H.P. Lovecraft – Dyret i grotten, Pickmans model & Hinsides søvnen

Udgivet den januar 24, 2016 af Admin

Lovecraft-Dyret_i_grottenDyret i grotten
Pickmans model
Hinsides søvnen
e-Noveller af H.P. Lovecraft
Lingo Publishing, 2013-15

Lingo Publishing er et lille forlag der har slået sig op på at tilgængeliggøre klassiske eventyr og gys i form af e-novelleudgivelser. Af klassiske gys har de ind til nu udgivet en Edgar Allan Poe-novelle, og de er nu oppe på tre Lovecraft-noveller. Det er de tre Lovecraft-noveller, jeg vil anmelde her.

Dyret i grotten
“Dyret i grotten” (orig.: “The Beast in the Cave”) er en historie som Lovecraft skrev i 1905 i en alder af 14. Selvom det et en af hans meget tidelige historier kan man sagtens genkende hans stil i historien. Dette vil dog nok også være en tekst der ville kunne skræmme nye læsere væk fra at læse mere Lovecraft da den er meget knudret i sit sprog.
I novellen følger vi en mand der har været på en rundvisning i et underjordisk grottesystem, og som nu er blevet væk fra guiden og de andre. Det går dog op for ham at han ikke er alene, og selvom han forestiller sig meget om hvad det er for et dyr der er efter ham i mørket, så kan hans forestillinger ikke leve op til hvad det virkeligt er for en skabning.

Lovecraft-Pickmans_modelPickmans model
En kunststuderende er blevet fascineret af Pickmans meget livagtige og makabre billeder, og efterhånden som han kommer tættere på Pickman viser maleren ham også de billeder, som han ellers ikke har vist andre. Disse billeder indgyder en erkendelse og en rædsel der gør at han flygter skælvende.
Som altid når det handler om Lovecraft-oversættelser så kan man diskutere de enkelte ord, og der er da også dele af denne oversættelse der virker lidt forstyrrende. Bl.a. er “subway” blevet oversat til “metro”, et koncept der ikke var meget af på Lovecrafts tid, så jeg vil nok have valgt at bruge ”undergrundsbanen”, men det er jo selvfølgelig et valg som er op til oversætteren. Men i det store hele så er det en god oversættelse.
“Pickmans model” (org. “Pickman’s Model”) er på mange måder en klassisk Lovecraft-historie, med en mand der rystende sidder og beretter om sine oplevelser, men den er nok også mere tilgængelig end flere af hans andre, og derfor ikke noget dårligt valg til en novelle udgivelse.

Lovecraft-Beyond-the-Wall-of-SleepHinsides søvnen
Den tredje Lovecraft-udgivelse er en oversættelse af “Beyond the Wall of Sleep”, hvilket på dansk er blevet til ”Hinsides søvnen”.
Joe Slater var indlagt på en institution for sindssyge kriminelle, hvor han til sidst døde af sin sindssyge. Det er til dels hans historie som vi får fortalt af den læge der undersøgte ham. Lægen syntes der er noget ved Slater der tyder på at der kan være noget sandt over de mareridt som Slater fortæller. Lægen kobler Slater til en maskine som sætter de to i mental forbindelse med hinanden, og herigennem kommer lægen i kontakte med en intelligens der har besat og nu lever inde i Slater. Dette møde har dog også konsekvenser for lægen. Den nat som Slater dør, sker der noget på stjernehimmelen, som også indikerer at der er noget større på spil her ind blot en sindssyg mands vildelser.
Det er første gang denne novelle er blevet gjort tilgængelig på dansk, og det i en ganske glimrende oversættelse. Selvom denne novelle ikke normalt regnes blandt de bedste af Lovecrafts, så er det bestemt stadig en god novelle, og bestemt de 14 kr. værd som den koster.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 46

Udgivet i Bøger, Novellesamling | Tagget , , | Skriv en kommentar

Kenneth Bøgh Andersen – Den faldne engel

Udgivet den januar 23, 2016 af Admin

den_faldne_engel-kenneth_bgh_andersenDen faldne engel
Roman af Kenneth Bøgh Andersen
Høst og søn, 2015, 295 sider

Det er fem år siden at Kenneth Bøgh Andersen lukkede serien om Filip der ved en fejl havnede i helvede, og blev Djævelens lærling, og efterfølgende spillede en vigtig rolle i den store djævlekrig hvor han var med til at stoppe den oprørske dæmon Aziel og dennes hær.

Det er en populær serie, og på hans facebookside var der da også meget jubel fra hans fans da han skrev at han havde skrevet endnu et bind til serien.

Sidst vi mødte Filip blev han givet et valg, om han ville blive i helvede ved sine nye venner og sin veninde Satina, eller om han vil returnerer til de levnendes verden og sin mor. Han vælger at vende tilbage til de levendes verden. Dette valg har han dog flere gang fortrudt. I de halvandet år der er gået er han blevet mere og mere indebrændt og begyndt at lade sine frustrationer gå ud over sin mor. Han savner Satina, og så frustrerer det ham, at der ikke er en eneste som han kan tale med om alle sine oplevelser i de forskellige himler og helveder som han besøgte. Han kan ikke en gang fortælle sin mor at han har reddet hendes liv. Ikke engang Søren, den anden dreng der røg i helvede kan Filip snakke med, for Søren blev i helvede og er nu i lære som dæmon.

