Massive Online Gamer

Udgivet den maj 3, 2012 af Admin

Massive Online Gamer
Mar/Apr 2012
Magasin

Massive Online Gamer er et blad som beskæftiger sig med MMO’er. MMO er spil som spilles online på internettet med andre mennesker. Spillene har meget store områder til at spille i og opdateres løbende med udvidelser. Blandt MMO’er findes også MMORPG’er som er de store online-rollespil. Bladet har et større fokus end blot MMORPG’er, idet det dækker alle online-spil.

Forlaget har nu lagt bladet på pause, men vil måske fortsætte senere. Det er et blad som har artikler om alle spil, men jeg kan forestille mig at folk måske spiller World of Warcraft, men ikke andre spil og de så kun lige er interesseret i artikler om dette spil. Der er artikler vedrørende alle spil.

Der er f.eks. en artikel om “ganking” i World of Warcraft. Der beskrives ti områder i World of Warcraft som er gode til at angribe.

Endvidere er der en artikel om tyve nye MMO’er som snart kommer ud. Det er også et blad for dem som vil have nyheder indenfor spil.

Spillene handler om at lave det rigtige set-up mht. ens karakter. Der beskrives en hel del ideer til at gøre dette. Det handler om at komme ind i den rigtige rolle og spiller den godt.

Tilsidst i bladet beskrives Lycanthropy og hvad den har at gøre med dig. Det står også om Porphyria, om hvordan en vampyr ikke kan tåle sollys pga. sin hud og at det skyldes usund livsstil.

En artikel om hvordan to spillere i Lord of the Rings Online har fundet hinanden, blevet gift og fundet en baby sammen med en artikel om nye spillerorganisationer (Guilds) afrunder bladet. Alt i alt syntes jeg at det er et godt blad, men det kan nok ikke løbe rundt, da meget af indholdet kan findes på internettet og der er mere af det her.

Anmeldt af Andreas J. Søe i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Magasiner | Tagget , | Skriv en kommentar

Jesper Ejsing: Jarvis – troldmandens lærling

Udgivet den maj 2, 2012 af Admin

Jarvis – troldmandens lærling
Roman af Jesper Ejsing
Politikens Forlag, 2005, 230 s.

Jarvis – troldmandens lærling af Jesper Ejsing er en dansk fantasybog, som handler om den unge hyrdedreng Jarvis, der sammen med en række andre drenge fra området, han bor i, bliver udvalgt som lærling af den aldrende troldmand Harnigel. Hvad Jarvis og de andre drenge ikke ved, er at Harnigel allerede har en masse lærlinge på den faldefærdige borg, hvor han bor. Og hvad de heller ikke ved er, at troldmænd normalt ikke tager mere end én lærling af gangen. Harnigel er dog som sagt en ældre mand, og han har travlt med at finde en afløser. Men om det er hele forklaringen på de mange lærlinge, kommer efterhånden til at stå uklart for Jarvis og de andre drenge. For Harnigel er ikke blot gammel: han er også fuld af hemmeligheder. Nøjagtig hvilke hemmeligheder, der er tale om, afsløres langsomt igennem fortællingen og de drypvise informationer, som læseren får, er med til at gøre Jarvis – troldmandens lærling til en spændende oplevelse, hvor man ikke kan lade være med at gætte på, hvad fremtiden vil bringe. En ikke udelt ringe kvalitet for en fantasybog.

Harnigels hemmeligheder er ikke det eneste, der er med til at holde læseren fast i Jesper Ejsings ganske udmærkede og velskrevne fantasybog. Som enhver anden klassisk ungdomsroman indeholder den naturligvis også en konflikt mellem Jarvis og en af hans jævnaldrende – en rigmandssøn ved navn Adrian. Denne konflikt udspiller sig sideløbende med Jarvis’ tentative kærlighedsaffære med den unge pige Doris, der bor i byen, som omgiver Harnigels borg. Mange af konfliktpassagerne med Adrian er blandt bogens mest velskrevne, idet både Jarvis og Adrian som karakterer bliver foldet ganske levende ud, og disse passagerer tjener virkelig Jesper Ejsing til ære. I øvrigt har Jesper Ejsing også opfundet et interessant og originalt magisystem – man mærker her tydeligt, at forfatteren er garvet rollespiller.

