Jon Brændsgaard Toft – Laya

Laya
Roman af Jon Brændsgaard Toft
Mellemgaard 2011, 242 sider

Laya er datter af en troldmand, hvilket har givet hende magiske evner. Det er ikke alle der har magiske evner, og blandt de der har, er der nogle som mener at der skal være streng kontrol med hvordan evnerne bruges. Dette gælder ordenen Dem som Bringer Orden, som gør hvad de kan for at forhindre ‘forkert’ brug af magi. Det er en magtfuld orden, som ikke går at vejen for at bortfører og indespærrer troldmænd der har forbrudt sig imod deres love. Det er kommet Laya for øre at ordenen er på vej for at tage hendes far, og sammen med hendes kat drager hun af sted for at advarer sin far. Det der har gjort at ordenen er efter hendes far er at han har udviklet en magi der gør at man kan rejse imellem parallelverdner. Laya falder ved et uheld igennem portalen og ender i vores verden. Hun skal nu klare sig i her, mens hun søger efter sin moder, som for år tilbage også var draget igennem portalen, og som måske ved hvordan man kommer tilbage. Ved hjælp af magi lære Laya hurtigt sproget og kommer i kontakt med drengen Benjamin, der sætter sig for at hjælpe hende. For Layas kat Fritz er det dog sværere er at falde til i vores verden, for da han både er intelligent og kan tale, er det svært at vænne sig til hvor dyriske dyrene er i vores verden.

Bogen er en letlæst ungdoms fantasy, som handler om venskab og om at drage ud i verden og finde eventyret. Livets barske realiteter når man kastes ud i en uvant verden er der dog ikke meget af i bogen, da tingene går ret let for hovedpersonerne, men der er jo heller ingen der siger at fantasy skal være mørk og dyster.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.31

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Teddy Vork – Diget

Diget
Roman af Teddy Vork
Tellerup 2010, 184 sider

Teddy Vorks novellesamling Hvor Skyggen Falder fra 2008 fandt jeg værende rigtig god. Selvom jeg godt kunne lide hans første bog, så fik jeg dog ikke læst hans næste, romanen Diget, da den udkom, heller ikke selvom den fik rigtigt gode anmeldelser.

Da Tellerup på årets bogmesse i forum kørte tilbuddet 99 kr. pr. bog, fik jeg købt en del af de af deres udgivelser som manglede i min samling, heriblandt Diget.

Knud lever i en lille landsby ved vadehavet, hvor høsten har slået fejl da havet har været brudt igennem digerne. Knud har en livlig fantasi og har lyttet til alle de historier, sagn og myter han er blevet fortalt. Selvom præsten prædiker om kristendommen, så lever de gamle sagn godt i lokalsamfundet. De gamle traditioner bliver også holdt i hævd.

Præsten havde egentligt fået stoppet menneskeofringerne til havet, men da havet bryder igennem digerne bliver det besluttet at der igen skal ofres en dreng til diget. Knud taber lodtrækningen og bliver spærret inde i et lille rum inde i diget. Vi følger nu Knud der sidder i det lille rum og venter på sin skæbne mens han tænker på alle de sagn han har hørt og spekulere på om det er de underjordiske, en genganger eller slattenpatten der kommer og tager ham, for han er mere og mere overbevist om han ikke er alene i mørket.

Bogen refererer flere danske sagn, og fletter dem sammen med Knuds skæbne, da han sidder i mørket og genkalder sig de historier han har fået hørt. På forsiden står teksten “Roman baseret på danske sagn og myter”, så man kunne have en frygt for at der blot ville være tale om en tynd historier der skulle flette disse sagn og myter sammen. Der er dog tale om en rigtigt solid, spændende og skræmmende historie der benytter fortidens frygt for naturen over det overnaturlige, samlet med en ung drengs frygtelig skæbne som det er svært at se nogen god udgang på.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.31

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Dystre Danmark 2

Dystre Danmark 2
Antologi redigeret af Henrik Sandbeck Harksen
H. Harksen Productions 2011, 220 sider

I 2009 udgav Henrik Harksen gyser antologien Dystre Danmark. Nu er næste binde i serien klar. De 14 dystre historier i denne samling spænder vidt, fra makabre hjemmerøverier, over historier om kannibalisme til historier der høre hjemme under weird fiction.