Det hele skal dog snart ændre sig. Pludseligt oplever Filip at Søren står foran ham midt på vejen. Den pludselige opdukken forskrækker ikke blot Filip, men også en lastbilchauffør, der laver et skarpt sving med sin lastbil, for at undgå Søren. Desværre styrer han nu direkte imod en skoleklasse der går på fortovet. Filip når lige at se at Døden og Gud dukker op, og at Gud forhindrer lastbilen i at meje børnene ned.

Søren er forsvundet igen, og Filip står nu tilbage med en masse spørgsmål. Kort efter hentes han dog til helvede igen, denne gang er det dog Gud der har sendt bud efter ham og ikke Djævelen. Gud har dog ikke selv tid til at mødes med Filip, og det eneste Filip får at vide er at der ikke direkte er sket noget der har gjort at Gud har tilkaldt ham, men et det mere er fordi Gud har en fornemmelse af at noget skal til at ske.

Selvom der kun er gået halvandet år på jorden, så er der gået otte år i helvede. Satina har ikke glemt ham, men hun har nu fået en kæreste, da hun, lige som Filip, ikke troede at han ville komme tilbage. De to sætter sig dog for at finde ud af hvad det er der er på færde, og de finder efterhånden ud af at der er utilfredshed i Himmelen iblandt nogle af de som burde være Guds nærmeste, samt at der er nogen der bevæger sig imellem Himmel og Helvede som er ved at lave rav i den, og som stod bag at Søren dukkede op midt på vejen, noget der hvis ikke Gud havde grebet ind kunne have fået hele universet til at revne.

Det kan siges med sikkerhed at dette ikke bliver det sidste bind i serien, da den slutter med et “Fortsættes …”, og selvom mange af de mysterier som Filip og Satina undersøger bliver afklaret, så viser det sig også at den plan som onde kræfter har udtænkt er blevet sat i værk.

Det er altid spændende når en forfatter genåbner en ellers afsluttet serie. Spørgsmålet er altid om der stadig er kød nok på serien, eller om den er blevet udvandet. Det var også med denne spænding at jeg satte mig med dette nye kapitel af Kenneth Bøgh Andersens serie om den store djævlekrig. Heldigvis så har forfatteren haft en ide som kunne bære at serien genåbnes med Den faldne engel, men det er selvfølgeligt stadig spændende med de næste bind.

Kenneth Bøgh Andersen skriver så man selv som den voksne læser stadig bliver underholdt af hans bøger selvom de er skrevet til den unge læser. Det at bøgerne er skrevet til unge, gør dog ikke at helvede er beskrevet som et behageligt sted, for der er masser af beskrivelser af hvordan de fordømte bliver pint til evig tid, og det er tydeligt at med mindre man er dæmon så er det bestemt ikke et behageligt sted at være.

Det univers han har bygget op over primært de kristne efterlivs myter, spædet op med input fra andre religioner, er rigtigt spændende, og uden han direkte modsiger myterne, så leger han med dem, og vinkler dem så de giver et spændende fortælleunivers, som han så har befolket med nogle gode karakterer.

Man skal dog ikke starte med Den faldne engel, men man bør unde sig selv at læse hele serien, hvorefter man så sammen med mig og flere andre kan sætte sig til at vente spændt på næste bind.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 46

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Bo Sejer – Dead World

Udgivet den januar 22, 2016 af Admin

DeadWorldDead World
Roman af Bo Sejer
Selvudgivet, 2015

Bo Sejer har benyttet sig af crowdfunding-websiden boomerang.dk til at promovere og få udgivet sin bog Dead World. Nogle gange ser man projekter på crowdfunding-hjemmesider, hvor det er urealistiske mål der er sat til projekter der kun er på tegnebrættet. Det er det dog ikke i dette tilfælde. Bogen ligger færdig og er professionelt korrekturlæst, et punkt som selvudgivere ellers gerne sparer væk, så ros for det. Det eneste der skal finansieres er trykket af bogen, og det er da også et realistisk beløb på 5.000 kr. som er målet. For at få folk til at støtte projektet er der følgende beskrivelse af bogen:

Dette er den (næsten) sande historie om tre unge mænd i starten af tyverne, der til en fest i Esbjerg tilfældigvis kommer i kontakt med noget der bedst kan beskrives som et “Lovecraftiansk” LSD-lignende stof, der åbner deres sind for verden som den faktisk er: Verden er fuld af dæmoner og de tre unge herrer er de eneste der kan se dem, og (uheldigvis for verden) de eneste, der kan stoppe dem…

Dead World er en komediegyser tiltænkt personer med “drengede” sind, ca. i aldersgruppen 18-35, der elsker når tingene er fyldt med referencer til popkultur, spil og B-film, fyldt med spænding, forvirring og, frem for alt, utallige sjove stunder. Hvad er ægte og hvad er blot sindsforvirring og hallucinationer?

