P.H.A. Krogh – Molly Gabe og den snoede pistol

Molly Gabe og den snoede pistolMolly Gabe og den snoede pistol
Roman af P.H.A. Krogh
Phook Books, 2014, 174 sider

Der sker mærkelige ting omkring Molly, specielt efter hun en dag på biblioteket føler at en bestemt bog kalder på hende. Efter dette kan hun træde ind i bøger og derved forlade den normale verden. Dette bruger hun mest til at teleportere sig imellem steder, noget som ikke bliver meget bevendt for hende, fordi hun får rodet sig ud i en masse problemer. Det er dog ikke kun for hende der er problemer, for hele verden er på randen af krig, hvilket naturligt også påvirker SteamWorks, som er den fabrik som Mollys familie er tilknyttet.

Den verden som historien finder sted i, minder om mellemkrigstiden. Landene hedder noget lidt andet, men i bund og grund er det kendte lande som USA og Tyskland der er på tale, og mange af de begivenheder der refereres til, er også taget fra mellemkrigstidens begivenheder. Ligeledes er der en række referencer til klassiske bøger, men også her er der lavet mindre ændringer i titler og navne, men man er ikke i tvivl om hvad der refereres til.

Bogen forsøger at holde en steampunkstil, men der er desværre kun få elementer i bogen der omhandler steampunkteknologi. Der er ellers masser af teknologi i bogen, bl.a. en opfinderkonkurrence, hvor der ville have været rig mulighed for at implementere en god gang damp. En af opfindelserne i konkurrence er en snoet pistol, og som bogens titel antyder, er det en opfindelse som får stor betydning for Molly og begivenhederne omkring hende.

Bogens publikum er young adult, og for en læser der ikke har læst steampunk, vil dette give en let indføring i genren.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 43

Udgivet i Bøger | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Nicole Boyle Rødtnes – Zombie-jæger

zombie-jæger 1, forsideZombie-jæger
Bog 1 – Sort blod
Bog 2 – Knuste kranier
Bog 3 – Friske lig
Serie af Nicole Boyle Rødtnes
Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Alvilda, 2013-14, Ca. 98 sider per bind

Nu jeg alligevel var forbi gyserhylderne på børne- og ungdomsbiblioteket efter Wilmann og Bødkers bøger, kunne jeg jo lige så godt tage nogle flere bøger med mig derfra. Valget faldt på flere zombier, denne gang frembragt af Nicole Boyle Rødtnes.

Det er ved at være nogle år siden at zombierne rejste sig fra gravene, men de trettenårige tvillinger Alo og Ava husker godt hvordan verden var inden helvede brød løs og inden deres forældre blev dræbt af zombierne. De gør nu hvad de kan for at hjælpe i den camp hvor de bor.

Ava hjælper på hospitalet med at behandle de der er blevet bidt, samtidig med at hun bistår i forskningen for at finde en kur. Det varierer meget hvor lang tid der går fra folk er blevet bidt til de helt er blevet zombier, og perioden kan forlænges ved at behandle og skære det inficerede kød væk. Alo er blandt jægerne. Det de jager, er forsyninger ude i den zombieinficerede by, hvilket også betyder at de jævnligt er i kamp med zombierne, og det er desværre ikke unormalt at de kommer færre tilbage end de drog ud.

En dag på en jagt støder Alo på en af de første der blev til en zombie. Det ved han fordi han finder en patron i den. Det er længe siden man løb tør for patroner. Det er et interessant fund, da en prøve af denne zombie vil kunne bruges i forskningen. Desværre når han ikke at tage en prøve før de angribes af en stor flok zombier. Senere samme aften sniger Ava og Alo sig ud for at skaffe en prøve, hvilket bliver fatalt da Ava bliver bidt. Hun skjuler det dog for Alo og alle andre i håbet om at den prøve de fik hentet vil kunne give et gennembrud i forskningen.

Alt går dog galt da campen angribes af zombier, et angreb der virker koordineret, og det viser sig snart at der er en form for intelligens hos en kæmpezombie der agerer som hordens leder. Efter angrebet bliver tvillingerne adskilt, og Ava må klare sig uden for campens mure.