Hvor konflikten mellem Adrian og Jarvis er medrivende og afsluttes på bedste dramatiske vis, er jeg dog en smule mere forbeholden over for kærlighedshistorien med Doris. Langt hen ad vejen er tiltrækningen mellem Jarvis og Doris egentlig ganske troværdig. Det er dog som om, at Doris mangler de sidste par penselstrøg for for alvor at træde levende frem for læserens blik. Og afslutningen på hendes og Jarvis’ historie bliver – uden at sige for meget – en smule uforløst, hvilket hænger sammen med slutningen på romanen som sådan. Jesper Ejsing har nemlig valgt en meget utraditionel måde at slutte Jarvis – troldmandens lærling på. Det er et modigt valg, og jeg har stor respekt for eksperimentet, som – og dette er udelukkende en smagssag – dog ikke helt er det, jeg forbinder med en god afslutning på en fantasybog. Men læs bogen og døm så selv. Det er alt i alt en glimrende bog, og andre vil med garanti finde slutningen både original og forfriskende.

Anmeldt af Sven Ørnstrup i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Josefine Ottesen – Eventyret om fjeren og rosen

Udgivet den maj 1, 2012 af Admin

Eventyret om fjeren og rosen
Roman af Josefine Ottesen
Høst & søn, 2006, 269 sider.

Eventyret om fjeren og rosen af Josefine Ottesen er en dansk fantasybog henvendt til børn. I Eventyret om fjeren og rosen følger vi Kongen over det Smukke Land og hans forsøg på at redde både sit eget rige og Fuglelandet fra at blive opslugt af det mørke, som breder sig fra Dybets Dronning. Før Kongen over det Smukke Land kan taget kampen op mod Dybets Dronning må han dog lære sig selv at kende – noget der ikke er helt let, når man har fået amputeret den kreative del af sin menneskelighed. Det forholder sig nemlig sådan, at indbyggerne i Det Smykke Land er gennemført praktiske individer, som generation for generation holder deres veje, huse og haver smukt vedlige og som dyrker logiske og rationelle dyder, uden at dette dog fører til, at de udvikler samfundets teknologiske stade. Kort sagt er der tale om en art utopia, hvor status quo bevares til fordel for fællesskabets bedste, og hvor ingen træder uden for de givne normer. På nær kongen. Han har nemlig fra barnsben været glad for de historier, som trods alt fortælles til rigets børn, mens de er små. Hvor de fleste dog vinker farvel til historierne, når de når en vis alder, er kongen til gengæld blevet ved med at lytte til dem. Det betyder, at han har bevaret en snert af den nysgerrighed over for det ukendte, som ellers normalt præger mennesker, men som indbyggerne i Det Smukke Land er totalt foruden. Han er derfor mentalt præpareret, da prinsesse Ea fra det ellers glemte Fugleland en dag vha. af en fugleham krydser den udstrakte sump mellem de to riger og lander i Det Smukke Land, hvor hun møder kongen, som falder for hendes kunstneriske og lyse væsen – et karaktertræk, der kendetegner alle Fuglelandets indbyggere, som således står i komplet mental modsætning til Det Smukke Lands beboere. Efter Eas landing tager historien fart, idet Ea og kongen i fællesskab må sætte en stopper for Dybets Dronnings stigende indflydelse.