I Patrick Leis’ “Babyalarm” er Irena sendt ud af et bureau for at være barnepige hos et velhavende par. Der er dog noget helt galt i huset, parret virker overraskede over at se hende, og i kældrene ligger to mishandlede mennesker.

“Portræt af dukke og dreng” af Bjarke Schjødt Larsen prøver en maler at få et bestemt udtryk frem i et billede af en dreng. Billedet bliver dog ved med at tage magten og motivet, men også over de der er i nærheden af det.

Lars Ahn Pedersen og A. Silvestri deler ofte sejrene i novelle konkurrencer imellem sig, og i denne samling er det også de to der har de bedste bidrag med.

Lars Ahn Pedersens “Blomstervanding” gør det en god, dyster historie skal. Den tager udgangspunkt i dagligdagen og giver den så et tvist, eller antydning af at der er noget galt. Denne historie er en tragisk historie om en mand der går i hundene og som ender med at gøre noget utilgiveligt. Der ender historien dog ikke, for for de berørte er det ikke ovre endnu. Historien er skrevet som Facebook opdateringer, et noget anderledes format for en horror-novelle, men det fungerer faktisk rigtigt godt, og dette er en af de bedste noveller i samlingen.

Silvestris novelle “Jacobs stige” er et mareridts besøg i et cirkus, der viser at det ikke kun er klovne der kan være skræmmende ved et cirkus., og at nogle mareridts kan man ikke vågne op fra. Silvestri viser med denne novelle endnu engang at han er formidabel til at beskrive handling og stemninger.

De mange antologier med fantastisk litteratur der udkommer for tiden viser at der både er en del forfattere der skriver i genrerne, men også at der er et marked for at disse bøger bliver udgivet og læst. Selvom der er mange navne der begynder at gå igen i de forskellige antologier, så er der også hver gang nye navne med. Dette gør at nye forfattere får muligheden for at komme på tryk, og derved kan få styrket interessen for at skrive, samtidig med at der også er velkendte navne med som kan hjælpe med at sælge bøgerne. For horrorfans er H. Harksens Production dog et kvalitetsstempel i sig selv, og man kan kun håbe han fortsætter med udgivelser som denne.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.31

Udgivet i Antologi, Bøger, Horror | Tagget , , , , , , , , | 1 kommentar

Jonas Wilmann – Smukke Anna

Smukke Anna
Roman af Jonas Wilmann
Forlaget KAOS 2011, 198 sider

Anna er en fattig romapige der bor i Prags slum. Hun er dog gude­smuk, hvilket gør at alle lægger mærke til hende. Selvom hun stadig er meget ung så er drenge for alvor begyndt at lægge mærke til hende, en opmærksomhed som det kriminelle miljø også begynder at give hende. Hendes far prøver at beskytte hende, men da han klipper hendes hår og sender hende til at arbejde på et nedslidt plejehjem, får hun nok af ham og stikker af. Hun ender desværre hurtigt blandt de forkerte mennesker, og hun bliver bortført og solgt til prostitution. Det lykkedes hende at stikke af, og i et drømmesyn bliver hun budt af gudinden Kali at hævne den uret der er sket hende og andre i hendes situation. Hun drager nu ud på et blodigt togt.

Tingene går stærkt i bogen. Der går ikke langt tid fra hun som en ung uskyldig pige stikker af hjemmefra, til hun er en iskold morder. Det er lige før at det sker for hurtigt. Bogen vil mange ting, men bruger ikke helt tid nok på alle de ting der sker, noget der også var lidt et problem i Wilmanns bog Mutagen. Der lægges bl.a. op til at en række spøgelser fra tidligere forurettede piger ville blande sig i Annas togt, noget der ikke rigtig vendes tilbage til. Dette skal dog ikke stå i vejen for at det er en velskrevet og spændende bog, men den vil have haft godt af at der blev brugt noget mere plads på at binde det hele sammen.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.31

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Københavnske Fabeldyr

Københavnske Fabeldyr
Bog af Jørgen Kristiansen
Selvudgivelse i kommission hos Forlaget Underskoven, 2009, 94 sider

Jeg har efterhånden boet i København i lidt over ti år, og har bevæget mig igennem byen et utal af gange, når jeg har skullet fra det ene sted til det andet. Når jeg på turene endeligt har set mig omkring har det været på butiksvinduer eller gadeskilte. Alt for sjældent får jeg kigget på bygningerne, og de udsmykninger der måtte være, men ofte har jeg ærgret mig over ikke at have givet mig selv tiden til at lægge mærke til tingene på min vej.