Jeg har tidligere læst og anmeldt andre af Nicole Boyle Rødtnes bøger. Det var serien Skeletter i skabet, som jeg godt kunne lide, specielt var det et interessant fantasyunivers hun havde komponeret i den serie. I Zombie-jægerne er det en verden lig den der er beskrevet i de fleste andre zombiebøger, men hun gør den alligevel til sin egen, og man følger spændt hvordan personerne forsøger at klare sig, specielt fordi man ved at nogle af dem direkte har en dødsdom hængende over hovedet.

Ved at lade forvandlingen til zombie være noget der tager tid, kan vi her i bøgerne følge den indre kamp som de inficerede bliver nødt til at udkæmpe inden trangen til menneskekød bliver alt for overvældende. Det er de tre første bind jeg har læst, men et fjerde er udkommet, og et femte er på vej. Selvom jeg har en forventning om at de nok finder en kur, så er det stadig et spørgsmål om der overhovedet findes en lykkelig slutning på en zombiehistorie, eller om der kun findes en slutning hvor den nuværende trussel er bekæmpet, men hvor der stadig er mange zombier derude, ude i en verden som er i ruiner. Det bliver spændende at se hvordan serien afsluttes.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 43

Udgivet i Bøger | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Benni Bødker – Zombie City

ZombieCity1Zombie City
1 – Alene i mørket
2 – De dødes by
3 – Under jorden
4 – De levendes land
Børnebogserie af Benni Bødker
Illustreret af Simon Bukhave
Forlaget Corto, 2013-14
44-48 sider per bind

Benni Bødker har efterhånden et stort forfatterskab bag sig og har skrevet meget børne- og ungdomsfantasy, gys og science fiction. Når man kigger i boglisten her i Himmelskibet over nye fantastiske udgivelser, så kan man se at der udkommer rigtigt meget til børn og unge herhjemme, så vi får kun dækket en lille del af det her i anmeldersektionen, men nu tænkte jeg at det var på tide at få kigget på nogle af Bødkers bøger. Valget faldt på serien Zombie City.

Zombie City 3En eksplosion har forvandlet verden til et sted hvor de levende døde regerer og hvor det virker til at kun børn har overlevet og de voksne enten er døde eller er blevet til zombier. Chris har haft gemt sig i en bunker, men da han løber tør for mad, er han nød til at komme ud af sit skjul. Han møder pigen Lea der fortæller ham at der skulle være et sted kaldet De levendes land hvor der skulle være overlevende, og rygtet vil at der også her skulle være en kur mod smitten. Chris begiver sig ud på jagt efter de levendes land, men han skal først igennem en lang rute fyldt med zombier.

Serien består af 4 bind der hver er på kun ca. 48 sider, så de er meget hurtigt læst. De korte bøger gør at der er et højt tempo, og de er derfor velegnede til en der vil have en hurtig gang let zombie-aktion. Selvom det er letlæselige børnebøger, så fik læsningen af dem overbevidst mig om at jeg hellere må få kigget lidt nærmere på Bødkers forfatterskab.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 43

Udgivet i Bøger, Horror | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Jonas Wilmann – Velkommen til Kadaverkøbing

Velkommen til KadaverkøbingVelkommen til Kadaverkøbing
Roman af Jonas Wilmann
forlaget KAOS, 2014, 169 sider, 229,95 kroner

Wilmann har primært skrevet horrorbøger til voksne, men denne gang har han skrevet en gyser til den unge eller ungdommelige læser. Eller egentligt er jeg ikke sikker på at man kan kalde det en gyser, men mere en historie der bruger gysergenren som et element, end det er en bog som har til formål at få læseren til at gyse.

Gordon er en 12-årig dreng som føler han lever i det gale årti. Han ville hellere have levet i halvfjerdserne hvor man kunne købe tegneserier som GRU og Vampyr i bladkiosken, hvor man i vores dage dårligt nok kan købe en superheltetegnserie på dansk.

Gordon er horrorfan og dyrker horror i såvel bøger, film og tegneserier. Det er blot meget begrænset hvor mange af disse ting han kan skaffe i den lille by Vømstrup hvor han bor. Der er ingen ud over ham der har denne interesse. Hans bedste ven taler kun om fodbold, og hans klasselærer giver ham dårlige karakterer fordi hun synes hans stile er for blodige. Heller ikke hans forældre har den store forståelse for hans interesse. Den eneste der kan hjælpe ham, er den lokale antikvar, hvor Gordon fra tid til anden kan være heldig og finde et gammelt tegneserieblad eller en horrorbog.