Selvom jeg (næsten lige) har bevæget mig uden for målgruppen, hvad angår alder, så var det stadig en beskrivelse som gjorde at dette virkede til at være noget der kunne være noget for mig.

I bogens prolog følger vi en flok syrehoveder der på en dæmonjagt er faldet i et baghold. Med viden fra gyserfilm, held, og morsomme one-liners får de dog has på bæstet.

Herefter bevæger vi os tilbage i tiden til en fest hvor de bliver budt på nogle specielle ”lakridspastiller”, som det viser sig gør at de kan se dæmoner der bevæger sig rundt i blandt os. Dette bliver starten på et skizofrent syretrip, hvor hovedpersonerne bliver blandet ind i blodblad, brandstiftelse, mystiske skyggevæsner og portaler igennem tid og rum, og man sidder tilbage med en fornemmelse af at bogens morale må være “don’t do drugs” eller måske “hvis man er på medicin, skal man huske at tage den”.

På samme måde som det kan være svært at gengive hvad Cronenberg- og Lynchfilm (som forfatteren tydeligt er inspireret af) egentligt handler om når de giver den gas i at være mærkelige, så er det også svært at fortælle hvad der sker med og omkring personerne i denne bog. De er også selv meget i tvivl om hvad det er der sker, og hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er. Egentligt så passer den beskrivelse som var blevet sat på crowdfundingsiden perfekt, for bogen er fyldt med syretrips, sindsforvirring og hallucinationer. Det skal dog siges at man skal være til denne type fortælling, for ellers risikerer man at miste interessen, da den kommer til at virke som en historie der ”blot” er en lang ustruktureret tankestreng.

Der er dog dele af beskrivelsen, som jeg ikke syntes passer så godt, og er det med det humoristiske. Bogen lægger godt ud med en række humoristiske one-liners, men den følger ikke rigtigt op på denne del. Ligeledes så er der ikke meget Lovecraftiansk over bogen. Der er skyggevæsner der bevæger sig imellem verdner, og der er da også et par tentakler, men ellers så har Lovecraft nok mere været til inspiration, end der direkte er referencer.

Det er en bog der ikke er for alle, men hvis man er med på at læse en bog hvor man nogle gange lige er nødt til at gå et par sider tilbage for at få styr på om det blot er en selv der har mistet overblikket over historien, for så at finde ud af at bogens personer heller ikke har helt styr på hvad der sker omkring dem. Men der er bestemt et publikum til syrede skizofrene fortællinger, og jeg kan kun håbe at det lykkes for forfatteren at få sin bog ud til disse læsere.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 46

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Kristoffer Jacob Andersen – Cirkelørkenens hemmelighed

Udgivet den januar 21, 2016 af Admin

Cirkelørkenens hemmelighedCirkelørkenens hemmelighed
Roman af Kristoffer Jacob Andersen
Calibat, 2015, 396 sider

Lasser er søn af en Plakbonde, hvilket gør at alle ser ned på ham. Selvom plakker er det vigtigste element i alle menneskers kost, så bliver der set ned på de der dyrker denne afgrøde, og de tjener langt mindre på plakkerne, end f.eks. købmændene gør på at sælge dem videre.

Lasser er dog ikke en der finder sig i uretfærdigheder, hvilket han ofte åbent giver udtryk for. Dette giver selvfølgelig både ham og hans familie problemer.

Der er dog et langt større problem, end plakbøndernes rettigheder, som optager alle. Ørkenen breder sig hastigt og lægger marker og byer øde, efterhånden som de bliver indlemmet i den golde syge ørkens favntag. Da Lassers families marker også rammes, drager han på egen hånd ud for at finde sin forsvundne onkel, som er videnskabsmand, og om hvem det siges at han har løsningen på den forbandelse der hviler over landet.

Lasser kommer til at kæmpe mod de fordomme der er mod ham som plakkerbonde, men det er også første gang han befinder sig i storbyen, så han skal også lære at finde rundt der. Dertil så er der også ved at udbryde en krig på baggrund af forbandelsen, og endeligt så møder han også de levende døde som rejser sig af den forbandede jord for at hjælpe til med at udbrede død og ødelæggelse.

Som i andre ungdoms-fantasyfortællinger om den usandsynlige, men ukuelige helt, så finder han også venner som vil hjælpe ham på hans færd. I Lassers tilfælde er det animalis. Dette er krydsninger af mennesker og dyr der er fremskabt for at være slaver og de har derfor ikke nogle rettigheder. Også dette påtager Lasser sig at tage et opgør med, og han vil sætte disse væsner fri. Det er bl.a. tyremanden Muh og gnaveren Gnaske som slår følgeskab med Lasser. Hvor der i andre historier er tale om at hovedpersonen har en speciel magisk kraft eller egenskab der kan hjælpe, så er der i Lassers tilfælde tale om det modsatte. Magi virker ikke på ham, hvilket er et hit i kampen mod magiske modstandere, men mindre godt når det betyder at han ikke kan bruge de teleportere der er opstillet, men han skal altid gå i mellem de steder han skal.