Jeg kunne derfor ikke stå for bogen Københavnske Fabeldyr, for her er en der har gjort det som jeg har gjort for lidt i. Jørgen Kristiansen har bevæget sig igennem København og lagt mærke til alle de udsmykninger der har rod i fabler om dyr og væsner. Det er basilisker og dragerne ved rådhuset, havfolk og pegasuser på ornamenter og udsmykninger til gelændere med griffer.

Bogen er rigt illustreret, og de fabeldyr som forfatteren har kunnet placerer i mytologier er beskrevet ud fra disse. Flere figurer har ikke kunnet placeres i mytologier, men grundsubstansen kunne lige såvel være fra fabler.

Bogen påstår ikke at være fyldestgørende i forhold til hvad man vil kunne finde på Københavns bygninger, men ud over at give forslag til vandreruter opfordre den også til at man selv lægger mærke til hvad der er at finde rundt i byen.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.31

Udgivet i Bøger, Faglitteratur | Tagget , , | Skriv en kommentar

Michael Kamp – Bunker 137

Bunker 137
Roman af Michael Kamp
Tellerup, 2011, 201 sider

Vi er i den sidste periode af anden verdenskrig, og de tyske tropper er trængt på deres egen jord. De allierede styrker rykker frem på den ene side, og russerne trænger så på fra den anden. Der er dog tyske styrker der holder ud, og som ikke vil give sig, noget der specielt gør sig gældende for Waffen-SS. En gruppe af disse falder i en fælde og deres konvoj bliver angrebet af amerikanske kampvogne. Nogle få tyske tropper slipper væk, men da de bliver jagtet igennem skoven finder de en forladt bunker, hvor de forskanser sig.

Det viser sig dog hurtigt at ikke alt er som det skal være ved denne bunker, første hint er at bunkeren er blevet barrikaderet fra ydersiden. Andet hint er da den samme amerikanske soldat bliver ved med at angribe, selvom de skyder ham flere gange. Hans lig bliver blot trukket ud i skoven igen inden næste angreb. Inde i bunkeren sker der også foruroligende ting. Soldaterne høre hver i sær lyde, og ser syner af døde familiemedlemmer.

I gennemsøgningen af bunkeren viser det sig at stedet har lagt grund til eksperimenter der både var grusomme over for de personer der ufrivillige blev brugt som forsøgskaniner, men også at eksperimenterne ikke kunne styres, og at den brist i virkeligheden som det har afsløret nu er ved at brede sig, og at krigens rædsler ikke er noget i forhold til hvad der ellers måtte befinde sig på den anden side af virkeligheden.

Bogen gør meget i at lade personerne få forskellige syn der driver dem til vanvid, og som gør at de har svært ved at forholde sig til hvad der sker omkring dem. Denne forvirring rammer også en som læser, hvilket også skyldes at mange af synerne ikke med til at skabe en stemning, mere end de fortæller om hvad det er der lægger til grund for hændelserne. Der er masser af forundring og stemning i bogen. Der er dog flere gange hvor jeg ikke kunne lade være med at tænke at Kamp for nyligt må have set filmene From Beyond og Event Horison, da den mange syner, samt grunden til dem minder meget om elementer i disse film.