En dag hvor Gordon igen har fået en dårlig karakter for en stil, hvor han sågar har prøvet at nedtone det blodige, bliver hans humør kun dårligere af at det eneste interessante han kan finde i antikvariatet er et par gamle Hulky-blade. Antikvaren fornemmer Gordons dårlige humør og viser ham en helt særlig bog han har i sit pengeskab. Det er en gammel Edgar Allan Poe-bog. Der er skrevet et notat i bogen, som lader til at være skrevet af Poe selv. Det der dog gør bogen endnu mere speciel, er at flere af siderne er limet sammen, og der er skåret ud så der kan ligge en knogle i den. Notatet fortalte at man skulle sove med knoglen under sin hovedpude, men at man skulle passe på.

Gordon tester knoglen, og da han vågner næste morgen, er han ikke længere i Vømstrup, men i Kadaverkøbing. Her ligner hans mor Elvira, hans kammerat taler kun om horror, og han får topkarakterer i skolen for sine bloddryppende stile. Med andre ord, så er han kommet til sin drømmeverden, men der er dog fulgt et par mareridt med, bl.a. er parken nu fyldt med varulve. Og det viser sig også at det måske ikke er så fedt igen, at han nu ikke længere er alene med sin interesse for horror, bl.a. er det ikke noget problem at skaffe horrortegneserier i Kadaverkøbing, men disse nye albums har dog ikke helt samme sjæl som de gamle slidte eksemplarer som han har skullet bruge tid på at opspore i Vømstrup.

Ingen tvivl om at dette er en ungdomsbog som vil tiltale unge horrorfans, og flere af dem vil sikkert kunne identificere sig med Gordon. Den voksne hor­rorfan vil bestemt også kunne være godt underholdt af bogen, og jeg kunne bestemt også selv identificere mig med Gordon og hans problemer med at skaffe nyt læsestof, for da jeg voksede op i Ikast i 80’erne, var det heller ikke det store udbud der var i fantastiske bøger og tegneserier, og jeg har også brugt timer i den lokale byttebiks og gennemrodet de samme stakke tegneserier igen og igen i håbet om at der skulle ligge noget guld jeg tidligere havde overset.

Wilmann har i bogen også en række henvisninger til forfattere som Lovecraft, Poe og Matheson, så en spirrende horrorlæser vil også med udgangspunkt i denne bog have en referenceliste til yderligere læsning. Der er også en ordforklaring på nogle generelle horrortermer og forfattere, som vil være godt brugbar for den nye horrorlæser.

At tage på besøg i Kadaverkøbing sammen med Gordon er bestemt turen værd, og jeg var bestemt underholdt af denne bog. Hvis man følger Wilmanns statusopdateringer på facebook kan man se at jeg ikke er den eneste der godt kan lide bogen, for den er hans hidtil bedst sælgende bog, og det på trods af at han tidligere har vundet Dansk Horror Selskabs pris for bedste horrorudgivelse. Men selvom der generelt er bedre salgstal i børne- og ungdomsbøger, mon vi så ikke snart ser mere horror til den voksne læser fra Wilmanns hånd. 

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 43

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Niels Ole Busk – Lidenskabens pris

Lidenskabens prisLidenskabens pris – Mord i Odense
Roman af Niels Ole Busk
Gotisk Krimi, 134 sider
H. Harksen Productions, 2014

Dette er andet bind i serien af Gotiske Krimier fra H. Harksen Productions. Det er yderst sjældent jeg læser krimier, men denne serie fik mig alligevel til at læse to i træk.

Filosofilæreren Maurice bliver kontaktet af en bekendt fra politiet da hun gerne vil have hans hjælp i en sag hvor der er fundet en dræbt mand i en lænestol, mens hans forbrændte kone blev fundet på badeværelset i samme lejlighed. Maurice har tidligere hjulpet til med sager der her haft okkulte elementer, da han har evner ud i dette og bl.a. kan tale med de døde. Den dræbte mands indre organer er på uforklarlig vis blevet opløst mens den forbrændte kvinde er dækket af pulserende blærer.

Bogen begynder som en krimi, men får flere og flere okkulte elementer mens Maurice efterforsker sagen. Han bliver overfaldet, taler med de døde og den komaramte forbrændte kvinde, inden han ender med at nærme sig ritualer der åbner til dæmoner og hvad der må betegnes som et helvede.