Meget af grundpremissen i denne fortælling, med den unge dreng der drager ud for at løse et problem der truer hele verden, samtidig med at han selv udvikler sig, er set 1000 gange før i ungdomsfantasy historier. Dette gør ikke nødvendigvis noget, for den samme grundfortælling kan sagtens fortælles på 1000 forskellige måder.

I Cirkelørkenens hemmelighed er der ud over den direkte historie om drengen der skal rede sig selv og verden fra forbandelser, krig, zombier og ikke mindst uretfærdigheder, også en kommentarer om den rige del af verdens overforbrug, og de konsekvenser som et overdrevet ressourceforbrug har på verden og naturen.

Det er en ganske underholdende ungdoms-fantasyhistorie, og der er godt med gode ideer i fortællingen om Lasser. Dertil må det jo også siges at det vel aldrig er spild at bruge nogle timer på at læse en historie der indeholder zombie-krokodillemænd.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 46

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Niels E. Nielsen – To sole stod op

Udgivet den januar 20, 2016 af Admin

ToSoleStodOpTo sole stod op
Roman af Niels E. Nielsen
(gen)udgivet af Science Fiction Cirklen, 2014.

Mange læsere af Himmelskibet vil nok huske filmen The Road med Viggo Mortensen i hovedrollen som en vandrer på tur igennem et postapokalyptisk landskab. Denne film er baseret på en roman fra 2005 af Cormac McCarthy som er en af meget få science fiction-romaner, der er anerkendt som et litterært mesterværk – den har sågar fået en Pulitzer-pris… Hvad har det så med en gammel dansk roman at gøre, spørger den kvikke læser? Jo, denne historie af danske Niels E. Nielsen fra 1961 har utroligt mange fællestræk med The Road. Vi befinder os i efterveerne af 3. verdenskrig, hvor de sidste atomvåben er brugt op og det meste af jorden er blevet til en radioaktiv ruinhob. Den belgiske Oberst Geryt van Groote har siddet i sikkerhed og beregnet missilbaner i årevis og fulgt i hælene på fronten hele vejen til asien og nu vil han meget gerne hjem til sin kone og børn, som han har en begrundet mistanke om er i live, fordi de bor i et øde marsk område uden militær betydning i det nordlige Belgien. Der er dog meget langt hjem fra de kinesiske sletter og det bliver en større odyssé igennem et på flere måder fjendtligt miljø, der tærer voldsomt på vores (anti-)helts psykiske og fysiske helbred. Det eneste hjælp han har er sin snilde og intelligens og, ikke at forglemme, en sibirisk ulvehund, som han redder fra stråledøden og som derefter er en trofast støtte både i kamp og som en god ven på rejsen.

Vores helt støder på turen ind i flere meget forskellige typer af overlevelsesstrategier – lige fra isolering, stagnation og afvisning af teknologi, til forskellige grader af underdanighed overfor enten en stærk mand, religion eller det rene anarki. Uden at spoile for meget kan det nævnes at et af de mere interessante samfund, han møder, styres af en rigmand der er i gang med at bygge et rumskib!

For at overleve må den kære oberst flere gange foretage nogle temmelig dramatiske valg, der medfører både død og yderligere ødelæggelse i hans kølvand. Nu er det dog nogle mere bevidste valg, og ikke valg der er en konsekvens af krigens ubønhørlige logik.

Samtidig med at han skal overleve disse strabadser, forsøger han at afklare sin egen skyldfølelse omkring den ret anseelige rolle han har spillet i krigens forløb.

Det er påfaldende, at Nielsen allerede da han skriver denne roman har en klar holdning imod fanatisme og for teknologi på trods af, at han bruger det meste af sit forfatterskab på at advare imod farerne ved ukontrolleret brug af selvsamme teknologi. I modsætning til mange af hans senere romaner er denne ikke skåret over en skabelon og fremstår derfor meget mere helstøbt, og karaktererne er heller ikke så sort/hvide i deres holdninger og føles derfor mere menneskelige, selvom de er lavet for at symbolisere forskellige -ismer og idealer i en efterkrigstid. Man kan til en hvis grad forstå årsagerne til deres mere eller mindre tossede overlevelsesstrategier, selvom vi selvfølgelig ledes i retning af, at heltens metode nok trods alt er den bedste …

Sprogligt er romanen lidt bedaget og ikke noget fantastisk, men til gengæld er det en elementært spændende og fascinerende rejse og eftersom vi heldigvis endnu ikke har oplevet tiden efter en verdensomspændende atomkrig, så holder science fiction-delen stadig 100% og er ikke spor svær at forstå for en moderne læser – dette i modsætning til i 1961, hvor flere anmeldere synes romanen var noget teknisk. Det er så absolut ikke tilfældet ifølge denne anmelder.