Josefine Ottesen har skåret Eventyret om fjeren og rosen over en klassisk eventyrskabelon, hvor karakterernes psykologi er kendetegnet ved at være ganske minimal, mens handlingsforløbet følger en hjemme-ude-hjem struktur, hvor de to hovedkarakterers projekt kombineres med en overgang fra barn til voksen. Herudover er historien som nævnt oven for krydret med en fjederham – en rekvisit vi også finder i fx folke­eventyret Germand Gladensvend. Ligesom i folkeeventyrerne er det også i Josefine Ottesens fantasybog muligt at uddrage en morale om livet. Det er selvfølgelig op til hver enkelt læser, hvad man måtte mene, at denne morale er, men for undertegnede er det oplagt at pege på budskabet om, at hele mennesker rummer både vrede og tilgivelse. Mod og fejhed. Kærlighed og had. Med andre ord: vi er bipolære væsner, og det giver ikke mening at tale om hverken godt eller ondt, hvis ikke vi forstår begge begrebers modsætning. Men nu er det jo en børnebog, der er tale om, så det bliver måske lige højtravende nok at fokusere på den del af moralen i bogen. For når man er otte-ti år gammel, vil man egentlig helst bare høre en god og gribende fortælling. Og her skuffer Eventyret om fjeren og rosen ikke. Selv som voksen læser var jeg igennem store dele af de 269 sider optaget af, hvad der nu skulle ske. Selvfølgelig var der passager, hvor jeg savnede noget mere kompleksitet, men det er kun fordi, jeg ikke er en del af målgruppen. Hvis jeg var en purk på otte-ti år, er jeg sikker på, at jeg igennem hele fortællingen ville have været totalt opslugt af Eventyret om fjeren og rosen.

Anmeldt af Sven Ørnstrup i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

A. Rune – Natdværgen

Udgivet den april 30, 2012 af Admin

Natdværgen
Roman af A. Rune
Forlaget Store Ord, 2011, 330s.

Den unge præst Horan bliver udpeget af en af gudernes udsendinge til at skulle være et af skæbnens redskaber og får derved tilskænket en speciel kraft. Dette giver meget opmærksomhed, desværre også af den dårlige slags. Kejseren får bl.a. øje på den unge præst og sender sine folk efter ham, hvilket starter med tortur, og derefter bliver Horan drevet på flugt sammen med sine to venner, troldmanden Josol og Askil, som er ridder af skjoldordenen, en orden er tager sig af de svage.

Natdværgen er første bind i en ny dansk fantasy-serie skrevet af Asbjørn Rune Boureat (udgivet under navnet A. Rune). Han har skrevet bogen til ungdoms- og voksenlæsere der, lige som han, er trætte af, at stort set alt dansk fantasy er skrevet til børn. A. Rune tager derfor udgangspunkt i de amerikanske fantasy-bøger han har læst og har bygget et univers op til sin verden Traia. På YouTube ligger et længere interview med forfatteren hvor han fortæller om sit arbejde med at opbygge universet, og mens man læser bogen, kan man godt mærke at der er gjort mange tanker omkring det univers som de tre venner rejser igennem, hvilket gør historien mere helstøbt.

Bogen er fyldt med kampe og fantasifulde skabninger og gode påfund. Et element som jeg specielt godt kan lide, er at der i dette univers er folk der har fået udskiftet mistede lemmer med kunstige metalattrapper som via magiske skrifttegn gør dem brugbare og giver deres bærer ekstra styrke.

Det rige univers og de fantasifulde påfund gør at man nogle gange får fornemmelsen af at de tre venners rejse mere er drevet af forfatterens lyst til at vise sit univers, end den er drevet af at vennerne har et specifikt mål, men da rejsen bestemt ikke er kedelig, er dette kun en mindre knast som ikke skal lægge bogen til last.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , , , | 1 kommentar

Himmelskibet 32

Udgivet den april 29, 2012 af Admin


Forår 2012
56 sider, 50kr
Forside illustration ”Margyge” af Jørgen Bech Pedersen
Forside grafik af Michael Bernth
Redaktør: Thomas Winther