Bogen er noget rodet. Vores hovedperson bevæger sig lidt rundt på må og få, og han bliver bl.a. overfaldet to gange uden det rigtigt har nogen relevans for sagens forløb. Hver gang han står i nye situationer, så har han pudsigt nok lige den okkulte viden der skal redde ham.

Dette er romandebuten for Niels Ole Busk, men jeg må desværre sige at efter min mening så skulle denne historie ikke have været ude som en kort­roman, men den skulle have været strammet op for overflødige elementer (halveret) og nærmere have været udgivet som en langnovelle, et format hvor jeg omvendt tror den ville have gjort sig godt.

Min holdning til bogen kan selvfølgelig også skyldes at jeg ikke er den store krimilæser, og selvom (eller netop fordi) jeg har læst Stieg Larsson og Dan Brown, så er det ikke en genre som jeg finder særligt interessant. Jeg skal derfor selvfølgelig ikke kunne udelukke at krimifans med hang til at læse om et okkult mysterium kunne finde denne bog spændende, men den var ikke en bog for mig. 

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 43

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Morten Ellemose – Killer Killer

KillerKillerKiller Killer
Roman af Morten Ellemose
Gotisk krimi, 304 sider
H. Harksen Productions, 2014

Henrik Harksens forlag startede ud med primært at udgive Lovecraft-inspirerede bøger, men forlaget har nu kastet sig ud i den populære krimigenre. Helt almindelige krimier er det dog ikke, og de er lanceret under serietitlen Gotisk Krimi. Denne genre defineres som skønlitterære værker om forbrydelser der er dystre, uhyggelige, groteske, undertrykte og ukontrollable – og om opklaringen af disse forbrydelser.

Det første bind i serien er Morten Ellemoses Killer Killer.

I New York finder en række bestialske drab sted, og det er vicekommissær Barritsch og profileren Karen der bliver sat til at efterforske dem. Søgelyset retter sig hurtigt imod professor Rheingold, og det bliver kun forstærket da der findes menneskekød i hans fryser. Fængslingen af Rheingold får dog kun mordene til at stoppe kort, og der begynder at tegne sig et billede af at der er tale om både et hemmeligt selskab af seriemordere, samt et lige så hemmeligt projekt der er sat til at stoppe dette selskab, navngivet Projekt Arkham, (en reference til den fiktive by som flere af Lovecrafts historier finder sted i, og hvor der er et sindssygehospital).

Mordene er meget bestialske og ofrene tilfældige, men efterhånden som efterforskningen skrider frem, bliver morderens opmærksomhed i farlig grad rettet imod efterforskerne.

Der var flere gange i løbet af bogen hvor det virkede til at forfatteren forsøgte at gøre Rhein­gold til en Hannibal Lecter-lignende figur og lade ham skabe et Hannibal/Clarice-forhold til Karen, uden det rigtigt lykkedes.

Desværre forbliver hovedpersonerne flade selvom der lægges op til at de ville kunne gøres interessante. Men handling og bestialske forbrydelser er der masser af, og den må siges at passe godt ind i den beskrivelse der var givet af hvad en gotisk krimi skal indeholde.

Første oplag af bogen var desværre ikke blevet tryk ud fra den rigtige fil, så der var en del fejl i den, så anden udgave fulgte kort efter, og alle der havde købt den første udgave, fik mulighed for at få bogen byttet. Desværre er der stadig en række opsætningsfejl i den nye udgave, bl.a. et par meget mærkelige sideskift. Disse er ting der er lettere forstyrrende i læsningen, men ikke direkte graverende og står ikke i vejen for dette gode første bud på en gotisk krimi.  