Niels Dahlgaard har som vanligt lavet en fin lille efterskrift, hvor han fortæller lidt om Niels E. Nielsens baggrund og sætter romanen i kontekst til tiden. Det er lærerigt og god service.

Manfred Christensens forside er en skæg og helt igennem relevant hilsen til Mad Max 2, hvor Mel Gibson (lige som helten i denne bog) vandrer på en vej ud i intetheden med sin hund.

Alt i alt en fin bog, der hører til blandt Nielsens bedste og som bør læses af enhver med hang til postapokalyptisk ramasjang med politiske overtoner.

Anmeldt af Niels Gjerløff i Himmelskibet 46

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , , | 3 kommentarer

Torbjørn Øverland Amundsen – Bian Shen

Udgivet den januar 19, 2016 af Admin

bianshenforsideBian Shen
Ungdomsroman af Torbjørn Øverland Amundsen
Oversat af Rasmus Klitgaard Hansen
Forlaget Turbine 2015, 521 sider

Bian Shen er en dramatisk fortælling om den norske dreng Arthur som tilhører en gruppe af sjæle som evigt dør og genfødes efter deres 14 års fødselsdag. Historien begynder med at Arthur ikke dør på sin fødselsdag, fordi – viser det sig – han er udvalgt til at redde verden. Af hvem han er valgt og fra hvem han skal redde verden, får man at vide igennem fortællingen, som især i bogens midterste del er ret medrivende, fordi tempoet i fortællingen her virker mest naturligt.

Mellem hovedhandlingens kapitler er der sorte sider med sidehistorier i kursiv som jeg opfattede som nedslag i de vandrende sjæles talrige liv, fortalt i jeg-form, hvilket var ret forvirrende, fordi det tog et dusin fortællinger, før det gik op for mig at det ikke var den samme jeg-fortæller. Jeg kunne godt have undværet sidefortællingerne, fordi min smag i det hele taget ikke er til lyriske indledninger i kursiv.

Hovedpersonen, Arthur, forlader ret hurtigt sin søde norske familie uden at se sig meget tilbage – hvilket undrede mig, selvom der kommer en forklaring på det. Læseren tages med til Frankrig og Skotland og USA, hvor en galaktisk intrige har sat sig forskellige spor … Og mere skal jeg ikke spoile af handlingen. Norge er beskrevet som det kedelige, normale sted, men da bogen er oversat til dansk er Norge også et eksotisk sted for mig, og jeg ville ikke have haft noget i mod lidt mere miljøbeskrivelse fra et sted, hvor forfatteren er på hjemmebane.

Slut-intrigen handler om hvem, der i virkeligheden er den gode eller den onde, og her ville jeg gerne have haft uddybet karakterenes portrætter tidligere i fortællingen, så jeg kunne have involveret mig mere i det.

Jeg følte mig godt underholdt, men kunne mærke at bogen ikke er skrevet til min aldersgruppe.

Bogen er i sit sprog og sit tema – den unge udvalgte – målrettet unge, så her får Himmelskibets 13-årige gæsteanmelder, Ea Marie Løfstedt ordet:

Jeg syntes at Bian Shen er en utroligt spændende bog, men den kan også føles lidt langtrukken i det, fordi den skifter mellem personer; det vil sige at man skal “gætte” hvem man følger ved hvert kapitel. I starten af hvert kapitel er der en sort side med hvid tekst – da jeg lige var begyndt med bogen, anede jeg ikke hvad dét skulle til for; senere forstod jeg det lidt mere, men aldrig helt.

Arthur eller Eshu er en meget klog og sjov hovedperson; han kan snakke næsten alle sprog. Da man mødte ham første gang troede jeg bare han var en helt normal dreng, men det var han da i hvert fald ikke – han kan jo ikke fylde mere end 14 år.

Nathaniel er også utrolig klog, og er ret sjov at følge igennem bogen, men jeg syntes nu Vogteren og Mercer er de mest spændende og gådefulde personer, da de ikke kommer fra Jorden. Men Paolo er også ret sej, da han er den onde, og jeg ret godt kan lide de onde personer, da de er mere spændende og uforudsigelige at følge.

Til min aldersgruppe passer bogen glimrende, den er spændende og med et fint tempo, og det kan jeg lide!

Anmeldt af Ea Marie Løfstedt, 13 år, og Majbrit Høyrup, 47 år i Himmelskibet 46

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Crimson Peak

Udgivet den januar 18, 2016 af Admin

crimsonpeakCrimson Peak
Film, USA 2015, 119 min.
Instr.: Guillermo del Toro
Medv.: Mia Wasikowska, Jessica Chastain, Tom Hiddleston, Charlie Hunnam m.fl.

Guillermo del Toro (f. 1964) er en glimrende filminstruktør, men skuffede efter min mening med sin næstsidste film Pacific Rim. Med Crimson Peak retter han ikke helt op det.