Download på:
http://himmelskibet.dk/anmelderblog?download=6978

Indhold

Udgivet i Himmelskibet | Tagget | 1 kommentar

Chronicle

Udgivet den april 19, 2012 af Admin

Chronicle
Film, USA, 2012
Twentieth Century Fox

Andrew er skolens outsider og bliver enten ignoreret eller mobbet af de andre. På hjemmefronten står det heller ikke for godt til. Hans mor ligger dødeligt syg, mens hans far er både alkoholiseret og voldelig. Den eneste der tager sig af Andrew, er hans fætter Matt, som prøver at få ham til at få et social liv og komme ud og møde mennesker.
Andrew har sat sig for at dokumenterer sit liv ved at optage alt på video, men det er ikke alle der tager lige godt imod at han nu altid tager et kamera med sig rundt, hvilket bl.a. ikke falder i god jord hos skolens cheerleaders der ikke bryder sig om at han sidder og filmer dem.
Matt tager Andrew med til en fest, men såvel Andrew som kameraet falder ikke rigtigt i med festen. Der bliver dog behov for begge da Matt og den populære Steve har fundet et mystisk hul i jorden i den nærliggende skov (hvor de sikkert har været ude for at drikke eller ryge). Der kommer mystiske lyde fra hullet, og de vil gerne undersøge det nærmere, men vil også gerne have filmet hvad de finder. Andrew er ikke meget for at gå med, men lader sig presse. I hullet finder det en mystisk lysende stjerneformet ting. Den pulserer og skifter farve da de kommer den nærmere, for så pludseligt at forsvinde i stor hast.
Efter den mystiske oplevelse begynder de tre unge at få kraftige telekinetiske evner. Det starter i det små med at de kan flytte ting, og de bruger evnerne til at lave løjer med folk, men de finder efterhånden ud af at de kan flytte selv store ting, og at de også kan benytte kræfterne til at flyve. Kræfterne og samværet med Matt og Steve giver Andrew mere selvtillid, og han føler sig mere og mere mægtig da han også er den stærkeste af de tre. Andrew er dog fyldt med meget vrede, og det gør det sværere for ham at styre sine kræfter. Matt forsøger stadig at hjælpe Andrew, og der bygges op til en konflikt imellem de to, en konflikt der ikke går stille for sig.
 
Dette er en film om folk med superkræfter, som ikke udvikler sig til superhelte. Her er ikke noget med at klæde sig i en spandex-dragt og benytte sine kræfter til at rede verden. Disse unge bruger kræfterne til at have det sjovt og går ellers stille med dørene. En gang laver de dog en optræden til en talentaften på skolen, noget der for en kort stund giver Andrew følelsen af popularitet. Han følelse af at nu fungerer tingen for ham, bliver dog hurtigt afløst af frustration, og han beslutter sig for at han er næste trin på udviklingsstigen.

Der er ofte en tendens til at film, hvor det er historiens personer der selv filmer handlingen, kommer i problemer med at forklare hvorfor de hele tiden har kameraet med sig. Dette problem løses godt i Chronicle, da den starter med at Andrew gerne vil dokumenterer hvor skidt han går og har det, og da han og de andre begynder at få deres evner, bruger de kameraet til at dokumenterer udviklingen i deres evner. Da Andrews evner virkeligt tager fart, benytter han ikke længere kameraet som håndholdt, men styrer det via sine telekinetiske evner, hvilket gør at der kommer nogle optagelser der bedre dækker det der sker, og ikke kun nogle der dækker hvad karakteren ser.
 
Selvom såvel emnet med unge der får specielle kræfter, samt fortællestilen med den håndholdte kamera, er set før, så fungerer den rigtigt godt i denne film, og filmen kan bestemt anbefales til et bredt publikum, og ikke kun superheltefans.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.32

Udgivet i Film | Tagget , , | Skriv en kommentar

Yoko Tsuno nr. 25: Lucifers tjenerinde

Udgivet den marts 9, 2012 af Admin

Yoko Tsuno nr. 25: Lucifers tjenerinde
Tegneserie, 2011
48 sider, 148 kr.
Skrevet og tegnet af Roger Leloup