Tellerup har inden for de sidste par år taget mange nye danske forfatter ind, herunder Michael Kamp. Fælles for de forfatter som Tellerup har taget til sig er at de skriver i de fantastiske genrer, men også at bøgerne passer ind i forlagets målgruppe som er Dennis-Klubben (Dennis Jürgensens fanklub). Der har ofte været den opfattelse omkring udgivelserne fra Tellerup at de kun er rettet imod det yngre segment, men dette er også forlaget der gav os zombiebogen Kadavermarch, og jeg har svært ved at forstille mig at jeg er den eneste medlem af Dennis-Klubben for hvem det snart er længe siden at jeg blev regnet som en del af ungdomsbogs-segmentet. Michael Kamps bøger er på samme måde som flere af Dennis Jürgensens bøger, nogle som vil gøre sig godt i forhold til Dennis-klubbens medlemmer, men som bestemt ikke begrænser sig til dem, og den voksne horrorlæser bør også sørge for at få Kamps bøger med på listen over bøger der skal læses.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.31

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

A. Silvestri – Pandaemonium

Pandaemonium
Roman af A. Silvestri
Forlaget Valeta, 2011, 780 sider

Silvestri er en yderst produktiv forfatter der i de sidste par år har haft noveller med i flere antologier og magasiner, samt han har bl.a. vundet i 2 af Fantastiks novellekonkurrencer. Sidste år kom hans første novellesamling Køtere dør om vinteren på gaden, og i år er der så kommet samlingen Faderens sønner udgivet af Science Fiction Cirklen. Ud over SFC udgivelsen så er der yderligere en udgivelse fra Silvestri i år; zombie-romanen Pandaemonium. Meget passende for hans store produktivitet så er romanen næsten på 800 sider, og rygtet vil at dette først blev sidetallet efter han havde skåret i manuskriptet.

Gammel mytologi fortæller at der en dag vil blive født et barn som vil underlægge sig verden og gøre mennesket til slaver. Denne mytologi er bestående af både dele af den ældste kristendom, samt af den ægyptiske mytologi.

Denne mytologi er dog glemt i det moderne København hvor folk stresser rundt, og prøver at få deres hverdag til at hænge sammen. Der er dog ting der ikke er som normalt. Fluer i tusindvis har samlet sig i en kæmpe sværm, en sværm som virker til at have udset sig ofre som den falder over. Når fluerne angriber trænger de ind i kroppen på folk af alle de åbninger de kan komme ind af. I denne proces dør mennesket, men fluerne spreder sig i kroppen, og spreder en smitte der får kroppen til at vågne igen. Befolkningstallet falder hurtigt, og de få overlevende prøver at holde stand overfor hæren af zombier.

Zombierne i denne bog er ikke kødædende monstre der dræber for at få menneskekød at spise. De er en hær af udøde som hærger verden, styret af en magt for hvem mennesket intet betyder. Det er også denne magt der styrer hæren af uddøde i jagten på de overlevende, både for at forøge hærens styrke, men også da de levende udgør en trussel imod ønsket om verdensherredømmet.

Nogle af de overlevende er meget hurtige til at vende sig til ideen om at de døde vender tilbage som zombier. Denne hurtige tilvending er med til at sikre deres overlevelse da de hurtigt tager kampen op.

Den flok overlevende vi følger er af forskellige veje blevet samlet fra hele landet. Der er bl.a. den jyske politibetjent fra Københavns politi, den gravide kvinde, den retarderede mand med et sind som et barn, hvis tøjkat taler til ham og giver gode råd til hvordan gruppen skal klare sig, og ikke mindst i forhold til hvad der kommer til at ske. Den lille flok bliver gradvist mindre, men mere sammentømret, men selv da det lader til at flokken har fundet et sted de kan forskanse sig, ved de at det er en stakket frist, og de er nødt til at tage kampen op imod den magt der står bag denne epidemi.

Ud over de klassiske zombieklicher som hører genren til, er der masser af fantasifulde og beskrivende måder hvormed kampen imod zombierne tages op. Blandt klassikerne er selvfølgelig motorsaven og et hav af forskellige skydevåben. Blandt de mere sjældent sete er spyd, golfkøller, bøger, en dåse Jakabov og masser af molotovcocktails.

En stor del af bogen har samme stemning som Romeros Dawn of the Dead. Flokken har forskanset sig, og har faktisk alt det de har brug for. Der er adgang til mad, strøm, og sågar adgang til Internettet (selvom det er flere måneder siden at zombiepesten brød ud). De har forskanset sig et sted som er til at forsvarer, de ved dog at det ikke kan vare ved og de vil være nødt til at drage derfra.

