsen, samtidig med at de skal tage sig i agt for politikeren som også vil dem til livs for at sikre sig at de ikke sladrer om de ting de ved om ham.

En mulig løsning på problemet med dødsbørnene, vil være at undersøge om der er noget i det gamle savn om gravslægten. Sagnet fortæller at man kan få alle byens slægtsskeletter til at bryde ud af deres skabe og samle sig i en hær under ledelse af den der har påkaldt dem. Sagnet fortæller dog at for at påkalde gravslægten så skal man have lidt tab i kampen, man skal have opsamlet en del af fjendens blod samt man skal ofre et stykke af sin egen krop.

Gravslægt får samlet trådene fra de tre første bind til en god og spændende slutning. Det er et fantasifuldt, interessant og godt opbygget univers hvori historien finder sted. Ideen med at gøre det gamle ordsprog om at nogen kan have ”skeletter i skabet” konkrete, så der nu rent faktisk er et skelet som vogter på familien og forsøger at vogte familiens hemmeligheder, er rigtigt godt udført. I det hele taget er der rigtig mange gode og sjove ideer i historiens univers, og bøgerne er godt og fængende skrevet.

Vi har fulgt Davie og den udvikling han har været igennem i den krise og krig som har fundet sted rundt om ham. Han har udviklet sig fra en bange dreng til en handlekraftig mand som er klar til at gå ind i kampen for frihed. Det bliver spændende at se hvilke fantasifulde universer Rødtnes nu vil kaste sig over at bygge op for sine læsere.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.36
 

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Charles Stross – The Fuller Memorandum

Udgivet den juni 14, 2013 af Admin

the fuller memorandumThe Fuller Memorandum
Roman af Charles Stross
354 sider

Det er sommer i England. Juni-solen danser over markerne. Der lugter af nyslået hø. Hendes Majestæts undersåtter holder ferie og slapper af ved Spaniens kyster. Bob Howard, en underbetalt og overbebyrdet tjeneste­mand i den britiske regering, er ikke så heldig. Han er på vej til RAF-lufthavnen lige udenfor Wolverhampton for at uddrive et spøgelse i en Lightning jagerbomber. Blot en rutinesag for en agent i den hemmelige tjeneste the Laundry.

Bob var engang en mand som så mange andre. Som majoriteten af gode briter var han en god gammeldags ateist, sikker i sin overbevisning om at alle der tror på frelsere, engle og tungetale var overtroiske fjolser. At hans eksistens var resultatet af en tilfældig række af begivenheder i et koldt og ufølsomt univers, og at hans skæbne var at leve, dø og så forsvinde for evigt. Desværre forholder det sig anderledes. Der er En Sand Religion. Bob kender Guds navn. Han har læst hans profeters tekster, og kender hans hemmelige ritualer og tegn. Bob ved at de sidste dage snart vil oprinde. Den døende gud vil vågne. CASE NIGHTMARE GREEN nærmer sig.

The Fuller Memorandum er en mørk, humoristisk roman, med nik til tekster af Lovecraft og John Le Carré. Der er kastet både hekse, kultister, russiske agenter og højteknologi ind i en meget underholdende suppe. F.eks. har Bob flere nyttige aps på sin iPhone, med formularer der kan beskytte ham mod forbandelser fra gale kultister eller afsløre magiske energier. Man kan også ane skyggen af George Smiley i fortællingen. Stross kaster rundt med hemmelige tjenester, kodeord og forkortelser, mens den britiske hemmelige tjenestes skeletter vender tilbage fra fortiden for at hjemsøge dem. Det er en frisk, originalt og en meget britisk tilgang til Lovecrafts univers.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.36
 