Roger Leloup, født 1933, er efterhånden blevet en gammel mand, der arbejder lidt langsomt – det er fem år siden forrige album udkom (anmeldt i Himmelskibet nr. 9). Det forlyder dog at der er endnu et album på vej, som man så kunne forestille sig nok bliver det sidste. Der er på en måde en vis symmetri i at de første 13 album var rigtig gode, mens de sidste 13 ærligt talt ikke var så meget ved. For Yoko Tsuno er en af de serier som startede med en imponerende kvalitet og sidenhen kørte lidt træt i gentagelser og manglende udvikling og fornyelse. Hvor seriens styrker i sin tid var både historie og tegninger, er det i sidste halvdel af forløbet næsten kun tegningerne man kan være begejstret over, men det er også nok for i hvert fald undertegnede. Album nr. 24, Den syvende kode, var nok seriens største skuffelse hidtil, især fordi historien foregik i en sump, mens Leloups styrke som tegner er arkitektur og teknologi. Heldigvis er vi med nr. 25 tilbage i den vante stil, og det glæder mig meget at kunne fortælle at den blåhudede rumrace vineanerne endelig er tilbage; dem har vi ikke set siden album nr. 20, Sjælenes port, som desværre var en sindssygt rodet og skuffende historie. Album nr. 19, tidsrejsehistorien Den sorte død, er efter min mening det eneste ud af de sidste tolv album som tilnærmelsesvis er ligeså godt som de 13 første i serien, og nr. 25 er næsten (men ikke helt) i samme kategori.

Yoko og hendes venner (heraf nogle kedelige figurer fra de senere album; Yoko adopterer alle mulige unge veninder som så åbenbart skal være med på de næste eventyr – en smule irriterende) opdager endnu en vineansk robot (som vi også så det i album nr. 12, Dybets dronning), denne gang i en gammel klosterkrybe fra middelalderen. Vineanerne har jo været på Jorden i 400.000 år, og det virker logisk at de også har vekselvirket med menneskene tidligere i verdenshistorien. I vineanernes underjordiske installation er der en forbudt zone styret at en maskin-intelligens (en smule ligesom i album nr. 1, Nærkontakt i Jordens indre), baseret på hjernen fra en sindssyg vineansk videnskabsmand som forsøgte at blive udødelig (ja, lidt meget ligesom i album nr. 5, Vineas tre sole, og nr. 17, Robotterne fra Kifa). Her kommer Yoko og hendes vineanske venner ind for første gang i århundreder og finder en gammel base hvor der er kunstige drager, og har været nogle menneskeslaver som hjalp videnskabsmanden med forskellige eksperimenter. Nu kører det hele selvfølgelig i ring med robotters hjælp. Plottet er ikke genialt, men der er da nogle få gode, sjove og tankevækkende elementer i det – og så er der en masse andre detaljer om figurenes oplevelser og interaktioner. F.eks. bliver Yokos adoptivdatter Lotus, da de er nede ved vineanerne, præsenteret for en halv­intelligent robotversion af en engelfigur fra en af hendes børnebøger. Og så er der jo tegningerne, hvor man endelig igen får Leloups skønne rumskibe og andet udstyr at se – denne del af tegningerne er af ligeså høj kvalitet som altid. Menneskefigurene er lidt svagere tegnet; de har aldrig rigtig været Leloups prioritet. Men efter det skuffende album nr. 24 er jeg rigtig godt tilfreds med nr. 25. Historien er en smule rodet, og minder af plottype meget om album nr. 23 (Tågernes pagode), hvor der også er en slags drage med (og ja, der er jo også album nr. 15, Dragen fra Hong Kong – så det er et tema der er gentaget mere end én gang). Det lever ikke op til fordums storhed, men for en die­hard Yoko Tsuno-fan er det sgu okay!