Bogen er ikke blot splat fra ende til anden, den er også en god fortælling om sammenhold. På nogle punkter går det dog lidt for let for flokken; de er aldrig presset på ressourcer, og de bliver hele tiden hjulpet af en udefra kommende magt der taler til dem via en tøjkat og guider dem i kampen imod zombierne. Men fjenden er stor og har sat sig for at udrydde dem, så det hele kan kun ende i en kæmpe konfrontation.

Bogen er som nævnt fyldt med de klicher, som høre sig genren til, men er også fyldt med nye ideer. Den er spændende og de 800 sider er hurtigt læst, da man hele tiden lige læser et kapitel mere.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.31

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , , | Skriv en kommentar

Attack the Block

Attack the Block
Film, UK, 2011, 88 min.
Instr.: Joe Cornish
Medv.: John Boyega, Jodie Whittaker, Nick Frost, Luke Treadaway, m.fl.

En af det forgangne års absolut bedste science fiction-film hedder Attack the Block. En boligblok bliver inficeret af nogle glubske natsorte aliens med selvlysende tænder – og ‘inficeret’ er det rette ord, for det her er ikke intelligensvæsner, men en slags dyr der sender sporer ud i universet. Og når de lander på en planet, så er det parringstid – der er én hun, med en hær af feromon-berusede hanner efter sig. Rent tilfældigt lander disse aliens i et fattigt boligkvarter i syd-London nytårsaften, hvilket ingen lægger mærke til pga. det generelle skyderi – undtagen den lokale ungdomsbande, som kommer til at blande sig lidt for grundigt i det hele, og snart må løbe for livet med monstrene efter sig. De hårdkogte, halvkriminelle teenagere giver imidlertid ikke op så let, men tager kampen op med diverse improviserede våben, inkl. et udvalg af fyrværkeri.

Der er mange grunde til at det er en fed film. Den foregår på et grundlag af samfundskritisk socialrealisme, idet den i høj grad ses fra de multietniske unges perspektiv. Selvom den er seriøs, er den også humoristisk, og dét at de her aliens er fuldstændig natsorte (så man stort set ikke kan se dem, selv når man lyser på dem), og i øvrigt ikke er intelligente, gør at de ikke stjæler seerens opmærksomhed fra de menneskelige aktører og deres intense skuespil. Desuden er filmens soundtrack hammer-sejt; ikke hørt bedre siden TRON: Legacy. Lydsporet er domineret af næsten lige dele nye synthesizer-numre og klassisk hiphop og reggae (ofte blandet sammen), og det giver en fantastisk stemningsfuld effekt. Attack the Block er fuld af autentisk street attitude og får en varm anbefaling herfra.

Karakter: 9 stjerner ud af 10.

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.31

Udgivet i Film, Science Fiction | Tagget , | 3 kommentarer

Cold Fish

Cold Fish
(Tsumetai nettaigyo)
Film, Japan 2010, 140 min.
Instruktion: Sion Sono
Medv.: Mitsuru Fukikoshi, Denden, Megumi Kagurazaka, Asuka Kurosawa, Hikari Kajiwara m.fl.
På DVD fra Another World Entertainment, 2011.

De er skøre, de japanere. Det er i hvert fald ofte det indtryk, man får, når man ser genrefilm fra Japan, og Cold Fish er ingen undtagelse.

Suicide Clubs instruktør Sion Sono har i dette tilfælde mikset en cocktail sammen bestående af tropefisk, sex og spandevis af blod og indvolde, og det er bogstavelig talt en smagssag, om man kan sluge resultatet.

Inspirationen er en historie fra det virkelige liv om et seriemorder-par, der ejede en hundekennel, men her er handlingen omplantet til tropefisk-branchen, som tilsyneladende er fyldt med lyssky elementer.

Hovedpersonen er dog den omvandrende dørmåtte Shamoto, der hverken har succes med arbejdet eller familien. Han ejer en beskeden butik med akvariefisk, og familieidyllen belastes af, at hans teenagedatter ikke kan udstå hans nye kone, og at han ikke nyder den store respekt hos nogen af dem.

Alt det ændrer sig, da han møder den lokale tropefisk-konge Murata, som tager Shamoto under sine vinger. Med ét tegner fremtiden igen lys for den lille familie, men det varer kun indtil, det går op for Shamato, at hans nye ven har en bibeskæftigelse som seriemorder sammen med sin lige så vanvittige hustru.

Inden længe er den forsagte hovedperson kommet ud, hvor han ikke kan bunde, da han bliver tvunget til at hjælpe med at skaffe ligene af vejen, og Sion Sono viger ikke tilbage fra at vise i detaljer, hvordan den slags foregår.

Der kan stilles spørgsmålstegn ved, om en i grunden så simpel historie virkelig bør tage to timer og tyve minutter at fortælle, men omvendt føles filmen aldrig kedelig, og man må endnu en gang undres over, hvad japanske skuespillere er villige til at udsætte sig selv for i kunstens navn.

Med på dvd’en fra Another World Entertainment følger en timelang dokumentar, der giver et interessant indblik i, hvordan filmen blev til. Utroligt nok tog selve optagelserne kun 17 dage, hvilket lod sig gøre ved hjælp af et rasende arbejdstempo og Sion Sonos metode med at lade kameraet køre uafbrudt under scenerne.

De er skøre, de japanere, men de er også dygtige og uhyre effektive.

Karakter: 7 ud af 10.

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.31

Udgivet i Film | Tagget , , | 2 kommentarer

Mask Maker (Maskerade)

Mask Maker
(Maskerade)
Film, USA 2010, 86 min.
Instruktion: Griff Furst
Medv.: Nikki Deloach, Stephen Colletti, Terry Kiser, Michael Berryman, Treat William m.fl.
På DVD fra Another World Entertainment, 2011.

Det kunne have været meget værre, men også en hel del bedre. Nogenlunde sådan er følelsen efter at have set Mask Maker, der er et eksempel på, at der stadig bliver lavet slashere af den gode, gammeldaws slags.

Udgangspunktet kunne næsten ikke være mere klassisk: ungt par køber en gammel gård langt ude på landet, men finder først bagefter ud af, hvorfor den var så billig.

Det er nemlig en gård med en blodig fortid, men det forhindrer dem nu ikke i at gå i gang med at restaurere stedet sammen med deres venner. Projektet får dog ikke en lang levetid, og det gør de unge heller ikke, for snart begynder en af husets tidligere beboere i skikkelse af en ansigtsløs galning at myrde løs til højre og venstre med økser, høtyve, og hvad der ellers lige er for hånden.

Så langt, så forudsigeligt, og det ville være rart at kunne skrive, at Mask Maker bryder med formlen og tilføjer noget nyt til slasher-genren, men det gør den ikke.

Dialogen er dog bemærkelsesværdig sexfikseret og ikke helt uden evner, og der er også et par sexscener, som for at understrege, hvorfor alle er dømt til at dø.

Mordscenerne er tilpas blodige uden at være udpenslede, og der klippes for det meste væk, inden vi havner ovre i splatter- og torture porn-afdelingen.

Den korte spilletid sørger for at holde spændingen nogenlunde i kog, og selv om man på intet tidspunkt sidder og bider negle, er man heller ikke ved at falde i søvn, fordi der trods alt sker noget hele tiden.

Nikki Deloach yder en habil indsats som filmens heltinde, så man får sympati for hende, mens de obligatoriske ‘kendte navne’ i birollerne udfyldes af Treat William, Terry Kiser (Bernie fra Weekend med Bernie) og Michael Berryman fra The Hills Have Eyes (som en butiksejer, hvis butik hedder – in-joke alarm – Pluto’s World of Goods).

Og sådan er det hele vejen igennem. Det er ikke helt skidt, men heller ikke helt godt, og for hver scene hvor man tænker, at den er ok lavet, er der også en, hvor man har lyst til at spørge instruktøren, om den behøvede at være så forudsigelig.

Det eneste tidspunkt, hvor Mask Maker rent faktisk over­ras­ker bare lidt, er i slutscenen, og selv om den langt fra redder filmen, betyder det også, at man trods alt ikke sidder med fornemmelsen af at have spildt halvanden time af sit liv.

Karakter: 5 ud af 10.

Anmeldt af Lars Ahn Pedersen i Himmelskibet nr.31

Udgivet i Film, Horror | Tagget , , | 1 kommentar