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet 43

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Nancy Kress – Nano kommer til Cliffords Falls

nanoNano kommer til Cliffords Falls
Kortromaner af Nancy Kress
Oversat, udvalgt og med efterord af Niels Dalsgaard
Science Fiction Cirklen, 2014
248 sider, 248 kroner

Nano kommer til Clifford Falls indeholder tre kortromaner, bl.a “Tiggere i Spanien” som er Nancy Kress’ mest kendte fortælling. “Tiggere i Spanien” var min favorit af bogens tre fortællinger. Den handler om hvad der sker, når supermenneskene bliver skabt — menneskene som aldrig sover og som er meget klogere end de oprindelige, gammeldags mennesker. Der bliver selvfølgelig masser af konflikt. De gammeldags undermennesker er bange for de nye og bedre mennesker. Og hvorfor skal de superkloge også tage sig af de uduelige gammelmennesker? Konflikten giver anledning til en diskussion om en politisk/økonomisk filosofi, hvor enhver udveksling skal være til begge parters fordel. I fortællingen er det beskrevet som Yagainisme. Nancy Kress har i interviews fortalt, hvordan hun som ung var fascineret af Ayn Rands ‘objektivisme’ (= ultra-kapitalisme). Senere blev hun forælder og indså at folk IKKE fødes frie og lige, men som små, hjælpeløse spædbørn…

Halvvejs i Kress’ kortroman finder hovedpersonen og læseren ud af, at søvnløsheden har lutter gavnlige virkninger: De søvnløse har – oven i alle deres andre fordele – et bedre helbred og kan forvente at leve meget længere end gammelmenneskerne. Det fik mig til at tænke på Ursula le Guins novelle om de søvnløse (“Wake Island”) i samlingen Changing Planes. I denne fortælling går det de stakkels søvnløse dårligt. Uden søvnen bliver testpersonerne som vilde dyr. Le Guin fortæller om videnskabeligt hovmod, der står for fald.

De forskellige politiske holdninger i “Tiggere…” er lagt i munden på fortællingens forskellige karakterer, så læseren selv kan filosofere med undervejs i den medrivende handling. Hovedkonflikten udspiller sig mellem den heldige, kønne og kloge søster og hendes ulykkelige, vrede søster med baseline-DNA. Vi forlader søstrene, da spændingerne mellem de gamle og de nye mennesker er spidset dramatisk til, så heldigvis er kort­romanen udvidet til en romantrilogi, som nu er på min kilometerlange at-læse-liste.

Tigger-metaforen fra titlen føltes meget amerikansk, fordi der i fortællingen kun ses to løsninger på tiggeri: At give eller ikke at give en skilling. Og hvorfor skal det være spanske tiggere?

Titelnovellen “Nano kommer til Clifford Falls” handler om hvad der sker den dag, mennesker kan få alle de ting, de ønsker sig fra en vidundermaskine, som virker pga. af unobtainium … æh … nano. Historien er fortalt fra en husmors synsvinkel i en lille amerikansk provinsby, der nærmest falder fra hinanden under den pludselige velstands byrde. Den bobler af blid, underspillet humor.

Den sidste novelle var jeg ikke nær så begejstret for, fordi jeg ikke rigtig kom ind på livet af det ret store persongalleri. Den handler om et plejehjem, hvor de gamle oplever sære hændelser, som krydsklippes med noget andet, som jeg ikke vil spoile, men som sætter et andet lys på det, de gamle selv tror er nærdødsoplevelser eller slag­tilfælde.

Samlingen som helhed er en fin, dansk introduktion til et spændende amerikansk forfatterskab. Fortællingerne er letlæste og har spændende motiver og interessante og troværdige karakterer. Niels Dalsgaards oversættelse holder den samme høje kvalitet som sædvanligt. Efterordet indeholder en beskrivelse af Nancy Kress’ øvrige fortællinger og de gennemgående motiver i hendes bøger.

Anmeldt af Majbrit Høyrup i Himmelskibet 43

Udgivet i Bøger, Roman, Science Fiction | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Karin Tidbeck – Amatka

AmatkaAmatka
Roman af Karin Tidbeck
Mix Förlag, 2012
224 sider (svensk)

Jeg købte denne bog på Fantasticon 2013, hvor Karin Tidbeck var æresgæst. Hun fortalte på Fantasticon 2013 om hvordan his­orien var kommet til hende i drømme, som hun skrev ned som digte og senere reviderede sammen til en roman.

Karin Tidbeck er mest kendt for sin novellesamling Jagannath, fordi den er udgivet både på svensk og engelsk.

Forsiden på Amatka er foruroligende: En sort sol skinner over et samlebånd af ens klædte arbejdere og arbejdersker, der iført røde handsker og et roligt udtryk, sprøjter noget ind i panden på spædbørn. Titeltypografien giver mindelser om kyrilliske bogstaver. Tilsammen giver det en karikatur af sovjetpropagandaplakater. Omslaget er designet af Lisa Wool-Rim Sjöblom.