Handlingen i Crimson Peak foregår i slutningen af 1800- /starten af 1900-tallet. Filmen indledes med at hovedpersonen Edith Cushings mor dør, da Edith er barn. Edith ser sin mors genfærd, hvor hun advarer hende om Crimson Peak, uden at Edith forstår hvad der menes. Der springes frem i tid i handlingen, og vi møder Thomas Sharpe, der er en forfalden aristokrat med titlen baronet. Sharpe drømmer om komme til penge. Han bor i Cumberland i England og er i New York for at søge penge til sin opfindelse.

Han har søgt penge til projektet forskellige steder, men får afslag alle steder. Og han får også afslag i New York af bl.a. Ediths far. Men Sharpe og Edith forelsker sig og bliver gift. De flytter til hans forfaldne slot i England.

Her finder Edith ud af, at “Crimson Peak” er hvad det forfaldne slot bliver kaldt. Hun er således røget i den fælde, moderens genfærd forsøgte at advare hende imod. Langsomt opdager Edith den grusomme sandhed om Thomas Sharpe, hans søster Lucille Sharpe og Crimson Peak. En sandhed der rummer en forfærdelig kriminalhistorie. Men selv om alt dette kan lyde spændende, er filmens historie svag. Vi ser et mord, men krimiens spændingselement med opklaring og falske spor, etc., er næsten fraværende, selv om der henvises til Sherlock Holmes’ skaber Arthur Conan Doyle. Endvidere er spøgelset på den forfaldne borg ikke rigtig truende for Edith, og derfor ikke så skræmmende. Og en spøgelseshistorie bør efter min mening skræmme. Den mest skræmmende scene er således mordscenen, som er godt lavet.

Spøgelseshistorien og kriminalhistorien er således for tynde og filmen er for lang. Og del Toro har ikke rigtig noget at sige med historien. Men filmen reddes af, at den visuelt er forrygende. Den nedslidte borg er meget godt lavet. Det samme kan siges om spøgelserne. Og skuespillet er godt. Specielt Jessica Chastain er glimrende som Lucille Sharpe. Således er Crimson Peak bedre end Pacific Rim. Men hvis del Toro skal lave et nyt mesterværk, bliver han nødt til at fortælle en bedre historie.
Karakter: 6 ud af 10 stjerner

Anmeldt af Jóannes á Stykki i Himmelskibet 46

Udgivet i Film | Tagget , , | Skriv en kommentar

Fantastic Four

Udgivet den januar 17, 2016 af Admin

fantastic-fourFantastic Four
Film, USA 2015, 97 min.
Instr.: Josh Trank
Medv.: Miles Teller, Jamie Bell, Kate Mara, Michael B. Jordan, Toby Kebbell, m.fl.

Roger Corman producerede en Fantastic Four-film i 1994 som endte med aldrig at blive udgivet. Dem der arbejdede på filmen anede ikke at filmselskabet (New Horizons) kun lavede filmen for at beholde rettighederne nogle år endnu, og faktisk aldrig havde i sinde at udgive filmen (åbenbart overholdt produktionen i sig selv reglerne for fornyelse af rettighederne). Deres plan var angiveligt at lave en nødtørftig film som bare skulle blive stående uset på hylden, og så senere lave en bedre version. Den bedre version kom de aldrig til (men man kan se 1994-filmen på Youtube; den er vitterligt ikke særlig god – jeg giver den 4 stjerner ud af 10). Senere blev filmrettighederne opkøbt billigt af 20th Century Fox, da Marvel var i betalingsstandsnings-problemer i 1997-98. Fox lavede så to FF-film, en i 2005 og en efterfølger i 2007; de indtjente mange penge, men begge har generelt et dårligt ry. Personligt fandt jeg 2005-filmen ganske udmærket, men toeren mildt sagt var en kæmpe skuffelse.

Nu er det så Fox der er noget i retning af to år fra at miste filmrettighederne hvis ikke de laver en ny FF-film (det skal de åbenbart senest ti år efter at have lavet den forrige), og det har de så gjort. Som instruktør har de valgt Josh Trank, der slog sit navn fast med indie-filmen Chronicle (2012), som handlede om et hold unge venner der på mystisk vis fik superkræfter, og hurtigt blev korrumperet af den nye magt, de baksede med. Den dystre Chronicle blev en succes, og har en del fans, men jeg var ikke selv imponeret over den. Jeg foretrækker lyse, optimistiske historier hvor superkræfterne også vækker et heroisk super-ansvar hos hovedpersonerne: den gode, gamle “Marvel style”.

Josh Tranks nye FF-film har været plaget af voldsomt negativt “buzz” blandt tegneserie-fans, især siden det kom frem for over et år siden at Johnny Storm (the Human Torch) skulle spilles af en afro-amerikansk skuespiller. De fleste nyheder om filmen har kun eskaleret de negative fan-reaktioner, så meget desto mere siden der fremkom rygter om at Trank ikke var opgaven voksen, og gebærdede sig med en dårlig attitude under indspilningerne (kom for sent, og ikke kunne svare på spørgsmål og tage beslutninger, etc.). Hans opførsel og manglende erfaring har siden ledt til at han er blevet fyret fra den Star Wars-film, som han ellers var blevet hyret til at skulle lave efter Fantastic Four, og rygter siger at han også var tæt på at blive fyret fra FF-filmen i løbet af produktionen. Efterfølgende er det imidlertid kommet frem at Fox-bosserne ikke kunne lide Tranks vision, og halvvejs igennem indspilningen af filmen forlangte at den skulle laves helt om. Trank nægtede, med det resultat at filmen tilsyneladende reelt er blevet færdiginstrueret af produceren, Simon Kinberg. Da Trank dog ifølge sin kontrakt skulle være tilstede på settet under indspilningen, blev han forståeligt nok mere og mere tvær og umedgørlig, da han jo nu faktisk var koblet af filmen. Men han blev nødt til at dukke op, da det ellers havde været kontraktbrud, hvilket utvivlsomt ville have kostet ham rigtig mange penge. Men den film der kom ud af det er altså ikke den film, instruktøren havde sat sig for at lave – i stedet er den grundlæggende omskrevet, og det har været intet mindre end katastrofalt for filmen på alle ledder og kanter.

Historien begynder med at man ser Reed Richards som ca. 10-årig – han er allerede da i gang med et projekt om at teleportere ting, og bliver ved med at arbejde på det indtil han er i high school syv år senere. Dér bliver hans fremsynede videnskabsprojekt opdaget af den afro-amerikanske videnskabsmand Franklin Storm, som rekrutterer Reed til et kæmpe forskningsprojekt i Baxter-bygningen, sammen med andre unge genier, heriblandt Victor Domashev (den senere Dr. Doom) og Storms adoptiv-datter, Susan. Hans biologiske søn, Johnny, slutter sig senere til dem. “Teleportationsmaskinen” er deres (eneste?!) store projekt, og det viser sig (i tråd med Ultimate Fantastic Four-tegneserien) at den sender ting ind i en “alternativ dimension”. Da de får den til at virke rejser de selv dertil, og møder en fjendtlig verden bestående af et klippelandskab gennemsyret af en mystisk energiform. De vender tilbage med underlige kræfter – og kort efter springer filmen pludselig et år frem i tiden. Reed er undsluppet, men de andre tre holdes isoleret på en hemmelig militærbase, hvor the Thing nu er blevet sat ind som våben i udenrigspolitiske konflikter, og Human Torch også er ved at være klar til det: De er super-soldater. Susan, den usynlige kvinde, er også blevet god til at bruge sine kræfter, men lader sig ikke manipulere af militæret. Hun hjælper dem dog med at fange Reed, og sammen må de fire bekæmpe en trussel fra den alternative dimension som truer med at ødelægge Jorden.

Filmen er desværre en enorm fiasko, som tydeligt signalerer at den hverken er baseret på en klar vision eller en sammenhængende historie. Den er generelt mørk og uden humor, og figurerne er ikke specielt karismatiske eller velskildrede. Reed skal forestille et super-intelligent geni, men hverken historien eller hans påfund virker særlig intelligente; det er som om han er en one-trick-pony, der ikke kan andet end at lave den interdimensionelle maskine. Antydningen af romantik mellem Reed og Susan indfinder sig aldrig. Mange andre basale elementer fra tegneserien er også udeladt, og resultatet er en film som overhovedet ikke føles som om den er særlig “Fantastiske Fire”-agtig i stemningen.

I en tid hvor der er store mængder superheltefilm i biograferne er det ærgerligt at vi igen får en film som mest af alt er en oprindelseshistorie, og aldrig rigtig når til de arketypiske superhelte-eventyr som vi ser i de fleste af tegneserie-historierne. En film-serie holder sjældent mere end 3-4 film, og når hele første film næsten kun er en oprindelsehistorie, så ender det jo med at en tredjedel eller en fjerdedel af hele filmserien går med oprindelsen, som i en tegneserie-serie typisk kun fylder det første af flere hundrede hæfter. Så i filmene når vi sjældent til de seje sagaer fra tegneserierne – problemet var det samme i f.eks. den seneste Superman-film, Man of Steel. Seneste FF-film er på ingen måde på niveau med Marvel Studios’ superheltefilm; både hvad angår figurerne og det visuelle udtryk spænder den ærligt talt fra det jævnt kedsommelige og til det direkte tåkrummende. Den forsømmer mange chancer for gode replikker, og figurerne er for en-dimensionelle. De har også en underlig alder; de skal forestille at være i high school-alderen, men skuespillerne er sidst i tyverne og først i trediverne. Skuespillerne er ellers ikke dårlige i sig selv, men det materiale de har at arbejde med her gør dem bestemt ingen tjenester. FF-konceptet har et enormt potentiale, og der findes så mange gode FF-historier at det ikke burde være spor svært at lave en god FF-film. Men Fox har her begået så gudsjammerlig en brøler – årtiets skuffelse! – at selskabets ry for stedse vil være brændemærket af det.

Karakter: 3 stjerner ud af 10 – og dermed faktisk endnu værre end Roger Cormans 1994-version!

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet 46

Udgivet i Film | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

[•REC] 4 – Apocalypse

Udgivet den januar 16, 2016 af Admin

REC4[•REC] 4 – Apocalypse
Film, Spanien, 2014, 95 min.
Instr.: Jaume Balagueró
Medv.: Manuela Velasco, Paco Manzanedo
På DVD fra Another World Entertainment

Jaume Balaguerós spanske zombiesuccess [•REC](2007) er gået hen og er blevet en franchise, hvor der nu netop er udkommet den fjerde spansk-sprogede film, men der er også kommet en amerikansk udgave af den første film under titlen Quarantine, og denne kom der sågar en fortsættelse til, som ikke havde noget med den spanske 2’er at gøre.
Den fjerde spanske film har undertitlen Apocalypse. Vi er nu helt borte fra at det hele opleves igennem det håndholdte kamera som var objektivet i de to første. Filmen starter i samme hus som de to første fandt sted i, da den starter med at journalisten Angela bliver reddet ud af bygningen lige inden den sprænges i luften af militæret. Hun sættes i isolation ombord på et forskningsskib hvor man forsøger at blive klogere på virussen. Forskningen bliver selvfølgelig afbrudt af endnu et udbrud.

Rammen med et skib fungerer fint, da den giver samme klaustrofobiske stemning som huset gjorde. Forskerne arbejder ud fra at finde en medicinsk kur, men som man vil huske fra nogle af de foregående film, så er zombieinfektionen her måske nærmere en dæmonisk besættelse. Heldigvis så er der i denne film ikke tale om at de paralyserer zombierne ved at læse bibelcitater op for dem. I det store hele så bekæmper de ikke zombierne særligt godt i denne film, de har nemlig kun begrænset med våben, så det eneste de rigtigt kan gøre er at løbe og forsøge at forskanse sig, og håbe på at de bliver klogere på virussens oprindelse og finder en kur. Der er dog et par zombier der bliver splittet ad ved hjælp af en påhængsmotor.

Vi er nu næsten helt væk fra ideen om at oplæste bibelcitater kan paralysere zombierne, og tilbage ved at en lille gruppe er spærret inde og prøver at overleve, og som det altid er når der er zombier på spil, så betyder én mindre overlevende at der samtidig rejser sig endnu én fjende.

Filmen er godt i tråd med de to første i serien, og uden at den helt ignorerer treeren (de omtaler det bryllup et par gange som var omdrejningspunktet i den), men den fortsætter heldigvis ikke den mere fjollede fortællestil fra treeren, men vender tilbage til en klaustrofobisk zombiefortælling, hvor ingen kan vide sig sikker.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 46

Udgivet i Film, Horror | Tagget , , | Skriv en kommentar

I, Frankenstein

Udgivet den januar 15, 2016 af Admin

I FrankensteinI, Frankenstein
Film, USA, 92min, 2014
Instruktør: Stuart Beattie
Medvirkende: Aaron Eckhart, Bill Nighy, Yvonne Strahovski, Jai Courtney, Miranda Otto

Da Frankensteins monster har taget sin hævn over sin skaber efter at denne har haft udstødt ham, bliver han angrebet af dæmoner der er sendt ud for at fange dette mægtige væsen. Han reddes dog af krigere fra gargoyle-ordenen som i umindelige tider har kæmpet imod dæmonerne. Disse krigere tager form af de gotiske sten gargoyles på kirker og slotte, og vogter der over mennesket og beskytter dem.

Frankensteins skabning gives af ordenen navnet Adam, og indbydes til at slutte sig til dem. Han vælger dog at gå sine egne vejen og tager kampen op imod dæmonerne. Da Adam er upåvirket af alder og tidens gang, så fortsætter han kampen helt op til vor tid.

Dæmonfyrsten Naberius har et stort ønske om at lære hemmeligheden bag genoplivningen af de døde, da han vil bruge det til at skabe en hær af udøde besat af dæmoner som han vil bruge til at underlægge sig verden med. Han ønsker derfor at fange og undersøge Adam. Dette gør at Gargoyledronningen ikke tør lade Adam gå af frygt for at dæmonerne fanger ham.

Adam er således blevet en vigtig brik i en krig der har stået på i årtusinder, og som videnskaben nu er ved at bringe til sin afslutning.

Filmen er baseret på tegneserien af samme navn skabt af Kevin Grevioux, og er et actionbrag af en film. Den er ganske underholdende hvis man blot har lyst til at se nogle effektfulde kampe, og ikke føler behov for at skulle reflektere det store over det der finder sted foran øjnene på en, så er dette et godt valg. Så en kedelig aften hvor du bare vil koble af, så bestil en pizza og en cola, og sæt dig til rette og se I, Frankenstein.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 46

Udgivet i Film, Horror | Tagget , , | Skriv en kommentar