Anmeldt af Tue Sørensen i Himmelskibet nr.31

Udgivet i Science Fiction, Tegneserier | Tagget , , | Skriv en kommentar

The Walking Dead – Bind 1 Til døden os skiller

Udgivet den marts 8, 2012 af Admin

The Walking Dead
Bind 1 Til døden os skiller
Tegneserier af Robert Kirkman (forfatter) Tony Moore (tegner)
Fahrenheit 2011, 136 sider

Tegneserieforfatteren Robert Kirkman stødte jeg første gang på i forbindelse med hans projekt med at gøre Marvels superhelte til menneskeædende monstre. De første Marvel Zombies var rigtigt fede, og ikke blot fordi det var zombier, men fordi de også var rigtigt godt skrevet (Marvel Zombies faldt drastisk i kvalitet da Kirkman ikke længere var en del af projektet). Efter at have læst disse tegneserier, fandt jeg ud af at Kirkman havde sin egen zombieserie, en serie der var rost alle steder man læste om den, så jeg måtte straks ud og opsøge den. Jeg havde ikke læst meget i bind 1 før at jeg var solgt til denne serie. Den gør det som Romeros zombiefilm (eller i hvert fald de første tre) også gør rigtigt godt. Den bygger på solide historier, og har fokus på personerne og hvordan de håndtere presset af at være i en verden hvor zombier tager mere og mere over. Bind 1 af denne serie er nu udkommet på dansk.

Rick vågner på et hospital hvor han har lagt i koma. Han er politibejent og var blevet indlagt efter han var blevet skudt. Der er ikke noget personale på hos­pitalet, men da han har vandret i de tomme gange støder han på de første af de uddøde. Rick slipper med nød og næppe væk, og må nu prøve at finde ud af hvad der er sket. Byen ligger øde hen, og da Rick vender hjem til sit hus er hans familie ingen steder at finde. Han finder en overlevende far der prøver at overleve sammen med sin søn, og disse peger Rick i retning af Atlanta hvor myndighederne har sagt at man skal drage til.

Det lykkedes for Rick at finde sin familie, som har slået sig ned samme med en lille flok overlevende, og prøver nu at holde stand ind til myndighederne får styr på situationen, noget der dog hurtigt bliver mindre og mindre sandsynlighed for sker.

Rick er meget samvittighedsfuld og pligtopfyldende, og han påtager sig hurtigt en leder rolle i gruppen, og selvom hans familie ikke er glad for at han forlader dem for at drage til byen efter forsyninger, så tager han altid disse opgaver, da det ligger dybt i ham at være med til at skaffe fællesskabet det de skal bruge.

Når man beskriver handlingen i The Walking Dead, kommer man hurtigt til ikke at nævne zombierne særligt meget, men historien er som sagt historien om mennesker der skal finde ud af det sammen. Zombierne er den trussel som disse mennesker er nød til at forholde sig til, og det er en trussel der hele tiden er til stede, og når de føler sig mest sikre så er de der lige pludseligt igen.

Dette er bestemt den bedste zombietegneserie lige nu, og det er et hit at den nu også er tilgængelig på dansk. Den danske udgave falder sammen med at første sæson af den tv-serie der bygger på serien. lige har kørt på DR HD. Der er mange af elementerne fra bind 1 der går igen i første sæson af tv-serien, men tv-serien er også sin egen, og kan bestemt også kun anbefales.

Den amerikanske The Walking Dead tegneserie har nu rundet sit hæfte nummer 90, hvilket er samlet i 15 trade paperbacks, hvoraf vi nu har fået den første på dansk, og jeg kan kun håbe at de danske tegneserie og zombie fans tager den så meget til sig at forlaget Fahrenheit fortsætter med at oversætte og udgive serien.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.31

Udgivet i Horror, Tegneserier | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Jacob Hedegaard Pedersen – Nilrems rejse

Udgivet den marts 7, 2012 af Admin

Nilrems rejse
Roman af Jacob Hedegaard Pedersen
Hovedland 2008, 152 sider

For utallige år side var der en krig imellem guderne og mennesket. Selvom guderne rådede over en mægtigere magi end mennesket, så ønsker de heller ikke at blodsudgydelserne skal fortsætte. Som en del af fredsforhandlingerne tilbyder guderne at mennesket vil få del i gudernes magi. Der er dog den betingelse at det kun er få mennesker der vil blive tildelt denne viden, og disse mennesker skal vogte på den og sikre at den ikke bliver udbredt. Dette medføre naturligvis en masse intriger og rænkespil i at finde ud af hvem denne magt skal tilfalde Dette rænkespil fortsætter for selvom historien om de bøger der indeholder denne mægtige magi går hen og bliver en legende, så er der folk der tror på den, og vil søge den.