Amatka er navnet på den by, hvortil hovedpersonen med det lange navn Brilars Vanja Essre Två rejser. Vi får straks at vide at “En åkte inte til Amatka såvida en inte var tvungen.” Små sidebemærkninger under togturen til Amatka tegner et kibbutz-agtigt mangelsamfund. Men hvorfor er der en sluse i toget? Hvorfor ‘virker’ vinduet ikke? Hvorfor må man ikke kigge på et ur når man kører tog? Hvorfor skal det stå skrevet på alting, hvad det er? Hvad er fin-papir?

En af glæderne ved at læse denne bog ligger i at finde ud af svaret på alle spørgsmålene, så det vil være synd at fortælle mere om handlingen, så for at kunne fortælle lidt om hvorfor det er en fantastisk bog, nøjes jeg med at antyde lidt.

Bogen er (af gode grunde) fortalt i et meget simpelt og letlæseligt svensk. Selvom alting er ligetil fortalt, sker der flertydige ting. Når alt hvad der findes, enten er tundra eller sprog, hvad er så årsagen til de hændelser der sker? Er oprørerne en drøm? Hvis forestillinger er de rigtige?

Amatka handler om ordets og sprogets magt, men også om dets poesi og skabende kraft. Romanen kan tolkes på mange måder – især slutningen. Jeg ved ikke om Amatka skal på hylden med fantasy eller science fiktion. Beboerne i Amatkas verden er pionerer udvandret fra vores verden, men det fortælles ikke hvordan de er kommet til den nye verden, om det er per drøm eller parallelverden?

Jeg læste Amatka i ét stræk på turen hjem fra Fantasticon 2013 og har tænkt på den siden. Karin Tidbeck har antydet på Twitter at hun måske er i gang med selv at oversætte Amatka til engelsk, og det er både godt og skidt: Godt fordi Karin Tidbecks forfatterskab har internationalt format og fortjener at blive delt med andre end dem, der kan læse svensk, og skidt fordi jeg hellere snart vil læse en ny roman af forfatteren.

Anmeldt af Majbrit Høyrup i Himmelskibet 43

Udgivet i Bøger, Roman | Tagget , , | Skriv en kommentar

Ib Johansen – Forår på Ansar

ansarForår på Ansar
Novellesamling af Ib Johansen
Science Fiction Cirklen, 2014, 221 sider, 199 kr.

Samlingen består af 13 tekster af varierende længder. Nogle af dem har tidligere været udgivet i perioden 1983-1992; andre er første gang på tryk her. Omslaget af Manfred Christiansen er et abstrakt billede som jeg ikke umiddelbart kan forbinde med nogen af teksterne, men det illustrerer udmærket den drømmeagtige stemning der er over nogle af dem.

I de fem første tekster; “Den blå murer”, “Det inderste land”, “Flugten”, “Trans” og “Gulddrengen”; befinder vi os i nogle mærkelige verdener hvor hhv. en murer er i gang med at bygge sig et ekstremt højt hus, man kommer tilbage i tiden ved at tage nordpå, en ekstremt fed mand regerer et samfund på sammenbruddets rand, en videnskabsmand har lavet et eksperiment der har skabt en ‘zone’ hvor tiden opfører sig sært, og en mand bliver langsomt forvandlet til guld. Jeg fornemmede lidt af den samme stemning som hos J.G. Ballard og andre af ‘new wave’-forfatterne fra 60’erne og 70’erne her: Verden er i bund og grund uforståelig og i færd med at bryde endeligt sammen. I “Den blå murer” er der dog ikke noget sammenbrud, men stemningen er lidt af den samme.

Jeg kunne rigtig godt lide de fem noveller, bortset fra at slutningerne var lidt svage. I “Den blå murer” får vi for eksempel direkte at vide at “det står enhver frit for at nå frem til en mere tilfredsstillende slutning.” Det betyder dog ikke så meget fordi teksternes universer, personer og stemningen i dem fungerer så godt. Det samme kan siges om titelnovellen hvor hovedpersonen er taget til planeten Ansar for at lede efter kvinden “Yona” som vi i starten ikke får ret meget at vide om. I stedet møder vi nogle paradisiske, utopiske, men ret primitive samfund. Det bliver til en lang søgen omkring på Ansar, mens foråret nærmer sig, i denne meget lange og velfortalte historie. Hovedpersonen møder på et tidspunkt nogle omvandrende historiefortællere, igennem hvilke vi får et spændende indblik i planetens historie og myter. Det hele munder ud i en slutning, som jeg synes er tekstens svageste punkt, fordi den introducerer nye ting som ikke er nødvendige for at afslutte historien, men den snyder os dog ikke for en forklaring på de mystiske ting der er sket.