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | 1 kommentar

Peter F. Hamilton – Great North Road

Udgivet den juni 13, 2013 af Admin

GreatNorthRoadGreat North Road
Roman af Peter F. Hamilton
Macmillan, 1085 sider

Great North Road foregår i Newcastle år 2141. Da detektiven Sidney Hurst undersøger et mordsted, opdager han at ofret er et medlem af den mægtige North-familie; en familie bestående af over hundrede genetisk ens kloner. Sagen kompliceres hurtigt af, at ingen af North- familien er blevet reporteret som forsvundet. Liget er blevet maltrakteret på samme bestialske vis som et andet medlem af North-familien; tyve år tidligere, på en helt anden planet, nemlig den tropiske klode St Libra. Kun én person overlevede angrebet dengang; luksusluderen Angela Tramelo. Hun har siden siddet i højsikkerhedsfængsel, dømt for mordene. Men hvis morderen stadig er på fri fod, er Angela så uskyldig? Angela har alle årene bedyret sin uskyld, og påstået at mordene dengang blev udført af en alien. Pludselig rummer et isoleret mord en potentiel trussel fra det ydre rum. St Libra er nemlig ikke hvilken som helst planet. Planeten, hvis liv aldrig har udviklet sig over plantestadiet, har med sine to sole de ideelle forhold til at producere biobrændstof. Brændstof der pumpes i rør igennem gates til… Newcastle. Anlæggene, som dækker en stor del af Europas energibehov, ejes alle af den stenrige og magtfulde North- familie. Alle alarmklokkerne ringer hos Human Defence Agancy, som prompte organiserer en større ekspedition til St Libras uudforskede nordlige kontinent, for at undersøge om hidtil ukendt liv truer menneskernes herredømme over den frodige planet. Angela sendes, meget modvilligt, med på ekspeditionen som ekspert. Ekspeditionen afskæres på grund af ekstreme vejrforhold – og så begynder mordene.

Normalt når jeg anmelder en bog, forsøger jeg at finde det positive i fortællingen. Det føler jeg ingen trang til i denne anmeldelse. Great North Road slæber mig gennem, over tusind sider, to mysterier; Hvem myrdede North? Og er der et bevidst og morderisk væsen på St Libras nordlige kontinent? Hvis en forfatter vil slæbe mig gennem 1085 sider af hvad som helst, så har han godt nok bare at levere varen. Bevares, der er gode tanker i Great North Road. Zanth, en slags levende klipper fra rummet der falder ned på planeter, og omdanner plantens overflade med alt levende til et mineralsk ødeland. Et slags Creutzfeldt–Jakob syndrom i kosmisk skala. En beskrivelse af en sådan invasion gør indtryk. Jagerfly der starter på jordens overflader, drøner igennem et gate og pludselig befinder sig tusinder af meter over en fremmed klodes overflade, for at beskytte planeten mod faldende Zanth. Mesh. Overvågnings nano-støv som man spreder på gader og veje, og senere kan høste for informationer om folks og bilers færden. Også den sjove sidebemærkning, at folk rutinevis har skjulte bankkontoer i skattely, som de bruger til at spare op til deres alderdom. Alt dette er meget godt, men det nytter ikke når forfatteren keder mig til døde med historietråde der trækkes ud i det absurde og klimakset udebliver. Åh ja, og så bliver jeg også irriteret over monstre som er fuldstændigt alvidende og usårlige. Der burde være love mod denne slags murstensromaner. Noget med menneskerettigheder… Eller måske dyreværnsloven.

Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.36

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , | Skriv en kommentar

Thor V Tidemand – Sværdenes Kalden

Udgivet den juni 12, 2013 af Admin

Sværdenes KaldenSværdenes Kalden
Roman af Thor V Tidemand
430 sider, Forlaget Tidemands

Denne fantasyroman, af debutanten Thor Tidemand, starter med at fyrstinden Cerene, med sit følge af livvagter, kvinder og børn, heriblandt hendes egen datter, bevæger sig ind i skoven Umbar, fordi de har fået fortalt at skoven er et vidunderligt sted. Det skal vise sig at være en skidt ide. Vidunderet gemmer nemlig på en klan af orker, der uden tøven overfalder fyrstindens og hendes følge. I kampens hede skilles mor og datter fra hinanden, og barnet efterlades under menneskenes bitre tilbagetog. Det skal blive værre endnu. De usle forrædere der fik plantet den fatale ide i fyrstinden hoved, benytter nemlig nederlaget til at slå til og tage magten. Fyrsten Darkan, hvis sind er formørket af had og paranoia, beordrer sin fyrstinde og alle omkring hende dræbt. Pigen er i mellemtiden blevet fundet af en orkshaman, som kan mærke lurende magiske kræfter i det lille menneskebarn.

Tyve år går og riget er nedsænket i et mørke af undertrykkelse og rædsel. Ude i skoven hos orkerne er pigen Sylvina blevet en handlekraftig ung kvinde, godt hærdet af det hårde liv hos orkerne. Men ork er hun ikke, og hendes liv er ikke nemt. Hendes fosterbror, orken Grull, er søn af shamanen og bestemt til at træde i sin faders fodspor. Grull er en følsom ork, med et hidsigt temperament og en meget stor økse. Han er ved romanens start ved at gå gennem indvielsesritualerne. De tos trængsler for at finde deres plads i verden, afløses snart af en endnu større strid om landet Qualmoras fremtid. To legendariske sølvklinger finder nemlig deres vej til Sylvina, og snart er de to unge skæbnebestemt til at blive trukket ind i kampen på liv og død.

Jeg fornemmer at Tidemand har ladet sig inspireret af live-rollespil til sin roman. Verdenen har sine rødder i både Tolkien og World of Warcraft, men med hans eget tvist. Der er de klassiske racer som elvere, dværge og altså også orker. Hans tvist består f.eks. i at orkerne mest af alt minder om engelske fodboldbøller, som altså elsker træer, skove og søer. Det er meget forfriskende. Der ligger en dybere mytologi til grund for historien. En mytologi der afdækkes lag på lag gennem fortællingen.

Verdenen Qualmora er beskrevet med en kulørt pensel. Der er hele tiden masser af ramasjang og aktion til at holde interessen kørende. Sværdenes Kalden oser af entusiasme, og jeg tror at romanen vil være guf for yngre læsere. For den mere garvede læser er der nok ikke helt så meget at komme efter. Dertil er verdenen for stereo­typisk, og sproget ofte for klodset og sine steder ufrivilligt morsomt. Romanen ville have haft godt af at have været forbi en erfaren redaktør – men det skal ikke skygge for at Sværdenes Kalden er en udmærket debutroman. Sværdenes Kalden er den første bog i hvad der skal blive en tetralogi.

 Anmeldt af Bjarne Sinkjær i Himmelskibet nr.36

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Antti Tuomainen – Healeren

Udgivet den juni 11, 2013 af Admin

healerenHealeren
Roman af Antti Tuomainen
Modtryk, 2012, 207 sider

Finske forfattere som Hannu Rajaniemi og Johanna Sinisalo har inden for de seneste år gjort sig bemærket på den internationale science fiction-scene, og her er så Antti Tuomainen med Healeren, der blev kåret til bedste finske krimi i 2011.

Hvis læseren nu undrer sig over, hvad en anmeldelse af en kriminalroman laver i Himmelskibet, så er forklaringen, at den udspiller sig i et fremtidigt Helsinki, som klimaforandringerne har forvandlet til et delvist Venedig. Det er et samfund, hvor alting mere eller mindre er brudt sammen, og hvor dem, som har råd, vælger at søge tilflugt i små, forskansede byer.

Men er den så science fiction? Ikke ifølge forlaget Modtryk, der lancerer Healeren som en kriminalroman og undlader at komme ind på fremtidsrammen i teksten på omslaget. Ret skal være ret. Tuomainen selv virker også til at gå mere op i krimi-gåden og bruger mest af alt det oversvømmede Helsinki som en interessant kulisse til sin historie.

Science fiction-fans vil derfor nok savne nogle flere forklaringer på, hvordan klimaforandringerne har påvirket romanens verden, men det er som nævnt ikke forfatterens ærinde. I stedet handler det om, hvordan mennesker alligevel får hverdagen til at fungere, selv om alle odds er imod dem, og hvordan kærligheden formår at overleve i et samfund, hvor alle forsøger at redde sig selv.