Nilrem underviser på magiskolen i Moseby. Her ville han gerne vise sig over for sine elever ved at vise at han kan genoplive de døde. For at have et friskt lig så kommer det til at gå ud over en frivillig af eleverne. Nilrem får via magi genoplivet eleven, men da hans magi ikke er så god så er der den bivirkning at hvis eleven i fremtiden skulle komme i nærheden af en der kaster en renselsesbesværgelse så vil den magi der holder ham i live forsvinde og han vil dø. Nilrem kommer selvsagt i problemer efter sin opvisning, og falder i unåde på skolen. Han bliver nu sendt ud for at lokaliserer Den Store Bog, en af bøgerne der indeholder gudernes magi og som er mægtig nok til permanent at rede elevens liv. Nilrem bliver således indblandet i rænkespillet om den magt som guderne i sin tid gav til mennesket. Han må også sande at nogen vil gøre alt for at få fadt i denne viden, og at ikke alle vil bruge den til gode ting.

Bogen er en god fantasy-historie, som primært af rettet til de unge læsere, men den voksne fantasy-læser der har lyst til at læse en fantasy-historie der ikke partout skal være spredt over 3 bind på 600 sider hver, så vil denne bog være et fint valg.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.31

Udgivet i Bøger, Fantasy, Roman | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Anne-Marie Vedsø Olesen – Glasborgen

Udgivet den marts 6, 2012 af Admin

Glasborgen
Roman af Anne-Marie Vedsø Olesen
Gyldendal 2012, 280 sider

Operasangerinden Judith er spærret inde og er tvunget til at fortælle sin historie til en tavs mikrofon som er placeret i mørket. Hendes historie omhandler primært de sidste måneder af hendes liv, en periode hvor hun var tilknyttet den Københavnske opera, hvor hun har hovedrollen i stykket Isabella. Operaen omhandler en kvindes forfald ned i vanvid. Oprindelig var Judith ikke førstevalget til at skulle have den store rolle, men da den oprindelige sanger omkommer i en drukneulykke, bliver rollen Judiths. Der var dog allerede inden ulykken en udbred enighed om at Judith ville være det perfekte valg til rollen.

Judith har indledt et forhold til stykkets forfatter og komponist Rolf Bergström, og hun er meget fascineret af hans dygtighed og den kunst han frembringer. Hun er dog utryg ved hans samarbejdspartner Vilgot, som virker til at have en meget stor indflydelse på Rolf. Hendes u­tryg­hed bliver ikke mindre da hun får på fornemmelsen at Vilgot er indblandet i drukneulykken. De virker til at Vilgot har en kontrol over mennesker omkring ham, og han virker mindre og mindre som et menneske. Hun bliver også mere og mere utryg ved Rolf, specielt da hun finder ud af at stykkets hovedperson Isabella ikke er en fiktiv person, men at hun var Rolfs ekskone og at den smerte som, stykkets hovedperson udtrykker var en virkelig smerte.

Vedsø Olesen har tidligere opbygget sine historier omkring kunstværker. I hendes trilogi om kaosguden Seth var det både klassiske musikværker samt malerier der spillede centrale roller i historierne. I hendes bidrag til Poe-jubilæumsantologien Poe – 4 Makabre hyldester var det også operaen der var omdrejningspunktet. Den novelle er ved at blive sat op på Den Fynske Opera, og man kunne antage at har været medvirkende til at inspirerer til Glasborgen.

Judiths historie som hun fortæller fra sit fangenskab, er fangende og man bliver indrullet i det bedrag som hun også har været udsat for, og som hende, prøver man at finde ud af hvad det er Vilgot er og hvilke planer han har.

Anmeldt af Thomas Winther i Himmelskibet nr.31

Udgivet i Bøger, Horror, Roman | Tagget , , , , | Skriv en kommentar