De resterende tekster er en blanding af noget jeg vil kalde teksteksperimenter og kortprosa samt to gode noveller, den ene af dem i dagbogsform. Sidstnævnte er en ganske original vampyr-historie. Hovedpersonen bliver til vampyr, hvilket ikke er helt hvad vi kender fra andre vampyr-historier, men dog er genkendeligt nok til ikke at behøve lange forklaringer. Han følger derefter med i hvad der sker med hans familie, med byen og med resten af verden. Vi er igen i en historie med en uforståelig verden i sammenbrud, som jeg synes Johansen skriver så fremragende. Igen er der et lille minus i form af en lidt klicheagtig slutning. Den anden af de gode noveller er en effektiv lille ‘weird tale’ (gyser) om Fåre-Lars og ravnen som plager ham.

De resterende tekster i samlingen virker ikke nær så helstøbte, men har dog spændende ideer. Som for eksempel den filosofiske tekst om de cartesianske skildpadder og historien hvor vi møder William Blake. Tilsammen fylder de dog kun cirka en fjerdedel af bogen. I de resterende tre fjerdedele får man en række tekster af ganske høj kvalitet, som jeg nød at læse. Kan anbefales til alle der kan lide god fantastiske fiktion, som ikke er i for snævre genre-rammer.

Anmeldt af Flemming R.P. Rasch i Himmelskibet 43

Udgivet i Bøger, Novellesamling, Science Fiction | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Fordærvet

FordærvetFordærvet
Tegneserieroman
Tekst: Lars Kramhøft
Tegninger: Tom Kristensen
Valeta, 2014

Så kom Made Flesh godt et år efter udgivelsen på engelsk også på dansk. Jeg havde sidste år fornøjelsen at læse den originale version og skrev en anmeldelse til Himmelskibet nr. 38, hvor jeg lovpriste den for de fænomenale tegninger og den gode historie. Jeg havde dog problemer med dialogen på engelsk uden at kunne sætte fingeren på, hvad jeg syntes, der var galt.

Kort fortalt er det en klassisk gyserhistorie. En ung mand drager ved sin fars død sammen med sin kæreste tilbage til sit barndomshjem og bliver konfronteret med barndommens spøgelser, inklusive virkelige spøgelser.

Nu har jeg så haft lejlighed til også at læse den danske oversættelse. Ved en kort side–ved–side sammenligning svarer den nye udgave nogenlunde til den gamle. Der er lidt forskel i valg af papir og udstyr (efterbehandling af omslag og indbindingsmetoden), uden at der er en forskel i kvalitetsfornemmelsen. Begge udgaver føles nemlig som høj kvalitet, og ikke billige. Måske er der en lille tommelfinger op til den nye. Men det er en smagssag.

I indholdet er der, ud over den åbenlys nye danske tekst, dog en væsentlig forskel at mærke: Farverne forekommer mig kraftigere i den nye version, hvilket efter min mening pynter på Tom Kristensens stemningsfulde billeder. Uhyggen kryber nærmere og dybere ind under huden.

Oplevelsen er derfor som at læse en helt ny historie. Allerede den danske titel, som på ingen måde er en oversættelse af den engelske, varsler nye oplevelser. Den danske tekst er stemningsfuld og medrivende, og billederne uhyggeligere på den gode måde. Hvor jeg i den engelske version ankede, at der nogle steder var for meget tekst, har jeg i denne nye version ingen problemer, og det, selvom der ikke alle steder er ændret på det. Lars Kramhøfts dialoger og tekster flyder bare, og det er måske et udtryk for, at han føler sig bedre hjemme på dansk. Personerne kom for mig på den måde bedre til live.

Alt i alt en klar anbefaling fra min side. Og har du allerede læst den engelske, kan du stadig få meget mere ud af den danske.

Anmeldt af Manfred Christiansen i Himmelskibet 43

Udgivet i Horror, Tegneserier | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar