Galaktiske forestillinger
og andre SF noveller
Novellesamling af Manfred Christiansen
Science Fiction Cirklen i 2012.
Dette er den syvende SFC-udgivelse i en serie med nyere danske forfattere, der skriver science fiction. Jeg har ikke læst de øvrige novellesamlinger endnu, men har dog læst flere noveller fra de fleste af forfatterne, da det er gengangere fra diverse udgivelser såsom Himmelskibet, Novum/Proxima, Knud Larns magasin Science Fiction, SFC’s årlige konkurrence med mere. Lad det være sagt med det samme, der er noget for enhver smag i denne samling, der er særdeles alsidig både ud fra stilistiske synspunkter og rent handlingsmæssigt. Stilistisk er der historier skrevet i 1. og 3. person, rejsebeskrivelser, taler, indre monologer mm.
Et af de væsentligste kendetegn ved denne samling er at, der er noget umiskendeligt dansk ved en del af historierne. Det gør dem på én gang meget nærværende når man læser dem som dansker, og man føler sig på en eller anden måde lidt tættere på de ofte sære begivenheder, der jo er specielt for science fiction og fantastiske historier. På den anden side vil det nok gøre, at en del af dem nok skal skrives lidt om, hvis de skal udgives uden for vores kulturkreds. Det vil slet ikke være en umulig opgave, man skal bare være opmærksom på det, og novellerne skal selvfølgelig ikke helt miste dette særpræg, men i en oversættelse er der måske enkelte ting, der skal udpensles. Hermed har jeg også sagt, at flere af historierne absolut har internationalt niveau, og hurra for det.
Et godt eksempel på dette er en af mine favoritter i samlingen: “Det danske Tillæg”; en slags Asimov-pastiche, der kobler Aksel Sandemoses Jantelov og den danske tendens til fodnotepolitik sammen med Asimov’s 3 love for robotik. Det er godt tænkt, og novellen er både morsom og rørende og formår en lille ekstra pointe i novellens allersidste linie.
Pudsigt nok er alle de 5 andre noveller jeg bedst kan lide meget forskellige varianter over et velkendt tema: kontakt med fremmede civilisationer. I “Solformørkelsen” bliver en simpel bornholmsk bonde i 1851 klogere end godt er i mødet med en alien. Slutningen er set før, men indtil da er det en ret ny skæv vinkel på nærkontakt. Samlingens længste novelle “Den indre Fjende”, er rendyrket mareridtsinducerende horror, der sine steder er decideret vammel. Epilogen kunne godt være lidt mere udpenslet, da jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt vores aliens har vundet eller hvad, men historien er så velskrevet, at jeg måtte tage en bevidst beslutning om ikke at læse den, inden jeg skulle sove…
Novellen med mest potentiale er titelnovellen “Galaktiske Forestillinger”, der med lidt flere karakterer og sidehistorier sagtens kan foldes ud til en rigtig roman. Hele setuppet med en rumstation der hænger ned fra månen er lækkert, og der er virkelig muligheder for udvidelser i mange retninger, hvis Manfred Christiansen får lyst.
Man kan diskutere om “Det tabte Tordenæg” er en “First Contact”-historie, men det er ret smart og snedigt, at man langsomt opdager, at synsvinklen lige er spejlet en gang i forhold til det man først tror.
Sidst, men absolut ikke mindst, vil jeg fremhæve “Second Contact”, der, som titlen antyder, er decideret bygget op om emnet kommunikation med fremmede – her går det katastrofalt galt på en meget tragikomisk måde, og den illustrerer på glimrende vis, hvor svært det kan være at forstå hinanden.
At jeg vil fremhæve disse noveller er absolut ikke ensbetydende med at de øvrige noveller er dårlige, men er nok mere udtryk for min personlige smag. Der er gode historier om både tidsrejser, teknologi, cyberspace mm i denne samling som jeg stærkt vil anbefale læsere af dansk science fiction at få fat i.
NB Lige som Lars Ahn Pedersen har også Manfred Christiansen lagt lidt baggrund for de forskellige noveller ud på sin hjemmeside: www.x-iansen.dk
Anmeldt af Niels Gjerløff i Himmelskibet nr.36
Sommer 2013