Bogens jeg-fortæller, den fallerede digter Tapani Lehtinen, tvinges til at lege privatdetektiv, da hans journalist-kone Johanna pludselig forsvinder, og det underbemandede politi kun har ressourcer til at tage imod anmeldelsen, men ikke har mulighed for at følge op på den.

Han finder hurtigt ud af, at hun var i færd med at researche en række seriemord begået af en mystisk person, som kalder sig for Healeren, og hvis ofre alle beskyldes for at have medvirket til at have påvirket klimaet i negativ retning. Men det viser sig også, at Healeren meget vel kan have forbindelser til Johannas fortid, og at der er meget, som Tapani ikke ved om den person, han troede, han kendte bedst.

I forhold til andre skandinaviske krimier er Healeren med sine 200 sider forholdsvis hurtigt læst, men ironisk nok kunne man i dette tilfælde godt have brugt lidt flere sider. Selv om Tuomainen egentlig får fremmanet en passende undergangsstemning, kommer den aldrig rigtig ind under huden på læseren, fordi historien næsten når at slutte, inden den kommer i gang. Det hjælper heller ikke, at den er fyldt med gadenavne og stedhenvisninger, som kun vil sige folk noget, hvis de er bekendte med Helsinkis geografi, hvilket de færreste danskere må formodes at være.

Et andet irritationsmoment er, at Tuomainen begår den synd at snyde læseren ved at lade sin fortæller tilbageholde oplysninger, som han først vælger at afsløre, når han selv finder det passende for handlingen. Det er selvfølgelig et velkendt trick, som er designet til at overraske, men når det håndteres klodset som i dette tilfælde, ender det i stedet med at gøre opmærksom på sig selv.

Jeg havde håbet, at Healeren kunne være et spændende bud på en skandinavisk science fiction-krimi, men desværre fungerer den hverken som science fiction eller krimi.

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.36

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Blood Oranges

Udgivet den juni 10, 2013 af Admin

bloodorangesBlood Oranges
Roman af Caitlín R. Kiernan / Kathleen Tierney
Roc, 2012, 253 sider.

En ny romanserie, hvor hovedpersonen er en kvindelig monsterjæger, som ikke kun er vampyr, men også en varulv.

Det lyder langt ude, nærmest som en parodi på hele urban fantasy/paranormal romance- fænomenet, og det er da også i det lys, at Caítlín R. Kiernans nyeste roman, Blood Oranges, bør læses.

Oven på sin forrige roman, den stærkt personlige The Drowning Girl: A Memoir (anmeldt i sidste nummer af Himmelskibet og siden vinder af The Tiptree Award samt nomineret til en Nebula), følte Kiernan sig så drænet, at hun trængte til at skrive noget lettere og mere uforpligtende, og det må i høj grad siges at være opnået med Blood Oranges, uden at det skal opfattes negativt.

Faktisk overvejede hun længe at udsende bogen under et andet navn, men endte med en mellemløsning, så der på forsiden står “Caitlín R. Kiernan writing as Kathleen Tierney,” mens der til slut er tilføjet en fiktiv og ganske morsom forfatterbiografi.

I det hele taget er det humoren, som især adskiller Blood Oranges fra alt andet, Kiernan hidtil har skrevet. Hendes hovedperson, Siobhan Quinn, lægger ikke skjul på sin foragt over for de talrige bøger, hvor vampyrer og andre monstre optræder som noble, sofistikerede og sexede væsener, så nu har hun tænkt sig at fortælle, hvordan det virkelig er at befinde sig i den verden.

Det gør hun med en god portion selvironi og kynisme, men hun lader heller ikke læseren glemme, at vampyrer og varulve rent faktisk er seriemordere, som har masser af menneskeliv på samvittigheden – og som hun forklarer, så er det ikke muligt kun at holde sig til dyr eller folk, “som har fortjent det.”

Hvis Blood Oranges overhovedet har noget til fælles med The Drowning Girl, så er det, at begge romaner har en stærk fortæller, som trækker læseren med ind i handlingen. Et andet fællestræk er, at Kiernan igen gør brug af en jeg-fortæller, man ikke helt kan stole på.

I The Drowning Girl havde hovedpersonen svært ved at skelne mellem virkelighed og fantasi på grund af sin skizo­freni, mens Siobhan Quinns undskyldning er, at hun er tidligere narkoman og “ikke nogen særlig god forfatter” (hendes egne og Kiernans ord). Hun har en tendens til at overdrive (hendes evner som monsterdræber viser sig at være stærkt opreklamerede) eller glemme ting og må senere indrømme over for læseren, at hun har løjet, når hun opdager, at hun har selvmodsagt sig selv.

Det er de aspekter, som gør Blood Oranges interessant for læsere, der ellers holder sig langt væk fra alt, hvad der lugter af urban fantasy og paranormal romance, men samtidig er der også tale om en slemt underholdende og hurtiglæst roman, som måske kan være med til at introducere Kiernan til et helt nyt publikum.

Der er planlagt i alt tre bøger om Siobhan Quinn, og Kiernan havde allerede skrevet en efterfølger, men valgte at skrotte resultatet og er nu startet forfra på bind to, der foreløbig har fået titlen Red Delicious.

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.36

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Himmelskibet 36

Udgivet den juni 9, 2013 af Admin

Himmelskibet_36Forår 2013
52 sider. 50kr
Forsideillustration af ”Space invaders” af Nis Staack – www.onefloordown.se
Forsidegrafik af Michael Bernth
Redaktør: Thomas Winther

Download på:
http://himmelskibet.dk/anmelderblog?download=6974

Indhold:
Hva’ fan er Cyberpunk? – Artikel af Klaus Æ. Mogensen
På afgrundens rand – Novelle af Hans Jørgen Hansen
Sexy covers, eller hvad? – Artikel af Lars A.R. Stender
De gamle mænd på stierne – Novelle af Mikkel Harris Carlsen
Den fantastiske virkelighed – Artikel af Flemming R.P Rasch
Fejde – Novelle af Rasmus Wichmann
Sf-tegneserier – The World of Krypton – Artikel af Tue Sørensen
Anmeldelser:

Nyt om fantastik – af Klaus Æ. Mogensen
Nyt fantastik på dansk – af Janus Andersen
Con eller konference? – Artikel af Flemming R.P. Rasch
Kalenderen

Udgivet i Himmelskibet | Tagget | 1 kommentar

Karin Tidbeck – Jagannath: Stories

Udgivet den juni 9, 2013 af Admin

jagannathJagannath: Stories
Novellesamling af Karin Tidbeck
Cheeky Frawg Books, 2012, 134 sider.

De fleste forfattere ville nok knibe sig i armen, hvis omslaget på deres novellesamling indeholdt rosende ord fra store navne som Ursula K. Le Guin, China Miéville og Karen Joy Fowler.

At det sker for en svensk forfatter forekommer endnu mere utroligt, men Karin Tidbeck fra Malmø er simpelthen braget igennem på den internationale (læs: engelsksprogede) scene med sine noveller, der lige nu kan læses på onlinemagasiner som Tor.com, Lightspeed og Strange Horizons.

Alt sammen takket være hendes første novellesamling på engelsk, Jagannath: Stories, der har vundet The Crawford Award, var med i opløbet til en Tiptree Award og er med på Locus‘ 2012 Recommended Reading List. Det må siges at være ganske godt gået af en forfatter, som kun de færreste uden for Sverige havde hørt om indtil for et år siden.

Det gør det så kun endnu mere opmuntrende at læse Jagannath og konstatere, at det er umuligt at holde kvalitet og talent nede, for hemmeligheden bag Karin Tidbecks internationale gennembrud er simpelthen, at hun skriver blændende og er en fremragende fortæller.

Tag for eksempel samlingens steampunk-agtige åbningsnovelle Beatrice, der handler om en mand, som forelsker sig i et luftskib (titlens Beatrice). Tidbeck beskriver det på følgende måde: “He thought of Beatrice while caressing her picture in the catalogue. Her smooth skin, her little gondola. How he wanted to climb into her little gondola.”

Det er netop Tidbecks præcise sprog, som for mig får hendes historier til at lette (undskyld udtrykket) og giver dem sin helt egen tone. I sit interessante efterord kommer hun netop ind på forskellene på at skrive på sit modersmål og engelsk (hun har selv oversat sine noveller), og hvordan hun på den ene side er mere forsigtig og tilbageholdende, når hun skriver på engelsk, men måske også ser nogle andre muligheder i sproget, end en engelsktalende person ville gøre.

Flere af Tidbecks noveller har noget meget skandinavisk over sig, hvilket i den engelsktalende verden giver dem et eksotisk præg. For en dansk læser er der til gengæld også noget genkendeligt over den melankolske grundtone og hendes miljøer med de små byer, lyse sommernætter og dybe skove – især hvis man har været i Sverige – men oven i det kommer så de fantastiske elementer, der forvandler dem til fantasy, horror eller science fiction og som regel til flere af tingene på én gang.

Lidt over halvdelen af de 13 noveller i Jagannath stammer fra Karin Tidbecks svenske samling, Vem är Arvid Pekon? fra 2010, mens resten enten er helt nye eller har været bragt andre steder først.

Læs hende, uanset om det er på svensk eller engelsk, eller prøv begge dele. Det er under alle omstændigheder en læseoplevelse ud over det sædvanlige.

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.36

Udgivet i Bøger, Novellesamling | Tagget , , | 1 kommentar

Albert Dam – Det bevingede hjul

Udgivet den juni 8, 2013 af Admin

damDet bevingede hjul
Roman af Albert Dam
Science Fiction Cirklen 2012

Med en vidundermaskine vil en opfinder bringe det moderne til Danmark. Maskinen skal bringe rejsende i rasende fart på tværs af landet, og lade budbringere kunne bringe breve rundt lynhurtigt. Historien blev første gang udgivet i 1908, og i 2012 har Science Fiction Cirklen genudgivet historien og akkompagneret den med et indsigtsfuldt efterord af Ib Johansen.

En bemærkelsesværdig ting ved Det bevingede hjul er dens sprog. Albert Dam skriver som ingen anden, og ofte føles værket som at læse et teaterstykke skrevet netop til læsning frem for opførelse. Historien er banal, men holdt oppe af farverige personager. Kort fortalt handler det om en opfinder, der får stjålet sin ide af sin assistent, og assistenten i ledtog med en nederdrægtig journalist forsøger at tage æren for opfindelsen gennem en smædekampagne i avisen, der skaber en opfattelse i samtiden af, at opfindelsen er udfærdiget af assistenten, og at det er opfinderen, der er skurken.

Til alt held afsløres komplottet, og det forstærkes af, at den tyvagtige assistents opfindelse ikke virker, da han ikke har opfinderens indblik, men i mellemtiden har opfinderen skrinlagt sin ide, og han er begyndt at drømme om andre nye opfindelser. Opfindelsen, som er blevet begået, er en slags ethjulet motorcykel, der kan køre på tværs af landskaber og hoppe hen over ujævnheder i en rasende fart og derved skabe forbindelser mellem folk og nationer på kort tid.

Men er Det bevingede hjul science fiction? Måske i strengeste forstand ikke, da der ikke som sådan er noget fantastisk videnskab i historien, men historiens personer drømmer meget om, hvad det bevingede hjul vil gøre for at transformere samfundet, og netop spændet mellem de forandringer, som opfindelsen vil afstedkomme, og det samfund, som er nu, rummer en kommentar på det eksisterende samfund, og heri er historien science fiction.

Det bevingede hjul er interessant læsning, og det er en fornøjelse at gå på opdagelse i så tidlig dansk science fiction, men det er også en historie, der skal læses for sin placering i dansk science fiction.

Anmeldt af Morten Greis i Himmelskibet nr.36

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar